Interview
Læsetid: 7 min.

International topøkonom: »Økonomiske analfabeter« må ikke gentage nedskæringspolitikkens fejl

Kampen om staternes gæld begynder, når pandemien ebber ud. Og her må Europa for alt i verden ikke gentage fejlene fra nedskæringspolitikken, advarer økonomiprofessor Mark Blyth. Men Europa har faktisk lært af fortiden, tyder nye tal fra EU-Kommissionen på
Når pandemien ebber ud, begynder kampen om økonomien for alvor, siger Mark Blyth, der er professor i international politisk økonomi ved Brown University og netop har udgivet bogen »Angrynomics« om sammenhængen mellem en uretfærdig økonomi og politisk ustabilitet. Han advarer mod at gentage tidligere tiders sparepolitik.

Når pandemien ebber ud, begynder kampen om økonomien for alvor, siger Mark Blyth, der er professor i international politisk økonomi ved Brown University og netop har udgivet bogen »Angrynomics« om sammenhængen mellem en uretfærdig økonomi og politisk ustabilitet. Han advarer mod at gentage tidligere tiders sparepolitik.

Patricia de Melo Moreira

Udland
21. november 2020

»Det ville være så ubeskriveligt idiotisk.«

Skotske Mark Blyth skramler rundt på sit kontor i den amerikanske by Providens, hvor han for første gang i to år rydder op i bøger og papirstabler.

»Det ligner jo et bombekrater,« sukker han, mens vi taler om COVID-19, eller rettere, mens vi taler om verden efter COVID-19.

»Hvis der ikke var kommet positive nyheder om en vaccine, ville alle snart stirre ned i en flaske. Men nu er der lys, og vi kan klare den til marts!«

Men i mellemtiden har en anden fare meldt sig: »at nedskæringspolitikken stikker sit grimme fjæs frem igen«.

Når pandemien ebber ud, begynder kampen om økonomien for alvor, siger Mark Blyth, der til daglig er professor i international politisk økonomi ved Brown University og netop har udgivet bogen »Angrynomics« om sammenhængen mellem en uretfærdig økonomi og politisk ustabilitet.

Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig, og faren er, at vi snart igen vil høre politikere bruge udtryk som ’budgetkonsolidering’ og ’balance’, siger Blyth. Altså nedskæringer.

I Danmark talte partilederne i blå blok allerede i april om »en regning, der skal betales«. Om en gæld, der »vil tynge os« i fremtiden, som de skrev i en fælles kronik i Berlingske.

Men at skære ned for at reducere coronagælden ville være »ubeskrivelig idiotisk«, siger Mark Blyth – for Europa, for USA, for Danmark, for verden.

»Så længe vækstraterne er højere end renterne på statsgælden, så vokser økonomien. Og gælden skrumper,« siger han. »Nedskæringspolitik svarer til at sige: ’åh nej, mine negle er da godt nok blevet lange, jeg tror, jeg hugger mine fingre af.«

Og det er Europa faktisk ved at forstå.

Onsdag viste nye tal fra EU-Kommissionen, at landene i eurozonen i år i gennemsnit bruger 4,2 procent af BNP på at understøtte og stimulere økonomien. Næste år vil de 19 lande bruge 2,6 procent, vurderer Kommissionen.

Derfor er det gennemsnitlige underskud på landenes budgetter også 8,6 procent af BNP i år, og 5,9 procent næste år.

»Schäuble og revisorerne er væk,« ler Mark Blyth med henvisning til den tidligere tyske finansminister, som for mange inkarnerer sparepolitikken efter 2010.

Lige nu er renten negativ, og så er statsgæld ikke noget problem, siger Blyth. Faktisk har Europa brug for mere gæld og flere lån, mener han. Eller rettere: Vi har brug for at låne penge til historisk lave renter, og investere dem i at omstille kontinentet, og derved skabe nye job.

Vi må ikke tænke som revisorer, der vil have regnskabet til at gå i nul. Vi skal tænke som investorer.

»Vi kunne ansætte hele den ’vrede arbejderklasse’. Omskole dem, isolere bygninger, bygge infrastruktur. Vi kunne lave et gigantisk jobprogram, finansieret af obligationsmarkedet. Og investorerne ville elske det,« siger Mark Blyth.

Coronakrisen har vist, at stater og centralbanker rent faktisk kan styre økonomien. At vi kan låne og investere uden at blive straffet af investorerne på markederne. For investorerne har selv brug for noget at lægge deres penge i, siger han.

»Ingen har hevet investorerne ud af deres lune senge midt om natten, truet dem med maskingevær og råbt: ’Køb statsobligationerne, you fuckers’. De har stået i kø for at gøre det. Selv med negative renter har der været et overskud af købere. De vil faktisk gerne eje de her obligationer. Og hvem sidder så med risikoen? Det gør køber, ikke sælger!«

Vi har allerede den finansielle infrastruktur, vi skal bruge, siger Blyth: Den Europæiske Centralbank (ECB) har lavet et instrument, de kalder TLTRO-lån – Centralbanken kan printe penge og låne dem ud til private banker med det eksplicitte krav, at bankerne skal låne dem videre til virksomheder, der vil bygge grøn infrastruktur. Og fordi renten er negativ, skal bankerne betale mindre tilbage til ECB, end de låner.

Det største problem i Europa er stadig Italien, som »ikke har haft en succesfuld vækstmodel i tyve år«, siger han.

»Hvis du lige har haft en ti år lang recession, hvor millioner af arbejdere i deres bedste alder har forladt landet, hvis du er et af de ældste samfund på jorden, og hvis man så igen går i gang med at skære ned for at ’balancere budgetterne’ … Ja, så kan man lige så godt åbne en fabrik, der producerer brune skjorter, for nazisterne får brug for dem,« siger Mark Blyth.

»Og det ved alle jo. Så derfor kommer det ikke til at ske. Når folk i dag taler om sparsommelighed, er det mest et skuespil for vælgerne derhjemme, for alle ved godt, hvad der er på spil.«

– Så du er optimist?

»Ja, for selvopretholdelsesdrift er trods alt et stærkt instinkt,« siger han.

– Men det kunne man jo også sige i 2010. Hvad er forskellen på situationen dengang og i dag?

»Den store forskel er, at vi netop har set, hvad der skete efter 2010.«

Men HVORFOR?

– Så det er simpelthen bare forkert, når nogle danske og tyske politikere taler om ’en regning, der skal betales’? Om at vi efter COVID-19 er nødt til at nedbringe statsgælden?

»Ja! Altså forklar mig, hvorfor vi skal reducere gælden? Hvis nu et land har et underskud på 120 procent af BNP, hvorfor skal det så absolut ned på 60 procent? Hvorfor?«

–Øh …

»Der står i Maastrichttraktaten, at man kun må have 60 procents gæld. Okay, det har ingen lande overholdt i halvandet årti, og alligevel har vi deflation og negative renter, men lad os nu ikke lade fakta komme i vejen for en god ideologi,« siger han sarkastisk.

Og så opfører han en lille dialog med sig selv:

»Hvorfor skal gælden ned?«

»Fordi vi skal! Vi skal.«

»Men hvorfor?«

»Fordi vi skal!«

»Men HVORFOR??«

Mark Blyth griner.

»Vi lever i en verden, hvor økonomien vokser hurtigere end gælden. Hvis du gør økonomien mindre, så får du mere gæld. Ikke mindre. Det var det, vi gjorde sidste gang (efter finanskrisen, red.). Det er nonsens,« siger han.

»Vi har ingen problemer. Dem, der ser på de tal og hævder, at vi er nødt til at reducere gælden, er enten økonomiske analfabeter eller bare uærlige.«

Frygt for zombier: all time high

Alt for meget af vores hverdagsforståelse af økonomi bygger på erfaringerne fra 1970’erne, mener Mark Blyth.

»Vi har taget 1970’erne – den mindst repræsentative periode i den økonomiske historie – set på tallene, og konkluderet, at ’fuck mand’ økonomien skaber inflation og stigende renter helt af sig selv, medmindre vi gør noget. Men historien siger det modsatte. Inflation kommer, når samfund kollapser, og der kommer krig. Og ud over 1970’erne og 1980’erne er renterne faldet i tusind år.«

Selvom vi hele året har lånt og brugt, er renten ikke steget, og inflationen ikke eksploderet, hvilket faktisk ikke burde komme som et chok:

Den tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF), franske Olivier Blanchard, viste sidste år i en stor analyse, at det har været en historisk regel, at væksten i økonomien er højere end renten på statslån: »r < g«, som Blanchard konkluderer. Altså, hele økonomien (g) vokser hurtigere end renterne på gælden (r).

Det samme gælder inflation.

Den almindelige logik siger, at hvis vi bare bruger og låner, bruger og låner, så kommer der flere penge i omløb, og så bliver pengene mindre værd. Det er udbud og efterspørgsel. Og så stiger priserne vel ligesom i 1970’erne?

Det er bare ikke sket.

Allerede inden COVID-19 var den globale pengemængde på et historisk højt niveau, kun overgået af de to verdenskrige, det har den franske økonom Thomas Piketty blandt andre undersøgt. Og i år har Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Amerikanske Centralbank trykt penge i et hidtil uhørt tempo. Alligevel er der lige nu deflation i Europa.

Inflation kommer altså ikke af sig selv, når mængden af penge vokser. Det kræver nemlig, at pengene siver ud i den virkelige verden, hvor mennesker kan bruge dem til at købe ting og dermed presse priserne op. Det sker åbenbart ikke, og økonomer diskuterer hvorfor.

Måske skyldes det ulighed: at pengene sidder fast i toppen. Måske skyldes det opsparing i Kina. Svagere fagforeninger. At Vesten bliver ældre, og forbruger mindre. At priser fastsættes af få giganter, mens alle andre »lever af krummer«, som Mark Blyth siger.

»Måske skyldes det en blanding af det hele.«

Det betyder naturligvis ikke, at inflationen er væk for altid, understreger Blyth. Den britiske økonom Charles Goodhart forudsiger eksempelvis, at en kombination af stigende lønninger i Asien, flere ældre og en mere nationalistisk økonomisk politik i Vesten, vil gøre de nationale økonomier mere lukkede – og så kommer inflationen.

»Jeg tror, han kan have ret. Men om tyve år,« siger Mark Blyth.

»Og om tyve år står vi med en klimakrise, der får vores nuværende problemer til at ligne en rift på pegefingeren. Om tyve år er jeg gået på pension. Om tyve år synes din toårige søn, at du er et kæmpe røvhul og nægter at komme hjem til jul. Så langt væk er det.«

– Men frygten er vel, at inflationen indhenter os hurtigere end det?

»Okay så, her er min afsluttende replik: ’Forekomster af zombier: all time low. Frygt for zombier: all time high’. Bør konklusionen så være, at vi i dag skal have en stærkere zombiepolitik?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Har vi ikke efterhánden vænnet os til så meget velfærd, og politikernes løfter om konstant bedre liv, at vi slet ikke kan undvære gældsstiftelse? Prisen vi kommer til at betale er bl.a. økonomisk ustabilitet, og regningen (den store) sender vi til fremtidige generationer, altså til dine og mine børn. Den økonomiske ballon, som vi konstant puster op, har vi slet ikke mulighed for at gøre mindre, for vi har for længst passeret Point of No Return. Min egen frygt er at det, når ballonen sprænger, kommer til at gøre så ondt, at patienten dør, og med den mange mennesker som ikke har haft del i festen, og er uden skyld. Kina tror jeg bliver de store vindere, når USA og måske Europa kollapser. En krig kan dog komme først.

Man kan fastslå 2 ting:
- Dels kan man fastslå, at låntagning overlader gælden til efterfølgende generationer.
- Og dels kan man også fastslå, at hvis en investering i fremtiden, medfører besparelser, indkomster eller anden nytte, der er større end rentebeløbet, kan en investering betale sig.

Men disse anvendte fraser gælder privatøkonomien og ikke samfundets økonomi. For Samfundet har helt andre muligheder for at skabe balance eller ligefrem nyttevirkning.

Hvis samfundet giver en fattig borger 100 DKK, er pengene faktisk ikke tabt, som mange politiske analfabeter påstår.
- For den fattige borger begynder straks at bruge de 100 DKK. og herved kommer de 25 DKK omgående tilbage i statskassen som moms.
- I det købte er uden tvivl også afgift-belagte varer, hvorved også afgiften er tilbage i statskassen.
- Og hvis mange fattige borgere får disse 100 DKK til forbrug, stiger behovet for at ansætte medarbejdere i hele leverandørkæden, og de nyansatte begynder at betale skat af lønindkomsten.
- Videre begynder de nyansatte at forbruge lønpengene, og betaler herved moms og afgifter.
- Men når de nyansatte begynder at forbruge, vil dette også medføre behov for flere ansatte.
- Og på denne måde fortsætter reaktionen i en positiv retning.

Altså vil nedskæringspolitikken stort set kun have skadelige virkninger. Medens "investeringer" i borgerne kan have positive effekter. Men det forudsætter, at der er tale om borgere med behov for at bruge pengene, - og altså ikke den velbeslåede middelklasse, der sparer pengene op i pensionsordninger, køb af bolig i udlandet eller lignende.

Derfor bør der rettes op på den sociale skævvridning, om ikke andet for at gavne samfundsøkonomien.

Stella Nielsen, Flemming Berger, Claus Bødtcher-Hansen, Jan Nielsen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Erik Pedersen, Rasmus Knus, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Lasse Mikkelsen, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det der er udfordringen med din model Gert, er at pengene desværre ikke ender der hvor de skal. Og derfor bliver de rige rigere, og de fattige fattigere, og samfundene bilver bare mere forgældede. Som jeg ser det, er der nærmest en direkte pengeoverførsel fra seddelekspressen til bl.a. Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Wall Mart familien, Jack Ma og de øvrige styrtende rige, der har de facto monopol indenfor deres respektive område.

Carsten Nørgaard

Forventer, men ser ikke frem til, at Mark Blyth bliver ignoreret lige så meget denne gang, som han blev vedr. Grækenland, PIIGS og den generelle EU-gældskrise – på det diskursive plan er det åbenlyst, at Europa intet har lært (og især ikke Danmark), så uagtet lidt tal fra Europa-Kommissionen ville det være naivt at hoppe på optimist-limpinden. (Ligesom Alexis Tsipras kort efter sin udnævnelse til græsk statsminister, hvor han i et interview gav udtryk for, at han ikke havde fantasi til at forestille sig et nedskæringshelvede fra EU's side, fordi det ville være en trussel mod euroen selv. Der tog han godt nok fejl, for landene mod nord havde neoliberale baller af indlandsis, og det har de stadig i dag!)

Stella Nielsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

@ Jacob Nielsen,

"Min" model er faktisk taget direkte fra lærebøgerne i macro-økonomi, og omskrevet så alle kan forstå, hvad det drejer sig om. Inden for økonomien kaldes dette for "dynamiske effekter", og er faktisk det, man også forstår ved "skruen der drejer opad". Rent matematisk er det ganske tidskrævende at beregne - men ikke umuligt, men det forudsætter en meget kompleks matematisk samfundsmodel og et meget stort antal gennemkørte beregninger på denne samfundsmodel.

At dette også afleder penge til andre, som du nævnte, er vel helt naturligt, i den samfundsorden man har valgt. Men det hindrer altså ikke, at samfundene skal skabe mere social lighed, og samtidig øge sin aktivitet.

Men min point har været, at vise, at visse politikeres filosofi både bygger på at holde underklassen nede, og dels bygger på reel økonomisk analfabetisme. Og her skrev jeg ikke "blå politikere", for denne klassenedgørelse gælder helt åbenlyst også nytidens danske socialdemokrater.

Stella Nielsen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Økonomi er jo først og fremmest et middel til at bevare et oligarkisk hierarki, som Gert Romme påpeger det. Reelt er 'penge' jo blot en infrastruktur, der som en båd muliggør det at fragte efterspurgte ressourcer omkring i samfundet.

Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Så vigtige betragtninger, om zombier, kæmpe røvhuller, logik, r < g, økonomiske analfabeter, HVORFOR, revisor, husholdningsøkonomer, klassekamp og blå bloks ævle bælle snik snak.

Michael Gudnæs

Jeg regner med, at verdens regeringer har tænkt sig at betale for Corona'en ved at starte seddelpresserne. Det vil jo normalt betyde inflation, men hvis alle verdens lande gør det på samme tid, kan man vel spørge: Inflation - i forhold til hvad? Guldstandarten og andre lignede fixpunkter er jo forlængst afskaffet.

Med lidt held bliver det så en gratis omgang.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Dejligt med spalteplads til Mark Blyth. Mere af det, tak :)

Torsten Jacobsen

Jeg kan anbefale at følge Mark Blyth på Twitter..

https://twitter.com/mkblyth?lang=da