Analyse
Læsetid: 4 min.

Polens katolske patriarkat er presset, men PiS står stadig

Med sin borgerkrigsretorik i kampen om det ekstreme abortforbud har Polens PiS-regering splittet landet yderligere. Protesterne handler om langt mere end kvinderettigheder – de handler om regeringens og kirkens fremtidige magt
Protesterne i Polen begyndte 22. oktober, da den polske forfatningsdomstol dømte, at abort er forfatningsstridigt selv ved svære skader på fostret.

Protesterne i Polen begyndte 22. oktober, da den polske forfatningsdomstol dømte, at abort er forfatningsstridigt selv ved svære skader på fostret.

Filip Radwanski / Ritzau Scanpix

Udland
2. november 2020

Et lille kompromisforslag. Sådan prøvede Polens PiS-støttede præsident Andrzej Duda fredag at dæmpe de stærke polske protester mod de ekstreme stramninger i den polske abortlovgivning. Men lige lidt hjalp det: Op mod 100.000 polakker gik fredag aften på gaden i Warszawa for at støtte kvindebevægelsen »Strajk Kobiet« – selv om det ifølge coronareglerne i princippet er forbudt, og regeringen truer med drakoniske fængselsstraffe til arrangørerne.

Som i den foregående uge var deres protestsymbol, det røde lyn, at se overalt i gadebilledet sammen med slogans som »Tag jer af Kristi legeme, hold fingrene fra kvindernes«, »Fuck PiS« eller »Duck Off« – et ordspil på PiS-formand og vicepremierminister Jaroslaw Kaczynskis øgenavn ’Anden’ (kaczka på polsk).

Protesterne går langt ud over de hundredtusinder især unge men også ældre, som den seneste uge har marcheret i storbyer som Warszawa, Wroclaw og Krakow. Selv i mindre provinsbyer i PiS-højborge har der været demonstrationer ved rådhuse, partilokaler og ikke mindst ved og i de katolske kirker, som PiS-regeringen i historisk høj grad læner sig op ad, og som i årevis har lobbyet for et totalt abortforbud.

Én kvinde

Protesterne begyndte 22. oktober, da den polske forfatningsdomstol dømte, at abort er forfatningsstridigt selv ved svære skader på fostret.

En abort kunne før dommen gennemføres lovligt, hvis årsagen til graviditeten var voldtægt, hvis morens liv var i fare, eller hvis barnet ville blive født med stærke misdannelser eller alvorlig sygdom. Den sidste grund ophævede forfatningsdomstolen, så selv fostre, der formentlig ikke vil overleve, skal fødes, så de kan blive døbt og begravet.

Ifølge det polske sundhedsministerium blev der i 2019 gennemført 1.100 legale aborter i Polen, heraf 1.074 af disse på basis af det retsgrundlag, som nu er fjernet. Antallet af aborter anslås alligevel til at ligge mellem 80.000 og 200.000 om året. De, som har råd, tager typisk til Tjekkiet eller især Tyskland for at få udført aborten. De, som ikke har råd, må enten ufrivilligt få et barn eller opsøge en af de mange polske kvaksalvere, der »udfører illegale aborter på billige og derfor farlige måder«, som Marta Lempart, en af protestlederne, har formuleret det.

At dommen blev udtalt af en kvinde, forfatningsdomstolens præsident Julia Przylebska, virker i demonstranternes øjne bizart. Som tæt fortrolig af Kaczynski er hun kun én ud af to kvinder blandt forfatningsdomstolens 15 dommere, og der er stadig protester over, at udpegelsen af hende ikke foregik forfatningskonformt, men blev politisk dikteret af PiS-regeringen, hvor der i øvrigt er én kvindelig minister ud af 16.

PiS på hælene

Forfatningsdomstolen udførte altså det beskidte arbejde for PiS med en politisk dom, som ellers blev trukket tilbage efter massive protester i 2016. At stramningen falder netop nu, ses af den polske opposition som et forsøg fra PiS’ side på at lukke den politiske højreflanke. Men det ses også som en måde at aflede opmærksomheden fra det underfinansierede og pressede sundhedssystem i pandemien.

I så fald har Kaczynskis ellers træfsikre magtinstinkt svigtet. For ud over den kvindeforagtende abortlovgivning er der polsk bestyrtelse over, hvor autoritært Kaczynski gennemtvinger så grundlæggende spørgsmål uden samfundsmæssig eller parlamentarisk debat. Kun 12 procent af polakkerne bifalder forfatningsdomstolens afgørelse, mens 74 procent er imod den. Op til fredagens historisk store protester i Warszawa var det 54 procent af polakkerne, der trods corona støtter protesterne, 43 procent er imod.

Alligevel hælder Kaczynski benzin på bålet i den ekstreme splittelse mellem konservative og liberale i det polske samfund. Demonstranternes slogans er hårde og ofte vulgære, men Kaczynski giver igen med borgerkrigslignende metaforer i sin opdeling af polakkerne: De polakker, der vil »ødelægge Polen og afslutte den polske nations historie«. Og de polakker, der er villige til at forsvare landet og dets kirker »for enhver pris«. Hans begreb om »venstreorienterede fascister« har Polens PiS-styrede offentlige fjernsynskanal TVP i øvrigt troligt kopieret. Grupper af højrenationalister og hooligans har da også taget Kaczynskis budskab til sig og dannet borgerværnsgrupper – indtil videre dog uden alvorlige sammenstød.

Polske hjælpegrupper for ufrivilligt gravide som Aborcyjny Dream Team frygter, at protesternes fokus på retten til abort vil flyde helt ud i bredere protester over PiS-regeringen og pandemihåndteringen. Men især unge polakker af begge køn har i vid udstrækning fået nok af en politik styret af ældre, konservative herrer – og af den katolske kirke og politisk kristendom. Demonstrationerne er således endnu et knæk for den polske kirkes image, der de seneste år har oplevet flere skandaler med præster og biskopper, der har taget for sig af kirkeskatterne og ikke gjort op med misbrug af børn i egne rækker.

Også PiS er på hælene. En meningsmåling fra Kantar viste i onsdags, at opbakningen til partiet er droppet til 26 procent fra 43 procent ved valget i 2019. Polens katolske patriarkat er med andre ord presset, mens landets splittelse skriger til himlen. Det katolske patriarkat er til tælling, men med tre år til næste regulære valg står PiS stadig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Det er sjovt med "PIS".

Tisemand.

Troels Brøgger

Superironisk at de netop hedder PiS :)

Troels Brøgger

Ellers er der ikke så meget der er sjovt. Det er også frygtelig sørgeligt at EU, hvis tilhængere altid påstår at Eu er et demokratiets projekt, ikke kan finde ud af at lave nogle sanktioner mod Polen som jo hlet uden diskussion gør vold demokratriske grundværdier.

Pietro Cini, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar