Læsetid: 6 min.

Frihandelsaftale: Fremover vil Asien handle mere med Asien – hvad betyder det for USA og EU?

Efter årelange forhandlinger har 15 lande i Asien vedtaget verdens største frihandelsaftale. Den supplerer et væld af bilaterale aftaler og lander midt i en coronatid, hvor globaliseringen og Kinas rolle i international handel er til heftig debat
Nogle ser RCEP-aftalen som en gave til Kina. Her er det den kinesiske premierminister Li Keqiang og handelsminister Zhong Shan, som underskrev aftalen på Kinas vegne.

Nogle ser RCEP-aftalen som en gave til Kina. Her er det den kinesiske premierminister Li Keqiang og handelsminister Zhong Shan, som underskrev aftalen på Kinas vegne.

Liu Weibing

18. november 2020

En ny frihandelsaftale, The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP), blev søndag underskrevet ved en virtuel ceremoni under vietnamesisk værtskab.

Omkring 2,2 milliarder mennesker og cirka 30 procent af den globale økonomi vil blive påvirket. RCEP inkluderer de ti lande, der udgør Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), samt Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Det gør den til verdens største frihandelsaftale.

Ikke overraskende vækker den slags mastodontaftale både glæde og bekymring. Kritikken kommer i flere varianter. Hvor nogle ser aftalen som udemokratisk, beskylder andre den for at være uambitiøs, mens andre igen ser den som en gave til Kina. Demokratisk er handelsaftaler aldrig. De bliver forhandlet på plads i lukkede fora, hvor bureaukrater sliber kanter og indgår kompromiser, indtil et resultat ligger klar. I dette tilfælde fik offentligheden først de 510 siders lovtekst at se på selve dagen, hvor underskrifterne blev sat.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Torben Lindegaard
Toke Kåre Wagener og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den idiot til Trump ville ikke underskrive handelsaftalen med en lang række asiatiske lande i 2017. Alt arbejde var gjort af Obama administrationen, og det eneste der manglede var Trumps underskrift.

Obamas handelsaftale med disse asiatiske lande ville have været et effektivt værktøj til at inddæmme et aggressivt Kinas voksende indflydelse. Trumps handelskrig med Kina har ikke gavnet noget, men har skabt en masse unødvendigt rabalder.

Men Trump var for lille et menneske til at underskrive en aftale, som reelt ville have gavnet USA.

At han ikke ville skrive under på Obamas aftale, skyldes vel hans - særdeles velberettigede - mindreværdskomplekser i forhold til netop Obama.

Nu er Kina så trådt ind i denne handelsaftale og høster frugterne af Obamas arbejde.
Mens USA får en lang næse pga. Trumps uduelighed.

Dette går også ud over Europa, for det havde været i vores interesse, at det var USA, som var med i handelsaftalen i stedet for Kina.

Gert Romme, Dennis Jørgensen, Arne Albatros Olsen og Richard Strand anbefalede denne kommentar

Ole Svendsen
”ville have været et effektivt værktøj til at inddæmme et aggressivt Kinas voksende indflydelse”.
Aggressivt Kina. Mener du ikke Amerika?

Michael Kragh Rosenkilde, Torben K L Jensen, Dennis Jørgensen, Torben Skov og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Karner & Mathias Sonne

Det er dygtigt arbejde at få løftet de mange bilaterale handelsaftaler - den asiatiske nudelsuppe af frihandelsaftaler - ind i en samlet handelsaftale for 15 lande omfattende næsten 1/3 af kloden økonomi.

Det bliver spændende at læse om, hvordan RCEP spiller sammen med CPTPP, The Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership - afløseren for TPP, som Donald Trump lagde i graven. Blandt andet Canada, Mexico, Peru & Chile er med i CPTPP, men ikke i RCRP.

Det virker ret oplagt at samarbejde Stillehavet rundt; men selvfølgelig kan man ikke bare lade den kinesiske industri lægge ens eget lands industri øde.
Den bekymring burde være tilgodeset med den lange implementeringstid; men Indien har altså desværre ikke turde være med til denne markedsåbning.

@ John Andersen
Nej jeg mener Kina. Hvis du ser på det dystopiske overvågningssamfund, som det kinesiske regime investerer massivt i at indføre i hele Kina, og som de ønsker at eksportere til andre lande, den massive opførsel af KZ-lejre med indespærring af mio af Uighurer, truslen mod Taiwan, den brutale undertrykkelse af Hong Kong - så bør det være klart, at dette er en trussel mod frie demokratier overalt på jorden.

Jo USA opfører sig også til tider aggressivt - men de har dog et demokrati, selvom det er dysfunktionelt. USA har også en fri presse, og en lovgivning hvor reelle retssager kan foregå.
I USA får kritiske graver journalister Cavling prisen - i Kina ryger de i fængsel!
USA har en 3 deling af magten og en forfatningsdomstol. Af disse to supermagter foretrækker jeg klart USA.

Bent Nørgaard, Jacob Nielsen, Arne Albatros Olsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

@ Ole Svendsen. Det er os, danskere som ønsker at andre lande skal indføre vores samfundssystem – da ikke Kina? Polen og Ungarn er nærmest – siden ville Vietnamesere jo ikke ha ”frihed - demokrati og menneskerettigheder. Trods vi skyder på dem synes det ikke være populært i Afghanistan eller Iraq og Nigeria heller. vi danskere har fere soldatr i kamp udenfor Danmark end Kina. De arbejder med alle, Afghanistan, Iran, Saudi, Israel – giver dem friheden til at skabe de samfund de nu kan lykkes med.

jan henrik wegener

Man kan få den mistanke at her er et område som vi let undervurderer vigtigheden af, når dagens nyheder ellers drejer sig om personspørgsmål i præsidentvalg eller vores hjemlige, kan vi kalde det på pseudoamerikansk, "Minkey business".
For hvordan får man overhovedet mulighed for at afhjælpe globale problemer hvis ikke i meget store fora, hvor der også tales penge og dermed magt?
Gad vidst om der er noget overhovedet om de spørgsmål, som ellers tit ses som så vigtige. Klima. eller giftstoffer. Vandforsyning o.s.v. Vækstspørgsmål. Eller for den sags skyld spørgsmål om rettigheder, udover virksomhedernes. Jeg indrømmer nogen skepsis overfor dette. Om der står så meget som et ord på flere hundrede sider? Så kan Kinas regerende parti nok så meget bestå af "socialister".

Jamen du siger det jo selv, Ole Svendsen. TPP og også TTIP med ISDS var til fordel for USA på bekostning af alle andre. Trump siger USA først, men afskaffede så de aftaler som netop skaffede dette.
Men i mine øjne er det det eneste gode Trump har gjort. Jeg frygter dog, at TTIP ikke er helt død og at Biden vil genoplive den.
Jeg ønsker asiaterne tillykke med en aftale der mindsker den vestlige imperialismes kontrol.

Handelsaftaler lyder jo uskyldigt, men det drejer sig om hvor varer bliver produceret, og dermed hvor arbejdskraften... og skattehullerne skal placeres.

Så at et land har fordele af en aftale betyder som regel at få bliver ekstremt rige, nogle klarer sig, mens måske halvdelen mister deres job eller må leve med den trussel. dette scenarie vil af mange økonomer blive betragtet som en fordel for landet, da kagen bliver større..... og så kan man jo bare gøre det lettere at få fat i opioid medicin....

Nu kan eksporten af Australsk kul til Kina accelerere frit og for fuld fart uden bremser. Super duper og sundt for økonomien.

Glæd dig til fortsatte lune november aftener fremover. Ikke mere skovle sne.