Essay
Læsetid: 6 min.

Coronakrisen er et uhyggeligt varsel om en verden i klimakrise

Det grønne klimaoprør, igangsat af Greta Thunberg for to år siden og båret ud i gaderne af millioner af unge, er i dag fortrængt fra dagsordenen af en virus. Men COVID-19 er netop billedet på det, de unge trygler de ansvarlige om at forstå og handle på
Det bliver nærmest profestisk, da Greta Thunberg i en scene i filmen ’Greta’ – optaget forud for coronapandemien – advarer om, at samfundet kan blive overvældet af ekstreme vejrfænomener, flere sygdomme og andre lammende, klimabetingede ulykker, hvis de ansvarlige, der har magt, ikke formår at lytte til videnskaben, tage ansvar og handle i tide, skriver klimajournalist Jørgen Steen Nielsen.

Det bliver nærmest profestisk, da Greta Thunberg i en scene i filmen ’Greta’ – optaget forud for coronapandemien – advarer om, at samfundet kan blive overvældet af ekstreme vejrfænomener, flere sygdomme og andre lammende, klimabetingede ulykker, hvis de ansvarlige, der har magt, ikke formår at lytte til videnskaben, tage ansvar og handle i tide, skriver klimajournalist Jørgen Steen Nielsen.

JONATHAN NACKSTRAND

Udland
25. november 2020

I den fremragende film ’Greta’, der har dansk biografpremiere i morgen, er der en kort passage, hvor den svenske klimaaktivist Greta Thunberg advarer om, at samfundet kan blive overvældet af ekstreme vejrfænomener, flere sygdomme og andre lammende, klimabetingede ulykker, hvis de ansvarlige, der har magt, ikke formår at lytte til videnskaben, tage ansvar og handle i tide.

Filmen følger den unge svensker fra begyndelsen på hendes skolestrejke for klimaet i august 2018 til hendes opsigtsvækkende tale til FN’s generalforsamling et år senere, i september 2019. Den er således optaget i en anden tid, tiden præ-corona, hvor Greta Thunberg med sin unikke kombination af barnets moralske renhed og ekspertens skarpe indsigt blev ledestjernen for de millioner af unge, der fyldte gaderne verden rundt i et historisk grønt oprør med en formidabel styrke og båret af et ukueligt håb.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

specielt tak for dette afsnit - "Indfanget af krisens tvangsmæssige logik synes Christiansborg for eksempel rede til at yde minkbranchens 3.000 medarbejdere en tocifret milliarderstatning og indkomstkompensation, der nærmer sig samme størrelse som omkostningen ved hele den grønne omstilling, der skal til for at sikre det nationale klimamål for 2030. Pengekassen står i krisestunden vidtåben for at redde en branche, der ikke blot er dyrevelfærdsmæssigt kontroversiel, men også har haft forringede driftsresultater og faldende produktionsværdi lige siden 2012 – og dette alt imens man holder igen med de grønne milliarder, dæmper ambitionerne, undviger CO2-afgifter og udskyder forhandlinger og beslutninger om klimaplaner og -handling." -

gregers hoff, Mette Dyrberg, Kim Øverup, Nike Forsander Lorentsen, Leif Høybye, Katrine Damm, Gitte Loeyche, Jacob Johansen, Peter Wulff, Mikkel Bruun, Lars Løfgren, Erik Winberg, Naja Abelsen, Bo Hinst Langgaard, Karin Hansen, Jan Weber Fritsbøger, Kim Houmøller, David Adam, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Jørgen Mathiasen, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Jan Troelsen, Ole Svendsen, Hannibal Knudsen, Torsten Jacobsen, Lauge Floris Larsen, Karen Møller E., Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist, Jens Voldby Crumlin, Mette Eskelund, Aksel Madsen, Jeppe Bundgaard, Henriette Bøhne, Marie Vibe, Arne Albatros Olsen, Palle Yndal-Olsen, Mette Bulloch, erik pedersen og Charlotte Ardal anbefalede denne kommentar

Må jeg minde om at vi har haft alvorlige virusudbrud før med mange syge og døde. Faktisk er det vores moderne verden, der tillader os at forstå sygdommen og redde mange mennesker.

Jacob Nielsen, Jannick Sørensen, Jan Kauffmann, Per Torbensen, Morten Simonsen, Bent Nørgaard, arne tørsleff, Gert Romme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Det store problem er ikke disse småting med diverse vira. Derimod vil uhæmmet brug af antibiotika i løbet af få år give massivt større problemer. Og selvom Danmark er forholdsvis uskyldig i dette vanvittige brug af antibiotika, vil det også ramme os det det vil være resistente stammer der kommer til os.

Og så vil vi se en pandemi der får den nuværende til at ligne et fødselsdagsselskab.

Jacob Nielsen, Erik Winberg, Naja Abelsen, Bo Hinst Langgaard, Kim Houmøller, Per Torbensen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Gert Romme, Kurt Nielsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

"Coronakrisen er et uhyggeligt varsel om en verden i klimakrise"

Og det er så 2 ting der overhovedet intet har med hinanden at gøre andet end som skræmmetekst og dårlig markedsføring.

Jacob Nielsen, Jannick Sørensen, Daniel Joelsen, Jan Kauffmann, Morten Simonsen, Bent Nørgaard, arne tørsleff, Rikke Nielsen og Thomas Koch anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Nils Bøjden, så er jeg ikke den eneste, der ikke lige kan se sammenhængen mellem klima og corona. Men epidemien får nok den konsekvens, at der bliver færre penge til klimaet, i hvert fald til at begynde med.

Om lidt må vi flygte til Venus. Der er bedre livsbetingelser.

Eller også må vi tage tyren ved hornene NU. Hele kloden rundt.

Med 60 års forsinkelse vel at mærke.

Naja Abelsen, Ole Svendsen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Niels Bøjden og Else Marie Arevad

Ødelæggelserne der kommer med klimaforandringerne, får dyr til at rykke tættere på mennesker. Dermed øges risikoen for at virus som Corona smitter fra fx. flagermus til mennesker.

https://sund.ku.dk/nyheder/2020/05/laeger-og-biologer-naturoedelaeggelse...

Anne-Marie Krogsbøll, David Adam, Benta Victoria Gunnlögsson, Per Torbensen, Ole Svendsen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg er helt opmærksom på, at denne utiltalende dyrplager-branche har har meget ringe drift-resultater gennem en årrække, og formentlig i forvejen er "dødende". Og jeg er ligeledes opmærksom på, at gennem massive udenlandske investeringer i branchen i samme periode, vil en stor del af skatteborgernes kompensation til branchen derfor havne i skattely - altså direkte et samfundstab.

Men - man skal også gøre sig det helt klart, at uanset hvor hæslig og frastødende denne branche er, så er den altså lovlig, indtil andet bliver bestemt. Og derfor må man holde fast ved, at branchen har retskrav for have fuld erstatning fra samfundet, når direkte går ind og eksproprierer borgeres og investorenes ejendom.

Men hvis regering og folketing havde været interesserede og mere kompetente, kunne denne sag faktisk have forløbet på en langt billigere måde for skatteborgerne og på en langt mere smidig for branchen. Forløbet af denne sag er simpelt hen topmålt politisk stupiditet og arrogance.

olivier goulin, Naja Abelsen, Petter A. Urkedal, Kristian Jensen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja - den politiske behandling er ikke til ære for landet og burde ha’ været sket bedre både fra regeringen og Folketinget - men i særdeleshed hos embedsmændene. Jeg kan ikke forstå hvorfor de ikke passede deres arbejde og råbte op så selv politikerne og minister kunne forstå ,at det ikke holdt inden for den gældende lovgivning. Der er meget der kræver en gennemgang så det aldrig kan ske igen.

Werner Gass, Ejvind Larsen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Fint, men vi må lige huske på, at Greta kun vækker folk op, men ikke fortæller, hvad for et samfund der skal bygges op, og her er vi ved et alvorligt punkt. Når vi kritiserer Mette F, kan hun bare spørge, hvad det er, vi vil. CO2-frit samfund, ja, ja, men hvad ellers? Sat på spidsen: Vil vi bare have et CO2-frit militær, og så er det i orden? CO2-frie atombomber?

Kim Øverup, Nike Forsander Lorentsen, Erik Winberg, Kurt Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@ Niels-Simon Larsen,

Det er ganske korrekt, at den daværende 16-årige skolepige, Greta Thunberg, har vækket vestens sløve borgere og verdens uinteresserede politiske ledere, der hyggede sig i deres egen boble. Og det skal Greta Thunberg virkelig have tak fro.

Men ligefrem at forlange, at en nu 19-årig gymnasieelev nu også skal oplyse verdens eksperter, borgere og politikere om, hvordan et CO2-frit samfund skal opbygges, er formentlig at gå lidt for langt.

Hvis Mette Frederiksen i øvrigt er blot lidt interesseret, er der muligheder nok for at inddrage befolkningen. Men først og fremmest har Mette Frederiksen en række internationalt fastsatte CO2-mål, som "pejlemærker", som det officielle Danmark faktisk har skrevet under på. Og til at korrigere "kursen", råder hun også over en lang række kompetente eksperter.

Men som der er nu, ser det faktisk ud til, at Danmark bevæger sig gradvis væk fra disse CO2-mål, medens det meste af EU kommer tættere på. Og det er vel ikke netop det, Mette Frederiksen havde lover vælgere og støttepartier?

Og spørgsmålet om CO2-frit militær og CO2-frie atombomber overlader jeg ind til videre til dig selv.

Torbjørn Methmann, Lillian Larsen, Mogens Kjær, Naja Abelsen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er sgu uhyggeligt, du..:

https://www.bt.dk/forbrug/feriepenge-giver-naeststoerste-hop-i-detailsal...

Vejen ud af 'krisen' fører direkte ind i en ny, større katastrofe..

Man kan sige meget om den form for indre modsigelser i et samfundssystem, men bæredygtigt er det sgu ikke, hverken i konkret eller overført betydning...

Et eller andet vil kollapse, og så skrider hele lortet..

Torbjørn Methmann, Ejvind Larsen, Jacob Johansen, Erik Winberg, Kurt Nielsen, David Adam, Steen K Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Gert: Det er begrænset, hvad man kan forlange af Greta, helt enig, men så skal vi også begrænse hyldesten af hende. Jeg kan ikke lide, at man drukner hende i succes og derved undgår at tale om det virkelige problem: Omdannelsen af samfundet og verden i det hele taget. Jeg er selv med til at råbe og skrige på ‘det grønne samfund’ på gaderne, men nu skal der noget mere til: Skabelsen af det gode samfund.

Lidt forklaring om de CO2-frie bomber (neutronbomben er forresten opfundet, ingen materielle skader, kun døde mennesker): Når vi er klar til at tale om det egentlige, så er det meget mere end at være CO2-fri dumme svin. Vi skal ikke være dumme svin mere. Det er ikke i orden med voldtægter (af forskellig art), når bare de er CO2-fri. Vi skal ikke have CO2-frit kongehus, folkekirke, militær, bankvæsen, boligspekulation, finansvæsen og underholdning. Vi skal slet ikke have noget mere af den slags. Vi skal opdrage os selv til at være frie mennesker, forstandige, omsorgsfulde, kærlige og åndfulde. Ud med det gamle menneske, der ikke har bestilt andet siden det begyndte at vandre end at smadre naturen. Nu skal vi bygge op og værne. Det er det, vi voksne skal begynde på og ikke overlade til børnene, for det kan de ikke finde ud af - ikke engang Greta. Derfor vi jeg godt råbe hurra for Greta, men ikke det lange, for så begraver jeg hende og selve sagen.

Kim Øverup, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen, Steen K Petersen, Naja Abelsen, Kurt Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Niels-Simon, jeg er enig i det du skriver, så jeg vil blot gøre opmærksom på at det først og fremmest er vestlig kultur som er problemet,
fordi den er så baseret på materialisme og ligefrem grådighed, og fordi den er blevet så dominerende globalt,
for der findes faktisk kulturer som er langt mere bæredygtige, vi kalder dem primitive og naivistiske og forsøger aktivt at fjerne dem, fordi vi vil eje hele kloden,
og en del er nærmest væk, blandt andet nord-amerikas indianeres kultur som jo har ( havde ) den sunde holdning at man IKKE kan eje et område, for dem var jordbesiddelse en absurd tanke, hvilket jeg faktisk er enig i, ingen burde kunne eje en mark, skov, eller nogen del af klodens areal, den burde være fri for alle, hvis en bonde ikke ejede sin jord men kun havde retten til at dyrke den, kunne den ikke sælges og kapitaliseres, og hvis en skov ikke kunne ejes ville ingen have ret til at fælde den og sælge alle træerne, men det betyder jo ikke at man ikke kunne hente tømmer til eget brug, det betyder kun at den ret tilhører alle, og det betyder også at alle som henter tømmer/brænde har pligt til at sikre at skoven bevares,
så lad os tage ved lære af de kulturer som respekt for alt liv, og for klodens samlede økosystem,
så kunne mennesket måske ophøre med at være klodens eneste skadedyr,
og vi ville komme til at trives hvis grådigheden dermed forsvinder, og måske er første skridt blot at holde op med at se op til de mest grådige,
og i stedet vise de ydmyge og nøjsomme størst respekt, for det er faktisk dem som fortjener respekt, og de mest grådige ( rigeste ) fortjener vores dybeste foragt.

Ejvind Larsen, Kent Bajer, Steen K Petersen, Naja Abelsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

som viser respekt for alt liv, skulle der selvfølgelig stå.

Pandemien skyldes vel først og fremmest, at antallet af domesticerede - eller blot indespærrede - dyr er steget kraftigt. Og det er sket i nogenlunde samme takt som befolknings- og velstandsudviklingen. 'Dyreproduktionen' foregår i industriel skala, hvor mere og større er styrende for alt andet. Det er veritable proteinfabrikker, der skal mætte de umættelige masser, uden smålig skelen til naturlighed, trivsel, etik og biologiske grænser. Det er nærmest en katalysator for biologisk mutation.

Men det er klart, at klimaforandringerne kun gør ondt værre.

Per Torbensen, Kim Øverup, Ejvind Larsen, Leif Høybye, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

At klimakrise og virus nu kaedes sammen, var vel blot et spoergsmaal om tid, foer dette udsagn maate finde dagens lys. At visse medier nu hopper med paa den vogn, goer det ikke til en sandhed, menneskeheden og, ja alle arter paa kloden oplever og har oplevet meget farlige vira, under alle taenkelige klimatiske forhold.

Virusset er nok en advarsel fra moder jord. Se blot hvor det slår ud: slagterier, storbyer, minkfarme, militærlejre, opholdssteder for asylanter. Det er da et tydeligt sprog, ikke? Vi må nok snart indse at vi ikke ejer jorden, vi tilhører den.

gregers hoff, Lillian Larsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Her en smule opmuntring, til opvejning af mit tidligere link ;):

Solar Panels + Agriculture: You Ain’t Seen Nothing Yet, Cleantechnica,november 2020
https://cleantechnica.com/2020/11/19/solar-panels-agriculture-you-aint-s...

Niels-Simon Larsen

Den grønne borgerkrig har været i gang længe. Den ene part, erhvervslivet, terroriserer befolkningen med brug af fossile brændsler, opbrug af Jordens ressourcer, udpining af dyr, ødelæggelse af jorden, forurening m.m.

Den anden part, miljø- og klimabevægelsen, er næsten uden betydning, og kan i hvert fald slet ikke vende udviklingen. Det er i det lys, vi skal se den grønne borgerkrig. Det er kun den ene part, beskyttet af lovgivningen, der terroriserer. Den anden part er strengt overvåget og henslæber en tilværelse i depression og angst. Sådan ser stillingen ud i øjeblikket for mig at se.

Det er på tide at bringe klima spørgsmålet op fra børnehøjde. Det OK at Greta blev brugt til at pushe budskabet og til at lade politikere med et mindreværdskompleks lade sig fotografere med jenten. Men hvis der ikke skal gå mere show end substans i vores fremtid, må der en stilændring til. Alle grupper med selv den mindste politisk indflydelse skal frem med på budskabet, og der skal konkrette tiltag på bordet nu.

Det er ikke klimakrise. Det er alt, alt for mange mennesker. Lad os komme af med en 3-4 mia og se hvordan det så ser ud.

Jo, Niels Bøjden, det er en klimakrise - uanset dens årsager.

Og så kunne det i øvrigt være interessant at høre hvordan du vil udfolde din snuptagsløsning....

Nike Forsander Lorentsen

Niels Bøjden, indregner du dig selv i de mia...eller?

"Niels Bøjden, indregner du dig selv i de mia...eller?"

Selv jeg dør på et eller andet tidspunkt. Formodentlig.

"Og så kunne det i øvrigt være interessant at høre hvordan du vil udfolde din snuptagsløsning...."

Det er ikke en snuptagsløsning. Er det hvordan du ser verden?

Forventningen er at der om 25 år bør 35mio mennesker i Kinshasa og 400 mio i Nigeria. Med en befolkningstæthed på 400/km2 i indien og 1mia fattige, tror du så at pandemier er klima forårsagede eller fordi der for mange mennesker.

Mit bedste gæt er at hvis man siger "Klima" er man hysterisk optaget af hvad der skriges om på den danske politiske scene og meget lidt orienteret om virkeligheden.

Jeg hørte i dag et foredrag om plastik forurening af verdenshavene. Gæt hvor forureningen kommer fra? Svaret er 3 verdens lande.

@Niels Bøjden
Jeg anfægter ikke at overbefolkning er et problem, for det er det.

Jeg anfægter din kategoriske afvisning af, at vi befinder os i en klimakrise, for det er et videnskabeligt faktum.

At det så hænger sammen med, at vi er for mange, der forbruger for meget, for hurtigt er en ÅRSAG, ikke en VIRKNING.

Og når du skriver: 'Lad os komme af med en 3-4 mia og se hvordan det så ser ud', lyder det unægtelig som en snuptagsløsning.

Det gjorde mig blot nysgerrig. Og du har stadig ikke svaret på hvordan det så skal foregå...