Læsetid: 8 min.

Moderne antiracisme er et elitært projekt, som fremmedgør almindelige mennesker, også sorte

Moderne antiracisme er et elitært, identitetspolitisk projekt, som ikke appellerer til andre end højtuddannede i de store byer, mener den kontroversielle sorte intellektuelle Coleman Hughes. Det var derfor, Trump gik frem blandt sorte og latinoer
Black Lives Matter-demonstranter indtager en parkeringsplads i nærheden af en politistation i Minneapolis den 28. maj i år. Fellow på Manhattan Institute Coleman Hughes mener, at det er en fejltagelse at tro, at farvede amerikanere generelt støtter for eksempel krav som »defund the police«.

Black Lives Matter-demonstranter indtager en parkeringsplads i nærheden af en politistation i Minneapolis den 28. maj i år. Fellow på Manhattan Institute Coleman Hughes mener, at det er en fejltagelse at tro, at farvede amerikanere generelt støtter for eksempel krav som »defund the police«.

Kerem Yucel

21. november 2020

På den amerikanske venstrefløj forventede mange, at Donald Trumps racisme, den øjensynligt epidemiske politivold og mobiliseringen omkring Black Lives Matter (BLM) ville drive minoritetsvælgere yderligere mod venstre og i armene på Joe Biden ved det netop overståede valg til præsidentposten og Kongressen.

»Det skete bare ikke,« forklarer Coleman Hughes, der er fellow ved tænketanken Manhattan Institute.

»Demokraterne tabte opbakning blandt sorte, gik massivt tilbage blandt latinovælgere, og i sidste ende var det hvide amerikanere, som rykkede til venstre og sikrede Biden sejren.«

Ifølge exit polls forbundet med en vis usikkerhed fik Trump denne gang 26 procent af stemmerne fra »ikkehvide« vælgere mod 21 procent i 2016, og han gik særligt frem blandt sorte mænd og vælgerne med latinamerikansk baggrund.

Det viser os to ting om raceforhold i Amerika, mener Hughes. For det første, at minoritetsgrupper ikke er én stor, racesolidarisk vælgerblok, som tænker ens og mener det samme. Heller ikke om Donald Trump. For det andet er moderne antiracisme, som den der præger BLM, et dybt elitært projekt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Møller E.
  • Emil Davidsen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Jane Jensen
  • Niels Jakobs
  • Jacob Mathiasen
  • Lisbeth Glud
  • Torsten Jacobsen
  • Mads Greve Haaning
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hanne Utoft
  • Kurt Nielsen
  • Mette Eskelund
  • Hans Aagaard
  • John Scheibelein
  • David Zennaro
  • Jens Flø
  • Bjørn Pedersen
Karen Møller E., Emil Davidsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Jane Jensen, Niels Jakobs, Jacob Mathiasen, Lisbeth Glud, Torsten Jacobsen, Mads Greve Haaning, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft, Kurt Nielsen, Mette Eskelund, Hans Aagaard, John Scheibelein, David Zennaro, Jens Flø og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Han lyder som en i - ordenes rette betydning - progressiv og ægte antiracistisk personlighed, én der vil bevæge sig fremad og væk fra racemyten med alt det indebærer. Forhåbentlig kan han og ligesindede med tiden få skabt sig et populært momentum, udenom de højtråbende woke-elitære. I kraft af at den tåbelige racemyte i disse tider kun (gen-)opblomstrer på de danske højere uddannelsesinstitutioner i Danmark fordi der er folk med lavt kulturelt selvværd, der efteraber amerikanske kulturtrends, vil disse falde fra når ny-racismen igen falder af mode.

Kenneth Graakjær, Emil Davidsen, David Zennaro, Andreas Christensen, Claus Nielsen, Jacob Nielsen, Flemming Olsen, Jens Ole Mortensen, Danny Hedegaard og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Vi på den aktivistiske venstrefløj afprøvede "farveblindhed" som strategi tilbage i 1990'erne. Det var virkelig populært, og det lyder jo også rigtig fint. Uheldigvis måtte vi sande at konsekvensen blev aktivistiske handlingslammelse, for hvis man selv skal agere farveblind, kan man ikke reagere over for racisme med mindre den er så åbenlys som brændende kors og spidse, hvide hætter. Og en hel del mindre kan altså også gøre ret meget skade, uanset om udøverne fortørnet og forurettet fornægter at de skulle have nogen onde hensigter.

Og efter hvad jeg hører, består hans antiracistiske aktivisme mest i at finde grunde til at antiracister burde tie stille eller i alt fald sige og gøre alt muligt andet end hvad end de gør. Ikke så meget i at tale racister imod. Uanset at der ikke er nogen væsentlig mangel på racister i USA i disse dage.

Alvin Jensen, Ole Frank, Ruth Sørensen, Dennis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Troels Ken Pedersen
Hvis der med "farveblindhed" henvises til bogstavelig talt at lade som om at man ikke ser hinandens hudfarver, så er det selvfølgelig umuligt. Hudfarve er dog ikke race, da race ikke eksisterer for andre end racister og folk der tror at racister taler sandt. Man skal efterstræbe at man er race-benægtende, men uden dermed at benægte at der netop stadig findes folk der tror på racer, og at der også eksisterer "rester" af racistiske overbevisninger, som folk (af alle hudfarver inkl. dem det omhandler) kan gå rundt med uden at tænke over deres racistiske ophav. Det drejer sig f.eks. om ideen om "det primitive Afrika", et narrativ der indtil for ganske nyligt endnu dukkede op i kampagnevideoer fra bistandsorganisationer, eller ideen om både den afrikanske mand og kvinde som særligt "seksualiseret" - en fordom skabt af slavehandlere der ønskede at give indtryk af at nye ejere hurtigt kunne få skabt sig en ny slavebaby... og at de ikke skulle føle skyld over at voldtage en slave. Racistiske ideer om slaviske folk som særligt autoritetstro "af natur" er ved at uddø, men dukker også blandt ældre mennesker i ny og næ.

Så på den måde skal man ikke være "blind" overfor at myten om race stadig lever i bedste velgående, men det er da heller ikke det indtryk jeg får af Coleman Hughes her i artiklen. Han benægter jo ikke at der findes racisme, men at (de såkaldte) anti-racister, eller "wokister", udgør en ikke-repræsentativ og usaglig misrepræsentation af dem de påstår at kæmpe for.

Kenneth Graakjær, Jacob Rørdam Holm-Jørgensen, Mads Holm og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

@Bjørn Pedersen: Hvad "farveblindhed" i praksis ender med at henvise til i denne sammenhæng er blindhed over for at racisme, og ikke mindst racismes konsekvenser, på nogen måde skulle eksistere eller være et problem, med mindre det tager så grove og åbenlyse former at det er fuldstændig umuligt at ignorere det. Brændende kors. Hvis det "bare" er nogle af de gammelkendte og ofte gentagne forsøg med at udsende en sværm af enslydende ansøgninger, hvor den eneste væsentlige forskel er om afsenderens navn er stereotypt hvidt eller stereotypt sort, og det så viser sig (igen, igen) at der er en væsentlig skævhed i de "hvide" ansøgeres favør, så skal man lade som om det, og alt hvad der ligger i det, ikke har nogen konsekvenser der er værd at tale om. For hvis man råber op om den slags, og om de fordomme som gør udslagene, så er man ikke ordentligt "farveblind".

Alvin Jensen, Ole Frank, Ruth Sørensen, Dennis Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er så simpelt, som at hvis han havde ret, var der ikke nogen strid - ligesom det gælder på alle de andre områder, hvor folk bare har mistet tålmodigheden med en en naiv forestilling om, at holdninger og teorier, der favoriserer hvide, heteroseksuelle mænd, skulle basere sig på objektivt erkendbar sandhed.

Elise Berg, Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Ole Frank, Dennis Jørgensen, Lisbeth Glud, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Troels Ken Pedersen
Det du beskriver, kan jeg så ikke forstå du vil kalde for farveblindhed. Det du beskriver er jo racisme-blindhed, altså at vælge ikke at anerkende at der stadig eksisterer racisme. At blande dét sammen med den farveblindhed Martin Luther var fortaler for er en uholdbar og unødvendig miskreditering pr. association.

Har du noget konkret citat der indikerer at Hughes tænker/er enig i, at der ikke findes racisme og/eller at racisme ikke kan findes hvis det ikke repræsenteres så åbenlyst som et brændende kors?

Kenneth Graakjær, Ture Nilsson og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Steffen Gliese
Historien er desværre fuld af strid baseret på løgne, hvad enten det er krige eller undertrykkelse. Kristen antisemitismes idé om jøder som dem som var kollektivt ansvarlig for Jesu korsfæstelse, at de arvede denne skyld... var også en strid. Det gør striden sand, men ikke fortællingen om striden sand.

Ja, det er jo netop det, der er min påstand: at de løgnagtige forestillinger, der tillader nogen - in casu heteroseksuelle, hvide mænd - at presse en norm, der tilgodeser dem selv maksimalt, ned over alle andre, ikke længere tolereres af det, der reelt er majoriteten.

Alvin Jensen, Ole Frank, Dennis Jørgensen, Lisbeth Glud og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Ja, in casu er jo her en ikke-hvid mand (kender ikke hans seksualitet), der klager over en overvejende hvid befolknings (den amerikanske) ifølge ham og andre derboende minoriteters forkerte italesættelse af deres problemer.

Eller

Troels Ken Pedersen

@Bjørn Pedersen: For at anerkende og håndtere racisme som er bare LIDT mere subtil end KKK & co kræver det at man anskuer race som en socialt eksisterende kategori. Ellers skal man agere ”blind” over for de sæt af træk som racismen tager afsæt i når der skal diskrimineres. Dette gør diskriminationen svær at se, og svær at handle overfor.

Hvis man afskriver sig blikket på sorthed og hvidhed (og hvad det nu er, der er jo i praksis en del detaljer og kontekst) som reelt eksisterende sociale kategorier, afskriver man sig også en del handlemåder. At beholde blikket for de sociale kategoriers eksistens kræver dog ikke(!) at man køber racerne som pakker af essentielle egenskaber.

Alvin Jensen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Betegnende nok er han fuld af idéer til hvad BLM ikke skulle have gjort - forlange reelle forandringer - men ikke til hvad de SKULLE have gjort. Været pænere, mindre ”skingre”. Hvad angår det med at pisse folk af i den bredere befolkning og det politiske system, så var det også hvad folk mente MLK og borgerrettigheds-bevægelsen back in the day.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Amerikanske politifolk kan sagtens diskriminerende forskellige etniciteter i deres arbejde men hvad er relevansen i Danmark? Vi har ikke de etnisk baserede problemer de har i USA. Det er amerikanernes problem og et fint udtryk for hvor multikulti er på vej hen.

Et eller andet sted må det forargede BLM-folk sande at de reelt undertrykte sorte mennesker bor i Afrika og bliver undertrykt af andre afrikanerefra rivaliserende etniciteter og stammer.

Det jeg ser som det reelle problem er at man bliver ved med at tude sorte i Vesten ørene fulde af hvor undertrykte de er til det punkt hvor de alle føler sig som fattige sorte amerikanere og ikke kan spejle sig i deres europæiske hjemlande mere. Amerikansk kulturpåvirkning hjælper vel heller ikke på sorte europæeres lyst til at se sig selv som europæere på lige fod med blegere mennesker. Bwalya Sørensen er et fremtagende eksempel på SJW der hamrer løs og skyder om sig med anklager om “white supremacy” og “misogony” fordi de danske florerer jo ikke de steder hvor hun får hendes “nyheder” fra.

Per Christensen, Mads Kjærgård, Claus Nielsen, Niels Christensen, Lisbeth Glud, Therese Hagen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Ingen dansk relevans? Når vi har en statsminister der opfordrer politiet til at straffe overtrædelse af vilkårlige forbud med vilkårlige konfiskationer, når der er tale om indvandrerdrenge, så skal vi nok ikke gøre ALT for store antagelser om vores danske, etniske harmoni og problemfrihed ift politi og ordenshåndhævelse. Og at de sorte i USA ikke har nogen problemer med racistisk diskrimination som ikke ville gå væk hvis bare de selv holdt kæft, for det er meget værre i Afrika - det er jo bare useriøst.

Alvin Jensen, David Zennaro, Rikke Nielsen, Jon Mangerel, Ole Frank, Ruth Sørensen, Dennis Jørgensen, Jens Ole Mortensen, Peter Mikkelsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er da klart Troels at dansk politi også skal opføre sig ordenligt og at der er nok at tage fat på men problemerne er marginale i forhold til USA og de har ikke den samme baggrund.

@ Og at de sorte i USA ikke har nogen problemer med racistisk diskrimination som ikke ville gå væk hvis bare de selv holdt kæft, for det er meget værre i Afrika - det er jo bare useriøst.@

Min pointe var at når nu mange sorte på tværs af landegrænser engagere sig rigtigt meget i de rigeste sortes problemer og hvordan nogle af europæisk afstamning behandler dem kan jeg ikke begribe at man slet ikke er interesseret i afrikanske forhold. Er det et udtryk for at vestlige sorte kun interesserer sig for sig selv? Er det ubelejliget at se på hvordan andre med afrikansk baggrund behandler hinanden?

Bjørn Pedersen

@Troels Ken Pedersen, 21. november, 10:36
Det lyder ikke som om vi er så uenige, endda. For ja, myten om hvidhed og sorthed (og andre racekategorier) er - særligt i USA, men især ifb.m afrikanere også rester af det i Danmark - en reelt eksisterende social virkelighed. En virkelighed med virkelige konsekvenser, i forhold til racisme, diskrimination, manglende lighed. Kun ved at udfordre ideen om "hvidhed", "sorthed", og lignende, vil man - over tid - kunne vende tilbage til den præ-racielle, eller bryde igennem til en post-raciel om man vil, anskuelse om og forståelse af vore menneskelige forskelle.

Og det er altså også det indtryk jeg får her af Coleman Hughes ideer, som de præsenteres her. Jeg er med på at der er andre stemmer, der taler imod diskussionen om racisme, udfra et argument om at racisme kun er lig korsafbrændninger, eller mere hjemligt, Stram Kursere der taler om at hvide mennesker skulle være mere intelligente som race. Men jeg ser ikke hvordan Hughes falder i dén kategori. Han maler som jeg ser det ikke et billede af, at der ikke skulle være racisme i USA. Er det det du mener han gør?

Rasmus Knus, Jens Ole Mortensen, Hanne Utoft og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Ulla Nygaard
"Min pointe var at når nu mange sorte på tværs af landegrænser engagere sig rigtigt meget i de rigeste sortes problemer og hvordan nogle af europæisk afstamning behandler dem kan jeg ikke begribe at man slet ikke er interesseret i afrikanske forhold. Er det et udtryk for at vestlige sorte kun interesserer sig for sig selv? Er det ubelejliget at se på hvordan andre med afrikansk baggrund behandler hinanden?"

Hvorfor skulle de dog det? Er den primære årsag til at du interesserer dig for udenlandske nyheder, da hvorvidt dem nyhederne drejer sig om, også er af europæisk afstamning? Amerikanske sorte har intet kulturelt til fælles med nogle afrikanere, og amerikanere generelt har forsvindende lille interesse i viden om geografi og verdensnyheder. De fattige amerikanske hvide går jo heller ikke rundt og priser sig lykkelige for at de ikke bor i Hviderusland, når de mister arbejde og ikke kan betale sygeregningerne. Og hvis en dansk demonstrant får revet et Tibetflag ud af hænderne af en politibetjent, skal vores svar som samfund da heller ikke være: "Ja ja, men det ville have været værrere i Hviderusland". Vi, ligesom amerikanerne, bør jo ligesom efterstræbe lidt højere standarder end diktaturstater, ikke sandt?

Søren Dahl, Rikke Nielsen, Ruth Sørensen, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

@Bjørn Pedersen: Ja, vi har nok i alt fald noget fælles fodslag at finde. :-)

Problemet med farveblindhed er at når det bliver gjort til en fremgangsmåde at ignorere den sociale virkelighed i håb om at det får den til at gå væk. Og her kan jeg supplere med erfaringer fra folk & kredse, der rent faktisk har forsøgt at forfølge det som strategi - det var som sagt populært i 1990'erne. Og det virker meget dårligt. Kun ved at adressere den sociale virkelighed kan vi gøre os nogen forhåbninger om at ændre den. Det kan have givet mening på MLKs tid, fordi der var så mange, så grove og åbenlyse ting at gribe fat i at der ikke var overskud til at rykke videre til problemer, der var bare den mindste smule subtile. Men det er altså (heldigvis, kan man sige) ikke der vi er nu.

Mit problem med Coleman Hughes er at han reelt kun er interesseret i hvad man IKKE skal gøre. Han ser racisme som en ting der eksisterer (for han er ikke fuldstændig blæst) men i bund og grund ikke er VIGTIG. Han er en konservativ anti-aktivist. En passivist. Det er mit problem med ham. Det betyder ikke at man ikke kan lytte til hans kritik af BLM, for han kan sagtens have nogle væstentlige pointer. Men det er værd at bemærke at han intet har at tilbyde i stedet, andet end et status quo hvor politifolk reelt straffrit kan mishandle, bestjæle og dræbe sorte, og det får som regel aldrig meningsfulde konsekvenser MED MINDRE der kommer nogle af de optøjer, som Hughes ikke kan tolerere.

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Dennis Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bjørn jeg mener da helt sikkert at det er et elitært problem for dem der høres på er jo altid de stærkeste inden for deres gruppe. Om det så er højtuddannede feminister eller sorte der føler sig undertrykt. Jeg kan ikke se noget formål med BLM i Europa men derimod masser af formål med det i Afrika. Du ser det givetvist anderledes.

Jeg var ikke bekendt med at BLM i virkeligheden var “BLM i Vesten”. Det er da oplagt når man taler om sortes rettigheder så at kigge på Afrika. Det er trods alt dér 95% af dem bor.

Eva Schwanenflügel

Det er meget belejligt at bebrejde den demokratiske venstrefløj for de reelle nederlag der blev den til del ved det netop overståede valg, nemlig at det til Dems store overraskelse ikke blev hverken en jordskredssejr til Biden eller de mange opstillede til Kongressen.

At demonstrationerne udartede til optøjer i de sidste faser, skyldtes i høj grad indsættelsen af paramilitære, føderale enheder som Homeland Security, ICE, og andre, der bevidst eskalerede konflikten ved at smide med tåregas, tæve demonstranter og bortføre tilfældige mennesker i civile biler.

Desuden deltagelsen af private, højreorienterede militser, der både af Trumps administration og af politiet fik mere end frie hænder til at chikanere.

Hvad der heller ikke tages i betragtning af Coleman Hughes, er gerrymandering og votersuppression.
I mange valgdistrikterne har republikanerne designet det så sindrigt, at selvom de er i mindretal, vinder de alligevel.

Man kan spørge sig selv, om det overhovedet ville være lykkedes Biden at vinde Georgia og Arizona uden det enorme arbejde latinoer og sorte aktivister gjorde for at få folk registrerede som vælgere, fx tidligere dømte, der ifølge en ny lov kunne stemme - men først når de havde betalt hele deres gæld til det offentlige.

Den demokratiske top har været dårlige til at formidle progressive budskaber, og Trump-kampagnen har på sin side haft stor succes med at tegne et billede af Biden og Harris som trojanere for Cubansk/Venezuelansk socialisme, der i mange eksileredes ører lød som et mareridt.

Sidst men ikke mindst, Trump appellerer til en machismo og et misogyni, der eksisterer i alle grupper, også de mest undertrykte.
Det var overvejende sorte mænd, der stemte Trump, mens de sorte kvinder organiserede nye vælgere til demokraterne.

Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Munk, Dennis Jørgensen, Peter Mikkelsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Ulla Nygaard
"Black Lives Matter" i Afrika som en løsning på konflikt, giver lige så megen mening som en "White Lives Matter" kampagne ville give mening mellem armeniere og azerbajanere, eller russere og ukrainere. Akkurat ligesom vi europæere ikke har et fællesskab hvor - de fleste af os - identificerer os som og med vor hudfarve, er denne amerikanske racetendens også (heldigvis) fraværende i Afrika, lige på nær Sydafrika (og muligvis Zimbabwe).

Det giver ikke mening at tale om "sortes rettigheder" i Afrika, da de - akkurat som europæere og asiater omtaler sig selv efter etniske og kulturelle grupperinger. At de mere eller mindre deler hudfarve er ikke relevant, ligesom det aldrig har været relevant i europæisk racistisk historie (jødeudryddelser, anti-slavisk racisme, engelsk anti-irsk racisme, norsk og svensk anti-samisk racisme, f.eks.).

BLM er ikke BLM i "Vesten", nej. Vesten er dog mere end USA, og "Vesten" er ikke lig USA's racevirkelighed. For i Europa, er de fleste med afrikansk udseende, enten første generation eller efterkommere af faktiske afrikanere. En somalier er ikke en mandé, en berber er ikke en khoi-san, ligesom en dansker ikke er en koreaner selvom vi også lever på samme eurasiske kontinent, og har nogenlunde samme hudfarve. Akkurat ligesom det ikke vil give nogen som helst mening for koreanere og danskere at føle et fællesskab med hinanden bare fordi de lever på samme kontinent og deler hudfarve, giver det ikke mening af amerikanske sorte skulle føle et sammenhold med afrikanere og vice versa. Afrikanere er lige så lidt "sorte" som europæere er "hvide". Det er at internalisere det amerikanske race-perspektiv på omverdenen, at forvandle deres måde at se os på, til vores måde at se os selv på. Hvorfor i alverden skulle afrikanere så anskue sig selv som om de var amerikanere, som om de var "sorte"? Hvis du siger at du ikke kan se formålet med BLM i Danmark, og her er jeg enig i at deres organisation ikke har noget formål her, så burde du netop ENDNU mindre kunne se at de skulle have et formål i Afrika.

Jeg ser intet formål med "Black Lives Matter" i Afrika, det ville være at lade som om "sorte liv" havde samme forudsætninger i DK som i USA. og at "sorte" var en demografisk gruppe med en veletableret historie i Danmark. Som en demografisk gruppe, eksisterer der kun "sorte" i lande som Sydafrika, som altså ikke er hele Afrika. Og selv dér er det at være sort i huden jo ikke ensbetydende med at man bliver set som at "hører hjemme" i landet.

Søren Peter Langkjær Bojsen, Kenneth Graakjær, Rikke Nielsen, Ruth Sørensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Havde de sorte i USA blot knælet under afsyngningen af den racistiske amerikanske nationalsang i en art protest, når TV igen havde vist en sort blive dræbt af politiet, så havde de moderate demokrater reageret........eller hur?

Der synes at være en uklarhed i brugen af begrebet ”racisme”. Hvis nogen, som jeg, er biologist: tanker, kultur og mentalitet er en funktion af netværk af nerveceller i hjernen. Forskellige mennesker – og etniske grupper – er til den del forskellige, af biologiske grunde. Hvis ”svenskere”, ”danskere” ”italienere” og dem i Afghanistan tænkte ens – hvorfor lever vi ikke i en fældes kultur? Problemer opstår når vi ikke respekterer hinandens forskelligheder og lykkes finde en samexistens hvor det er muligt. Hvis vi danske, ubevidst eller ej, ”kræver” hele jordens befolkning er som vi er – så får vi problemer, for det er de åbenbart ikke.

Alvin Jensen, Mads Kjærgård, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Kjeld Hougaard, enig i dit synspunkt mht. fredelig sameksistens mellem kulturer og folkeslag m.m. - men i og med at hjernens netværk af celler m.m. også er en 'funktion' af tanker, kultur og mentaliseringer, i dén forstand at vore hjerner er plastiske og foranderlige i konsekvens af hvad (og hvordan, samt i hvilke sammenhænge) vi bruger dem til, er vi faktisk bedre stillede til fredelig sameksistens end (socio)biologien tilkendegiver; ulempen er imidlertid at vi også er meget påvirkelige og derfor meget let kan stilles i (kunstige) modforhold til hin anden, bl.a. via manipulation og når vi er i frygt.

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Erik Winberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

For mig er problemet med den linje den identitetspolitiske venstrefløj, eller de kulturvenstreorienterede. At de tager klassekampen ud af kampen for lighed, og erstatter det med racekamp eller kønskamp. Det er meget smart for de mere privilegerede kulturvenstreorienterede er ikke interesseret i at få større lighed mellem den bedrestillede middelklasse, og den dårligt stillede middelklasse. De får medløb fra en masse unge der vil identificere sig med den privilegerede middelklasse.
Det vækker selvfølgelig harme hos de arbejdere hvis levevilkår er under pres.

Søren Dahl, Ture Nilsson, Bjørn Pedersen, Erik Winberg, Niels Johannesen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Den identitetspolitiske venstrefløj (som vel retteligen udgør socialliberalisme i neoliberal kontekst) er en kulturlig følge af et klassesamarbejde, der notorisk fordrer underklassens accept og forståelse af sig selv som sådan (dvs. underkastelse). Identitetspolitikken fokuserer på symptomer, som den tilmed ofte privatiserer. Identitetspolitikken er, hvad der udbydes på markedet til socialliberale humanister, som gerne vil tage del i den ansvarlige alvorsfuldhed i vor politiske elites, neoliberale boble.

Anders Sybrandt Hansen, Søren Dahl, Finn Jakobsen, Ole Arne Sejersen, Flemming Berger, Bjørn Pedersen, Erik Winberg og Jens Flø anbefalede denne kommentar

I følge medier i USA er exit polls altid skæve - og der er god grund til at tro at de er endnu mere skæve i år, fordi det hovedsageligt er Trumps vælgere, der har stemt på valgstederne på valgdagen, mens de andre har stemt forud og/eller pr. brev.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Situationen vækker mindelser om det danske politiske miljø tilbage i 70'erne. DKP, VS og SF hævdede at repræsentere en arbejderklasse som i udstrakt grad stemte på Glistrup - eller Erhardt.

Søren Kristensen

På mit arbejde har jeg en ret fri omgangstone med vores afrikanske rengøringskone. Hun omtaler ofte resten af huset som "you people" og jeg er slet ikke i tvivl om at det er hudfarve/race hun hentyder til. Så, hvem er det lige der er racist her?

Lol Søren, det må være dagens bedste eksempel :-)
Måske hun med "you people" mente imperialistiske undertrykkere, grumme kapitalister eller bourgeoisie med fede kroppe i korsetter...

Mads Kjærgård

Prøv at se serien "Orange is the New Black" fra Netflix, om den selvfede hvide liberale overklasse og så virkelighedens problemer!

Bjørn Pedersen

@Ture Nilsson & Søren Kristensen
Kunne også være at man kunne tage rengøringsdamen bogstaveligt og gå ud fra at "you people", vitterligt bare betød "jer", altså de øvrige ansatte. Selv hvis hun ikke er ansat ved et eksternt rengøringsfirma, så er der på visse arbejdspladser et socialt skel eller hieraki, der gør at man altså ikke nødvendigvis føler at man "hører til" i firmaet, ligeså meget som dem der arbejder med det firmaer reklamerer sig selv som, ikke bare i toppen eller management, men selv dem der arbejder i produktionen/servicebetjeningen.

Kenneth Graakjær, Ture Nilsson, Steffen Gliese, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det glæder mig, at Information er begyndt at nuancere, da de længe har kort en US-agtig journalistik, hvor mænd og kvinder kæmper med hinanden, sorte og hvide. Det er nu en tankegang, som Politiken har taget over, fordi deres redaktør Cristian Jensen græmmer sig over, hvor meget han sov, da MeToo rullede henover verden første gang.

Det er jo banalt, at folk, der ikke er privilegerede med god skoleuddannelse og er henvist til at tage imod de krummer, de bliver budt, ikke har et andet syn på de for samfundet gældende regler end dem, de er vokset op med. Emancipationen kommer, når de, der har måttet affinde sig, bliver bekendt med andre måder at betragte det givne på.
Der er imidlertid et vilkår, der er værd at holde sig for øje: at det går meget hurtigt med at tage imod privilegierne, vi ser det her, hvor få generationer fra den ufaglærte arbejder, hvis børn eller børnebørn fik mulighed for at tage en uddannelse, har antaget værdier, der ikke længere fremmer en sådan udvikling.

Søren Dahl, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

For at gribe fat i hvad der startede dette års BLM-debat så synes jeg man skal gøre sig selv den tjeneste at se nedenstående af anholdelsen af George Floyd.
https://youtu.be/XkEGGLu_fNU
Den er ingen frikendelse af politibetjentene, men, man skal altså være særlig indoktrineret for at se "racismen".
Den er 30min lang, men ved ca 19min er ambulancen fremme. Medierne gider selvfølgelig ikke kede folk med 19minutters handlingsforløb, deres overskrifter er skrevet.

Troels Ken Pedersen

@Emil Davidsen: Vil du i ramme alvor have os til at gense otte minutters langtrukkent, sadistisk drab for at "modbevise" racismen?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar