Læsetid: 9 min.

»Vi skal stille de samme krav til digital teknologi, som vi gør til et par bukser«

Europa skal være den digitale teknologis etiske vogter og blive bedre til at beskytte sin digitale suverænitet over for USA’s og Kinas digitale techgiganter, fordi de har større fokus på at høste vores data end på at skabe en reel gevinst for samfundet. Det siger den førende forsker i dataetik Luciano Floridi, der vil have os til at stille de samme krav til kunstig intelligens som til et par bukser
»Det er lidt som at lade andre kontrollere din ilt-, vand- og fødevareforsyning. Hvis de er venligsindede, så er der jo ingen problemer, men hvis de ikke er, så er du virkelig på den,« siger Oxford-professor Luciano Floridi om vores blinde tiltro til techgiganternes håndtering af vores data.

»Det er lidt som at lade andre kontrollere din ilt-, vand- og fødevareforsyning. Hvis de er venligsindede, så er der jo ingen problemer, men hvis de ikke er, så er du virkelig på den,« siger Oxford-professor Luciano Floridi om vores blinde tiltro til techgiganternes håndtering af vores data.

Xavier Cervera

27. oktober 2020

Prøv at se digital teknologi som en banan eller en kaffebønne. Eller som et par jeans. Ja, eller som et hvilket som helst andet fysisk produkt.

»Vi stiller som europæiske forbrugere normalt krav til de produkter, vi importerer fra omverdenen. Hvordan fremstilles de? Er produktionen forurenende, og er der blevet brugt børnearbejde? Er slutproduktet biologisk nedbrydeligt? Hvilken effekt har det på helbredet?«

Det er Luciano Floridi, der stiller de spørgsmål, han vil have, at vi som forbrugere også stiller til den digitale teknologi, der omringer os. Algoritmerne, den kunstige intelligens, ansigtsgenkendelsen, cloudcomputing, online kommunikation. Det hele.

»Et par bukser fremstillet i Kina får jo kun adgang til det europæiske marked, hvis produktet opfylder de høje krav, vi stiller. Det samme burde selvfølgelig også være tilfældet for den digitale teknologi, der har så enorm stor betydning og indflydelse på vores samfund – hvad bruges vores data til, og hvem bruger dem? Det sker dog ikke i tilstrækkelig grad,« mener Floridi.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joakim Rasmussen
  • Tina Peirano
  • Gert Romme
  • Alvin Jensen
  • John Scheibelein
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
Joakim Rasmussen, Tina Peirano, Gert Romme, Alvin Jensen, John Scheibelein, Thomas Tanghus og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

It-teknologi er, som jeg har sagt mange gange, en fejlslagen teknologi. Ikke mindst fordi den understøtter alle magthaveres allervådeste drøm: Total overvågning af alle undersåtterne. Det er den eneste måde de kan styre deres paranoia på, hvis de konstant kan overskue hvem der er tilhængere og modstandere. Myten om fremskridtet - her i form af it-teknologi - slår igen igennem:
Der er ingen fremskridt i it-teknologi, kun en nemmere måde at gøre det, magthavere til alle tider og inden for alle biologiske variationer har udøvet nærmest i døgndrift. Til stor ulempe for alle undersåtterne.
Det bliver bare ved og ved og ved, af den simple grund, at vi er tvunget til - som natur - at opføre os som natur. Så derfor: ingen fremskridt.

Thomas Tanghus

Kurt Nielsen, det svarer til at sige, at vejnettet er en fejlslagen teknologi.

Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

En start vil være, at bruge datacentre, som ikke er på USAnske eller kinesiske hænder - de findes.
Dernæst kun bruge teknologi, som kan verificeres ikke overvåger. I realiteten åben kode. Fællesskabet betaler for det, ergo skal vi vide, hvad vi køber.
Det sker allerede i flere europæiske lande og regioner. DK elsker som sædvanligt alt fra USA, men kommer måske luntende efter, hvis EU viser vejen. På den anden side har skiftende danske regeringer jo ikke ment det var nødvendigt at følge EU-domstolen, og fortsætter med den ulovlige sessionslogning - og det bli'r jo til stadighed mere tydeligt, hvor lemfældig DKs omgang med vores data er.

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Gert Romme, Carsten Munk og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke enig, der skal et par ting på plads med hensyn til brugers sikkerhed og private data (det er et stor tag selv bord i dag - og her er EU heller ikke tilstede) og ellers slipper man den fri for yderligere konkurrence og kommercialisering, for det er det der driver den frem. Mere styring er der igen der får glæde af. Hvor ville post eller transport være i dag, hvis ikke for kommercialiseringen og de frie kræfter.

Det burde være en selvfølge at stille de samme krav til digital teknologi som til alt andet. Og EU er det største af de frie markeder, så hvorfor ikke bare sætte i gang.

Men - nu er det altså ikke alene USA og Kina, der kigger og lytter med, når borgerne ringen eller bevæger sig på nettet. Selv om EU totalt har forbudt det, er der altså EU-lande som f. eks. Danmark, der gerne vil kunne gøre sig nyttige overfor USA, og forlanger at teleselskaberne "bånder" al internettrafik og telefonsamtaler.

Men også her findes der mulig for at undgå, at de nationale sikkerhedstjenester er med på en lytter. Flere mindre aktører har faktisk nægtet at deltage i dette snageri, og fortsætter, trods stadige bøder, med at kryptere alle mails og IP-telefonsamtaler samt al teletrafik. Vi anvender således svenske Bahnhof AB, både når vi er hjemme i Sverige, under rejser eller hjemme på Balkan.

www.bahnhof.se/integrity

Anna Vognstoft Pedersen

Spændende læsning. Især bemærkningen om manglende krav til teknologien rammer plet for mig, og når metaforen udvides til cowboybukser belyses det atter, hvor ukritiske vi som forbrugere er.

I sammenligningen mellem cowboybukser og ny teknologi er dog en tidslighed i spil, hvor vi har haft adskillige årtier til at udvikle de "krav", han mener EU stiller til produktioner rundt omkring i verden. Velsagtens kan disse krav være udviklede i en grad, der beskytter arbejderne i produktionen, men det er også helt tydeligt, at vi som forbrugere under ingen omstændigheder er tvunget til at forholde os til dem. Her bliver det tydeligt, at EU i sin lovgivning arbejder ud fra et absolut minimum, der ingen interesse har i at hæmme handelsmarkedet.

Lad os kort mindes, at EU startede som et handelsfælleskab. Lad os så få frem i lyset, hvordan det med TTIP praktisk talt er umuligt for en stat at skabe lovgivning, med negativ virkning på private virksomheders investeringer.

Men kan det undgås at vi overgiver magten helt og holdent til de udviklende virksomheder fra fjernere egne? Kan der udvikles i tilstrækkelig og rentabel grad indenfor fællesskabets grænser? Eller må vi endelig sande, at det frie marked må og skal reguleres til fordel for de svage (forbrugere såvel som producenter)?

Carsten Nørgaard

Vi skal stille LANGT højere krav til digital teknologi, end vi gør til et par bukser.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Mads Troest anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Problemet er bare, at mange herhjemme gerne vil gå i alt for stramme bukser. Af frygt for at miste netværk, ikke at blive set og blive kørt ud på et sidespor af statsmagten med et nyt sæt bukser, der ikke passer. De fleste facebook-brugere (fb bare et eksempel), jeg kender, har en decideret angst for ikke at være på. Hvad gør vi ved det?

Eva Schwanenflügel

Det er ufatteligt lidt der vides om informationsdeling på kryds og tværs.

Ingen ved tilsyneladende at vi er konstant ulovligt overvåget af den danske stat med sessionslogning.
Tre gange er det kendt ulovligt af EU, og det strider imod vores grundlovssikrede rettigheder at overvåge hele den danske befolkning hver dag 24/7.

"
Det er i sig selv dybt bekymrende for retssikkerheden, når landets øverste juridiske myndighed beordrer private virksomheder til at bryde loven og giver politiet lov til at boltre sig i de ulovligt indsamlede data endda uden retskendelse. Og når vores øverste juridiske instans forholder sig passivt.

Men det kan blive et lige så stort problem for EU’s mulighed for at spille med musklerne over for de internationale tech-giganter, der i dag udfordrer såvel privacy, ytringsfrihed som konkurrencesituation, når både stater og private virksomheder i EU agerer dårlige eksempler på, at man da bare kan ignorere EU-lovgivning og EU-Domstolens afgørelse, hvis man synes andre hensyn vægter højere."

"Ulovlig telelogning svækker EU som vogter af tech-selskaber"
https://ing.dk/artikel/leder-ulovlig-telelogning-svaekker-eu-it-vogter-2...

Eva Schwanenflügel

Det er ufatteligt lidt der vides om informationsdeling på kryds og tværs.

Ingen ved tilsyneladende at vi er konstant ulovligt overvåget af den danske stat med sessionslogning.
Tre gange er det kendt ulovligt af EU, og det strider imod vores grundlovssikrede rettigheder at overvåge hele den danske befolkning hver dag 24/7.

"Det er i sig selv dybt bekymrende for retssikkerheden, når landets øverste juridiske myndighed beordrer private virksomheder til at bryde loven og giver politiet lov til at boltre sig i de ulovligt indsamlede data endda uden retskendelse. Og når vores øverste juridiske instans forholder sig passivt.

Men det kan blive et lige så stort problem for EU’s mulighed for at spille med musklerne over for de internationale tech-giganter, der i dag udfordrer såvel privacy, ytringsfrihed som konkurrencesituation, når både stater og private virksomheder i EU agerer dårlige eksempler på, at man da bare kan ignorere EU-lovgivning og EU-Domstolens afgørelse, hvis man synes andre hensyn vægter højere."

"Ulovlig telelogning svækker EU som vogter af tech-selskaber"
https://ing.dk/artikel/leder-ulovlig-telelogning-svaekker-eu-it-vogter-2...