Feature
Læsetid: 10 min.

For to byer ude på bøhlandet i Bayern er Trump versus Biden et skæbnevalg

Præsidentvalget i USA er det vigtigste for NATO og Tyskland siden Anden Verdenskrig. Uden videre strategiske planer vil Donald Trump trække tusindvis af amerikanske NATO-soldater ud i en afstraffelse, der afspejler det transatlantiske opbrud
Amerikanske tropper holder militærøvelse i den tyske by Grafenwöhr. Men hvor længe soldaterne skal blive der er uvist.
	I juli måned blev Grafenwöhr og byen Vilseck nemlig både en del af den amerikanske valgkamp og et ufrivilligt geopolitisk hotspot, efter Trump meldte ud, at han vil trække knap 12.000 af de 36.000 amerikanske NATO-soldater ud af Tyskland.

Amerikanske tropper holder militærøvelse i den tyske by Grafenwöhr. Men hvor længe soldaterne skal blive der er uvist.
I juli måned blev Grafenwöhr og byen Vilseck nemlig både en del af den amerikanske valgkamp og et ufrivilligt geopolitisk hotspot, efter Trump meldte ud, at han vil trække knap 12.000 af de 36.000 amerikanske NATO-soldater ud af Tyskland.

Matej Divizna

Udland
15. oktober 2020

To helikoptere letter lige hen over hovedet på mig, da jeg kører langs det afspærrede militærområde. Og næsten uanset hvor jeg befinder mig i området, opstår der med få minutters mellemrum en dump lydkulisse af stædige maskingeværsalver.

Men ellers ville det være overdrevet at kalde hverdagen i Vilseck og Grafenwöhr her på bøhlandet i Bayern for dramatisk. Ud over en række NATO-anlæg og en af Europas mest moderne militære træningspladser under amerikansk forvaltning springer byerne mest i øjnene med facader som »American Nail Shop«, »New Testament Christian Church« eller »Patriote Automobile Sale«.

Altså et prægtigt udbud til de næsten 10.000 amerikanske soldater og deres 20.000 pårørende, som generelt er udstationeret her i Vilseck og Grafenwöhr i to eller tre år. Af samme grund har Grafenwöhr omkring 35 restauranter med alverdens køkkener – i en by med cirka 6.500 faste indbyggere.

»Det er ikke så meget soldaterne på kasernerne, der bringer købekraft og velstand til regionen,« fortæller Grafenwöhrs borgmester, Edgar Knobloch.

»Det er i højere grad deres familier.«

Hans talestrøm afbrydes kort af et militærfly, der drøner hen over Grafenwöhrs pittoreske rådhus.

»’The sound of freedom’ hed det i Den Kolde Krig,« siger han med et kort grin.

»Flylarm og skudsalver – så går det stadig fint i Grafenwöhr.«

Trumfet af Trump

Hvor længe det vil gå godt, er dog uvist. I juli måned blev Vilseck og Grafenwöhr nemlig både del af den amerikanske valgkamp og et ufrivilligt geopolitisk hotspot, efter Trump meldte ud, at han vil trække knap 12.000 af de 36.000 amerikanske NATO-soldater ud af Tyskland.

Heraf skal godt halvdelen hjem til USA. Det gælder blandt andet 4.500 soldater fra 2nd Cavalry Regiment i Vilseck, der blandt andet har deltaget i Irak-krigene og stået for at sikre Jerntæppet mod Østblokken bare 40 km mod øst her fra rådhuset. Også fra Grafenwöhr skal flere hundrede trækkes ud. Med en årlig milliardomsætning og tusindvis af medfølgende job vil det være en økonomisk bet for området.

Resten af de amerikanske tropper, der skal forlægges fra Tyskland, rykker enten til Polen, Italien eller Belgien. Altså ifølge Trumps plan, som atter har rystet NATO og stillet tysk spørgsmålstegn ved landets såkaldte ’vestbinding’ siden Anden Verdenskrig.

Efter Trumps udmelding prøvede den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, pligtskyldigt at forklare rokaderne med, at de vil skabe »øget strategisk fleksibilitet« og »mere effektivitet« for de amerikanske NATO-tropper. Men et par timer senere overtrumfede Trump den udlægning.

»Tyskland betaler milliarder af dollar om året til Rusland for energi, og så skal vi beskytte Tyskland mod Rusland. Hvad er det for noget?« spurgte Trump retorisk i et tweet, hvor militærstrategi ikke blev nævnt med et ord.

»Desuden forbryder Tyskland sig mod deres løfte om to-procents bidrag (af BNP, red.) til NATO. Derfor flytter vi en række tropper ud af Tyskland.«

Hævn uden strategi

Flere tyske medier som Der Spiegel har siden da ikke været i tvivl: Troppeudtrækningen er en strategiforladt hævnakt mod Tyskland og Merkel. Som militæreksperten Heather A. Conley fra tænketanken Center for Strategic International Studies (CSIS) har formuleret det, gør planerne godt nok ondt på Tyskland, som Trump ønsker.

Men de svækker samtidig NATO i Central- og Østeuropa og gør dermed Rusland til vinderen. Også den franske forsvarsekspert Olivier-Rémy Bel fra Atlantic Council ser overvejende Trumps planer som direkte strategisk skadelige for USA’s position – og for NATO, som netop lever af tillid.

»De (Trumps planer, red.)  er nærmere et politisk budskab designet til at tvinge indrømmelser ud af en partner,« som han konkluderer i en analyse i New Atlanticist.

Den udlægning bakker Vilsecks borgmester, Hans-Martin Schertl, forsigtigt op om. Men han understreger også, at ikke bare Grafenwöhr og Vilseck, men alle amerikanske enheder i Tyskland, herunder den store luftbase Ramstein, udgør et brohoved for amerikanske missioner fra Mali over Mellemøsten til Afghanistan.

»Hvis du spørger i Baltikum, ser de Rusland som en reel trussel. Men amerikanerne er her jo ikke bare for at beskytte Europa mod Rusland, men for at beskytte den transatlantiske sikkerhed som helhed,« siger Schertl på sit borgmesterkontor i Vilsecks næsten mennesketomme hovedgade.

»Amerikanerne er her, fordi det er centrum for deres operationer rundt i verden. Derfor tror jeg personligt, det er en fejl at trække tropperne ud.«

Også Jim Federline fra Pennsylvania er fuld af forbehold. Han er en af de flere tusind pensionerede amerikanske soldater, der er blevet i Bayern, efter han tjente den amerikanske hær i Tyskland fra 1969 og næsten 40 år frem. I dag er han præsident for den Tysk-Amerikanske Klub, der blandt andet arrangerer den årlige tysk-amerikanske folkefest med omkring 100.000 gæster.

»Grafenwöhr er den amerikanske hærs kronjuvel i Europa. Hvorfor skulle USA investere så meget – og så forlade hele baduljen?« spørger han.

»Når det siver igennem på præsidentniveau, hvor dyrt og langvarigt det vil være at flytte de her tropper, så vil planerne måske ændres. Hvis Biden bliver præsident, så tror jeg faktisk, han vil vælte den her beslutning helt.«

Kæmpeknasten Kina

Det amerikanske valg kan med andre ord blive stærkt afgørende for fremtidens NATO – og for Vilseck og Grafenwöhr. Kan. For ingen ved det.

Denne usikkerhed er symptomatisk for Trump-æraen, mener den tysk-amerikanske politolog Peter Sparding, der forsker ved tænketanken German Marshall Fund i Washington. Han frygter, at det transatlantiske forhold vil blive endnu værre med Trump 2, som fortsat vil afvise meget af det, som Tyskland og Merkel står for: en multilateral verdensorden, Parisaftalen, atomaftalen med Iran, WHO, you name it.

»Det her er nok det vigtigste amerikanske valg i den tyske efterkrigshistorie,« siger Sparding.

»Trump er klar til at gamble med NATO’s eksistens og trække sig ud af alle mulige internationale aftaler. Men med Trump er det ærlige svar, at vi ikke aner, hvilke reelle konsekvenser det kan få, fordi han smider alle mulige trusler ned i forhandlingsgryden,« siger Peter Sparding.

»Biden vil derimod bringe et stykke normalitet tilbage. Han vil skynde sig at give klare tilsagn til NATO og det transatlantiske forhold. Men det vender den gamle verden ikke tilbage af.«

Peter Sparding minder om, at allerede Obamas forsvarsminister, Robert Gates, i 2011 brokkede sig over det lave europæiske bidrag til NATO og hele efterkrigstidens Pax Americana, som har muliggjort Tysklands globale handelssucces og enorme handelsoverskud over for USA – et overskud, som også er en torn i øjet på Biden. Endelig nævner han Tysklands pragmatiske omgang med Kina og Rusland som et giftigt punkt i det tysk-amerikanske forhold.

»Biden kan bringe en saglig og pålidelig linje. Men problemerne forsvinder ikke, fordi Trump er væk. Heller ikke i forhold til Kina, hvor både Biden og Trump begge er langt fra Europa. Europæerne ønsker også mere autonomi, men ikke den store afkobling fra Kina. Så det forbliver formentlig en kæmpeknast i det transatlantiske forhold uanset udfaldet af valget.«

Flere konflikter og kriser

Siden Anden Verdenskrig har den (vest-)tyske befolknings tillid til USA svinget voldsomt. Vietnam- og Irak-krigene har været lavpunkter, men under Trump ligger tilliden nu historisk lavt, og personificeret i det kolde forhold mellem Merkel og Trump befinder det tysk-amerikanske forhold sig på et historisk lavpunkt. Ifølge meningsmålingsinstituttet Pew har hele 89 procent af tyskerne »overhovedet ingen tillid« eller kun »ringe tillid« til USA’s globale politik under Trump – et styrtdyk siden Obama.

Den mistillid giver både nervøse trækninger og forhåbninger i Berlin. Omkranset af historiske kanoner i det Tyske Historiske Museums gård præsenterer Wolfgang Ischinger her en spritny undersøgelse fra Sikkerhedskonferencen i München, som han selv er leder af. Rapporten handler om tyskernes syn på Tysklands og Europas geo- og sikkerhedspolitiske udfordringer.

»Tyskerne har forstået det,« siger Wolfgang Ischinger, der er tidligere tysk ambassadør i USA.

»Livsløgne i tysk udenrigspolitik rives væk under os: Den amerikanske militære beskyttelse var ikke en livstidsgaranti.«

Med mistilliden til USA håber Ischinger på den ene side, at tyskerne og europæerne nu vil tage deres skæbne mere i egen hånd, som Merkel formulerede det i en epokegørende tale i et øltelt i Bayern i 2017. Ischinger kan her trøste sig ved Sikkerhedskonferencens undersøgelse: 75 procent af tyskerne mener, at der i de kommende år vil komme flere konflikter og kriser. Kun tre procent tror det modsatte. Den accept af situationen vil også øge villigheden til at handle, mener Ischinger.

På den anden side frygter han, at tyskerne med deres USA-skepsis drømmer om sikkerhedsmæssigt helt at koble sig af det transatlantiske samarbejde. Men især med Kinas globale ambitioner for øje er det utænkeligt, mener Ischinger.

»NATO er stadig nødvendig. Men Europas selvhævdelse kræver magtmidler. Det er endelig ved at gå op for den tyske befolkning.«

Multipolar oprustning

Bag Ischinger lyser en skærm med budskabet »Du forlader nu post-koldkrigsæraen«, skrevet på tysk, engelsk, russisk og fransk. Selv skriften ligner advarselsskiltene ved de berlinske kontrolpunkter i den kolde krig: »You are now leaving the american sector«. Den historiske reference virker skæbnesvanger, for den gør det tydeligt, at den afventende æra efter Den Kolde Krig er slut – og en ny, multipolar oprustningsspiral er i gang.

Men hvad skal tyskerne stille op med det budskab? Hvis landet skal leve op til NATO-målet om at bruge to procent af sit enorme BNP på forsvar, skal de formøble flere hundrede milliarder kroner ekstra om året på forsvar, og det er ikke så let at gøre meningsfuldt.

»Det helt korte svar er: Tyskerne skal tage fat i den hånd, som Macron rækker ud,« siger den italienske politologiprofessor Nathalie Tocci, da jeg hiver fat i hende på konferencen i Berlin. Hun rådgiver EU’s udenrigsrepræsentant, Josep Borell, så hendes ord har vægt i den tyske hovedstad. Hun peger på, at Tyskland har et kæmpe efterslæb i den langsigtede debat om atomvåben – og at hele Europa mangler at debattere Macrons centrale pointe: et opgør med afhængigheden af amerikanske våbensystemer for at undgå en bipolar verdensorden mellem USA og Kina.

Nathalie Tocci ser også det amerikanske valg som vigtigt, men ikke altafgørende for Tyskland og Europa.

»Med Trump 2 skal man navigere i et måske endnu værre minefelt af trusler og anklager. Hvis Biden vinder, bliver den store udfordring, at vi ikke falder i søvn igen og drømmer os tilbage til nogle globale strukturer, som ikke længere eksisterer,« siger hun.

»Biden vil gøre alt for at forsikre os om sin opbakning til partnerskaber og alliancer som NATO. Men samtidig vil han kræve mere til gengæld på de tyske og europæiske forsvarsbudgetter. Derfor er det så afgørende, at vi begynder at tage den her debat i hele Europa.«

Europæiske tropper

I Vilseck og Grafenwöhr i Nordbayerns blødt bakkede landskab er stemningen mere afventende. Uanset hvem jeg taler med – på det bookingforvænte hotel, ved det lokale busselskab med hele 70 ansatte eller i det bugnende byggemarked – lyder det samme svar: Lad os nu se, hvor det bærer hen. Den amerikanske hær har ikke bygget så meget op over tre generationer for bare at forlade det.

Det argument giver god mening, da jeg på vejen fra Grafenwöhr til Vilseck slår et smut over Newtown eller Netzaburg, som den hedder på tysk – en søvnig satellitlandsby fra 2008, hvor mange af de knap tusind ensartede rækkehuse i pastelfarver allerede er pyntet op til Halloween. Folk har det fint her, forsikrer den pensionerede soldat Jerry Grasser, der står et stenkast fra Elvis Presley-Strasse og sælger hjemmedyrkede græskar.

At gaden hedder sådan, skyldes, at ’The King’ under sin værnepligt var på øvelse her i Grafenwöhr flere gange i slutningen af 1950’erne, forklarer Grasser. At soldaterfamilierne her tager Trumps planer roligt, skyldes, at de selv forlængst er væk, før planerne nogensinde måtte blive omsat: De bliver nemlig højest i tre år.

Også Grafenwöhrs borgmester, Edgar Knobloch, er rolig. Han fortæller, hvordan de efter Østblokkens sammenbrud og den tyske genforening frygtede en amerikansk tilbagetrækning. Det samme skete, da Clinton blev valgt. Men efter 9/11 blev den frygt gjort til skamme.

»Måske går amerikanerne en dag. Men hvem ved, hvad der så kommer? Måske andre NATO-tropper? Den tyske forbundshær? Europæiske tropper?« siger han.

»Strategisk kan jeg ikke følge Trumps beslutning. Men omvendt har han jo ret i, at Tyskland i alt for lang tid har bidraget for lidt til NATO.«

Jeg kører det sidste stykke mod Vilseck. Ved en tankstation står en afroamerikansk soldat i uniform og hælder benzin på sin knaldrøde tyske sportsvogn – som billede ligner det en kondensering af det 20. århundrede, som med post-koldkrigsæraens afslutning nu endegyldigt er historie. Næsten lige så ikonisk er serveringen på pubben Cheers i Vilseck, hvor tjeneren Liz fra Michigan ryster på hovedet ad valget.

»Trump? Don’t let it happen again,« siger hun med et opgivende grin.

»Men helt ærligt: Ingen aner, hvem der bliver præsident, og ingen aner, om tropperne bliver trukket ud af Grafenwöhr og Vilseck. Måske er det bare Trump-teatertorden i valgkampen. Måske er det bare lidt slag med Merkel-køllen for at score hurtige point. Men hvis det sker, så er byerne her ret meget på spanden.«

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Arne Sejersen

Forretningsmanden Trump gennemfører realiseringen af sin New Normal.
Han holder på betryggende vis sine fornuftsbårne valgløfter.
NATO tilhører fortiden.

Ingen arme ingen kager. De europæiske NATO lande har ageret som en nærrig sjuft, og ladet amerikanerne betale og bløde. Nu har vi fået en advarsel om at tage vores egen fælles sikkerhed seriøst, ellers får det konsekvenser. Og den danske tese om at den en-mands-hær vi har tilbage, og som hele tiden er udsendt, og derfor er 100% effektiv, har Trump heldigvis gennemskuet. Vi og ikke amerikanerne er skyld i, hvis NATO går i opløsning.

Er det det bedste argument for at stemme på tossen?

"Men de svækker samtidig NATO i Central- og Østeuropa og gør dermed Rusland til vinderen. Også den franske forsvarsekspert Olivier-Rémy Bel fra Atlantic Council ser overvejende Trumps planer som direkte strategisk skadelige for USA’s position – og for NATO, som netop lever af tillid."

Hmmmm, lever NATO ikke af frygt? Frygten for Rusland og Putin, frygten for Kina, frygten for at nogen vil Vesten det ondt. Og nu også af frygten for Trump.

Kjeld Jensen, Gert Romme, Anders Graae, Jan Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

At "verdens politimand" forlader europa er helt iorden.
Den "Trumpske" verden og livsanskuelse kan jeg fint undvære. Nedlæg NATO og lav en europæisk forsvarsaftale i stedet. Så slipper vi også for den Osmanisk-drømmende Erdogan! Ligeså de amerikanske eksterne krige, Afganistan, Irak, Libyen etc.

Niels Borre, Kjeld Jensen, Hans Larsen, Gert Romme, Torben Nielsen, Thomas Tanghus og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Så erstatter Tyskland dem da bare med tyskere. Opbygningen af Bundeswehr har været undervejs i flere år som modsvar mod Putin og hans rockerbandes videreførelse af Stalins annekteringsprojekter.

Jan Fritsbøger

jeg finder det ret utroligt og dybt tragisk at mange mennesker accepterer en af de mest åbenlyse løgne her i verden som sandhed,
og tror fuldt og fast på at militær er nødvendigt og forhindrer krig, for militær er jo hoved årsagen til krigene,
hvordan kan man tro at vores militær er godt og fredsskabende/bevarende, og de andres ( dem som for tiden er valgt som "fjenden" ) er farlige trusler imod vores sikkerhed,
og "fjenden" er jo af den modsatte mening, de mener at deres militær er godt og nødvendigt for freden, og at vores (natos) militær er en farlig trussel imod deres sikkerhed,
og det sidste har de jo sådan set ret i,
men det er jo så indlysende at det næsten gør ondt, at alt militær er en trussel imod freden,
at tro på militær som fredsskabende svarer præcis til at tro, at risikoen for at to bøller som står over for hinanden kommer op at slås, bliver mindre ! af at de begge har et baseball bat i hånden,
men hver gang man opruster øges risikoen for krige, så når trump vil have vi skal bruge mere på militær så er det entydigt en elendig ide,
og det er jo noget vrøvl at nato/USA beskytter nogen, de bruger deres militær til aggression, og lille stupide danmark er aktive deltagere i de overfald på andre lande som USA har travlt med,
hvis vi gerne vil undgå krig er det logisk at afruste, gerne globalt og totalt, og selvfølgelig nedlægge nato, men en EU-hær er da en decideret syg ide, verden har ikke brug for flere trusler,
og så ville det jo være fantastisk gavnligt for både menneskets trivsel, og miljø og klima hvis vi ikke spilder en masse resurser på død og ødelæggelse.
det er da lettere at forestille sig fred helt uden militær, end krig helt uden militær,
men nogen vil jo tilsyneladende ikke undvære krig, det skal bare ikke være lige her hvor vi selv bor.

Niels Borre, Anders Graae, Kjeld Jensen, Karsten Aaen, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Helt ærligt -hvem er det i grunden der truer os?? Er det Svenskerne eller Tyskerne?

@Torben Nielsen,

"Hvem er det, der truer os ??"

Lige nu er det England (ikke skotterne) med Boris Johnson i spidsen , der er den største trussel .. bare spørg fiskerne på den jydske vestkyst. Brexit er pt. den største den største trussel.

Næste gang vi skal købe jagerfly, foreslår jeg, at vi køber europæiske fly. Ikke fordi amerikanerne, briterne, kineserne og russerne ikke kan bygge udmærkede kampfly, meeeenn ... måske skal vi lægge vores våbenstrategi lidt om ;)

... vi har jo i øvrigt tidligere købt svenske kampfly .. hvem husker ikke SAAB Viggen ?
https://en.wikipedia.org/wiki/Saab_37_Viggen

Rolf Andersen, Jeg husker nu ikke Viggen i DK. Derimod havde vi en del Draken.

Jan Fritsbøger

Rolf der findes ingen udmærkede kampfly, militært isenkram er alt sammen noget ækelt møg og værre end bare spild af penge, hvis du er i tvivl så spørg nogen som har oplevet bombeangreb.