Interview
Læsetid: 6 min.

Den nye terror i Europa: »Hjemmegjorte angreb, der går efter tilfældige på gaden«

Det typiske terrorangreb i Europa består ikke længere af fem mænd med kalasjnikover, der kæmper for en islamisk stat. Men af en enlig fyr med køkkenkniv, der er vred over en Muhammed-tegning, siger den franske islamforsker Olivier Roy
Det typiske terrorangreb i Europa består ikke længere af fem mænd med kalasjnikov, der kæmper for en islamisk stat. Men af en enlig fyr med en køkkenkniv, der er vred over en Muhammed-tegning, siger den franske islam-forsker Olivier Roy.

Det typiske terrorangreb i Europa består ikke længere af fem mænd med kalasjnikov, der kæmper for en islamisk stat. Men af en enlig fyr med en køkkenkniv, der er vred over en Muhammed-tegning, siger den franske islam-forsker Olivier Roy.

Udland
4. november 2020

»Nu handler det om individer,« siger den berømte franske islamforsker Olivier Roy, i telefonen.

Han sidder i sit hus i Firenze med udsigt over hele byen, solen er ved at gå ned, domkirken troner oplyst, og de bløde bakker i horisonten bliver mørke.

»Vi ser en ny terrorisme, som ikke længere udføres som støtte til global jihad, men som er vendt imod tegningerne af profeten: Charlie Hebdo. De danske Muhammed-tegninger. Det er en improviseret terrorisme. Hjemmegjorte angreb, der går efter tilfældige på gaden. Med en kniv eller et sværd.«

Til daglig er 71-årige Olivier Roy professor på det europæiske universitet i Firenze. Siden starten af 80’erne har han skrevet bøger om terrorisme og islam, og gennem årtier har han været en af verdens førende autoriteter på området.

Han forklarer, at den islamiske terrorisme i Europa har forandret de seneste fem år. Den er blevet mindre organiseret og mindre forbundet til internationale bevægelser. Til gengæld er den blevet mere tilfældig, mere individualiseret og mere hjemmegjort.

Det typiske terrorangreb i Europa består ikke længere af fem mænd med kalasjnikover, der kæmper for en islamisk stat. Men af en enlig fyr med en køkkenkniv, der er vred over en Muhammed-tegning.

Den seneste måneds angreb – i Paris, i Nice, i Dresden og i Conflans-Sainte-Honorine, hvor Samuel Paty blev halshugget – er netop udført af enlige mænd med improviserede våben.

På det foreliggende grundlag vurderer Olivier Roy ikke, at mandagens angreb i Wien passer ind ’den nye bølge’ af islamisk terror. Den 22-årige gerningsmand havde en mere »klassisk« terroristbaggrund:, siger han; En ’normal’ familie, pludselig radikalisering, et forsøgt på at komme til Syrien for at kæmpe Islamisk Stat, fængsel.

Men den typiske profil på en terrorist i Europa har ændret sig, understreger Roy:

»Fra 1995 til 2015 havde terroristerne stort set den samme profil: To tredjedele var andengenerationsindvandrere. En fjerdedel var konvertitter. Men efter 2015, efter Bataclan-angrebet (spillested i Paris), er gruppen blevet meget mere heterogen: Vi har folk i 30’erne, hvilket er nyt. Vi har førstegenerationsindvandrer. Vi har folk, der kommer direkte fra udlandet. Deres baggrund er mere forskellige: konvertitter, pakistanere, tunesere, tjetjenere etc. Og næsten ingen af dem er en del af militante netværk. De har venner, der hjælper dem, men de har ikke et logistisk netværk, de er ikke i kontakt med Daesh (Islamisk Stat, red.) og al-Qaeda, og de bruger typisk improviserede våben frem for kalasjnikover,« siger Oliver Roy. (Gerningsmanden i Wien var dog netop bevæbnet med en kalashnikov).

»De vil gerne være helte og martyrer. De vil have, at folk skal tale om dem. Ham, der kom fra Tunesien (angrebet i Nice i sidste uge, red.), han stoppede i den første store by, han kom igennem; Nice, og her gik han ud af toget og fandt en stor katedral, og så slog han folk ihjel dér. Så var han sikker på at nå overskrifterne. Det skaber en copycat-effekt. Det er ligesom skoleskyderier i USA. Man har et angreb, og næste måned har man to,« siger Olivier Roy.

»Den slags fyre er ligeglade med jihad, og de kommer ikke fra salafistiske miljøer.«

Flere angreb i Danmark?

Før 2015 hang angrebene sammen med en stor sag, en krig, en global terrorbevægelse.

Det begyndte med bombningerne af metroen i Lyon og Paris i 1995, der flyttede den algeriske borgerkrig til Frankrig. Dengang tog islamiske terrorister til Bosnien og Afghanistan, de støttede Tjetjenien, i slutningen af 90’erne gik de ind i al-Qaeda, og senere kom Islamisk Stat.

Det er det, der nu har forandret sig.

»I dag er den jihad-forbundne terrorisme tydeligvis i krise. al-Qaeda og Daesh er stort set besejret, de findes stadig, men er meget svage,« siger Olivier Roy.

»Jihadisterne i Mali eller i Egypten er ikke længere forbundet til internationale netværk. Den franske hær er i krig i Mali, men der er ingen terrorangreb i Frankrig forbundet til den krig, selv om der bor titusindvis af mennesker i Frankrig med maliske rødder. Ideen om global jihad er i krise, men den voldelige reaktion mod tegningerne består. Især i Frankrig, fordi mange radikale muslimer tror, at regeringen støtter op om indholdet af tegningerne, hvilket ikke helt er tilfældet.«

Men hvis vi ser en mere individualiseret terror, hvorfor er det så stadig især Frankrig, der bliver ramt, spørger jeg?

»Tegningerne«, svarer Roy.

Den store motivation til terror er ikke længere en global kamp – det er karikaturtegninger.

»Og tegningerne er så centrale i Frankrig. De er blevet et nationalt symbol og en del af en større konflikt: At vi vil påføre samfundet sekularisme, og at sekularisme ikke kun handler om at adskille kirke og stat, men også er et særligt værdisæt, man skal indpasse sig efter.«

– Danmark er jo også berømt og berygtet for Muhammed-tegningerne, så burde vi vel også frygte flere angreb …?

»I teorien ja. Men der er flere spændinger i Frankrig end i Danmark. Mere vold i almindelighed.«

Olivier Roy tænker lidt.

»Men det med Danmark er et åbent spørgsmål. Jeg vil ikke spå.«

Blasfemi findes slet ikke

Men hvordan skal vi som samfund reagere på terrorismen, når den i højere grad handler om symboler og tegninger? Skal vi gøre det, Pernille Vermund og andre siger: Være offensive og demonstrative i vores forsvar for ytringsfriheden. Trykke tegningerne, håne, spotte og latterliggøre? Olivier Roy er skeptisk.

»Det handler om intentionen,« siger han.

»Er det intentionen, som efter Charlie Hebdo i 2015 at sige, ’vi er ikke skræmte’, så er det fint. Men hvis intentionen er: ’Se her muslimer, I skal bare acceptere aviser med tegningerne’, så synes jeg, det er forfejlet. Så er målet ikke at være solidarisk, men derimod at tvinge religiøse fællesskaber til at acceptere blasfemi. Og det ser jeg ingen grund til,« siger Roy.

»For i en sekulær stat findes der i øvrigt ikke nogen ’ret til at være blasfemisk’, for blasfemi findes slet ikke. Blasfemi er et strengt religiøst koncept. Det er en fejl, når Macron bruger ordet blasfemi. At kræve, at religioner accepterer blasfemi er at gå ind i religionerne, og det er netop ikke statens rolle.«

Olivier Roy er i det hele taget kritisk over for præsident Emmanuel Macrons løfte om at bekæmpe såkaldt »islamisk separatisme« og at modvirke parallelsamfund og små lommer af religiøs intolerance, der kan føre til islamisk terror ved blandt andet at lukke private, religiøse skoler.

»Macron siger, at separatisme skaber vold, men det er ikke det, vi ser. Det havde ikke noget med separatisme at gøre, da tjetjeneren dræbte Samuel Paty. Tjetjenerne i Frankrig klarer sig udmærket, de bliver heller ikke rigtig udsat for racisme, for de er hvide. Så analysen er ikke underbygget af fakta,« siger Roy.

»Macron var tydelig, da han blev interviewet af al-Jazeera (lørdag aften, red): Han sagde, at den franske regerings rolle ikke er at promovere tegningerne, men at sikre ytringsfriheden. Det er vigtigt. Men han sagde også: ’Vi vil ikke opgive tegningerne’. Og det er meget klodset sagt, for tegningerne er netop ikke en del af de franske værdier. Det er ytringsfriheden, men ikke tegningerne.«

Næsten umuligt at dæmme op

Efter store terrorangreb lover politikerne altid, at de vil være hårde. At de vil beskytte borgerne. Men Olivier Roy tvivler grundlæggende på, at vi kan dæmme op for den nye terrorisme.

»Den franske regering har lanceret en kampagne, der skal spotte tidlige tegn på radikalisering. Men det er meningsløst,« siger han.

»I langt de fleste tilfælde bliver enhver religiøs praksis i skolen set som den slags tidlige tegn. Så har du hundredtusindvis af tilfælde af mistænkte, det kan man intet gøre ved. Tjetjeneren sendte flere tusind tweets ud før sit angreb. Homofobiske, misogyne tweets. Men hvad skal man gøre, den slags typer er der titusindvis af, og ikke bare muslimer. Man kan optrævle et netværk og bryde en militant celle, men ikke spotte en isoleret fyr.«

For som Olivier Roy også indledte med at konstatere: Det handler om individer.

»Man vil aldrig kunne forhindre, at individuelle personer – mange af dem med psykiatriske eller følelsesmæssige problemer – udfører selvmordsangreb.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en sejlivet myte, at terroristerne er enlige. Men det bliver den ikke mere sand af. Er der ikke bedre bud på at gøre os klogere end Olivier Roy, der er fastlåst i denne myte?

Kim Folke Knudsen og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Jeg synes man får indtrykket at der er en form for mode i terrorisme. Sådan som om der er et tema over hvem/ hvilke typer der begår terrorisme og hvilke metoder de bruger. De virker ikke særligt opfindsomme, det er mere som om de kopierer hinanden. På et tidspunkt var det moderne at køre folk ned med lastbil, en anden gang var det overvejende en ensom tosse der rendte rundt og hakkede i folk, engang var det særligt fint at stjæle flyvemaskiner. Jeg tror ikke terrorister er dumme, men er de særligt kløgtige?

Søren Kristensen

Der er et særligt træk der gå igen hos alle terrorister, nemlig deres krænkelsesparathed. Så spørgsmålet er hvordan vi kommer denne mere eller mindre kollektive idiosynkrasi til livs. For lykkes det ikke at rummeliggøre de stakkel religiøst anfægtede, bliver det næste skridt at bygge et bogstaveligt hegn op omkring vore egne forestillinger om hvad der med rette kan siges at være krænkende. Og det vil i sagens natur være et særdeles omkostningsfuldt projekt, hvis det overhovedet lader sig gøre?

Kim Folke Knudsen, Kristian Jensen, Bent Nørgaard og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar

When in Rome, do as the romans !
Det gælder stadig ! Det må da være muligt at fatte.

Kim Folke Knudsen

@Den islamistiske totalitære ideologi

Min bekymring er hele netværket bag IS. Det er ikke en samling enlige personer ,der tilfældigt og spontant rejser ind i fjendeland for at begå terror.

Hvem er bagmændene og hvilke nationer lægger lidt for meget hus og beskyttelse til islamistisk ideologi ?

Hvordan kan disse grupper bruges af andre magter til at true stabiliteten i Europa og dermed forrykke magtbalancen ?.

Indtil videre ser vi knive, og arsenalet fra køkkenet brugt som våben. Der bruges biler og forbrugsvarer som mordvåben, men bomber og automat våben er også i brug. De her terrorister stopper ikke, hvis ikke vi standser dem. Næste gang kan de dukke op med endnu mere sofistikeret teknologi, som de vil bruge til terrorangreb på det Vesten som i deres øjne er dekadent og fordærvet.

Europa mangler i den grad en militær strategi for at besvare denne trussel- afmålt selvfølgelig vi skal ikke udløse nye krige men målrettet mod de steder, hvor terroristerne holder til

og at de muslimske trossamfund vi har her i Europa skærmes effektivt af mod radikalisering som følge af social udstødelse fattigdom eller anden form for ikke at føle sig velkommen i det demokratiske samfund. Det er en opgave som skal løses i fællesskab på tværs af religioner og i dialog med de islamiske trossamfund her i Europa.