Læsetid: 6 min.

Tanzania er stormodtager af dansk bistand. Nu gambler landet med sit demokrati

Tanzania, der går til valg onsdag, var engang Danmarks donordarling og Afrikas demokratiske duks. Nu tramper landets autoritære præsident John Magufuli på de demokratiske principper for at vinde fem år mere ved magten. Det kan få konsekvenser for den danske bistand, varsler udviklingsminister Rasmus Prehn
Tanzanias præsident John Magufuli kan bedst sammenlignes med autoritære ledere som Ungarns Orbán eller Erdogan i Tyrkiet: en konservativ og autoritær populist, der bid for bid rykker sit land længere væk fra demokratiet. Og det kan få konsekvenser for Danmarks bistand til landet, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

Tanzanias præsident John Magufuli kan bedst sammenlignes med autoritære ledere som Ungarns Orbán eller Erdogan i Tyrkiet: en konservativ og autoritær populist, der bid for bid rykker sit land længere væk fra demokratiet. Og det kan få konsekvenser for Danmarks bistand til landet, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

Ericky Boniphace

26. oktober 2020

Hvis ikke Tanzanias stærke mand, præsident John Magufuli, i vinder valget på onsdag og dermed kan tage hul på sin anden femårige valgperiode i det østafrikanske land, er det noget nær et mirakel på flere niveauer.

Skulle hans vælgertække for eksempel ikke vise sig at være nok til at fastholde magten, så er betingelserne for valgsvindel på forhånd blevet optimeret med en lang række opsigtsvækkende juridiske spidsfindigheder, der har høstet bred kritik fra ngo’ere og demokratiforkæmpere.

Flere regeringskritiske medier er lukket eller suspenderet. Det er forbudt at offentliggøre tal, der strider mod de officielle statistikker – eksempelvis ved at påstå, at der skulle være flere end de officielle nul coronasmittede. Planlægning af demonstrationer via sociale medier er ligeledes forbudt, og udenlandske valgobservatører og journalister er i vidt omfang forhindret i at dække valget.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Jens Flø
  • Claus Nielsen
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • John Scheibelein
Gert Romme, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Jens Flø, Claus Nielsen, Alvin Jensen, David Zennaro og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

kjeld hougaard

Oj! Risikerer de dansk bistand, om de ikke styrer deres samfund som vi vil? Det er os der bestemmer? = ”Westlessness”. Kinesere er frihedselskende ude i verden – ”I lever som I vil, vil i ha investeringer”?

Carsten Hansen

Synd for befolkningen hvis der ikke længere kan ydes bistand til deres udvikling.
Men selvfølgelig skal Danmark ikke smide penge i korrupte politikeres lommer.

Så er der andre steder de kan gøre gavn.

Benjamin Bjerre

Jeg spørger nysgerrigt: Får Amerikas opførsel i forbindelse med deres kommende valg konsekvenser for vores støtte af dem?

Gert Romme, Michael Waterstradt, ingemaje lange, Hanne Utoft og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Tanzania er sådan en svag stat, som den danske udenrigsminister kan spille hellig og smart omkring - så det gør han da. Men som Benjamin Bjerre er inde på; hvordan med vores støtte til USA, givet landets krigsforbrydelser, økonomiske krige og statskup rundt omkring i verden? Skal det opfattes som demokratisk adfærd, som den danske udenrigsminister støtter?

Gert Romme, Michael Waterstradt og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Hanne: skal din kommentar forstås sådan at Danmarks holdning til USA bør afskære os fra at reagere på at Tanzania bevæger sig mod udemokratiske tilstande? Eller hvad vi du foreslå?

Carsten Hansen

Jeg mener at der skal allokeres langt flere ressourcer i forhold til befolkninger i Afrika, så der kan ske fremskridt.
Men det undrer mig enormt at folk her mener de ressourcer skal gives til diktatorer, korrupte politikere og teokrater.
Læg pres på regeringer/diktatorer med krav om at anvende ressourcerne i folkets interesse. Hvis ikke, så vil nabostaten muligvis gerne.