Analyse
Læsetid: 5 min.

Biden håbede på en jordskredssejr. I stedet bliver det en rigtig neglebider

Først på valgaftenen så det ud til, at Biden ville vinde røde delstater som Florida og North Carolina, men det skete ikke. I stedet tyder alt på, at han vil tage Arizona fra Trump. Det betyder, at valget bliver afgjort i svingstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin
En Biden-tilhænger følger optællingen på storskærm i Wilmington, Delaware.

En Biden-tilhænger følger optællingen på storskærm i Wilmington, Delaware.

Roberto Schmidt

Udland
4. november 2020

Joe Bidens kampagne havde håbet, at den evige svingstat Florida ville give Donald Trump dødsstødet tidligt på valgnatten. Uden solstaten i sin lomme ville præsidenten ikke have en levende chance for fire år mere i Det Hvide Hus.

Men det blev hurtigt klart, at det var for optimistisk. Demokraterne opdagede pludseligt, at meningsmålingerne havde ret: De forudsagde, at afroamerikaneres og andre Biden-venlige minoriteters valgdeltagelse i Floridas folkerigeste amt i Miami-Dade ikke ville nå op på den andel af stemmerne Hillary Clintons vandt her i 2016.

I de sidste par dage af valgkampen havde Biden-kampagnen sendt tidligere præsident Barack Obama til Miami for at motivere flere typisk demokratiske vælgere til at gå ud og stemme tidligt. Men optællingen af stemmerne tirsdag aften amerikansk tid viste, at det var for sent.

Trump gjorde det rigtige

Til gengæld virkede det, som om Trump-kampagnen i den sidste uge af valgkampen gjorde det rigtige ved at sende præsidenten til konservative valgdistrikter i svingstater som North Carolina, Georgia og midtveststaterne i håb om at få flere sofavælgere ud at stemme.

Det blev tydeliggjort af optællingen i North Carolina – en delstat, Trump vandt i 2016, og som han ikke har råd til at tabe. I første omgang lå Biden overraskende i spidsen, men det skulle hurtig vise sig, at det kunne tillægges den omstændighed, at man i North Carolina først tæller tidligt afgivne stemmer. Og fordi demokrater er mere tilbøjelige til at undgå at stemme på selve valgdagen under coronapandemien, begunstiger det Joe Biden.

Og ganske rigtigt: da stemmer afgivet på selve valgdagen blev optalt, lå Trump pludselig i spidsen, fordi de fleste af hans vælgere undlod at stemme tidligt og pr. brev.

Så demokraternes håb om at tage North Carolina fra Trump og derved gøre det næsten umuligt for præsidenten at komme op på de nødvendige 270 valgmænd faldt til jorden.

Senere på aften blev det yderligere klart, at den sædvanlige optimisme i demokraternes lejr om at male Texas blå endnu en gang vil blive gjort til skamme. Selv republikanerne var bange for det. Den republikanske senator Ted Cruz advarede flere gange Trump-kampagnen og opfordrede til at pumpe penge ind i tv-reklamer og vælgermøder i Texas.

Tidligere senats- og præsidentkandidat Beto O’Rourke havde tryglet Biden-kampagnen om at sende ham en enkelt dag til Texas for at holde nogle vælgermøder. Men det blev til et nej, om end den velpolstrede Biden-kampagne pumpede penge i tv-reklamer i Texas.

Opmærksomheden blev derefter drejet mod Ohio. Måske der var en chance for, at Biden kunne »stjæle« denne midtveststat fra Trump. I første omgang så det ud til, at demokraten havde en rimelig chance, fordi de første resultater blev tolket i retning af, at nogle af Trumps hvide arbejdervælgere fra 2016 er vendt tilbage til demokraternes fold. Nogle Trump-vælgere i forstæderne langs Lake Erie satte kryds ud for Biden, ligesom afroamerikaneres valgdeltagelse i storbyen Cleveland er steget siden 2016.

Trods det lykkedes det for præsident Trump at vinde Ohio senere på aften, om end med en smallere margin end for fire år siden.

På dette tidspunkt af valgnatten så det godt nok ud til, at en udbredt opfattelse i ugerne op til præsidentvalget ville gå i opfyldelse: At det bliver et yderst tæt løb, hvis udfald afhænger af, hvorvidt det lykkes for Biden at generobre tre traditionelt demokratiske midtveststater, Trump vandt med en smal margin i 2016 – nemlig Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.

Men pludselig lyste den røde ørkenstat Arizona op på tavlen som en mulig ekstra gevinst for Joe Biden. Det er en delstat, Trump vandt i 2016, og som mange demokrater mener, er inden for deres rækkevidde.

Arizona har stemt republikansk i generationer. Den ærkekonservative senator Barry Goldwater, der tabte til Lyndon Johnson i præsidentvalget i 1964, kom herfra. Og den nu afdøde republikaner John McCain repræsenterede Arizona i Senatet gennem mange år. Hans enke, Cindy McCain, har endda erklæret sin støtte til Joe Biden.

I de seneste år er demokraternes stilling i Arizona blevet styrket af demografiske ændringer. Ved midtvejsvalget i 2018 vandt den moderate demokrat Kyrsten Sinema en plads i Senatet. Og her i 2020 tyder alt på, at den tidligere astronaut, demokraten Mark Kelly, vil besejre den republikanske senator Martha McSally, der overtog McCains plads. Der er således tegn i sol og måne på, at Arizona denne gang bliver en blå delstat.

Flipper Arizona?

Indtil tidligt onsdag morgen førte Biden i Arizona. Hvis han skulle »stjæle« denne delstat fra Trump, kan han nå til de 270 valgmænd, som gør ham til USA’s næste præsident, uden at skulle vinde Pennsylvania. Mindst en tv-station erklærede tidligt onsdag morgen, at Arizona går til Biden.

I dette mulige scenarie skal de positive meningsmålinger for Biden i Michigan og Wisconsin op til valget holde og give sig udslag i en sejr i begge delstater. Oven i det skal han score mindst en ekstra valgmand, som han kan hente i et valgdistrikt i Maine eller i Nebraska.

Men vished om resultatet vil først komme i løbet af onsdagen eller måske senere. Arizona ventes at blive færdig med optællingen ret hurtigt i løbet af valgnatten, men det sker ikke i Michigan og Wisconsin. I disse to delstater tillader de lokale love kun valgtilforordnede at tælle brevstemmer og tidligt afgivne stemmer på selve valgdagen.

Myndighederne i Wisconsin har lovet at være færdig onsdag morgen amerikansk tid, mens Michigan ligesom Pennsylvania har indtil fredag.

Efter midnat lokal tid på USA’s østkyst stillede Biden sig op foran mikrofonerne i sin hjemstat Delaware og bedyrede, at han »føler gode vibrationer« om udfaldet af valgene i Arizona, Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Selv sydstaten Georgia skulle ifølge Biden stadig være i spil.

»Vi er på vej til at vinde dette præsidentvalg,« sagde den tidligere vicepræsident.

Men Biden tilføjede: »Men det vil tage et stykke tid, førend vi har vished. Måske det bliver i løbet af onsdagen eller senere.«

Senere onsdag morgen lokal tid forventedes det, at Trump ville stille op foran kameraerne i Det Hvide Hus og udtrykke optimisme om sin chance for at vinde. Men humøret i hans lejr var ikke i top i lyset af, at Arizona formentligt er blevet tabt.

I et tweet på valgnatten gentog præsidenten sin tidligere påstand om, at det er valgsnyd at optælle brevstemmer i dagene efter valget.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Håber på mirakel og Biden vinder.

Jeppe Bundgaard

Trump ender med at vinde. Glæder mig til at høre forklaringer fra alle dem, der mente at Biden var den rigtige kandidat til at slå ham.

Mads Kjærgård, Hans Aagaard, Frank Hansen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Håber på, at fornuften vinder, og at Trump bliver siddende som De forenede Staters præsident.

Håber på at brevstemmerne vender det til Bidens fordel.

Trump er farlig for verdens fremtid.

Bjørn Fagerberg, Ole Frank og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Hvordan Amerikanerne nogensinde er lykkes med at forsvare overfor dem selv, at Trump er deres præsident lærer jeg aldrig at forstå.

Bjørn Fagerberg, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen og Pia Kühnell anbefalede denne kommentar

Trump har kørt på amerikanernes frygt for socialisme selvom det ikke har noget at gøre med det Biden står for, de er simpelthen så hjernevaskede og uvidende at de stemmer på sådan en idiot som Trump der kun splitter befolkningen. De er så desværre ikke klogere endnu men må måske tage 4 år mere og lukke sig om sig selv. Trist at demokraterne ikke var kommet op med en bedre og yngre kandidat men igen her er de ikke parate til noget nyt, må tage længere tid og brydes endnu mere ned

Der er mange fattige og dårligt uddannede amerikanere. Disse stemmer, guderne må vide hvorfor, overvejende på republikanerne.

"America first" tror de gælder dem.

Måske forklaringen er at for mange amerikanere er valget givet på forhånd. Fordelingen af valgmænd er følgende: Oligarkerne : 538, Folket: 0

Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt hvilke fraktioner af oligarkerne der vinder. Nogle af dem er grønne.

Undersøgelser viser at den politik der vil blive ført bliver bestemt af de mest velhavende 10% af den amerikanske befolkning. For det politiske system er styret af pengestrømmene fra dette segment. Den politik der vil blive ført er derfor også helt uafhængigt af almindelige amerikanske borgeres holdning til politiske spørgsmål. Det er måske så småt ved at dæmre for flere.

"In money-driven elections and policymaking, you will have candidates, elections, real competition that is not collusion, and all kinds of noise, but when the smoke clears – and there will be lots of handsomely subsidized smoke – average (“median”) voters will not determine where policy settles. This doesn’t mean that elections do not present real choices: divisions among oligarchs can really matter. But if you want to tax the rich or pass Medicare for all, you will need a real mass movement not dependent on the good will of the superrich."

Hvordan disse pengestrømme er med til at forplumre det politiske system og demokratiet burde have langt større bevågenhed end hvad Maren i kæret mener om situationen - for den er desværre ligegyldig.

"Refining models of voter behavior to take more account of voter ignorance is pointless if you systematically bypass what’s driving the system, especially when money speeds across state lines at the speed of light."

" To understand, say, Harry Reid when he was leader of the Senate Democrats, you would be better advised to analyze his relations with Wall Street or the Chicago Mercantile Exchange than puzzling over any level of Nevada opinion, save perhaps the casinos. The judgement is not partisan: The idea that Mitch McConnell can be understood by reference mainly to even very highly remunerated opinion in his home state is preposterous. He survived as Majority Leader of the Senate in 2016 only because of his ties to super-rich Republican donors who nearly all live out of state.[ix] It is high time to start framing problems in terms of money in politics, not public opinion."

https://www.nakedcapitalism.com/2020/11/affluent-authoritarianism-new-ev...

Det kan være kalkuleret fra demokraterne, at være defensiv efter en 4 års periode med Trump, og så bruge det tunge skyts ved næste valg med en pæn repræsentant ala Obama, som middelklassen journalisterne og hollywood kan spejle sig i.

Ole K. Ersgaard

Hvorfor mon Donald J. Trump anvender et slogan, der siger..."hated by the Left, hated by the Media, hated by Hollywood, but loved by the american people"?

Joe Biden er indbegrebet af den gode repræsentant for "de politiske korrekte"!
Og hvad betyder det så - hvis han vinder?

Det korte svar:

Begyndelsen til enden på den vestlige verden som vi kender i dag.

Det er bl.a. opfattelsen hos en lang række amerikanske vælgere som det eksempelvis kommer til udtryk i publikationen fra Jyllands-Posten...Vejen til det hvide hus (eller fx i bøgerne Europas undergang og Hordernes hærgen af Douglas Murray).

De politisk korrekte troede jo heller ikke på, at tyskerne kunne finde på at besætte Danmark; eller i 80´erne - at Warszawapagten ville anvende atomvåben mod et selverklæret atomfrit Danmark; eller at tilstrømningen af migranter fra Mellemøsten og visse lande i Afrika ville blive en voldsom belastning for Danmark.
Som bekendt stod tyskerne og dirigerede morgentrafikken i København d. 9. april 1940; åbnede arkiver viser, at Esbjerg og Roskilde var udset til atombomning i første angrebsbølge og statistikkerne taler for en meget markant overrepræsentation for migranter fra de nævnte områder i fx (livslang) offentlig forsøgelse, uhyre lav erhvervsfrekvens for ikke at nævne foruroligende høj placering i kriminalitetsstatistikkerne.

Og nu peger de politisk korrekte på Joe Biden!

Men uanset om man støtter den ene eller anden kandidat, kan man undre sig over hvorfor Donald J. Trump ikke har fået nævneværdig medieomtale her i landet (hvis nogen overhovedet) på fx følgende 125 større præstationer, der fremgår af dette link?

https://frankreport.com/2020/04/18/one-hundred-twenty-five-amazing-accom...

Er amerikanerne dummere end andre mennesker?

Jeg er lige nu meget taknemmelig for at jeg ikke lever i et land med sådan et valgsystem.

Mange der har stemt på Biden har gjort det udelukkende for at undgå Trump, og det er præcis det Demokraterne har satset på i deres valgkampange. Nok også grunden til at det er blevet en neglebider.

Hvis de ikke kommer op med et bedre tilbud men fortsætter i samme spor hvem ved så hvor mange der gider bevæge sig til stemmeurnerne næste gang, eller stemmer på nogen andre. Der skal nok trækkes nogle hvide kaniner op af hatten.

Jeg er absolut ikke tilhænger af Trump, men jeg kan ikke mønstre nogen begejstring for Biden og jeg bryder mig ikke om den nedladende holdning partiet udviser overfor deres potentielle vælgere..

Man kan diskutere hvad valgresultatet kan betyde for den progresseive bevægelse i partiet. Så lad os se hvad de kan levere hvis de vinder. Men sejren bliver vist kneben. Håber det kan få dem på bedre tanker.

Ole K. Ersgaard

I Michigan, der har 16 valgmænd fører Trump med lidt over 2.000 stemmer (ud af 4.711.738 stemmer). Det er en af de helt afgørende stater. Men hvis det nuværende resultat holder til alle stemmer er optalt (i denne og de resterende stater bliver det Trump), der kommer op over de 270 valgmænd!
Men det er godt nok tæt løb...https://www.newsmax.com/election-maps/#president

Mads Kjærgård

Hvis Biden vinder, så vinder Wall Street, hvis Trumph vinder, så vinder Trumph! Jeg tænker, hvad er bedst? Jeg troede engang, at jeg var socialist, men jeg tænker, at jeg ikke er naiv nok. De tror, at Nivarna er er nær, såfremt Biden vinder, men fakta er, at det bliver "Business as Usual."

Hvorfor overhovedet følge med inden opgøret rykker ind i Højesteret. I er tidligt ude. Det er åbningskamp og finalen spilles først om flere uger.

Oligarkerne : 538, Folket: 0. Herlig kommentar. Og sand!