Glem Green New Deal og højere mindsteløn: USA er umuligt at regere. Også for Joe Biden

Bliver demokraternes Joe Biden præsident, vil han stå med samme problem som sine forgængere: Forfatningen gør det stort set umuligt at føre politik. Det er den egentlige sygdom i USA, mener redaktør Seth Ackerman. Splittelsen, Donald Trump og republikanernes radikalisering er bare symptomer
Almindelige amerikanere har ret, når de siger, at Kongressen aldrig får noget fra hånden, og at politikerne bruger mere tid på symbolske markeringer og politisk teater end på at lede landet kompetent og effektivt, siger Seth Ackerman, ledende redaktør på det venstreorienterede magasin Jacobin.

Almindelige amerikanere har ret, når de siger, at Kongressen aldrig får noget fra hånden, og at politikerne bruger mere tid på symbolske markeringer og politisk teater end på at lede landet kompetent og effektivt, siger Seth Ackerman, ledende redaktør på det venstreorienterede magasin Jacobin.

Udland
6. november 2020

Efter endnu et valg, som bekræfter, at USA er et splittet land, er det værd at huske på, at de er enige om én ting i Amerika. Land og by, rig og fattig, elite og almue, mænd og kvinder, sort og hvid, republikanere og demokrater – alle er samlet om en fælles foragt for politik.

Tidligere på efteråret viste en gallupundersøgelse, at blot 13 procent af amerikanerne har tillid til Kongressen. Selv den finansielle sektor og nyhedssites på internettet nyder større troværdighed i den amerikanske befolkning. Og det er der god grund til, forklarer Seth Ackerman, der er ledende redaktør på det venstreorienterede magasin Jacobin.

Almindelige amerikanere har nemlig ret, når de siger, at Kongressen aldrig får noget fra hånden, og politikerne bruger mere tid på symbolske markeringer og politisk teater end på at lede landet kompetent og effektivt.

»Hele det politiske system i Amerika lider af en bemærkelsesværdig mangel på handlekraft,« siger han.

Ved redaktionens slutning forelå der ikke noget endeligt valgresultatet, men meget tyder på, at Joe Biden bliver præsident, mens republikanerne bevarer flertallet i Senatet. I så fald slipper de demokratiske vælgere for Trump, men får ikke en præsident med mandat til at gennemføre et ambitiøst reformprogram. Der bliver næppe en offensiv klimaplan, et ambitiøst infrastrukturprogram eller en ny, højere mindsteløn. Ingen tydelige politiske svar på de kriser, det amerikanske samfund åbenlyst befinder sig i.

Som det lød i en overskrift i det amerikanske medie Politico torsdag: »Det ser håbløst ud for Biden, hvis han vinder«.

Utidssvarende

Men selv om Joe Biden i et sådant scenarie vil være den første præsident i 32 år, som indleder sin embedsperiode uden et flertal i begge Kongressens kamre, er handlingslammelsen ikke et nyt fænomen i amerikansk politik.

»Det er ikke et problem, som knytter sig til bestemte politikere, en bestemt politik eller den tiltagende polarisering. Det er et systemisk problem. Men man kan ikke tale om, at det politiske system er ’gået i stykker’. Det gør præcis, som det er designet til at gøre,« skrev Harvard-professor Michael E. Porter for nylig i et essay.

Problemet er den amerikanske forfatning, som helt bevidst gør det ekstremt svært at regere.

Af frygt for hvad et simpelt befolkningsflertal ville kunne finde på, etablerede James Maddison, Alexander Hamilton og forfatningens øvrige ophavsmænd en række barrierer for store, omvæltende politikprogrammer.

Ud over den radikale tredeling af magten er der en række tekniske muligheder for at forhale lovgivningsprocessen eller nedlægge veto. Og hvis en lov klarer sig hele vejen gennem Kongressen og forbi præsidenten, risikerer den at blive annulleret i retssystemet.

Ifølge Seth Ackerman fra Jacobin Magazine er det fundamentet for mange af problemerne i det amerikanske samfund i dag.

»Forfatningen efterlader simpelthen ikke politikerne med midlerne til at drive en administrativ stat i det 21. århundrede,« siger han.

Regeres skal der

I dag står staten i spidsen for et komplekst højhastighedssamfund og er ansvarlig for et bredt spektrum af offentlige services og opgaver. I den forstand er det et problem, at det er så svært at føre politik. For regeres skal der, understreger Seth Ackerman.

Og når beslutninger ikke finder vej gennem det politiske system, bliver de truffet andre og mindre demokratiske steder. Pr. præsidentielt dekret eller ved domstolsafgørelse.

»Det er demokratisk utilfredsstillende og undergraver tilliden til det politiske system yderligere,« siger Ackerman.

Den grundlæggende mistillid til folkevældet var forståelig og naturlig i slutningen af 1700-tallet, da demokratiet endnu var et radikalt eksperiment. Men i dag er der så mange checks and balances i det amerikanske system, at det forekommer decideret udemokratisk, mener Seth Ackerman.

For eksempel er et system som det danske oplagt bedre til at opfange og eksekvere folkets vilje end det amerikanske, mener han. Se blot på sidste års såkaldte danske klimavalg, hvor vælgernes øgede bevidsthed om klimakrisen relativt hurtigt blev optaget i det parlamentariske system og omsat til politisk handling. Et krav opstod nedefra og blev på få år til landets officielle politik.

I USA er det kun en tredjedel af Senatet, som er på valg ad gangen. Potentielt kunne det altså tage et årti at vælge et ’klimaflertal’. Selv da ville en ambitiøs klimapolitik skulle forbi begge kamre i Kongressen, forbi enkeltmedlemmers mulighed for at forhale processen med en såkaldt filibuster eller forfølge krav om kvalificeret flertal, forbi præsidentens vetoret og forbi højesteret, der ville kunne erklære den forfatningsstridigt.

»Det er næsten umuligt for et befolkningsflertal at ændre den førte politik,« siger Seth Ackerman.

Symbolske stedfortræderkrige

Sædvanligvis siger man, at demokratiet har en modererende effekt på det politiske system. Flertal kræver brede koalitioner, hvor man vejer forskellige hensyn op mod hinanden og søger kompromiser. Men ifølge Seth Ackerman er det ikke tilfældet i et så handlingslammet demokrati som det amerikanske, som nærmest opfordrer til ekstremisme.

Vælgerne har nemlig – med god grund – ingen forventning om, at politikerne indfrier deres løfter.

»I dag er republikanerne et radikalt højrefløjsparti. Hvordan kan det være? Er så mange mennesker så højreorienterede? Nej, men ingen forventer, at de rent faktisk vil gennemføre deres program. Vælgerne behøver ikke leve med konsekvenserne af at stemme på en ekstrem politiker,« siger han.

»Hvis republikanerne virkelig har store flertal efter gode valg, kan de måske enes om det, der fungerer som laveste fællesnævner i partiet: skattelettelser«.

Når befolkningen ikke regner med, at politikerne kan gennemføre og indfri deres løfter, og de politiske programmer kun sjældent bliver omsat til handling, holder vælgerne også op med at betragte politik som en måde at løse fælles problemer på og som en arena for kollektiv handling.

»Det umyndiggør vælgerne og skubber den reelle politik ud af den politiske sfære, som reduceres til at være en arena for kulturelle og symbolske stedfortræderkrige«.

– Du hævder, at det er umuligt at føre politik i USA, og det grundlæggende skyldes de forfatningsmæssige rammer. Men store omvæltninger som New Deal, Great Society og Reagans nyliberalisme er alt sammen blevet gennemført inden for samme rammer?

»Det er rigtigt. Men nogle af de ting, jeg påpeger nu, var meget synlige og omdiskuterede blandt venstreorienterede i 1920’erne og 30’erne. Jeg mener snarere, man kan tale om en undtagelsestilstand fra 1930’erne til 1970’erne, hvor først Depressionen og siden Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig førte til en exceptionel konsensus i USA, som undtagelsesvis gjorde det muligt at regere,« siger han. »De seneste årtier er vi vendt tilbage til normalen«.

I de mest progressive afkroge af Det Demokratiske Parti var man begyndt at hviske om at løse nogle af de systemiske problemer, hvis man både vandt præsidentvalget og et markant flertal i Senatet. Blandt andet har det været nævnt, at man kunne afvikle den såkaldte filibuster og vride lidt i valgsystemet – måske endda gøre Puerto Rico og District of Columbia til formelle stater med repræsentation i Senatet for at udligne nogle af de strukturelle fordele, som republikanerne nyder lige nu.

Det er sandsynligvis udelukket nu. Trump er formentlig væk, men intet tyder på, at den politiske krise i USA er forbi.

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eller også fungerer politik i US, Det ser ud til at uligheden stiger og stiger, uanset hvad farve Præsidenten har. Og man kan få befolkningen til, at polarisere sig om andet. Så for Kapitalen fungerer politikken. Om demokratiet fungerer er noget andet.
Vi ser også tendensen her.

Ejvind Larsen, Mathias Petersen, ingemaje lange, Alvin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Det er lidt bekymrende, for det samme sagde man jo tilbage i 20' erne, for hundrede år siden.

Bjørn Pedersen

Netop argumentet om at deres politiske system er utidssvarende i forhold til en forfatning skrevet for over 200 år siden, under fra nutiden meget anderledes omstændigheder er umuligt at diskutere i amerikansk politik af to grunde:

Amerikanere har et forhold til deres "Constitution" som vi slet ikke har til vores grundlov. Den er nærmest "hellig", noget der er puttet op på en piedestal. Så det vil i højere grad end herhjemme blive italesat som nærmest landsforræderisk at ville ændre for meget, eller overhovedet ved forfatningen.

Amerikanere er generelt, især unge amerikanere, ufatteligt uvidende om i deres eget historie, politiske system og omverdenen. Det betyder at det er lettere for politikere at tale om at netop deres USA falder sammen med det USA som de mener deres forfatning befaler dem at skulle have.

Mathias Sindberg skrev for nylig en artikel her i bladet, om at amerikanerne kun kan løse deres konflikter via retssystemet. Og deri finder man jo også grunden til hvorfor amerikanerne, uanset om de kan se de mange problemer med deres system, ikke tør at reformere. Fordi det eneste der holder deres ultra-skrøbelige ikke-samfund sammen, er et juridisk dokument de glorificerer, romantiserer og putter op på en piedestal... og som dermed ikke kan holdes levende.

Ejvind Larsen, Lisbeth Glud, Rolf Andersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Kjær, Torsten Jacobsen, Hanne Utoft, Werner Gass, Troels Ken Pedersen, Jan Damskier og René Arestrup anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Så kom der en herre, der bad om et mandat og frihed til at regere, fra befolkningen. Det har vi ji også set i dette århubdrede, det var Erdogan i Tyrkiet.

Rolf Andersen, Torben Arendal og Werner Gass anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Nu begynder man at tale om et langsommeligt og ineffektivt statsapparat, inspireret af økonomien, som kører i et hæsblæsende tempo. Men hvad har vi egentlig tænkt os. Skal vi også haste retsager igennem? Skal vi haste lovfirsalag igennem, så politikerne ikke har tid til at sætte sig ind i kosekvenserne af dem? Eller har vi set eksempler på det allerede?

Næ - skattelettelser til de velhavende er vel stort set hvad de kan enes om.

Rolf Andersen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Torben Skov og Jens Flø anbefalede denne kommentar

"Af frygt for hvad et simpelt befolkningsflertal ville kunne finde på, etablerede James Maddison, Alexander Hamilton og forfatningens øvrige ophavsmænd en række barrierer for store, omvæltende politikprogrammer."

Fuldstændigt korrekt. Og dette gjorde man naturligvis for at kunne etablere et demokratur, som en ringe oplyst befolkning kunne legitimere via en stemmeret, som demokraturet sikrede ikke ville kunne ændre retning eller statur på systemordenen.

Under dette valg ser vi en ekstrem illustration af hvordan den politiske elite via slagsmål om personlighed og magtfordelingen lykkes med at opføre et demokratisk teater, som nærmest intet har med den amerikanske befolknings brede interesser at gøre. Forleden offentliggjorde Fox News en række polls, som på forskellige domæner dels understreger hvor langt begge kandidaters politiske programmer og prioriteter befinder sig fra den brede befolkning - og dels sandsynliggør at en demokratisk kandidat som f.eks. Sanders eller Gabbard, kunne have taget langt flere stemmer fra Trump, end det lykkedes Biden at gøre. Hér løber Jimmy Dore på hans sædvanlige, platte facon den illustrative polls resultater igennem:
https://www.youtube.com/watch?v=Gxsjd8oYg9Y

Ejvind Larsen, Emil Davidsen, Rolf Andersen, Hans Aagaard, Pia Nielsen, Mathias Petersen, Torben Arendal, Klaus Schwab, Mogens Holme, Jens Kofoed og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det sjove eller sørgelige alt efter temperament er, at denne form for demokrati jo eksporteres via bly eller netflix til resten af verden - ofte med journalisterne som ivrige mikrofonholdere

Ejvind Larsen, Rolf Andersen, Hans Aagaard, Pia Nielsen, Mathias Petersen, Torben Arendal, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Alle vil have deres vilje i det "moderne". At give efter er svaghed.

- Det bliver i sandheden op ad bakke med at samles om redning af klimaet før det definitivt er for sent. Ingen lys forude her.

Så det er jo egentlig ligegyldigt, hvem der ender som præsident eller hvem der styrer verden, når der ikke er nogen ordentlig fremtid alligevel. Men altså. Bare fortsæt.

Det er muligt at USA ikke kan forandres gennem politik, styret som det er af sit nyliberale økonomi/lov komplex, oprindeligt udviklet af Koch brødrene & Co. Men vær sikker på at USA i en overskuelig fremtid vil styre Danmark. Ja ikke senior pension og vegetarisk mad som optager os, men hvem vi skyder på hvor i verden, hvem vi må handle med etc. Men det optager ikke en rigtig dansker – ”Vi står skulder mod skulder med USA” som vores udenrigsminister salvelsesfuldt udtrykte det: Politisk set er jeg liberal, socialistisk - højresindet - radikal. Jeg stemmer altid med den største flok, og de tanker, andre tænker, er mig mer' end nok. Da mine egne tanker er så små og få, så ender jeg med ros fra USA.

Poul Kristensen

Det ser ud til at der er en følelse af at frihed og demokrati er overvurderet og at der findes et ønske om en stærk mand. En følelse af at når nogen ikke er enige med os, så er det voldsomt provokerende og man har derfor ret til at banke dem på plads.
Er det det, der gør at den hvide elite føler, at de hele tiden kan snakke om hvor undertrykte minoriteterne er, og samtidig skabe et system hvor minoriteterne og arbejderne får dårligere og dårligere vilkår?
Eller hvordan klimakrisen alene bliver brugt som politisk værktøj, mens de relativt enkle tiltag der faktisk skal gøres, aldrig bliver gjort?
Det er svært at se på.

Søren Kristensen

Det hænder fra tid til anden at kongressens flertal har samme farve som præsidenten og så gælder det jo bare om at få noget lovgivning igennem, som fx. i Obamas første to år. Så helt umuligt er det trods alt ikke af rykke noget, det kræver bare, ligesom herhjemme, at vælgerne i tilstrækkeligt omfang har noget de gerne vil.

Apropos Søren Kristensens kommentar; her er et kritisk perspektiv på Obamas bestræbelser på at få lovgivning igennem - og hvordan han i sin nye bog direkte lyver om mulighederne, for at forsvare at han undlod at indføre en offentlig sygesikring og i stedet indførte Obamacare, som i bedste fald var et plaster på det private forsikringssystem.

Søren Kristensen

Apropos Obamacare eller retteligt Affordable Care Act:
https://www.nytimes.com/2020/03/23/health/obamacare-aca-coverage-cost-hi...

Uddrag af konklusionen:
Some expected that the health law’s subsidies would be enhanced over time, as legislators often return to make tweaks and adjustments to major legislation. Instead, Republican legislation focused primarily on attempting to repeal the health law and replace it with something else.

Så altså, så længe amerikanerne bliver ved med at vælge republikansk kan de takke sig selv for en sundhedsreform der ikke bliver revideret, fordi republikanerne hellere vil have noget (?) andet. Sådan fungerer demokratiet også.