Læsetid: 7 min.

International topøkonom: »Økonomiske analfabeter« må ikke gentage nedskæringspolitikkens fejl

Kampen om staternes gæld begynder, når pandemien ebber ud. Og her må Europa for alt i verden ikke gentage fejlene fra nedskæringspolitikken, advarer økonomiprofessor Mark Blyth. Men Europa har faktisk lært af fortiden, tyder nye tal fra EU-Kommissionen på
Når pandemien ebber ud, begynder kampen om økonomien for alvor, siger Mark Blyth, der er professor i international politisk økonomi ved Brown University og netop har udgivet bogen »Angrynomics« om sammenhængen mellem en uretfærdig økonomi og politisk ustabilitet. Han advarer mod at gentage tidligere tiders sparepolitik.

Når pandemien ebber ud, begynder kampen om økonomien for alvor, siger Mark Blyth, der er professor i international politisk økonomi ved Brown University og netop har udgivet bogen »Angrynomics« om sammenhængen mellem en uretfærdig økonomi og politisk ustabilitet. Han advarer mod at gentage tidligere tiders sparepolitik.

Patricia de Melo Moreira

21. november 2020

»Det ville være så ubeskriveligt idiotisk.«

Skotske Mark Blyth skramler rundt på sit kontor i den amerikanske by Providens, hvor han for første gang i to år rydder op i bøger og papirstabler.

»Det ligner jo et bombekrater,« sukker han, mens vi taler om COVID-19, eller rettere, mens vi taler om verden efter COVID-19.

»Hvis der ikke var kommet positive nyheder om en vaccine, ville alle snart stirre ned i en flaske. Men nu er der lys, og vi kan klare den til marts!«

Men i mellemtiden har en anden fare meldt sig: »at nedskæringspolitikken stikker sit grimme fjæs frem igen«.

Når pandemien ebber ud, begynder kampen om økonomien for alvor, siger Mark Blyth, der til daglig er professor i international politisk økonomi ved Brown University og netop har udgivet bogen »Angrynomics« om sammenhængen mellem en uretfærdig økonomi og politisk ustabilitet.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Rasmus Knus
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Steen K Petersen
  • Benno Hansen
  • John Scheibelein
  • Troels Ken Pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • ingemaje lange
Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Benno Hansen, John Scheibelein, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har vi ikke efterhánden vænnet os til så meget velfærd, og politikernes løfter om konstant bedre liv, at vi slet ikke kan undvære gældsstiftelse? Prisen vi kommer til at betale er bl.a. økonomisk ustabilitet, og regningen (den store) sender vi til fremtidige generationer, altså til dine og mine børn. Den økonomiske ballon, som vi konstant puster op, har vi slet ikke mulighed for at gøre mindre, for vi har for længst passeret Point of No Return. Min egen frygt er at det, når ballonen sprænger, kommer til at gøre så ondt, at patienten dør, og med den mange mennesker som ikke har haft del i festen, og er uden skyld. Kina tror jeg bliver de store vindere, når USA og måske Europa kollapser. En krig kan dog komme først.

Man kan fastslå 2 ting:
- Dels kan man fastslå, at låntagning overlader gælden til efterfølgende generationer.
- Og dels kan man også fastslå, at hvis en investering i fremtiden, medfører besparelser, indkomster eller anden nytte, der er større end rentebeløbet, kan en investering betale sig.

Men disse anvendte fraser gælder privatøkonomien og ikke samfundets økonomi. For Samfundet har helt andre muligheder for at skabe balance eller ligefrem nyttevirkning.

Hvis samfundet giver en fattig borger 100 DKK, er pengene faktisk ikke tabt, som mange politiske analfabeter påstår.
- For den fattige borger begynder straks at bruge de 100 DKK. og herved kommer de 25 DKK omgående tilbage i statskassen som moms.
- I det købte er uden tvivl også afgift-belagte varer, hvorved også afgiften er tilbage i statskassen.
- Og hvis mange fattige borgere får disse 100 DKK til forbrug, stiger behovet for at ansætte medarbejdere i hele leverandørkæden, og de nyansatte begynder at betale skat af lønindkomsten.
- Videre begynder de nyansatte at forbruge lønpengene, og betaler herved moms og afgifter.
- Men når de nyansatte begynder at forbruge, vil dette også medføre behov for flere ansatte.
- Og på denne måde fortsætter reaktionen i en positiv retning.

Altså vil nedskæringspolitikken stort set kun have skadelige virkninger. Medens "investeringer" i borgerne kan have positive effekter. Men det forudsætter, at der er tale om borgere med behov for at bruge pengene, - og altså ikke den velbeslåede middelklasse, der sparer pengene op i pensionsordninger, køb af bolig i udlandet eller lignende.

Derfor bør der rettes op på den sociale skævvridning, om ikke andet for at gavne samfundsøkonomien.

Stella Nielsen, Flemming Berger, Claus Bødtcher-Hansen, Jan Nielsen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Erik Pedersen, Rasmus Knus, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Lasse Mikkelsen, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det der er udfordringen med din model Gert, er at pengene desværre ikke ender der hvor de skal. Og derfor bliver de rige rigere, og de fattige fattigere, og samfundene bilver bare mere forgældede. Som jeg ser det, er der nærmest en direkte pengeoverførsel fra seddelekspressen til bl.a. Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Wall Mart familien, Jack Ma og de øvrige styrtende rige, der har de facto monopol indenfor deres respektive område.

Carsten Nørgaard

Forventer, men ser ikke frem til, at Mark Blyth bliver ignoreret lige så meget denne gang, som han blev vedr. Grækenland, PIIGS og den generelle EU-gældskrise – på det diskursive plan er det åbenlyst, at Europa intet har lært (og især ikke Danmark), så uagtet lidt tal fra Europa-Kommissionen ville det være naivt at hoppe på optimist-limpinden. (Ligesom Alexis Tsipras kort efter sin udnævnelse til græsk statsminister, hvor han i et interview gav udtryk for, at han ikke havde fantasi til at forestille sig et nedskæringshelvede fra EU's side, fordi det ville være en trussel mod euroen selv. Der tog han godt nok fejl, for landene mod nord havde neoliberale baller af indlandsis, og det har de stadig i dag!)

Stella Nielsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

@ Jacob Nielsen,

"Min" model er faktisk taget direkte fra lærebøgerne i macro-økonomi, og omskrevet så alle kan forstå, hvad det drejer sig om. Inden for økonomien kaldes dette for "dynamiske effekter", og er faktisk det, man også forstår ved "skruen der drejer opad". Rent matematisk er det ganske tidskrævende at beregne - men ikke umuligt, men det forudsætter en meget kompleks matematisk samfundsmodel og et meget stort antal gennemkørte beregninger på denne samfundsmodel.

At dette også afleder penge til andre, som du nævnte, er vel helt naturligt, i den samfundsorden man har valgt. Men det hindrer altså ikke, at samfundene skal skabe mere social lighed, og samtidig øge sin aktivitet.

Men min point har været, at vise, at visse politikeres filosofi både bygger på at holde underklassen nede, og dels bygger på reel økonomisk analfabetisme. Og her skrev jeg ikke "blå politikere", for denne klassenedgørelse gælder helt åbenlyst også nytidens danske socialdemokrater.

Stella Nielsen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Økonomi er jo først og fremmest et middel til at bevare et oligarkisk hierarki, som Gert Romme påpeger det. Reelt er 'penge' jo blot en infrastruktur, der som en båd muliggør det at fragte efterspurgte ressourcer omkring i samfundet.

Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Så vigtige betragtninger, om zombier, kæmpe røvhuller, logik, r < g, økonomiske analfabeter, HVORFOR, revisor, husholdningsøkonomer, klassekamp og blå bloks ævle bælle snik snak.

Michael Gudnæs

Jeg regner med, at verdens regeringer har tænkt sig at betale for Corona'en ved at starte seddelpresserne. Det vil jo normalt betyde inflation, men hvis alle verdens lande gør det på samme tid, kan man vel spørge: Inflation - i forhold til hvad? Guldstandarten og andre lignede fixpunkter er jo forlængst afskaffet.

Med lidt held bliver det så en gratis omgang.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar