Det kan næsten ikke gå galt for Biden nu. Medmindre ...

Kigger man på meningsmålingerne ser det godt ud for demokraterne. Joe Biden fører stort, også markant større end Hillary Clinton for fire år siden, og hans føring har været bemærkelsesværdigt stabil over hele året. Opinionsinstitutterne lover tilmed, at de i år er særligt opmærksomme på ikke at gentage de fejl, som i 2016 fik dem at skyde markant ved siden af i en række afgørende stater.

Ifølge Fivethirtyeight er der 89 procent sandsynlighed for, at USA’s næste præsident hedder Joe Biden. The Economist sætter tallet til 95 procent. Og for at det ikke skal være løgn, har Uffe Ellemann-Jensen endda erklæret i Berlingske, at vi alle sammen godt kan tage det roligt: Den er hjemme.

Men har de seneste fire år lært os én ting, er det, at verden – og i særdeleshed amerikansk politik – er et åbent og uforudsigeligt sted.

Vi giver et overblik over de kendte ubekendte – alt det, der stadig kan gå galt for Joe Biden og demokraterne.

Udsving på målstregen

Den 28. oktober 2016, 11 dage før valget, annoncerede FBI en ny efterforskning af Hillary Clintons e-mails. Sagen kaprede dagsordenen og var værdifuld ammunition i Donald Trumps bestræbelser på at tegne et billede af Clinton som en småkorrupt politiker med begge ben i den Washington-sump, han hævdede at ville »dræne«. Ifølge iagttagere var e-mail-sagen med til at skubbe en del af de vælgere, som endnu ikke havde besluttet sig, i retning af Trump. I hvert fald endte en exceptionelt stor andel af netop de vælgere med at stemme republikansk på valgdagen.

Sagen om Joe Bidens søn, Hunter Bidens, påståede eskapader har ikke fyldt lige så meget, men man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der i 11. time dukker en ny sag op, der belaster Joe Biden. Dog vil det næppe have samme effekt som i 2016, hvor uhørt mange vælgere var i tvivl helt op til valgdagen. I år er billedet anderledes. Et historisk højt antal vælgere har allerede stemt, og langt de fleste har for længst besluttet sig for, hvem de vil stemme på.

De nyregistrerede republikanske vælgere

En af udfordringer ved at lave meningsmålinger i USA er, at stemmeprocenten er så lav. Kun cirka 55 procent af de stemmeberettigede deltog ved valget i 2016. Opinionsinstitutterne skal altså ikke bare finde ud af, hvad folk stemmer, men også hvem der har tænkt sig at stemme.

En velkendt scene fra film og tv-serier om amerikanske politik er de utrættelige aktivister, der går fra dør til dør og tilbyder deres medborgere hjælp til at skrive sig op som vælgere.

Almindeligvis har demokraterne flest af den slags fodsoldater. Men som bekendt tager de generelt pandemien lidt mere alvorligt end deres republikanske modstandere. Derfor tog den forventede massemobilisering af kvinder, sorte og anti-Trump aktivister aldrig form, og det slår nu ud i antallet af nyregistrerede vælgere, hvor republikanerne angiveligt har et forspring i forhold til demokraterne. Ikke mindst i svingstaterne.

Det kan man se, fordi nye amerikanske vælgere skal svare på, om de er demokrater, republikaner eller uafhængige. Siden marts har republikanerne registreret mere end 100.000 flere nye vælgere end demokraterne i både Florida og Pennsylvania. I en anden afgørende svingstat har republikanerne registreret 30.000 flere.

Der er imidlertid ikke altid en tæt sammenhæng med, hvad vælgerne registrerer sig som, og hvordan de rent faktisk stemmer. For eksempel er der flere registrerede demokrater end republikanere i både West Virginia og Kentucky – to stater hvor demokraterne er fuldstændig chanceløse.

De ’sky’ Trump-vælgere

Det er et fænomen, vi kender herhjemmefra. Højrepopulister overpræsterer ofte i forhold til meningsmålinger. Med undtagelse af det seneste valg i 2019, har Dansk Folkeparti som regel klaret sig bedre til selve valget, end de så ud til at gøre ifølge meningsmålingerne. Folk skammer sig måske over at stemme på dem, de synes, det er pinligt at fortælle personen fra opinionsinstituttet i den anden ende af røret, at de har tænkt sig at stemme så langt til højre. Men nede i stemmeboksen sætter de krydset alligevel.

I USA taler man om de »sky« Trump-vælgere, der af frygt for naboen, mediernes og de politisk korrektes udskamning ikke vil stå ved deres støtte til Trump.

»De her meningsmålinger misser fuldstændig, hvor stor den skjulte understrøm af Trump-vælgere er,« sagde Fox News-vært Sean Hannity for nylig.

Vælgerintimidering

Donald Trump har opfordret sine tilhængere til at »tage ud til valgstederne og holde meget nøje øje«. Det kan forstås som en alarmerende opfordring til at intimidere demokratiske vælgere fra at stemme. Man ser for sig, hvordan militsmedlemmer bevæbnet med automatrifler patruljerer. Men der er ikke nødvendigvis noget odiøst i civile valgobservatører. Begge partier træner og udsender rutinemæssigt tusindvis af dem. Der er forskellige regler fra stat til stat, men begge partier uddanner og udsender helt rutinemæssigt folk til at holde øje med valget.

Der er selvfølgelig nogle, som opfatter Trumps meldinger som opfordring til vælgerintimidering.

Ifølge Devin Burghart, der er leder af organisationen Institut for forskning og undervisning i menneskerettigheder, diskuterer bevæbnede grupper i Georgia, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin i øjeblikket på internettet, om de skal tage ud til valgstederne. »De dukker op i skudsikker vest med AR-15-maskingeværer,« vurderer han i The Economist.

40 procent af vælgerne vil stemme på dagen. Historisk mange har stemt tidligt, og over hele landet har der, ifølge The Economist, blot været to mindre bataljer med Trump-støtter, som udviste truende adfærd.

Trump stjæler valget

Nu er vi fremme ved den største og mest ubekendte af valgets ubekendte. Efterspillet. I sidste uge isnede det liberale Amerika, da den af Trump udpegede højesteretsdommer Brett Kavanuagh sagde ordene:

»Hvis den umiddelbare vinder morgenen efter valget ender med at tabe på grund af brevstemmer, som er blevet afleveret sent, risikerer det hele at eksplodere med anklager om valgsvindel.«

Kavanaugh henviste nemlig til et ret sandsynligt scenarie – et scenarie, Donald Trump har varmet op til hele året. Langt flere demokrater end republikanere har brevstemt, og på selve valgdagen kan der tegne sig et billede af, at Trump vinder, som langsomt vil forvandle sig til en Biden-sejr i takt med, at brevstemmerne bliver talt op.  

Siden foråret har Trump løbende forsøgt at politisere brevstemmerne. Han har kaldt dem »svindel«, »fusk« og et »hoax«. I weekenden mente det amerikanske medie Axios at vide, at præsidenten planlægger at erklære sig selv som vinder, hvis han får en tidlig føring – noget Trump senere afviste. 

Men de seneste uger har han og republikanerne lagt pres på for, at så mange brevstemmer som muligt skal forkastes. Hvis de ikke er udfyldt korrekt, hvis de ikke ankommer til tiden, eller ikke de bliver talt op hurtigt nok. Det er svært at forestille sig, at det pres ikke vil tage til i intensitet, hvis Trump fører efter selve valgdagen.

I værste fald ender slagsmålet ved domstolene – måske endda helt oppe hos Brett Kavanaugh og resten af Højesteret. I flere stater er optællingen af brevstemmer allerede begyndt, og indtil videre er kun en ganske lille andel blevet kasseret.

Tidligere på efteråret kunne Judith Kelley, der er dekan ved institut for offentlig politik på Duke University, dog berolige Informations læsere med, at man ikke uden videre stjæler et amerikansk valg.

»Jeg er ikke bekymret for valgsvindel i klassisk forstand,« sagde hun. Til gengæld er hun bekymret for, at Trump skal piske en stemning op, puste til splittelsen i den amerikanske befolkning og mane sine tilhængere på gaden til uroligheder.

Intet er sikkert endnu, heller ikke selv om prognoserne efterlader Trump med meget små chancer. Men det er værd at huske, at USA har verdens længst fungerende demokrati, og at magten er blevet overdraget fra en præsident den næste på fredelig og civiliseret vis uafbrudt siden 1860. Der endte det til gengæld i borgerkrig.