Feature
Læsetid: 8 min.

Trumps antisocialistiske retorik vinder indpas hos en stigende del af Floridas latinoer

Svingstaten Florida er endnu mere vigtig for Trump denne gang end i 2016. Han har ikke råd til at tabe her, og sejren kan vise sig at gå via svingstatens latinamerikanske befolkning. Information har talt med latinoer, der ser Trump som et forsvar for det, de har kæmpet for
usa valg florida svingstat

Den 10. oktober kørte en antikomministisk, Trump-støttende karavane gennem Miami, Florida. »Vi afviser kommunisme og socialisme og vil have Cuba, Nicaragua og Venezuela befriet,« sagde en mand iført ’Make America Great Again’-kasket til en tv-station.

Gaston De Cardenas/Ritzau Scanpix

Udland
20. oktober 2020

»Vi er samlet i dag i frihedens navn. Friheden som vores forfædre kæmpede for, og som vi ofte tager for givet.«

På en videooptagelse råber en mørkhåret midaldrende kvinde i en megafon. Hendes hoved stikker op gennem soltaget på en stor sort Chevy Suburban, og ordene spreder sig ud over menneskehavet og blandes med lyden fra kæden af dyttende biler, der fylder omgivelserne både foran og bag hende.

»Vi afviser kommunisme og socialisme og vil have Cuba, Nicaragua og Venezuela befriet,« forklarer en mand til en lokal nyhedsstation nede på fortovet, hvor kvindernes hofter gynger i takt til salsarytmerne fra de bragende højttalere.

I hånden holder han et cubansk flag, på hovedet sidder den røde ikoniske ’Make America Great Again’-kasket, og oppe over soltaget vifter kvinden et stort papskilt med ordene: ’Latinos for Trump 2020’.

Der var folkefest i Miamis gader i sidste weekend, da 30.000 biler sneglede sig op og ned ad boulevarderne til den såkaldte antikommunismekaravane. Fra kofangerne blafrede en blanding af amerikanske og latinamerikanske flag, bilruderne var klistret til med ’Trump 2020’-flag, og budskabet var klart: Floridas latinoer er imod kommunisme, imod socialisme og for præsident Trump.

Mens Joe Biden ifølge de nationale meningsmålinger har opbakning fra tæt på to tredjedele af den latinamerikanske del af befolkningen, tegner der sig i disse dage et anderledes billede i den afgørende svingstat Florida.

 

Her er tæt ved 70 procent af delstatens cubanske amerikanere – der er den største gruppe blandt Floridas to en halv million latinoer – ifølge meningsmålingerne klar til at sætte deres kryds ved Trump. En markant stigning, og tendensen spreder sig til delstatens venezuelanske og nicaraguanske del af befolkningen. Det kan blive redningen for Trump, der som prognoserne ser ud nu, skal vinde Florida med statens store andel af de såkaldte valgmænd for at have en chance for at blive i Det Hvide Hus.

Fra en balkon på The Magic City Casino, der var første mødested for weekendens karavane, filmede den 24-årige Rey Anthony måbende ud over menneskehavet og de overfyldte gader.

»Det var vanvittigt. Jeg har aldrig set noget lignende,« lyder hans reaktion dagen derpå fra hans køkken i et af byens latinoboligkvarterer over en telefonforbindelse. 

Rey Anthony er ikke den typiske Trump-vælger. Han er ung, universitetsuddannet og bor i en storby. Men han er også tredjegenerationscubaner og har i løbet af de seneste fire år med begejstring set præsident Trump indføre nye sanktioner mod Castros styre, som Rey Anthonys bedsteforældre flygtede fra.

»Trump er den præsident, der har været mest pro cubansk-amerikanere nogensinde. Han har haft cubanske amerikanere i sin administration og vist, at han ikke støtter op om socialistiske og kommunistiske diktatorer, som Obama og Joe Biden gjorde,« siger Rey Anthony, mens hans mor, søster og bedstemor gør frokosten klar omkring ham.

Udenrigspolitik i højsædet

I sidegaderne bor resten af Rey Anthonys store familie, og trods forskellig holdning til præsidentens stil og person er de alle sammen enige om at sætte kryds ved Trump den 3. november.

»Vi vil ikke have socialisme og kommunisme, og vi vil ikke have ledere i Det Hvide Hus, der undskylder for socialistiske regimer, ligesom Biden har gjort hele sit liv. Som vicepræsident forhandlede han med det regime, der dræbte og fængslede vores familie, og vores besked under karavanen var derfor klar: Hvis vi vil fortsætte vejen mod frihed og have en allieret i Det Hvide Hus, er vi nødt til at stemme på Trump,« siger Rey Anthony.

Forhandlingerne, han taler om, er aftalen, som Obama-administrationen indgik med Cubas Raul Castro i 2014 for at normalisere relationen mellem de to lande og fjerne Cuba fra USA’s liste over lande, der støtter terrorisme. En aftale som Trump kaldte »forfærdelig«, »totalt misforstået« og i tråd med sine kampagneløfter ophævede i 2017 for at indføre nye sanktioner mod Castros styre.

Og misforstået er præcis, hvad Rey mener, omverdenens opfattelse af USA’s cubaneres holdning til Obamas fredsaftale var. For selv om aftalen for eksempel gjorde det nemmere at besøge fædrelandet, var det på ingen måde, hvad Rey Anthony og hans familie ønskede for de to landes indbyrdes forhold.

»Det er det samme som at sige, at Holocaust-overlevere gerne vil hjem til Tyskland, hvis naziregimet stadig havde magten. Det er absurd,« siger han.

Rey Anthony er overbevist om, at en Biden-regering vil gå tilbage til at løfte sanktioner over Cuba og dermed styrke landets undertrykkende system. En blødsødenhed over for socialistiske diktaturer, som Rey Anthony ikke bare ser Biden have i forhold til Cuba, men også når det kommer til lande som Venezuela.

»Obama og Biden så den anden vej i forhold til Maduros (Venezuelas præsident, red.) voldelige regime i Venezuela, mens Trump støttede den demokratiske opposition og anerkendte oppositionslederen (Juan Guaidó, red.) som landets egentlige præsident. Det sætter venezuelanere her i USA, der netop flygtede fra regimet, pris på. De ser Trump som en allieret og den eneste allierede, de har haft de seneste 20 år i kampen mod ’chauvismo’,« siger Rey Anthony med henvising til den tidligere præsident i Venezuela Hugo Chavez.

I modsætning til de fleste amerikanere, der generelt fokuserer mest på indenrigspolitiske emner og ikke er særlig interesserede i den udenrigspolitiske dagsorden, så er det netop udenrigspolitikken, der tæller for Rey Anthony. En prioritering, han mener, er helt naturlig, når man ser på hans og hans latinamerikanske naboers placering på landkortet.

»Hernede i Sydflorida er vi otte timers kørsel fra vores hovedstad Tallahassee, mens vi kun er nogle hundrede kilometer fra Cuba og tæt på lande som Venezuela. De har en direkte betydning for os, fylder i den spansktalende mediedækning, som vi primært får vores nyheder fra, og gør os immune over for mange af diskussionerne om amerikansk indenrigspolitik,« forklarer Rey Anthony.

Et spørgsmål om sikkerhed

En times kørsel nordpå i byen Parkland er venezuelansk-amerikanske Manuel Oliver dybt uenig. For ham er det forkert og uretfærdigt at basere sin stemme på, hvad USA’s præsident vil gøre i forhold til andre – latinamerikanske – lande.

Ikke mindst i USA, hvor der er rigeligt at se til til på den indenrigspolitiske scene, forklarer han med henvisning til blandt andet Trumps håndtering af coronaepidemien – der i hans øje er katastrofal – den enorme splittelse blandt både politikere og befolkningen og ikke mindst landets våbenlovgivning.

51-årige Manuel Oliver kom til USA fra Venezuela for 20 år siden på flugt fra daværende præsident Hugo Chavez’ styre og i søgen efter sikkerhed i Amerika. Men for to år siden brød hans billede af det trygge USA sammen, da hans 17-årige søn, Juaqin, blev dræbt under skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas-gymnasiet i Parkland, hvor den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz trængte ind på skolens område med sit maskingevær og skød og dræbte 17 elever.

En tragedie, der siden har fået Manuel Oliver til at engagere sig i debatten om den i hans øjne alt for liberale våbenlovgivning og kæmpe for flere restriktioner på området. Restriktioner som han netop ser Joe Biden og ikke præsident Trump bakke op om i deres fremlagte politiske dagsordener.

Manuel Oliver hører Trump tale om, hvordan Biden er »en dukke« for den radikale venstrefløj, og at vælge Biden vil være at give grønt lys til socialismen og kommunismens indmarch på amerikansk jord. Og han ved godt, det er en retorik, der vinder frem hos både venezuelansk-amerikanske landsmænd og især Floridas cubansk-amerikanske befolkning.

Men ifølge Manuel Oliver er der ingen sammenhæng mellem Bidens politiske linje og styreformen i lande som Venezuela og Cuba.

»Jeg er opvokset i Venezuela. Jeg ved, hvad socialisme og populisme er. Jeg flygtede fra det, så du kan ikke påstå, at jeg er fortaler for det. Jeg kæmper derimod mod uretfærdigheder og problemer i vores land,« siger han.

Elefanten i glasbutikken

Tilbage i Miami, i et af byens velhavende kvarterer, mener den 62-årige cubanske immigrant og forretningsmand Fernando Armandi derimod, at USA’s sikkerhed afhænger af et genvalg af præsident Trump.

I hans øjne er en socialistisk trussel under opsejling på den amerikanske venstrefløj. En trussel, han genkender fra sin opvækst i Cuba, som han endte med at flygte fra, da regeringen ville sende ham på opdragelsesophold i Sovjetunionen. Han ser nu med rædsel på, hvordan det amerikanske skolesystem farves af et mere venstreorienteret verdenssyn i undervisningen, hvordan nationalsangen bliver strøget fra skoleskemaet, og man skruer ned for kristendommens indflydelse. Og i forhold til ytringsfriheden er han dybt bekymret for mediernes polarisering, og hvordan amerikanerne bliver censureret på de sociale medier, forklarer han.

Alt sammen en udvikling, som han oplever, er sket inden for det seneste årti og begyndte under Obamas præsidentembede, som Fernando Armandi, der opfatter sig selv som politisk uafhængig, ellers støttede tilbage i 2008. Under sin første kampagne talte Obama nemlig om alt det, Fernando Armandi ønsker for sit land. En samlet nation, hvor alle er røde, hvide og blå uanset hudfarve og social baggrund.

Han var derfor fuld af forhåbning, da han stemte på Obama, men blev dybt skuffet, da han ikke oplevede hverken racediskriminationen, kriminaliteten eller den sociale ulighed falde under landets første sorte præsident. Og han så med bekymring på, hvordan præsidentens ambitiøse programmer, for eksempel sundhedsprogrammet Obamacare, som Fernando Armandi havde håbet ville virke, ifølge ham endte med at være en stor fiasko.

»Det Demokratiske Parti i dag er ikke John F. Kennedys parti. Det er et totalt transformeret radikalt demokratisk parti,« mener Fernando Armandi, der i dag ikke kunne drømme om at sætte sit kryds ved Biden. I stedet har han vendt sin optimisme mod Trump, som han så komme ind på den politiske scene i 2015 som den »elefant i glasbutikken«, USA havde brug for.

»Som en forretningsmand ved jeg, at der er brug for en stærk leder, der ikke accepterer dårlige præstationer. Og sådan en leder er Trump. Er jeg enig i hans stil og måde at tale på? Nej nej, men når jeg ser på bundlinjen, hvad han har leveret, så er jeg som amerikaner og forretningsmand imponeret,« siger Fernando Armandi, der i dag ejer huse i både Florida, North Carolina og Arizona efter at være kommet alene til USA på en enkeltbillet. En succes han takker USA’s muligheder for, og som han ser være under angreb af venstrefløjens skub mod mere åbne grænser.

»Som immigrant støtter jeg fuldt op om en stram immigrationspolitik. Du er nødt til at kontrollere, hvem der kommer ind hvornår, og om de er kvalificerede og klar til at bidrage,« siger Fernando Armandi, der ligesom karavanen i Miami ser valget af Trump som et valg af frihed:

»Du har et samfund på over to millioner latinoer i Florida, der ved, hvad frihed er værd, og hvor meget man må kæmpe for den,« konkluderer han som hovedårsagen til den stigende støtte til præsidenten i den vigtige svingstat.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Iflg, USA To Day, er det i overvejende grad de ekstreme kubanske flygtninge, der er ved at blive Trump-fan. Og dem er der faktisk mange af i Florida.

www.usatoday.com/news/

Mads Kjærgård

Ej, det er "times of social change," det gamle regimes fald etc. etc. Skulle Trumph så gå hen og vinde? Gud forbyde det! Men måske er han ikke helt nede endnu, jeg er ingen Trumph fan eller republikaner i spe, men for fanden, hvor ville det fryde mig om han vandt. Så fik alle de selvgode medier, da et forklaringsproblem. Jeg er sikker på, at de ville opfinde et, men hvor pokker da!

Mads Kjærgård

Og Joe Biden, tja, så vælger man Wall Street, så er det egentlig bedre?

Jeg synes at Information har haft rigtig mange historer fra Trumps bagland. Faktisk så mange at det er ved at blive en smule trættende. Jeg mangler flere artikler om demokraternes vælgerbase. Hvad forener dem og hvordan forsøger Biden og hans hjælperne at bevare forspringet? Det vil jeg gerne høre om.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anna Regine Irgens Bromann, Karsten Aaen, hannah bro, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Så fik alle de selvgode medier, da et forklaringsproblem. Jeg er sikker på, at de ville opfinde et, men hvor pokker da"!

Ligesom de i 2016 opfandt Russia gate I samarbejde med DNC.

Jeppe Bundgaard

Det eneste der ser ud til at forene Bidens vælgere, Elena Smith, er, at han ikke er Trump. Det er "vote blue no matter who" og Alle der ser anderledes på dette, eksempelvis at kræve mere for sin stemme, bliver hængt ud. Biden er imod green new deal, Medicare for All, og mange andre tiltag, der kunne gøre en forskel for almindelige mennesker. Derudover har sagt, at ikke forbyde fracking.
Det er som om alle har stirrer sig blind på at få Trump ud. Trump ude er Day one, og hvad skal der så ske efter dette? Som Biden selv siger "nothing will fundamentally change".
SP kort svar er intet forbinder dem udover at fjerne Trump

@jeppe - Vi har ikke et flerparti-demokrati herude vestpå. De fleste stemmer bliver effektivt smidt væk, da vi har et first-past-the-post valgmandssystem.
Den helt store humor er, at i hver delstat kasseres alle minoritetsstemmer, og alt over halvdelen af majoritetsstemmer. Det er således kun i svingstater, din stemme har anden betydning end moralsk opbakning, lidt som en sportsfan med en fin holdtrøje, men uden adgang til banen.
Derfor koordineres denne moralske opbakning, og enorme beløb spenderes på både swing-voters og kernevælgere i swing-states.
Og derfor er enhver "støtte" til progressive kandidater frygtelig skadeligt for den koordinerede taktiske indsats om at appellere til svingstaterne.
Det er ikke til at sige, hvor mange afghanere og irakere, der nu er døde, fordi Ralph Nader præsenterede en lidt mere progressiv politik, som ville gavne de fleste amerikanere, hvis de blev implementeret, men som skadede samtlige amerikanere (og danskere i vasal-staten europa), da Bush blev valgt, og startede et par store krige.
Der kan siges utrolig meget godt om de mange autonome lag i amerikansk politik, muligvis verdens bedste, men præsidentvalget og det føderale senat er groteske parodier på demokrati. Her SKAL der spilles taktisk, 365 dage om året.
Hvis du kan forestille dig en fodboldekspert se mig under en fodboldkamp, misforstå stort set alting, og stille irrelevante spørgsmål, fordi jeg grundlæggende ikke forstår spillet, så kan du også forestille dig hvordan vi idealister lyder, når vi kloger os om et dybt uretfærdigt og dybt taktisk spil om senatet og om det hvide hus.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, hannah bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Men, Uffe Hellum, det er jo derfor Trump er præsident i dag. Skuffelsen efter Obamas (og Bidens) 8 år. Hvis Biden vinder og får smidt Trump på porten, hvad så? Efter 4 år, hvor han går tilbage til "normalen". Ingen sundhedsordning, ingen nævneværdige klimaforandringer, tværtimod mere fracking. Han starter måske et par nye krige, ligesom Obama. Hvad sker der så. Folk bliver så desillusioneret, at de vælger en værre Trump.
Der er et et parti system i USA. Demokraterne og Republikanerne er en og samme type. Købt og betalt af de store donorer. De spiller skuespil, som da Pelosi rev Trumps tale over i "protest" samtidig med at hun godkendte hans militære budget. Demokraterne gav ham faktisk 138 mia dollars mere end han bad om.
Tro mig, demokraterne ville hellere have 4 år mere med Trump end at tillade Bernie Sanders at blive hans modkandidat.