Læsetid: 11 min.

Trump har endelig droppet ideen om, at USA kan forme hele verden

Som den første præsident siden Jimmy Carter har Donald Trump ikke indledt en ny krig. På godt og ondt har han forsøgt at vikle USA ud af verden. Ud af krigene, ud af handelsaftaler, samarbejde og Paris-aftalen. Vi har bedt to forskere i international politik – en Trump-tilhænger og en dansk venstreorienteret – om at udlægge USA’s fremfærd i verden de seneste fire år
En syrisk dreng følger en amerikansk militærkolonne i Syrien tæt på den tyrikiske grænse. Selv om Trump har forsøgt at trække USA ud af verdenen, er der i dag flere amerikanske tropper på jorden i Mellemøsten, end da han tog over.

En syrisk dreng følger en amerikansk militærkolonne i Syrien tæt på den tyrikiske grænse. Selv om Trump har forsøgt at trække USA ud af verdenen, er der i dag flere amerikanske tropper på jorden i Mellemøsten, end da han tog over.

Delil Souleiman

13. oktober 2020

Donald Trump sætter ’Amerika først’. I 2016 lovede den republikanske præsidentkandidat amerikanerne en helt ny udenrigspolitik. Slut med at blive snydt af ugunstige handelsaftaler, urimeligt internationalt samarbejde og tossegode humanitære projekter. Slut med endeløse krige og ideen om, at USA kan, bør og skal sprede frihed og demokrati over hele verden.

Sidst i september holdt præsident Trump så sin måske sidste tale for FN’s generalforsamling i New York. På syv minutter skitserede han sine udenrigspolitiske bedrifter: USA har trukket en streg i sandet over for Kina, genoplivet NATO, besejret Islamisk Stat, trukket sig fra den »forfærdelige« atomaftale med Iran og forhandlet »banebrydende« fredsaftaler i Mellemøsten, sagde præsidenten. Det sidste med henvisning til sidste måneds aftale mellem Israel og Bahrain.

Mod slutningen af talen nåede Trump til sin egentlig pointe, som runger af den tidligere udenrigsminister Henry Kissingers kyniske diktum: USA har hverken permanente venner eller fjender, kun interesser.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Toke Kåre Wagener
  • Søren Veje
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Alvin Jensen, Gert Romme, Olaf Tehrani, Toke Kåre Wagener, Søren Veje, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"»Men i bred forstand har han holdt, hvad han lovede. Han har været konfrontatorisk, men meget tilbageholdende med at indsætte amerikanske styrker,« siger lektoren. Trump er for eksempel den første præsident siden Carter, som ikke har engageret USA i en ny krig."

Trump-administrationen har iværksat et krydsermissilangreb i Syrien og dermed entreret direkte i en krig, som Obama-administrationen militært førte pr. stedfortræder og kun økonomisk-politisk og materielt tog direkte del i. Trump-administrationen har desuden besat energifelter i Syrien og overfører indtægterne fra disse til kurdiske forkæmpere for syrisk territorium - hvilket er en meget betydningsfuld optrapning af konflikten, og en forcering af USA's ulovlige bestræbelser på at omstyrte Assad-styret. Tillige har Trump-administrationen bakket tyrkernes ulovlige interventioner i Syrien, som har udløst fornyet krig og skabt kaos i den nordlige del af Syrien. Så nok er det korrekt at Trump-administrationen ikke har startet en ny krig, men den har så sandelig optrappet krigen i Syrien, hvilket i sig selv er katastrofalt for især de direkte berørte. Og for at det ikke skal være løgn, har han også optrappet den økonomiske krig mod Syrien med iværksættelse af den af Obama-administrationen udtænkte Ceasar-act, hvilket har indgribende betydning for civile syreres i forvejen ringe adkomst til almindelige fornødenheder og medicin.

Yderligere har Trump-administrationen optrappet bestræbelserne på at få indsat et højreorienteret styre i Venezuela, man har decideret forsøgt sig med et statskup - og i Bolivia har man samarbejdet med de kræfter, som ved et kup afsatte den demokratisk valgte præsiden, Evo Morales, i 2019.

I Ukraine har Trump-administrationen forceret våbenleverancerne, hvilket har ført til en optrapning af stedfortræderkrigen mod Rusland; i Yemen har Trump-administrationen øget hjælpen til Saudi-Arabiens krigsforbryderiske fremfærd. Og der er mere, som artiklen ikke analyserer/inddrager. Så selvom det er korrekt at Trump-administrationen ikke har fulgt kutymen og startet sin egen krig, er der, ud over hetzen mod Kina, rigeligt at fæstne sig ved i den militære aggressionsgenre. Drabet på Suleimani i Irak er vel også en aktion, som må betegnes som signifikant for Trump-administrationens imago - og opsigelsen af atomvåbenaftaler med Rusland det samme.

Trump vil gerne stå på mål for dramatiske og voldsomme aktioner, herunder hvad han forstår som heroiske drab på fjender; det er hans brand - og muligvis beskriver det også hans karakter. Og Trump repræsenterer bl.a. kræfter i USA, som gerne ser landet agere egenrådigt, grådigt, uafhængigt og selvcentreret. Dette er naturligvis voldsomt problematisk - fordi politikken dermed ingen bred og dyb omtanke har; den bliver reptil.

Overfor Trump-administrationen anes en Biden-administration, som føres an af reaktionære mangemillionærer med dybe bånd til Wall Street, medieverdenen, olieindustrien, grøn kapitalisme, overvågningsindustrien, militærkontraktører og medicinalindustrien m.fl. - og de er knap så balstyriske som Trump et al., mindre koleriske og mere forudsigelige/stabile, men de kan alle føre samtlige amerikanske problemer tilbage til Trumps eksistens ... som Nancy Pelosi, én af mangemillionærerne, tilmed hundredevis af gange har erklæret fører Putins politik.

I ét perspektiv kan det hævdes at både Trump et al og Biden et al vil det samme, nemlig amerikansk exceptionalisme og megakapitalisme. Men de har forskellige begreber om hvad indholdet skal være; Trump et al retter sig fortrinsvist mod neokonservative værdisæt og -systemer, mens Biden et al retter sig mod neoliberale. Begge retninger indbefatter akkumulering af endog rigtigt mange problemer og katastrofer, en del af dem allerede identificerede ... flere vil vise sig.

Hvis jeg var amerikansk statsborger ville jeg nok stemme mest muligt væk fra Trump, og dernæst mest muligt væk fra Biden - og dermed søge uafhængige kandidater:
https://en.wikipedia.org/wiki/Third_party_and_independent_candidates_for...

Eller også ville jeg forlængst være begyndt at arbejde for en omfattende boykot af valget; en befolkningens boykot. En åbenlys, demonstrativ modstandsbevægelse, som verden over ville sende signaler om at USAs politiske system ikke repræsenterer den amerikanske befolknings gode vilje, men kyniske og samarbejdende kræfters onde ditto.

Mikael Velschow-Rasmussen, Ruba Altawil, Flemming Berger, Hans Frank, Per Torbensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Jeg tror slet ikke, at Donald Trump har hverken droppet noget som helst, eller lagt planer om noget som helst.

Manden er fuldstændig spontan og utilregnelig. Han drives af stemninger, og på øjeblik finder han på noget, eller siger noget. Og om det er rimeligt, logisk eller sandfærdigt betyder intet for ham. han er psykisk syg, og lever i sin helt egen boble.

Jeg kan blot undre mig over, at han af verdens statsledere fortsat opfattes som en seriøs forhandler og repræsentant for det "demokratiske" USA, der desværre er verdens største militærmagt.

En psykisk ustabil mand sidder og fedter med knappen, der kan udløse er atomart ravnarok over hele verden. Og godt nok skal også en højtstående militær-person trykke på knappen, den denne har faktisk ingen ret til at nægte at gøre det, hvis han bliver beordret af præsidenten.

Nedenstående link er ikke nye, men de er uden tvivl fortsat højaktuelle:

https://aktuelltfokus.se/experter-vill-avsatta-donald-trump-pa-grund-av-...

https://www.euroman.dk/politik/amerikanske-psykologer-trump-er-en-ond-na...

https://nyheter24.se/nyheter/utrikes/874620-experten-donald-trump-ar-psy...

Alvin Jensen, Søren Knudsen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Allerede i et interview med Playboy-magasinet i 1990, havde Trump følgende guldkorn :

"Donald Trump fortalte til Playboy, at han som præsident ville lægge afgift på varer fra Tyskland og Japan, øge brugen af dødsstraf, være mere mistænksom over for USA’s allierede og opbygge et ekstremt stærkt militært arsenal.

Og så blev rigmanden spurgt:

- Hvad er præsident Trumps langtidsudsigter for fremtiden?

Svaret er stadig foruroligende den dag i dag:

- Jeg tænker på fremtiden, men jeg vil ikke tegne et billede af den. Alt kan ske, men jeg tænker ofte på atomkrig.

- Jeg mener, at den største af alle dumheder er, at folk tror, at det aldrig vil ske, fordi alle ved, hvor ødelæggende det vil være og derfor ikke bruger våbnene. Sikke noget vås."

"Engang var Donald Trump en ukendt mand, men så kom hans løgne i avisen"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-08-20-engang-var-donald-trump-en-uken...

Det samme har han faktisk sagt flere gange efterfølgende, både før og efter valget i 2016.

Mange har slået det hen som de sædvanlige overdrivelser.
Men hvad nu hvis han taber valget..?

Iøvrigt er det en ganske fascinerende artikel, som beskriver hvordan Trump løj og manipulerede sig vej til toppen af det amerikanske samfund.

Alvin Jensen, Gert Romme og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Jo tak, og hvilken betydning har det så haft? Jo det har haft den betydning at folk som Erdogan, Putin, Assad med flere, har fået mere eller mindre frit spil. Her er det kun et spørgsmål om flere krige og ikke mindre krige, alle tre nævne er allerede godt i gang i Ukraine, Libyen og slet ikke at forglemme Syrien, men jeg tror ikke det stopper der.

Jo mere svækket USA bliver, jo mere plads giver det til alverdens despoter!

Verden betragter Amerika med rædsel og en dosis foragt, sagde Mitt Romney, og tilføjede, at mange amerikanere nu frygter for deres eget land, der er "så splittet, så vredt, så ond, så voldelig," sagde han videre.

Den republikanske senator Mitt Romney , beskylder Donald Trump for at bidrage til at skabe et "af had gennemblødt" politisk klima før valget, som resten af ​​verden ser "chokeret på". Og han siger, at han virkelig er "ked af den retning som den amerikanske politiske debat, ført af Donald Trump, har taget.

-For eksempel kaldte præsidenten den demokratiske nominerede vicepræsident (Kamala Harris) for "et sand 'monster'", netop da det blev afsløret, at højreekstreme hvide Trump-støtter havde planlagt hendes bortførelse.

Og hvor har senator Mitt Romney dog ret. Denne måde at føre politik og eller valgkamp på, tyder simpelt hen på at være en syg mand værk.

kjeld hougaard

NEJ – ”trump-Vesten” har ikke opgivet noget som helst. Danmark er en meget aktiv deltager i den ledende nations, USA’s, ambition at ha’ magten på kloden. Kamp om magt er et biologisk fænomen vi deler med andre dyrearter. Tidligere tiders krige – land er magt – er afløst af penge/viden er magt. Danmark falder til patten og har siden 1958 medvirket til sanktioner mod Cuba, og nu Iran og Venezuela, Rusland og Kina, Belarus, med flere Tyrkiet? som ikke accepterer at leve som ”Vesten” vil de skal. Den religiøst lagde kan tro på ”friheddemokratimenneskeligerettigheder” – et mantra brugt efter WWII. Og bevare troen om de lukker øjnene for Israel, Saudi, Indien [Amnesty smidt ud] Pakistan, Vietnam med flere. Vores udenrigsminister besøgte Laverov for at udbede sig en undskyldning – hvordan gik det med den? Uanset hvem der vinder valget i USA fortsætter magtkampen. Truslen er i dag Kina. Og de er farlige! Ikke militært, men deres anderledes 3000årige samfundssystem, hvor Friedmans ”Shareholders surpremacy” doktrin ikke gælder. Der er arbejde og kundskab vejen frem. Danmark, som den meget lille fisk vi er – vi ”svømmer hvor vandet flyder” = vi vil hylde den til hver tid siddende leder i USA. Og hvis han vil vi skyder eller i øvrigt straffer ”de onde anderledes” – så gør vi det.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 13. oktober, 2020 - 17:05

"I Ukraine har Trump-administrationen forceret våbenleverancerne, hvilket har ført til en optrapning af stedfortræderkrigen mod Rusland"
citat fra læserbrev

Det er fuldstændigt Down the Rabbit Hole fra Alice i Eventyrland.

Rusland er agressoren i Ukraine-krigen.
Hvis russerne trak sig tilbage fra ukrainsk territorium, så var krigen slut.

Gert Romme, Helle Walther og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard, du må finde et andet kaninhul at hoppe i - der skete i 2014 i Ukraine en illegitim magtovertagelse (typisk kaldet et statskup), som USA i høj grad var impliceret i, så derfor er det ukorrekt at beskrive Rusland som aggressoren. Men jeg er helt med på at det er en populær påstand.

"Jo tak, og hvilken betydning har det så haft? Jo det har haft den betydning at folk som Erdogan, Putin, Assad med flere, har fået mere eller mindre frit spil."

I Syrien har Trump-administrationen givet vores NATO-partner Tyrkiet frit spil til at invadere Syrien, korrekt - og samtidig har Trump-administrationen besat vitale energifelter i landet, mens man pønser på at anlægge en større base nærved. Trump-administrationen har desuden dræbt Sulaimani, som bidrog væsentligt til nedkæmpelsen af IS i Syrien - og man har iværsat Ceasar-act, som er den hårdeste sanktionspolitik, der hidtil har været ført mod Syrien. Så påstanden om at Trump har givet frit spil til Assad kan roligt pakkes sammen; det modsatte er tilfældet.

Rusland, som er allieret med Assad og Iran, oplever nok heller ikke at der gives frit spil fra Trump-administrationen; dels er Rusland presset til at fortsætte et intensivt engagement i Syrien, givet den amerikanske optrapning - og dels er det øgede amerikanske pres mod Iran (forstærkede sanktioner, opsigelse af atomaftalen (ledsaget af en lang række trusler fra Trumps side)) en udfordring af Ruslands stategiske magtbase. Endvidere har Trump-administrationen opsagt missilaftaler med Rusland og forceret militariseringen af Ukraine, hvilket øger presset på Putin, især internt i Rusland.

Men korrekt er det at Tyrkiet og Erdogan har fået mere spillerum fra Trump-administrationen end tilfældet var under Obama-administrationen.

Mikael Velschow-Rasmussen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 14. oktober, 2020 - 16:15

Himmel & Hav - uanset statskup eller ej i Ukraine, så kan det da aldrig berettige Rusland til at invadere Donbass og annektere Krim.

Når jeg læser din argumentation, så føler jeg mig virkelig som i en verden, hvor alt er vendt på hovedet.

Torben Lindegaard, amerikanerne bidrog til et statskup i Kiev, hvilket ikke blot overtrådte såvel internation som national, ukrainsk lov, men også provokerede en borgerkrigstilstand, som Rusland, ligeledes i strid med både ukrainsk og international lov, indblander sig i. Dermed er russerne ikke aggressoren i konflikten; der er tale om gensidige aggressioner - deraf min omtale af en stedfortræderkrig.

Amerikanerne investerede flere mia. dollars i det ukrainske statskup, som skiftede Ukraines politiske kurs i retning mod EU og NATO. At du (og mange andre) overser at dette ikke kan opleves som andet end en aggression fra et russisk perspektiv (hvor man i forvejen modtager sanktioner fra NATO-lande og EU), taler vist for sig selv.