Baggrund
Læsetid: 9 min.

Rapport fra den amerikanske kongres skaber momentum for opgør med techgiganternes monopol

Kongressens underudvalg retter sigtekornet mod Google, Facebook, Amazon og Apple. Baseret på knap 1,3 millioner dokumenter og flere end 1000 timers interview har komiteen skabt fundamentet for et opgør med techgiganternes monopol inden for den nærmeste fremtid, vurderer eksperter
’Jeg tænker, at folk begynder at få øje på, at de selv er blevet snydt igennem lang tid, og at deres børn er blevet fanget ind af afhængighedsskabende techdesign, der har lokket dem til at bruge mere tid på sociale medier, end de selv har lyst til,’ vurderer Mikkel Flyverbom, der er professor MSO på Copenhagen Business School.

’Jeg tænker, at folk begynder at få øje på, at de selv er blevet snydt igennem lang tid, og at deres børn er blevet fanget ind af afhængighedsskabende techdesign, der har lokket dem til at bruge mere tid på sociale medier, end de selv har lyst til,’ vurderer Mikkel Flyverbom, der er professor MSO på Copenhagen Business School.

Ulrik Hasemann/Ritzau Scanpix

Udland
14. oktober 2020

Hvis man blot har fulgt lidt med i undersøgelsen fra den amerikanske Kongres’ underudvalg af techgiganterne, vil man ikke være overrasket over indholdet i rapporten om Google, Facebook, Amazon og Apples monopolstatus. Den længe ventede rapport, der udkom i sidste uge, slår fast, at techgiganterne er skadelige monopoler, og at hverken Trump- eller Obama-administrationen har håndhævet antimonopollovgivningen over for dem. Derfor vurderer rapporten, at techgiganterne er vokset stort set uhæmmet til skadelige monopoler.

Rapporten er kulminationen på 16 måneders efterforskning. Den er over 400 sider lang og baseret på 1,287 millioner dokumenter og betydelige mængder af registre fra de amerikanske myndigheder. Dertil er den baseret på flere end 1000 timers interviews med »mere end 240 personer fra det undersøgte marked, tidligere ansatte fra de undersøgte platforme og andre individer«, står der i rapporten.

Det væsentligste fund i rapporten er, at de dominerende platforme »gentagne gange har handlet i strid med love og retskendelser«, hvilket »rejser spørgsmål om, hvorvidt firmaerne betragter sig selv som hævet over loven, eller om de simpelthen behandler lovbrud som en forretningsomkostning«.

Mikkel Flyverbom er professor MSO på Copenhagen Business School, hvor han også leder forskningsplatformen Digital Transformations.

»Det er en grundig og stor undersøgelse, der giver et ret vildt billede af, hvordan de her virksomheder væver sig ind i vores liv,« siger han.

Allerede under den seks timers lange høring af monopolernes CEO’s for godt to måneder siden kom det frem, hvordan virksomhederne har vokset så sig så store inden for deres respektive områder, at de er blevet styrende for deres markeder.

Ifølge rapporten viser virksomhedernes monopoliserende adfærd sig på forskellige måder. Udvalget beskylder Apple for at bruge sin kontrol over mobilapps til at presse appudviklere til at betale overdrevne afgifter.

Hos Google fokuserer de på søgemaskinen, maps og reklameteknologi. Underudvalget beskylder Google for at misbruge sin dominerende position som søgemaskine til at overtage markeder inden for kortfunktioner og reklamevirksomhed.

Rapporten indeholder interne e-mails fra Facebook, der afslører en åben diskussion blandt ledende skikkelser om, hvordan de kan udkonkurrere eller overtage voksende konkurrenter. 

Amazon bliver beskyldt for at misbruge sin dominerende position som onlineforhandler til at fremhæve egne produkter, kopiere andres og dermed på urimelige vilkår udkonkurrere andre sælgere, der bruger Amazon som platform. 

Rapporten kan være optakten til en politisk reorganisering af den amerikanske økonomi og erhverv, vurderer Matt Stoller, der er forfatter og politisk rådgiver omkring håndteringen af monopolmagter, i sit nyhedsbrev.

Ny, tilpasset lovgivning

Rapporten peger på tre måder, techgiganterne kan reguleres på i fremtiden. Først og fremmest viser den, hvordan man kan regulere virksomhederne ved at håndhæve eksisterende lovgivning.

Her peger underudvalget blandt andet på, hvordan kongressen tidligere er lykkedes med at regulere »jernbanefyrster og oliebaroner eller Ma Bell (ejeren af teleselskabet AT&T, red.) og Microsoft«.

Kongressen har grebet ind, når dominerende firmaer har fået »unødig stor magt over vores økonomi eller vores demokrati«, oplyser rapporten og fortsætter: »Vi står over for lignende udfordringer i dag«.

Således opfordrer Kongressen til handling. Dertil vurderer Kongressen, at noget af den eksisterende lovgivning skal tilpasses den digitale økonomi. For techgiganternes forretningsmodeller og produkter er anderledes end andre virksomheders, og eksisterende lovgivning tager for eksempel ikke højde for, at også gratis tjenester som søgemaskiner og sociale medier kan være konkurrenceforvridende.

Endelig kommer rapporten ind på, at der også skal helt nye former for regulering til.

»Det er i virkeligheden det mest interessante i rapporten,« siger Mikkel Flyverbom.

Den nye lovgivning handler om, at det skal kræves, at sociale mediers platforme kan tale sammen på tværs. Således skal man kunne skrive beskeder på tværs af Twitter, Facebook og Instagram, og endnu vigtigere skal det skabe basis for, at nye sociale medier kan opstå.

På den måde kan man få nye aktører på markedet, fordi man eksempelvis ikke er bundet til at kommunikere gennem Facebooks Messenger. Den nye lovgivning kaldes interoperabilitet og kræver grundlæggende blot den samme funktion, som allerede eksisterer hos e-mail og teleselskaber: At man kan kommunikere på tværs af forskellige udbydere og e-mail-tjenester.

Ligeledes foreslår rapporten, at alle ens øvrige data skal kunne rykkes rundt fra en platform til en anden. Det kaldes dataportabilitet.

»Det kan være billeder og de øvrige data, folk har på sociale medier, og som de lige nu ikke kan tage med sig,« siger Mikkel Flyverbom og fortsætter:

»Det er sådan nogle helt basale ting, som vi har vænnet os til i andre sammenhænge såsom banker og teleselskaber, men som digitale platforme har undgået at installere af strategiske årsager, især for at holde på deres brugere.«

Lovgivningen om interportabilitet og dataportabilitet er et af de få områder, hvor republikanerne og demokraterne måske kan enes i tilgangen til, hvordan techgiganterne skal reguleres, vurderer Astrid Haug, der er selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier.

Fanget hos virksomhederne

Når man taler om muligheden for at kunne skifte socialt medie eller brand, for eksempel fra Apple til Huawei, så taler man også om switching costs. Det handler om, hvor stor en psykologisk, økonomisk eller tidsmæssig omkostning det har at skifte brand eller medie. Hvis det er meget krævende at skifte brand, så har virksomhederne naturligvis lettere ved at opretholde deres monopol og »skabe en barriere for andre potentielle deltagere i markedet«, som det bliver formuleret i rapporten.

På Facebook og Instagram koster det brugerne alle deres billeder, samtaler og kontakter, hvis de vil flytte til en anden platform. Hvis man normalt handler hos Amazon, vil det typisk være dyrere at handle andre steder. En switching cost kan således både handle om at miste sit indhold eller at skulle betale mere for en vare.

At underbyde potentielle konkurrenters priser har også været en strategi hos Amazon for at udkonkurrere alle potentielle rivaler. Her har de presset konkurrerende virksomheder så hårdt, at de har været nødt til at lukke og i sidste ende måske lade sig opkøbe af Amazon. Det gjorde Amazon blandt andet med virksomheden diapers.com, fastslår rapporten.

Én motivation til at gøre det dyrt eller besværligt for sine kunder at skifte brand er naturligvis, at hver kunde præsenterer en dirkete indtjening. Men det er ikke den eneste grund til, at techgiganterne er interesserede i at holde på kunderne. Hver kunde tilføjer nemlig også virksomheden værdi blot ved at være kunde.

Hver gang Facebook får et nyt medlem, bliver deres service bedre, fordi der nu er én til, man kan bruge sin service til at komme i kontakt med. Ligeledes stiger værdien af Amazon og Google, hver gang der kommer en ny bruger – flere kunder i biksen gør, at de kan udvide deres virksomhedsområde. Den effekt kaldes »netværkseffekten« og ses tydeligt, når man kigger på, hvor mange områder Amazon opererer inden for:

Ud over at være detailhandler er man også en markedsføringsplatform, et leverings- og logistiknetværk, en betalingstjeneste, en kreditudlåner, et auktionshus, en stor bogudgiver, en producent af tv og film, en modedesigner, en hardware producent samt udbyder af serverplads, fastslås det i en artikel fra The Yale Law Journal.

Hos Facebook ligger platformens værdi ligefrem i beskrivelsen af platformen: Det er et socialt netværk.

Underudvalgets rapport beskriver, hvordan Facebook har vokset sig så stort med opkøbet af Instagram, at de nu ikke længere oplever konkurrence udefra, men at de snarere konkurrerer mod sig selv. Instagram, der er ejet af Facebook, konkurrerer mod Facebook. Et paradoks, der viser det ekstreme monopol.

Kongressen vurderer i rapporten, at techgiganterne særligt er farlige i forhold til monopolisering, fordi de sidder så tungt på deres markeder og på samme tid har »nærmest perfekt markedsovervågning«. Det betyder, at de kan kopiere og underminere enhver potentiel modstand.

Rapporten foreslår mange forskellige indgangsvinkler til, hvordan techgiganterne kan reguleres, men konkluderer ikke endeligt, hvordan opgøret med monopolerne burde foregå.

»Det skaber rum for nogle politiske beslutninger, der kunne tages senere. På den måde er det mere et katalog over, hvad politikerne kunne gøre,« siger Mikkel Flyverbom.

Rapporten giver dog hele kataloget over, hvad man kan gøre for at tage et opgør med monopolerne. Mikkel Flyverbom pointerer, at interoperabilitet og dataportabilitet – altså at forskellige platforme skal kunne tale sammen, og at brugere skal have mere kontrol over deres data – højst sandsynligt bliver nogle vigtige midler for at gøre op med nogle af monopolerne.

Man ser allerede nu, at Facebook er begyndt at reagere på kravene. Man har for nogle dage siden udtalt, at Facebook arbejder på, at selskabets platforme, Instagram, Facebook og WhatsApp, skal kunne tale sammen. Det kan opfattes som et skridt i den forkerte retning, da det kun er virksomheder ejet af Facebook, der kan tale sammen. Imidlertid pointerer Mikkel Flyverbom, at det er en symbolsk handling, der viser, at de tager det seriøst.

Det er ligeledes et udtryk for, at techgiganterne kan mærke presset. Tidligere har de mærket et pres fra Europa med EU’s persondataforordning, men i USA har presset ikke været stort. Det mærkede techgiganterne blandt andet ved nogle af de tidligere høringer, hvor det var tydeligt, at Kongressens repræsentanter ikke forstod til fulde, hvordan techgiganterne fungerer.

»Den her rapport skaber det vidensfundament, der skal til, for at det politiske system kan reagere på det.«

De politiske perspektiver

Hvad der kommer til at ske fremadrettet, er ekstremt svært at vide, og det er afgørende, om det er Donald Trump eller Joe Biden, der vinder valget den 3. november 2020.

Trump og Biden er enige om, at techgiganterne er et område, der skal reguleres hårdere, men republikanerne og demokraterne har forskellige bevæggrunde for at ville gøre det, mener Astrid Haug.

»Republikanerne mener, at konsevative stemmer bliver undertrykt på de sociale medier. De er også optaget af monopol, men påstanden om censur fylder mere for dem.«

Demokraterne taler mere om techgiganterne, som vi gør i Europa, forklarer Astrid Haug:

»De mener, at monopolerne er blevet for store og misbruger deres magt og position.«

Men det er ikke kun fra politisk hold, at der er fokus på techgiganterne. Virksomhedernes indvirken på vores samfund bliver skildret i populærkulturen, og det kan ifølge Mikkel Flyverbom også være med til at mobilisere en folkelig opstand med krav om politiske tiltag.

Senest har dokumentaren The Social Dilemma på Netflix vist skyggesiderne ved sociale medier, og hvordan de er indrettet til at fange vores opmærksomhed så længe som muligt – det er jo netop vores opmærksomhed, de kapitaliserer på. 

»Jeg tænker, at folk begynder at få øje på, at de selv er blevet snydt igennem lang tid, og at deres børn er blevet fanget ind af afhængighedsskabende techdesign, der har lokket dem til at bruge mere tid på sociale medier, end de selv har lyst til,« vurderer Mikkel Flyverbom.

På et tidspunkt kan opmærksomheden omkring techgiganterne tage lidt samme form, som vi har set på klimaområdet, vurderer Mikkel Flyverbom med henvisning til den stærkt tiltagende politiske bevågenhed på behovet for at tage hånd om klimaet gennem eksisterende og ny lovgivning.

Uanset hvem der vinder præsidentvalget, så er det vilde vesten i techlandskabet slut, mener Astrid Haug. Hun peger dog på, at én ting er, hvem der bliver præsident, en anden ting er, hvem der får flertal i Kongressen.

»Det er svært at se, hvor de kan mødes, hvis republikanerne og demokraterne kommer til at sidde på hver deres magtinstans. De ser på en række områder big tech som dag og nat.«

Der er dog flere forslag, der er bakket op af både republikanerne og demokraterne, og det gælder blandt andet forslagene om interportabilitet og dataportabilitet. Altså at forskellige platforme skal kunne tale sammen, og at brugere skal have mere kontrol over deres data.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her