Hvem dræbte det filippinske demokrati?
Maria Ressa er ikke i tvivl. De skyldige er et umage par.
En hårdtslående autokrat, som har for vane at kalde sine modstandere for »horeunger«, og fortæller dem, at de skal »skride ad helvede til«. Og en selverklæret robotlignende datanørd, der med sit sociale medie har åbnet for sluserne og inficeret den globale kommunikationsstrøm med enorme mængder desinformation.
Filippinernes præsident Rodrigo Duterte og Facebook-chef Mark Zuckerberg er »begge skyldige«, siger Maria Ressa, en berømmet filippinsk-amerikansk journalist og mediechef, som kun lige med nød og næppe har været i stand til at holde sig ude af den fængselscelle, som landets leder ønsker at smide hende i for at få hendes kritiske stemme til at forsvinde.
Duterte, der står bag et regulært blodbad i sin krig mod narko, hvor retsstaten i høj grad er sat ud af spil, bruger sociale medier og domstolene som våben til at angribe de frie medier og lukke munden på sine modstandere.
Og det har han ifølge Maria Ressa gjort med Zuckerberg som medspiller.
Zuckerberg og Facebook »er nødt til at forstå den rolle, som de spiller i demokratiets død«, siger hun. »De har skabt en platform, der hjælper autokrater med at sprede løgne tilsat vrede og had.«
I Maria Ressas udlægning har Duterte og Zuckerberg sammen tilført det filippinske demokrati et utal af små snitsår, og det har nu mistet så meget blod, at det er for svagt til at overleve.
»De har udryddet fakta, sandheden og tilliden. Og uden de elementer er demokratiet, som vi kender det, dødt,« siger Ressa, der mener, at Filippinernes politiske system nu mest af alt er et diktatur forklædt som demokrati.
Demokratiets dødsattest
57-årige Maria Ressa sidder i sin chefredaktørstol hos Rappler, det onlinemedie hun i 2012 grundlagde sammen med tre andre kvinder, og som har udviklet sig til en bastion i den filippinske kamp for de frie mediers overlevelse.
Uden for hendes kontor er solen ved at gå ned over hovedstaden Manila, og på Zoom-forbindelsen kan man over hendes skulder også se nogle af de mange pressefrihedspriser, hun har modtaget. I 2018 kårede tidsskriftet Time hende som en af årets store globale personligheder for hendes kamp mod fake news.
Mens snakken om demokratiets krise de sidste år er taget til flere steder, så tager Maria Ressa skridtet videre, og er klar til at underskrive demokratiets dødsattest. I første omgang i Filippinerne, men hun er nervøs for, at hendes hjemland blot er den første dominobrik, der falder.
»Jeg oplever lige nu demokratiets død i mit land. Snart kan du opleve det samme i andres,« siger hun.
»Problemet er det samme mange steder i verden: Sociale medier bliver udnyttet til at sprede falsk information og til at manipulere vælgeres tanker og handlinger,« fortsætter Maria Ressa. »Algoritmerne er nu med til at påvirke os mentalt og manipulerer os i en sådan grad, at vi er nødt til at begynde at stille os selv spørgsmålet: Har vi stadig en fri vilje? Og hvordan kan vi have et demokrati, hvis vi ikke længere har fakta og ikke kan foretage frie valg uafhængigt af hinanden?«
Maria Ressa var i september med til at oprette The Real Facebook Oversight Board sammen med andre kritikere af Facebook, og de vil sætte fokus på de negative effekter, det sociale medie har på demokratiet. Især ringer de med alarmklokkerne over, hvordan Facebook kan bruges til at underminere det forestående amerikanske valg ved at distribuere misinformation og manipulere vælgere – en taktik, der var yderst udbredt ved præsidentvalget i 2016 til fordel for Trump.
Og det er mindst ligeså udbredt i dag, hvor præsident Trump også personligt i ekstrem grad har sløret linjerne mellem fakta og løgne, mener medlemmerne af den nye Facebookkritiske gruppe, som siger, at det sociale medie med åbne øjne fortsætter med at sprede desinformation, konspirationsteorier, ekstremisme og vildledende politiske annoncer.
De peger på, at der er en reel risiko for, at Trump og hans støtter ikke vil anerkende et eventuelt valgnederlag og kan bruge Facebook som platform til at sprede et kaos, der for alvor kan ryste det amerikanske demokrati.
Maria Ressa mener, at »det er et problem for alle demokratier, at Facebook, der er verdens største distributør af nyheder, er designet til at sprede løgne og had langt hurtigere end kedelige fakta. Facebook er ved at rive samfundet fra hinanden, da algoritmerne påvirker folk til at få stadig mere ekstreme holdninger og er med til at opdyrke en os mod dem-mentalitet.«
Håbet slukket
Maria Ressa blev født i Filippinerne, men havde en del af sin opvækst i USA, hvor hun også blev uddannet. Hun vendte hjem igen kort efter, at diktator Ferdinand Marcos var blevet fjernet af People Power-bevægelsen, og hun så et stort håb for det nye demokrati. De næste mange år var hun chef for den amerikanske tv-station CNN’s kontorer i Filippinerne og Indonesien, og efter at have været nyhedschef på Filippinernes største tv-station grundlagde hun Rappler.
Fra den stilling har hun været vidne til, at det tidligere håb er blevet slukket, efter Duterte i 2016 blev valgt til præsident og begyndte at afvikle demokratiet.
»Det har været foruroligende at se, hvor hurtigt demokratiet kan pilles fra hinanden,« siger Ressa.
Duterte havde i to årtier været borgmester i den sydfilippinske by Davao, hvor han var anklaget for at stå bag dødspatruljer, som havde dræbt hundredvis af narkomaner og pushere – i et interview med Ressa i 2016 påstod han ovenikøbet, at han personligt havde begået nogle af drabene.
Han lovede, at han som præsident ville ville sørge for, at forbrydere og narkomaner ville blive dræbt i hobetal i hele landet. »Horeunger, jeg vil dræbe jer alle sammen,« som han udtrykte det.
Det valgløfte har han leveret på. Folk er blevet dræbt på åben gade og uden rettergang - ifølge landets menneskerettighedskommission er hele 27.000 blevet dræbt.
Facebook som våben
Samtidig brugte Duterte Facebook til at opnå opbakning. Som Rappler har afsløret og dokumenteret, så brugte han under valgkampen webmaskiner og falske facebookprofiler, som både spredte hans budskaber og desinformation.
Det udviklede sig til en velsmurt propagandamaskine, som efter valget også blev brugt som et angrebsvåben mod Dutertes modstandere, som kritiserede ham for den brutale narkokrig.
Det gjaldt politiske modstandere, men også kritiske medier. Budskabet om, at journalister er kriminelle, blev spredt vidt og bredt – både fra Dutertes egen mund, men også gennem de sociale medier.
»Folk blev bombarderet med misinformation på Facebook. Og når du en million gange har fået at vide, at journalister er kriminelle og utroværdige, så begynder du at tro på det,« siger Ressa.
Allerede i sin første måned som præsident truede Duterte medierne ved at sige, at »blot fordi du er en journalist, så betyder det ikke, at du kan undgå at blive henrettet, hvis du er en luddersøn«.-
Han angreb også direkte Ressa for at være »en bedrager«. Samtidig blev Dutertes internettrolde sluppet løs, og online blev Ressa anklaget for at være en kriminel forræder.
»Hver eneste time modtog jeg 90 hadbeskeder gennem Facebook, og det fortsatte i en måned,« fortæller Ressa. »Hele onlinekampagnen havde til formål at skabe en fortælling om, at jeg var utroværdig, korrupt og en forræder. Tilliden til os blev undergravet. Og samtidig forsøgte de at skræmme os til at holde mund.«
»Det har skabt en atmosfære, hvor mange ikke længere tør tale frit,« siger hun.
Samtidig gør Dutertes regering nu brug af domstolene til at ramme sine kritikere. Rappler og Ressa er blevet oversvømmet med anklager. Ressa, der kun er på fri fod mod kaution, har to håndfulde sager kørende mod sig, som menneskerettigheds- og presseorganisationer alle betegner som politisk motiverede sager. Men hvis hun bliver dømt, så risikerer hun sammenlagt 100 år bag tremmer. Hun er blevet arresteret flere gange, og i juni blev hun dømt for cyberinjurier, som kan give op mod seks år i fængsel. Hun har anket dommen, og en alliance på næsten 80 pressefrihedsorganisationer og ngo’er har krævet, at Duterte indstiller sine angreb på Ressa.
»Det, der står tilbage, er, at vores skæbne er i både Dutertes og Zuckerbergs hænder,« siger Ressa. »Zuckerberg er utrolig magtfuld, og det er ham, som har gjort det muligt for Duterte at sprede sin hadkampagne mod mig og sandheden.«
Hun er dog ikke i nærheden af at give op.
»Hver generation har det demokrati, som den fortjener, og hvis vi ikke kæmper for vores rettigheder, så fortjener vi dem ikke,« siger hun.
Thjaaa. Kineserne har jo stor succes med at være et udemokratisk og overordnet set planøkonomisk. Hvad nu, hvis demokratierne (læs: vesten) ikke kan følge med for fremtiden?
Hun har ret. I Frankrig starter i morgen en lovpakke som bl.a. indeholder forbud imod at vise billeder eller aktioner af politiet under demonstrationer(og ved alle andre begivenhedder) på sociale medier.(findes det andre steder i EU?). Ligeledes er landet gået 2 pladser ned i forhold til ‘pres freedom’ og befinder sig på en 32.plads før denne lov er vedtage. De er efter Ghana-28, Syd Afrika-29, Slovenien-30 og Slovakiet-31.
Også i Frankrig er svingdørene altid åbne når ex-medarbejdere bliver direktører for frasalg af Frankrigs infrastruktur (ja de fleste er i forvejen meget rige)
Flere i nuværende og forrige regeringer og partitoppe kommer for en dommer for svindel, men ofte forhales sagerne i årtier, uden efterforskning. Sarcosy er først nu på nippet, efter at have modtaget millioner af Gaddafi til ulovlig kampagnestøtte i kontanter, medtaget i kufferter af en top-medarbejder i Elysse. En havdags efterforsker var beskæftiget med sagen i 10 år. (Afsløret for 18.år siden)
Jo, at lade korruption i politik gå os næsen forbi, giver magten mere magt, og følelsen af al-magt til magthaverne. Den magt bruger de loven til at bibeholde.
Demokrati kræver en fri presse som holder godt øje, og ikke lader sig affeje.
Jeppe siger det meget godt. "Tjaaah..." Det ord er også en af pindene i demokratiets eventuelle ligkiste.
Sus:
"Demokrati kræver en fri presse som holder godt øje, og ikke lader sig affeje" Dette er desværre ikke nok. Det kræver også en engageret befolkning der ikke feder sig mentalt i sofaen, men gider sætte sig ind i hvad der er på spil.
@Jeppe Lindholm
Nu kan man jo måle 'succes' på mange måder. Og jeg kan da godt komme i tanke om eksempler, hvor kineserne absolut ikke er særlig succes-rige.
Endnu et eksempel fra dags dato i Frankrig.
Her på elevernes første dag i skole, skal alle lærere læse en smuk tekst op skrevet i 1888 af Jean Jaurès. Den hedder “Til lærere og lærerinder”, og handler om lærernes storhed og vigtighed.(i et sprog de mindste nok ikke forstår)
Mange(også medier) undrede sig over, at teksten som lærerne havde adgang til, var omskrevet visse steder.
1. “Eleverne skal lære principperne i vores storhed: STOLTHEDEN smeltet sammen med ømhed” var blevet Macroniseret til “FASTHED smeltet sammen med ømhed”
2. Afsnittet hvor Jaurès skrev om vigtigheden af at lærerne beholder deres uafhængighed i undervisningen, og at elever ikke skal testes som dyr, var forsvundet.
I morges blev undervisningsministeren spurt om det i france inter(3) og afviste det som komplotisme.
Han har nok fået røde øre, for kl.10 blev der givet adgang til den uredigerede tekst, lige i tide til ceremonien for den dræbte lærer kl.11.(hvor alle lærere nok allerede havde skrevet den anden ud.)https://www.liberation.fr/france/2020/11/01/hommage-a-samuel-paty-l-etra...
Jo, som den i går afdøde multi prisvindende og old-School journalist(i bedste betydning) Robert Fisk som ofte sagde: magtens sprog bliver journalisternes sprog, bliver ‘sproget’.
https://www.aljazeera.com/news/2010/5/25/journalism-and-the-words-of-power
Hvad minder disse små skjulte manipulationer om? Snigende autoritarisme?
Kina fungerer som national kapitalisme ligesom Dk USA og de andre drenge i skolegården.
I Zuckerbergs univers må man ikke vise kvindelige brystvorter, men gerne mandlige brystvorter.
Skal vi ikke have en kvote for dette ? [ironi off]
Hvis det virkelig er Zuckerberg og kompaner, der skal bestemme den frie debat i medierne verden over, så står det slemt til ...
Tak for det genoptryk og tillykke med tildelingen af Nobels Fredspris - håber at den vil hjælpe Maria Ressa i fremtiden.
Globaliseringen har paradoksalt medført mere nationalisme og autokratiske/oligarkiske regeringer, hvor stærke grænser og løftet om national autonomi bliver benyttet i propaganda.
Dertil har krigsdeltagelse, terrorisme og voksende flygtningebegivenheder givet politikere verden over mulighed for at styrke det militærindustrielle kompleks på bekostning af demokrati, retssikkerhed og frihed for befolkningerne.
Den eskalerende ulighed og udbredelsen af falske nyheder via Facebook gør, at mange lader sig forføre til at stemme direkte imod deres egne interesser, og/eller forfalder til dybt obskure konspirationsmyter.
Altimens flyder det rige aristokrati ovenover vandene, og har mere tilfælles med hinanden end deres respektive landes befolkninger, når de flyver eller sejler fra skattely til skattely.
Deres donationer og lobbyvirksomhed styrer hvilken politik der føres.
Og ovenover alting svæver Facebook, der tilsyneladende har gjort sig uundværlige for magten.
https://medium.com/insurge-intelligence/how-facebook-will-infiltrate-nat...
Der er mere end nogensinde behov for modige journalister.
Tillykke med Nobels fredspris, den er så velfortjent.