Læsetid: 4 min.

Efter at have været forskånet i foråret bliver Østeuropa nu hårdt ramt af corona

De østeuropæiske lande var eksemplarisk gode til at inddæmme coronavirussen tilbage i foråret, men her i anden bølge risikerer de at blive væltet omkuld. Og med en alvorlig mangel på læger og et underfinansieret sundhedsvæsen er der risiko for, at det er i Østeuropa, at forårets paniske scener fra Italien og Spanien nu vil blive genopført
To ansatte gør sig klar til at modtage COVID-19-patienter på hospitalet i Slany i Tjekkiet, der efter kun at være let ramt i foråret nu er det hårdest ramte land i Europa med en infektionsrate over de sidste 14 dage med lige under 500 smittede per 100.000 indbyggere. Torsdag blev der sat en ny dyster rekord med 9.544 nye tilfælde.

To ansatte gør sig klar til at modtage COVID-19-patienter på hospitalet i Slany i Tjekkiet, der efter kun at være let ramt i foråret nu er det hårdest ramte land i Europa med en infektionsrate over de sidste 14 dage med lige under 500 smittede per 100.000 indbyggere. Torsdag blev der sat en ny dyster rekord med 9.544 nye tilfælde.

Michal Cizek

17. oktober 2020

I slutningen af juni samlede nogle tusinde borgere i Prag sig til et festmåltid omkring et 515 meter langt bord på den ikoniske Karlsbroen. De sad tæt med vin og mad på bordet. Mundbindene var smidt.

Måltidet skulle markere sejren over coronavirussen.

»Nu er der ikke grund til at være bange mere,« sagde Ondrej Kobza, en caféejer i den tjekkiske hovedstad, som havde været med til at arrangere begivenheden, til lokale medier.

I dag fremstår festen som et symbol på et naivt håb. Sejren blev fejret alt, alt for tidligt. For mens Tjekkiet forblev næsten uberørt af pandemien i foråret, så er landet i den igangværende anden bølge ramt hårdere end noget andet land i Europa.

Mens antallet af nye smittede lå og simrede på blot 200 om dagen hen over sommeren, så er det begyndt at bulderkoge i oktober med adskillige tusinde nye tilfælde dagligt – torsdag blev der sat en ny dyster rekord med 9.544 tilfælde. Og landet har nu Europas værste infektionsrate over de sidste 14 dage med lige under 500 smittede per 100.000 indbyggere ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Billedet er det samme over hele Østeuropa. Mens COVID-19 i første bølge hærgede Vest- og Sydeuropa, hvor titusindvis døde, så slap Østeuropa nådigt.

Men det er ikke lykkedes at undslippe denne gang. Slovakiet har 10 gange flere daglige smittetilfælde end i sensommeren – indtil juni havde der blot været i alt cirka 1.500 smittede, nu er der over 26.000. Det samme mønster ser man i Polen, hvor der torsdag blev registreret over 8.000 nye smittede. Ungarn lå på omkring 20 daglige tilfælde frem til slutningen af august, men har nu over 1.000 nye hver dag. Og antallet er i samme periode tredoblet i Rumænien.

Foråret med få smittede, og hvor flere lande i Østeuropa blev rost for at have inddæmmet smitten, virker nu som et fjernt minde.

Landene indførte dengang hurtigt maskepligt, lukkede grænserne, skolerne, restauranterne, barerne og de fleste butikker. Og mens der var store forsamlinger i flere vest- og sydeuropæiske lande – 50.000 deltog i et hestestævne i Herning i marts, over 100.000 marcherede side om side på kvindernes internationale kampdag i Madrid, og flere end 3.000 mødtes i Frankrig for at være med i et smølfeoptog – så blev offentlige begivenheder strengt begrænset i østeuropæiske lande. Det samlede resultat var, at smittekurverne var langt fladere end i det vestlige og sydlige Europa.

Men nu lader de østeuropæiske lande til at blive straffet for at have løsnet tøjlerne for tidligt.

Det var en fejl

Udviklingen har fået flere ledende politikere til at slå alarm – og til at undskylde. Ikke mindst i det hårdt ramte Tjekkiet.

Landets premierminister, Andrej Babis, har indrømmet, at hans regering begik en fejltagelse, da den løsnede på coronarestriktionerne i forsommeren.

»Jeg lod mig rive med af udsigten til den kommende sommer og den almindelige stemning i landet. Det var en fejl. Og jeg vil ikke gøre det igen,« sagde han i en tv-tale i slutningen af sidste måned.

Tjekkiet har i denne uge taget konsekvensen af udviklingen, og de fleste skoler er igen blevet lukket, og ligeså er barer og restauranter, folk må kun forsamle sig i grupper af maksimum seks personer, og der er maskepligt indendørs i offentlige områder og i offentlig transport.

De seneste udmeldinger fra Babis er udtryk for en helt ny tone i forhold til, da han så sent som i starten af sidste måned blankt afviste advarslerne fra verdenssundhedsorganisationen WHO om, at antallet af smittede var ved at stige voldsomt i Tjekkiet. WHO skulle »tie stille«, skrev premierministeren på Twitter – beskeden var, at tjekkerne havde styr på situationen, ligesom de jo havde haft det i foråret.

Den lidt for afslappede attitude efter det milde forår har bredt sig flere steder og kan sammen med signalforvirring fra ledende politikeres side være medvirkende til, at det går værre nu.

I slutningen af august bragte slovakiske medier billeder af premierminister Igor Matovic og andre medlemmer af hans regering, som deltog i et stort bryllup uden masker og uden social distance. Og blandt befolkningen er maske-udmattelsen ved at brede sig. Mens 94 procent af slovakkerne i april bakkede op om et maskepåbud, så faldt det procenttal til 63 i september.

Den måling fik premierminister Matovic, som tidligere selv tydeligvis ikke havde været begejstret for masker, til nu at skælde ud på sine landsmænd på Facebook. »En tredjedel af slovakkerne er fuldstændig ligeglade med reglerne,« skrev han og tilføjede, at han var »skuffet« over dem.

Underfinansieret sundhedsvæsen

Med de voldsomme smitterater er frygten nu, at østeuropæiske lande vil opleve den samme paniske situation som blandt andet Italien og Spanien i foråret, især fordi det er i denne del af Europa, at sundhedsvæsnet er i den mest underfinansierede forfatning.

I Rumænien spenderer man blot 5,2 procent af BNP på sundhed, og tallet er 6,5 procent i Polen og 7,2 procent i Tjekkiet – mens gennemsnittet i EU er 9,9 procent af BNP.

Der er en alvorlig mangel på læger og sygeplejersker. I Polen er der blot 238 læger per 100.000 borgere, hvilket er den laveste rate i Europa ifølge Eurostat. Ungarn har 338 og Slovakiet 352, mens Danmark har 429.

Selv om anden bølge også har ramt resten af Europa, så kan disse statistikker betyde, at det nu vil blive Østeuropa, som vil få de største problemer med at håndtere situationen.

I Tjekkiet er man allerede ved at opføre et felthospital med 500 senge for at kunne håndtere anden bølge.

»Vi har ikke mere tid, og det ser ikke godt ud,« sagde premierminister Babis tidligere på ugen. »Tallene er katastrofale.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Katrine Damm
  • Jesper Eskelund
  • Poul Anker Juul
  • Claus Nielsen
Toke Kåre Wagener, Katrine Damm, Jesper Eskelund, Poul Anker Juul og Claus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu