Baggrund
Læsetid: 10 min.

USA og Kinas rivalisering kan måles i nanometer: Mikrochips er nøglen til fremtidens teknologiske dominans

Mikrochips er vanskelige at fremstille. Kinas mangel på ekspertise på området er en svaghed, som USA formår at udnytte ved at isolere og udelukke Kina fra de globale produktionskæder. Men kan det overhovedet lade sig gøre at skærme et land på Kinas størrelse fra den viden, det ønsker at opnå?
Kinesiske virksomheder kan godt fremtstille hukommelseschips og kommunikationschips, som her chips til walkie-talkier. Men de specialiserede mikrochips har Kina ikke den fornødne ekspertise til at producere. Og det er et problem i konkurrencen med USA.

Kinesiske virksomheder kan godt fremtstille hukommelseschips og kommunikationschips, som her chips til walkie-talkier. Men de specialiserede mikrochips har Kina ikke den fornødne ekspertise til at producere. Og det er et problem i konkurrencen med USA.

Song Weiwei

Udland
12. oktober 2020

1.886 milliarder kroner. For så mange penge importerer kinesiske selskaber hvert år de mikrochips, der populært sagt udgør hjernen i alt fra mobiltelefoner og computere til datacentre og netværksforbindelser. Kina besidder ikke selv den teknologiske formåen til at fremstille mikrochippene, og hvad der førhen var et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, er nu en afgørende faktor for styrkeforholdet mellem USA og Kina.

Teknologien, der i sin fysiske form måles i nanometer, er i den grad genstand for storpolitik. Det land, der er førende inden for avanceret forskning, design og fremstilling af mikrochips, er langt foran i det globale kapløb om at implementere fremtidens teknologier som 5G, kunstig intelligens og kvantecomputere. USA har i dag et solidt forspring.

Derfor blev det af brancheanalytikere beskrevet med metaforer som ’et kvælertag’ og ’en dødsdom’, da USA lukkede for tilførslen af komponenter og software udviklet med amerikansk teknologi til den kinesiske techgigant Huawei.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kristoffer Andersen

Både chip-design og chip-produktion er meget tunge felter. Men produktionen skulle da vist være det tungeste og dyreste..?
Så svært faktisk, at angiveligt er der kun to selskaber der konkurrerer på fronten ift. nanometer: TSMC og Intel.
Jeg faldt for nyligt over et blogindlæg fra Poul Henning Kamp hvor han delte at amerikanerne (Intel) er noget bagud ift konkurrenterne fra Taiwan (TSMC).
https://www.version2.dk/blog/moores-forbandelse-1091012
Så jeg synes at der mangler besvarelse af et væsentligt spørgsmål her: Hvordan (om) Trump kontrollerer teknologi og knowhow der ligger i et Taiwanesisk firma -- som godt nok er børsnoteret på NYSE og sikkert har hovedsageligt amerikanske ejere -- men alligevel..?

Det undrer også mig at Trump har indflydelse på skærme til huawei, som heller ikke er amerikanske, men det er et smart træk af amerikanerne, huawei var i gang med fuldstændig at jævne iphone og resten af banden med jorden.
Det er slut nu.

Kristoffer Andersen @ Det skyldes at alt den teknologi TSMC baserer sig på, er amerikansk ejet. Det er jo ikke en tilfældighed, at de eneste lande som har kompetence udi området, foruden USA, er USAs tætteste allierede i Asien. Det er teknologi, som de har fået overført fra USA. Og det hele er stadig baseret på amerikansk teknologi og patenter, med dertilhørende tæt samarbejde med amerikanske universiteter (foruden det amerikanske forsvar) omkring de næste trin i udviklingen.

Intel er i øvrigt ikke så langt efter TSMC at det gør noget. De har haft store udfordringer med deres 10nm (nm = nanometer) node, som svarer til TSCMs 7nm node (de opgør opmålingen af nm forskelligt, derfor ligheden). De regner dog stadig med at lande deres egen 7nm node sidst i 2021, hvilket svarer nogenlunde til hvornår TSMC vil have 5nm klar til egentlig produktion. Og de to noder svarer så igen til hinanden. Årsagen til forskellen i opmåling er vistnok, at TSMCs målinger tager udgangspunkt i, hvilken tykkelse i nm de mindste kredsløb i de chips de producerer kan have, mens Intel regner ud fra en gennemsnitlig tykkelse i nm.

Jeppe Lindholm

Californiske Nvidia har netop købt Japanske ARM med hovedsæde i Storbritanien. ARM er nok den mest betydningsfulde Microchip designer i verden. Deres patenterede design anvendes i stort set alle smartphones, tablets, chromebooks, en stigende andel Windows enheder og inden for de kommende 2 år hele Apples produkt serie lige fra iPhone til Macbooks, og iMac's. ARM begynder også så småt deres entre i servere og dermed datacentre verden over.

Med et amerikansk opkøb af ARM og med Intel og AMD i amerikansk besiddelse sidder USA stort set på al chip teknologi af betydning i verden.

Kineserne er ganske enkelt tvunget til at investere massivt i at få deres eget design, samt produktion af CPU chips op at køre. Fremtindens afgørende nøgle teknologi.

Og EU? Vi risikerer at sakke håbløst bagud i den højteknologiske verden. Lidt røstende, hvor lidt der bevæger sig i det digitale EU.

Lidt pudsigt at Huawei gerne må sælge bærbar pc, det kunne måske være fordi de ikke sælger så mange af dem.

Jens Mose Pedersen

Alene det at TMSC som er den fabrik i verden som har den største ekspertise i at lave avancerede micro chip ligger på Taiwan, kunne være grund nok for Kina til at ville erobre/overtage/presse Taiwan.
En oplagt chance er jo at gøre det lige nu hvor USA er totalt lammet af valgkamp og den uduelige Trumps handlinger.
Lad os alle håbe at Kina trods alt ikke prøver at gribe chancen.

Rolf Czeskleba-Dupont

Blik-chips eller mikro-chips?
Informations Asien-korrespondent Lasse Karner beskriver den 12.10. Kinas underlegenhed over for USA, hvad angår specielle mikro-chips. Det minder mig om en østtysk forsker, Hans Roos, der også var medlem af DDRs Videnskabernes Akademi, som fortalte mig i begyndelsen af 1980erne, hvor meget Østblokken dengang var bagud Vesten. Forskellen i dag mellem kinesiske og USA's chip-producenter opgiver Karner til at være cirka 1 til 3, hvad angår antallet af informations-forbindelser, der kan rummes på en kvadratcentimeter. Og det vurderes som værende uoverkommeligt stort for kineserne foreløbigt. Men denne forskel er ingenting i forhold til, hvordan Østblokken haltede bagefter. Som den østtyske forsker fortalte, var deres chips mere end tusind gange bagefter. I Østtyskland talte man efter murens fald da også om, at deres chips lignede deres blik-mønter (blik-chips). Mon ikke Kina er teknologisk også på dette område på spring, uden at Trump kan stoppe dem?
(indlægget blev afvist af debatredaktionen, derfor forsinket)