Baggrund
Læsetid: 7 min.

Obama to the rescue! Her er status i fire af de vigtigste svingstater

Det er slutspil i USA's svingstater. Utilfredsheden med Trump i forstæderne kan sikre Joe Biden sejren
Barack Obama holdt vælgermøde med Joe Biden i Detroit i Michigan i weekenden. Trump håber, at han kan tiltrække stemmer fra afroamerikanske mænd, som føler, at hverken Obama, Biden eller demokraterne har gjort noget konkret for dem som belønning for deres mangeårige loyalitet over for partiet.

Barack Obama holdt vælgermøde med Joe Biden i Detroit i Michigan i weekenden. Trump håber, at han kan tiltrække stemmer fra afroamerikanske mænd, som føler, at hverken Obama, Biden eller demokraterne har gjort noget konkret for dem som belønning for deres mangeårige loyalitet over for partiet.

Drew Angerer

Udland
2. november 2020

Skal Donald Trump fortsat kunne kalde sig præsident, er det bydende nødvendigt, at han vinder valget i svingstaterne Florida, North Carolina og Pennsylvania. Vi ser nærmere på, hvilke vælgergrupper de to præsidentkandidater prøver at appellere til i valgkampens slutspurt.

Florida: En multietnisk delstat, hvor der altid er tæt løb

Den solrige halvø, hvis sydligste spids når næsten hele vejen til Havana, Cuba, er en nation for sig i USA. Befolkningen består af immigranter fra De Caribiske Øer og Latinamerika, tilflyttede pensionister fra hele USA og en hvid sydstatsbefolkning bosiddende i et bredt bælte i det nordlige Florida.

Det demografisk mest blandede område i delstaten udgøres af storbyerne Orlando, Tampa og St. Petersburg i midten af delstaten. Det er her præsidentvalg bliver afgjort, idet demokraterne altid vinder i syd og republikanerne i nord.

Siden valget i 2000 har vinderens sejrsmargin været yderst smal. Det bliver den også i 2020. Og den, der vinder Florida, bliver som regel præsident.

Valgmyndighederne i Floridas 67 amter er efter alt at dømme bedre forberedt, end man er i nogen anden svingstat, på at levere et resultat på selve valgaftenen. Belært af fiaskoen i 2000, hvor Højesteret endte med at måtte afgøre, hvem der havde vundet valget, og uregelmæssigheder i efterfølgende valg er love og regler blevet revideret. Og der er blevet investeret i nye valgmaskiner og hyret flere valgtilfordnede.

Derfor kan resultatet fra Florida måske allerede løbe ind ved 22-23-tiden lokal tid, det vil sige klokken 5-6-stykker onsdag morgen dansk tid. En kneben Biden-sejr i Florida vil praktisk talt efterlade Trump chanceløs. Omvendt vil et Biden-nederlag være ensbetydende med en lang valgnat, som vil kunne trække ud til næste dag eller senere.

I alle tilfælde: Florida er knald eller fald for Trump. Ikke for Biden.

Præsident Donald Trump afholder ’rally’ i en lufthavn i Miami natten til mandag den 2. november.

Præsident Donald Trump afholder ’rally’ i en lufthavn i Miami natten til mandag den 2. november.

Brendan Smialowski

Biden er kun konkurrencedygtig, såfremt de traditionelt demokratiske vælgere i Miami og i de mange byer op langs sydøstkysten møder op i stort omfang. Om de ville gøre det, herskede der en del tvivl om i slutningen af sidste uge.

For Trump består udfordringen i at tiltrække nyligt ankomne eksilcubanere og pensionister, der ikke deltog i præsidentvalget i 2016. Herudover skal han kunne motivere flere konservative vælgere i det nordlige Florida til at stemme.

Det skal Trump gøre for at kunne opveje Bidens appel til seniorer, sorte vælgere og immigranter fra Colombia, Haiti, Mexico, Nicaragua og Puerto Rico – samt unge vælgere med rødder i Cuba og Venezuela.

Hvis de herefter står mere eller mindre lige, vil udfaldet blive afgjort i befolkningsrige midt-Florida, hvor Disney World og den megastore pensionistby, The Villages, ligger. Det hele kan komme til at bero på Orlando og dets forstæder, idet Tampa er blå og St. Petersburg rød.

North Carolina: En sydstat, der læner sig mod demokraterne

Var Barack Obamas sensationelle sejr i North Carolina i 2008 en undtagelse eller et første skridt i retning af at placere denne traditionelt konservative sydstat i den demokratiske fold?

Det vil præsidentvalget i 2020 afklare.

I 2008 vandt Obama primært, fordi afroamerikanere – der udgør 21 procent af befolkningen – strømmede til valgurnerne som aldrig før. Det gjorde de i mindre omfang i 2012, hvor den republikanske kandidat Mitt Romney vandt North Carolina. Og i 2016 slog Donald Trump Hillary Clinton med 3,5 procentpoint.

Men noget tyder på, at North Carolina – og også den anden sydstat Georgia – snart vil følge i samme spor som nabostaten Virginia, der har været demokratisk siden 2008. Siden 2016 har North Carolinas guvernør været demokrat, mens den lovgivende forsamling stadig har republikansk flertal – dog er der en chance for, at demokraterne også vinder kontrol her ved valget tirsdag.

I de seneste fire år er antallet af nye registrede vælgere i North Carolina vokset med 25 pct.; mange af dem er unge tilflyttere og andre borgere, der ikke tidligere har deltaget i valg.

Joe Biden har i månedsvis været foran i meningsmålinger i sydstaten med nogle få point.

Forklaringen er den samme som i andre svingstater: Trumps coronapolitik har kostet ham stemmer i forstæder til storbyer som Charlotte, Chapel Hill, Durham og Raleigh – især blandt de ældre og hvide kvindelige vælgere, der stemte på ham i 2016.

Det er for sent for præsidenten at stoppe stemmeskredet i forstæderne. Derfor er han i de sidste uger af valgkampen dukket op i konservative pro-Trump provinsbyer i North Carolina, hvor han stadig er ekstremt populær. Et tegn på, at han fører en defensiv kampagne, som har til formål at motivere flere potentielle Trump-støtter til at gå ud at stemme.

Men det er ikke nok for Joe Biden at gøre indhug i Trumps base i forstæderne. Han skal også klare sig godt hos sorte vælgere og latinoer (ti pct. af indbyggerne) i North Carolina, og her er den ukendte faktor republikanernes ekspertise i at ’undertrykke’ afroamerikaneres valgdeltagelse.

En formildende faktor er, at North Carolina er den mindst vigtige svingstat for Biden. Trump har derimod ikke råd til at tabe her. Valgresultatet forventes inden midnat lokal tid.

Michigan: En tidligere blå delstat, som demokraterne håber at generobre 

Det lyder måske overraskende, men Donald Trump står til at miste hvide vælgere i forstæderne ved dette præsidentvalg – en skæbnesvanger udvikling for en præsident, der af oppositionen beskyldes for at støtte fortsat hvidt overherredømme i USA.

Forstæderne omkring den næsten fuldstændig afroamerikanske storby Detroit i Michigan er et typisk eksempel. Tag for eksempel amtet Oakland nordvest for Detroit, der siden 1990’erne har været domineret næsten totalt af republikanske vælgere og deres politiske repræsentanter.

Obama vandt amtet med en smal margin i 2008. Hillary Clinton forbedrede resultatet med en vindermargin på 14 procent. En nylig meningsmåling viser ifølge The New York Times, at Bidens margin vil overskride 20 point. Og situationen er ikke meget anderledes i de andre amter, der omringer Detroit.

Trumps eneste mulighed for at indhente Bidens forspring – demokraten fører med otte-ni point i Michigan – er at lede efter stemmer i provinsen, især i delstatens konservative »Upper Peninsula«, der omgives af Lake Huron på den ene side og Lake Michigan på den anden.

Præsidentens opgave kompliceres yderligere af, at afroamerikanere i Michigan forventes at deltage i et betydeligt højere tal end under seneste præsidentvalg. I 2016 stemte 41.000 færre vælgere i Detroit – der er 79 pct. sort – end fire år tidligere. Trump vandt Michigan med kun 11.000 stemmer.

Brian Snyder

Men Trump tror, han kan tiltrække nogle afroamerikanske mænd, som føler, at hverken Obama, Biden eller demokraterne har gjort noget konkret for dem som belønning for deres mangeårige loyalitet over for partiet. Og meningsmålinger viser ganske rigtigt en svagere støtte til Biden fra afroamerikanske mænd end kvinder.

Det er forklaringen på, at både Biden og Obama afholdt vælgermøder i Michigan i weekenden.

Der er god grund til at holde godt øje med Michigan på valgnatten og de efterfølgende dage. Det er den svingstat, hvor højreorienterede militser er mest aktive; myndighederne frygter, at nogle af dem vil stille op foran valgsteder med våben og i fuld mundering.

Det til trods for, at guvernør Gretchen Withmer i et dekret har nedlagt forbud mod at bære våben i nærheden af valgstederne. Valgresultatet forventes først senere på ugen, fordi det ifølge en lokal lov først er tilladt at åbne og tælle brevstemmer klokken 19 tirsdag aften.

Pennsylvania: Delstaten, der kan blive tungen på vægtskålen

Hvis enten Florida eller North Carolina går til Joe Biden, vil den intense interesse viet til Pennsylvania og statens 20 valgmandsstemmer formentlig fordufte på valgaftenen.

Sammen med Michigan og Wisconsin har Pennsylvania i årtier udgjort demokraternes »blå mur« i Midtvesten, hvormed der menes, at partiets præsidentkandidat siden 1988/92 har kunnet regne med at vinde disse gamle industristater, hvis noget skulle gå galt andre steder.

Hillary Clintons kampagne troede på den blå mur i 2016, men forregnede sig. Trump vandt med meget smalle marginer i alle tre delstater.

Joe Biden har en rimelig god chance for at generobre Pennsylvania fra Trump. Han fører i meningsmålingerne med et gennemsnit på seks procentpoint. Biden kan pege på, at han er født i den gamle industriby Scranton, hvor han boede i sine første ti leveår. Hans kampagne har etableret sit hovedkvarter i delstatens største by Philadelphia.

I sine valgtaler i Pennsylvania har Biden anstrengt sig for at tale direkte til arbejdervælgere, der ikke længere føler sig hjemme i et parti domineret af unge, højt uddannede tilhængere af et multietnisk samfund – og han er utvivlsomt klædt bedre på til den opgave end Hillary Clinton var.

Men for demokraterne bliver det et langtidsprojekt at genvinde støtten fra disse vælgere. Deres skuffelse over demokraterne nyliberale politik og ’elitære’ holdning er rodfæstet og ikke let at ændre.

Men Biden kan faktisk vinde i Pennsylvania uden at konvertere Trumps arbejdervælgere til sin sag. Ligesom i andre svingstater har Trump mistet opbakning fra vælgere i forstæderne, for Pennsylvanias vedkommende i de to demokratiske storbyer Philadelphia og Pittsburgh.

Biden-kampagnen satser endvidere på, at flere afroamerikanske vælgere i Philadelphia og Pittsburgh vil gå ud og stemme end i 2016.

Det udelukker ikke, at det kan ende med tæt løb i Pennsylvania. I månedsvis har demokrater og republikanere forberedt sig på dette scenario; Trump-kampagnen har indtil videre ikke haft held til at få domstolene til at stoppe optællingen af brevstemmer på selve valgnatten. Tidsfristen er blevet sat til fredag.

I modsætning til andre delstater tillader valgloven i Pennsylvania kun åbning og tælling af brevstemmer på selve valgdagen – en opgave, der umuligt kan løses i betragtning af de mange millioner, der er blevet sendt ind.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Brøgger

Tak for en glimrende og meget informativ artikel Martin Burchardt

Man tænker sit når samtlige medier nedsabler Trump tv2 DR o.s.v, det er nærliggende, at tænke på Trumps relative protektionisme som til grund for det.
Jeg smiler hvis Trump vinder.