Hongkongs parlament er nu uden opposition og tre andre historier fra verden

Samtlige prodemokratiske medlemmer af Hongkongs lovgivende forsamling har enten trukket sig eller er blevet smidt ud efter endnu et kontroversielt indgreb fra Beijing. Byens semidemokratiske parlament har ikke før været uden opposition
Hongkongs parlament er for første gang siden overdragelsen fra britisk til kinesisk styre uden en opposition, efter at parlamentets prodemokratiske medlemmer har trukket sig.

Hongkongs parlament er for første gang siden overdragelsen fra britisk til kinesisk styre uden en opposition, efter at parlamentets prodemokratiske medlemmer har trukket sig.

Jerome Favre/Ritzau Scanpix

Udland
14. november 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

Den demokratiske deroute i Hongkongs parlament blev denne uge fuldendt.

Onsdag blev fire prodemokratiske medlemmer af Hongkongs parlament smidt ud af den lovgivende forsamling med øjeblikkelig virkning. Ekskluderingen fandt sted, få minutter efter at den nationale folkekongres i Beijing afgav en beslutning om, at lovgivere, der fremmer eller støtter uafhængighed, nægter at acceptere Kinas suverænitet, appellerer til udenlandske kræfter om at blande sig i regionens anliggender eller bringe den nationale sikkerhed i fare, ikke kan bestride embedet som parlamentariker.

Beslutningen fik kort efter de resterende 15 folkevalgte fra den demokratiske fløj til at trække sig i protest. Deres mulighed for at fungere som opposition ville ikke længere give mening, eftersom kommunistpartiet i Beijing nu kan diskvalificere dem, som det ikke bryder sig om, forklarede de afgående parlamentarikere på et pressemøde.

Dermed er parlamentet – også kaldet Legislative Council eller bare LegCo – for første gang siden overdragelsen fra britisk til kinesisk styre uden en opposition. LegCo har 70 medlemmer, hvoraf halvdelen er folkevalgte repræsentanter, og resten er udvalgt af branche- og interesseorganisationer på en måde, der gennem alle årene har sikret den Beijing-tro blok flertallet. Alligevel var der på grund af den massive folkelige utilfredshed med bystyret reel mulighed for en prodemokratisk sejr ved det valg, der skulle have været afholdt i september. Men med kort varsel besluttede regeringen at udskyde valget et helt år. Officielt med begrundelse i coronapandemien.

Rettighedsorganisationen Freedom House kalder den seneste udvikling for »endnu et søm i kisten for demokrati og menneskerettigheder i Hongkong«.

»Befolkningen i Hongkong har i årevis afholdt massive demonstrationer og krævet større demokratisk repræsentation i Hongkong. Men det kinesiske kommunistparti og Hongkong-regeringens handlinger afslører en klar og utvivlsom foragt for at lade regeringen blive holdt til ansvar af den folkelige vilje,« skriver organisationen i en udtalelse.

Flere anholdelser

Samtidig fortsætter politiet med at pågribe medlemmer af byens brede demokratibevægelse for både nye og gamle påståede lovovertrædelser. Flere kendte ansigter er i løbet af de seneste uger blevet anholdt.

Det gælder også otte medlemmer af den nu forhenværende parlamentariske opposition. De blev anholdt på grund af deres rolle i en kaotisk samling tilbage i maj. I månedsvis lykkedes det for oppositionen at forhale den lovgivende proces i parlamentet for at undgå ny, prokinesisk lovgivning. Da det ikke længere var muligt, førte det til sammenstød mellem politikere fra begge fløje, hvor flere af de prodemokratiske politikere til sidst blev eskorteret ud af stedets vagter. Sigtelserne imod dem handler om foragt for og indblanding i parlamentets procedurer. Efter anholdelserne er politiet blevet kritiseret for kun at gå efter medlemmer af oppositionen.

Politiets rolle er også i centrum i sagen om den prisvindende journalist Choy Yuk-ling, der sidste uge blev anholdt. Hun er producent på en afslørende dokumentar, der viser, hvordan politiet reagerede alt for langsomt, da triadebander på brutal vis angreb demonstranter på en metrostation sidste sommer. Choy Yuk-ling er anklaget for at have indgivet forkerte personoplysninger, da hun brugte en database til at søge om informationer om nummerplader.

»Jeg er bange for, at dette vil føre til spørgsmål i offentligheden om, hvorvidt politiet prøver at bruge det her til at undertrykke pressens frihed, og at det vil kunne virke afskrækkende på byens presse,« udtalte hun efterfølgende til det lokale medie Hong Kong Free Press.

Også Hongkongs kontroversielle sikkerhedslov har været i brug igen. Denne gang baseret på anklager om statsundergravende virksomhed rettet imod den 19-årige aktivist Tony Chung. Før loven blev indført i sommer, var han del af en politisk studentergruppering, der gik ind for uafhængighed fra Kina. Under sikkerhedsloven er strafferammen for den forseelse på mellem tre år og livstid. Angiveligt forsøgte han inden anholdelsen at søge tilflugt på det amerikanske konsulat i Hongkong.

Evo Morales er tilbage i Bolivia efter et års eksil

Jesper Løvenbalk Hansen

Søndag blev Luis Arce indsat som ny præsident i Bolivia, og allerede dagen efter vendte Bolivias tidligere præsident igennem 14 år, Evo Morales, tilbage fra sit eksil i Argentina.

Evo Morales flygtede ud af Bolivia i november sidste år, da han og hans politiske parti, MAS, blev beskyldt for at have fusket med præsidentvalget, som derfor blev annulleret.

Evo Morales har afvist samtlige anklager om valgsnyd, og hævder modsat, at han sidste år blev afsat ved et kup.

Beskyldningerne om et kup er siden blevet forstærket af, at den midlertidige overgangsregering, der blev indsat for at administrere Bolivia, indtil et nyvalg kunne afholdes, flere gange er gået langt ud over sit mandat ved at gennemføre reformer og føre en aktiv udenrigspolitik.

Den midlertidige overgangsregering har blandt andet valgt at bryde de diplomatiske bånd med Venezuela og Cuba, der i Evo Morales’ tid som præsident var tætte allierede med Bolivia.

Arce: Ingen rolle til Evo

Det var derfor en enorm sejr for Evo Morales, da MAS ved omvalget i sidste måned vandt overbevisende og derfor igen kan sætte sig på regeringsmagten.

Men det har også omgående sat gang i spekulationerne om Evo Morales og hans fremtidige rolle i en ny MAS-regering. Mange af MAS’ støtter ønsker at se Evo Morales tilbage i en ledende rolle for partiet, men det kommer ikke til at ske, siger præsident Luis Arce til Reuters.

»Han får ikke en rolle i vores regering.«

»Han kan vende tilbage, som han har lyst, fordi han er bolivianer. Men i regeringen er det mig, der bestemmer, hvem der er en del af administrationen, og hvem der ikke er det,« siger Luis Arce til Reuters.

Selv om Luis Arce har genoptaget de diplomatiske bånd til både Cuba og Venezuela, så understreger præsidenten samtidig, at han ikke ønsker, at Bolivia skal tage ideologisk stilling til, hvem man samarbejder med, og hvem man ikke gør.

Det gælder eksempelvis forholdet til nabolandet Brasilien, der ledes af den stærkt højreorienterede præsident Jair Bolsonaro.

»Vi ønsker at kunne lave gode forretninger med vores naboer,« har Luis Arce sagt i et interview med The Guardian.

Hele Slovakiets befolkning testes for coronavirus

Martin Gøttske

På blot én weekend blev 3,6 millioner borgere testet for COVID-19, og den efterfølgende weekend op mod 2 millioner.

Slovakiet står for Europas hidtil mest omfattende og mest ambitiøse forsøg på at teste en hel befolkning for coronavirus. Målet er at finde skjulte smitteklynger og smittede uden symptomer for derigennem at undgå at være nødt til at iværksætte en fuldstændig nedlukning af landet.

Andre EU-lande følger resultatet tæt for at se, om det er en effektiv strategi til at bremse smitten og begrænse den økonomiske skadevirkning.

»Dette vil være vores vej mod friheden,« sagde Igor Matovic, premierministeren i det østeuropæiske land med 5,5 millioner indbyggere, inden massetestningen fandt sted i de to første weekender af november. »Det betyder, at vi ikke behøver dræbe økonomien. Det her er en smartere løsning.«

I testningen endte man med at registrere 38,359 smittede og fandt hidtil ukendte smittehotspots flere steder i landet.

I første testrunde blev 1,06 procent af deltagerne testet positiv for COVID-19. I anden runde – som blev gennemført i de egne af landet, hvor mere end 0,7 procent i den første runde var smittet – blev 0,62 procent testet positiv.

Alle, der testede positiv, skulle gå i karantæne hjemme eller i en statslig karantænefacilitet i 10 dage.

Regeringen opfordrede alle over 10 år til at deltage i massetestningen. Ældre personer, som tilbringer det meste af tiden i hjemmet, samt folk med handicap, kræftpatienter eller andre sårbare grupper var fritaget fra at deltage.

Op mod 90 procent af målgruppen for testningen deltog i første runde. Det var frivilligt at deltage, men dem, som nægtede at lade sig teste, blev påkrævet at gå i selvisolation, og fik ikke som alle andre, der deltog, et certifikat, som gav dem ret til at bevæge sig frit rundt.

Folk, der forbryder sig mod karantæne- eller isolationsreglerne, kan få bøder på op til 12.000 kr.

Uenighed om effekten

Premierminister Matovic ser det procentuelle fald i registrerede smittede fra første til anden runde som bevis for, at massetestningen var en succes og et effektivt middel til at bekæmpe pandemien.

Kritikere af massetestningen har dog påpeget, at den kan give en falsk tryghed. Blandt andet fordi man benyttede sig af en lyntest, som godt nok giver et resultat allerede inden for få minutter, men som er mindre pålidelig end dyrere og langsommere laboratorietest.

Blandt andet er Alexandra Brazinova, epidemiolog ved Comenius Universitet i Bratislava, bekymret for, at falsk positive og falsk negative test kan føre til, at virussen enten spredes ubemærket eller folk tvinges til at blive hjemme uden grund.

»Det kan underminere offentlighedens tillid til testningen og alle andre tiltag for at inddæmme pandemien,« siger hun til det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Og Martin Smatana, tidligere leder af Slovakiets institut for sundhedspolitik siger ifølge Financial Times, at faldet i andelen af smittede »ikke kun kan tilskrives massetestningen. En stor del må også være resultatet af strengere restriktioner og reduceret bevægelsesfrihed.«

Som mange andre lande i Østeuropa blev Slovakiet næsten ikke påvirket af coronavirussens første bølge i foråret, men har inden for de seneste uger oplevet en markant stigning i antallet af smittede og døde.

Fra midten af oktober til starten af november blev der dagligt registreret omkring 2.000 nye smittede – sammenlignet med cirka 100 tilfælde om dagen på det værste tidspunkt i foråret – og langt størstedelen af landets 464 coronadøde har mistet livet siden midten af oktober.

Palæstinas fremmeste chefforhandler er død

Waleed Safi

Han døde af COVID-19 i samme hus som han voksede op i som barn i byen Jeriko. De færreste er bekendt med navnet, men Saeb Erekat gik ind i politik i en tidlig alder, og endte med at blive en af de fremmeste talsmænd for den palæstinensiske sag efter den første intifada i 1987.

»Bortgangen af vores bror og ven, fighteren Dr Saeb Erekat, er et stort tab for Palæstina og vores folk, og vi er dybt nedslået over nyheden,« lød det i en erklæring fra det palæstinensiske styres præsident, Mahmoud Abbas.

Erekat, der over årerne fik skabt nære relationer til flere verdensledere og mange højtstående embedsmænd i det internationale diplomati, var vidne til kaotiske begivenheder fra en tidlig alder.

Han var 12 år gammel, da israelske kampvogne rullede ind i hans hjemby Jeriko, og i 1967 var han vidne til Seksdagskrigen, da Israel besejrede de arabiske stater på blot seks dage. Det blev som bekendt en begivenhed, der har endt med at forme Mellemøsten i årtierne siden.

Erekats professionelle kamp for den palæstinensiske sag begyndte for alvor, efter han i begyndelsen af 1980’erne rejste til USA og siden til Storbritannien for at tage en doktorgrad i konfliktstudier. Siden har han været fortaler for en tostatsløsning baseret på 1967-grænserne.

Et liv op ad bakke

Saeb Erekats død kommer på et tidspunkt, hvor flere arabiske lande normaliserer forholdet til Israel. I dag er det blevet sværere end nogensinde at fremme palæstinensernes sag. Efter de seneste normaliseringsaftaler er der opstået en massiv forvirring i den palæstinensiske ledelse. Der er ingen klare strategier for fremtiden.

Men hele Erekats liv har været fyldt med udfordringer. Jobbet som chefforhandler for palæstinenserne har til enhver tid været utaknemmeligt. Israelerne beskyldte Erekat for at være ekstremist, mens palæstinenserne ofte beskyldte ham for at være en forræder, der gav israelerne alt for mange indrømmelser.

»Jeg er den dårligst stillede forhandler i menneskehedens historie,« fortalte han en journalist i 2007 – året, hvor den islamistiske gruppe Hamas overtog kontrollen med Gaza fra Abbas’ styrker.

»Jeg har ingen hær, ingen flåde, ingen økonomi, og mit samfund er totalt fragmenteret.«

Over de seneste år blev han mere og mere nedtrykt. I mange år arbejdede han især på at styrke de palæstinensisk-amerikanske relationer, men ligesom mange palæstinensiske embedsmænd syntes han, at det var umuligt at arbejde med Trump-administrationen, som han mente ignorerede palæstinensernes grundlæggende rettigheder ved at kigge den anden vej, mens israelerne annekterede palæstinensisk jord.

»Jeg er ikke færdig med det, jeg blev født til at gøre,« sagde Erekat kort inden sin død.

Han blev 65 år.

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her