Baggrund
Læsetid: 8 min.

Protesterne i Hongkongs gader er borte, men det er demokratibevægelsen ikke

Med en markant afskedssalut forlod Lam Cheuk-ting og 14 andre parlamentarikere i Hongkong i sidste uge deres poster i protest over regeringschefen Carrie Lam. Selv om byen befinder sig i en mørk og dyster æra, fortæller Lam Cheuk-ting og andre fra demokratibevægelsen, at de ser et håb i, at Hongkong er blevet politisk vækket
»Carrie Lam korrumperer Hongkong og sårer dens indbyggere. Hun vil stinke i 10.000 år,« står der på banneret, som parlamentarikeren Lam Cheuk-ting i sidste uge rullede ud fra en balkon i Hongkongs parlament. Med den afskedssalut forlod han og 14 kolleger deres poster i protest over regeringschefen Carrie Lam.

»Carrie Lam korrumperer Hongkong og sårer dens indbyggere. Hun vil stinke i 10.000 år,« står der på banneret, som parlamentarikeren Lam Cheuk-ting i sidste uge rullede ud fra en balkon i Hongkongs parlament. Med den afskedssalut forlod han og 14 kolleger deres poster i protest over regeringschefen Carrie Lam.

Tyrone Siu

Udland
17. november 2020

»Carrie Lam korrumperer Hongkong og sårer dens indbyggere. Hun vil stinke i 10.000 år.«

Journalister og fotografer stimlede sammen, da Lam Cheuk-ting i sidste uge rullede sit fem meter lange banner ud fra en balkon i Hongkongs parlament, Legislative Council.

Det var hans sidste dag som folkevalgt. Kort forinden havde han og yderligere 14 prodemokratiske parlamentarikere annonceret deres beslutning om at udvandre i protest og efterlade den lovgivende forsamling uden en opposition. Ordlyden på banneret var en sidste salut til byens regeringschef. Spørger man Lam Cheuk-ting, er Carrie Lam symbolet på alt, hvad der er forkert ved byens politiske system.

»Carrie Lam er en skændsel, hun har solgt ud af Hongkongs værdier, og det vil aldrig blive glemt. Vi var nødt til at tage de stærkeste midler i brug. Det er banneret et udtryk for, og det var også derfor, at vi valgte at trække os i samlet flok,« fortæller den 43-årige politiker.

For Lam Cheuk-ting var sidste uges forløb et nedslående lavpunkt for den parlamentariske modstand over for det kinesiske styres stigende indflydelse i Hongkong. Men overrasket er han ikke.

»Vi har aldrig undervurderet, hvad vi er oppe imod,« siger han.

Den demonstrative udvandring skete som modsvar på en beslutning af den kinesiske folkekongres om at tvangsfjerne fire prodemokratiske parlamentarikere fra deres poster. En handling, der er uden præcedens, forklarer Ma Ngok, lektor ved Chinese University of Hong Kong og ekspert i demokratisering og Hongkongs politiske system.

»Folkekongressen traf en beslutning, og det næste minut var de her folkevalgte ikke længere folkevalgte. Så nu kan Beijing selv opfinde reglerne. Det er et fundamentalt brud med praksis og gør grin med hele den politiske og lovgivende proces,« siger han.

Ifølge den britiske regering er der tale om et klart brud på den internationalt bindende aftale, som Storbritannien og Kina indgik forud for overdragelsen af Hongkong i 1997. Den Fælles Sino-Britiske Deklaration foreskriver, at Hongkong skal have »høj grad af autonomi« i folkerepublikken med undtagelse af anliggender relateret til national sikkerhed og udenrigsspørgsmål.

Indførelsen af princippet om ’et land, to systemer’ betød, at Hongkongs system skulle fortsætte uden indblanding i 50 år frem til 2047. Siden blev det vedtaget i byens miniforfatning kaldet The Basic Law, at det er et ultimativt mål, at Hongkongs regeringschef og medlemmerne af parlamentet skal vælges ved frie valg.

»Folk er stadig dybt utilfredse med regeringen og med den måde, som princippet om et land, to systemer bliver forvaltet, men der er stort set ingen legal måde tilbage at give udtryk for de holdninger og den utilfredshed. Og det lader ikke til, at lokalregeringen forsøger at opnå befolkningens støtte ved at føre en anden politik, men at man i stedet går efter at slå ned på enhver form for dissens,« vurderer Ma Ngok.

Total kinesisk kontrol

Den politiske ledelse i Beijing har tidligere afvist at lade Hongkongs borgere vælge deres egen regeringschef. Hidtil har parlamentet været den mest prominente politiske kampplads i byen.

»Vi befinder os nu i en by, der er under fuld kontrol af Kinas kommunistparti,« siger 36-årige Lo Kin-hei, der er lokalpolitiker i et af Hongkongs mange distriktsråd.

Hvor stor demokratibevægelsens folkelige opbakning er, blev understreget sidste november, da sammenslutningen af prodemokratiske partier sikrede en overvældende sejr ved distriktsvalget. Det var aldrig sket før.

Og selv om distriktsrådene har begrænset politisk indflydelse, var det et vidnesbyrd om, at kommunistpartiet ikke længere kan føle sig sikker på udfaldet af valghandlinger i Hongkong.

Det kinesiske modtræk blev at slå endnu hårdere ned på demokratibevægelsen. Coronarestriktioner og en ny, streng sikkerhedslov har siden lagt en dæmper på den omfattende protestbevægelse, der sidste år fyldte gaderne. Imens er anholdelserne fortsat. Kommunistpartiet har opgivet at redde sit internationale omdømme og sætter nu alt ind på at forblive i kontrol, lyder det fra Lo Kin-hei.

»Vi har været meget klare i vores holdninger, og det vil vi fortsætte med, så undertrykkelsen vil også fortsætte. De vil tvinge Hongkongs borgere til tavshed, så længe de kan. Sådan gjorde de i Kina efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og de efterfølgende 30 år. De prøver at gøre det samme her. Det er en strategi baseret på frygt,« siger han.

Lo Kin-hei mener, at Hongkong nu kan sammenlignes med flere af de østeuropæiske lande under Sovjet eller med asiatiske nationer som Sydkorea og Taiwan, der blev regeret af dybt nationalistiske og undertrykkende regimer, før de blev reformeret og demokratiske.

»I de lande kæmpede befolkningerne også med at blive hørt og nægtede at give op. Efter årtiers kamp vandt de. Så på den ene side befinder vi os i Hongkong i en dyster og mørk æra, der kan vare årtier, men samtidig er der stadig lys forude, selv om vejen bliver lang,« siger Lo Kin-hei.

Han hæfter sig desuden ved, at Hongkongs fremtid befinder sig i hænderne på en generation, der er blevet politisk bevidstgjort:

»Jeg kan ikke forestille mig, at den unge generation af hongkongere vil glemme, hvad der er sket i løbet af det sidste halvandet år. Selv de, der før var moderate eller ikke så politisk bevidste, blev ansporet til at gå på gaden af politiets og regimets brutalitet. Hongkong er blevet politisk vækket.«

Mistet momentum

Alligevel er der blandt de unge såkaldte frontlinjedemonstranter også en følelse af, at bevægelsens momentum er gået tabt.

»Jeg er ikke længere så optimistisk,« siger 22-årige Deck – et navn, han selv har valgt for ikke at afsløre sin sande identitet.

Han stod i forreste række, da godt 1.000 aktivister sidste år forskansede sig på Det Polytekniske Universitet og forsvarede sig med molotovcocktails og mursten i nogle af de voldsomste kampe mellem demonstranter og politi. De fleste lod sig arrestere eller blev det ved magt, da de forsøgte at undslippe. Kun et sted mellem 100 og 200 lykkedes med at finde en vej ud. Deck var en af dem. I dag beskriver han, hvordan mange i hans omgangskreds overvejer at forlade Hongkong.

»Hongkong har ændret sig. Det er ikke et frit sted længere, og vi værdsætter frihed. Min egen familie har også en plan om at forlade Hongkong. For et år siden var det ikke noget, jeg overvejede, men efter at have set mange af mine venner blive anholdt og presset fra Beijing vokse er jeg heller ikke sikker på, at det er det rigtige sted for mig, selv om jeg elsker Hongkong,« siger han.

– Fortryder du de mange protester, nu hvor du ved, at det fik kommunistpartiet til at foretage endnu strengere indgreb?

»Personligt fortryder jeg intet. Sikkerhedsloven var kommet alligevel, partiet manglede bare en undskyldning. Jeg vil tværtimod sige, at vi skulle have gjort mere. Vi skulle have skubbet mere på. Hvis vi havde svaret hurtigt og i større antal sidste efterår, hvor vi havde presset dem op i et hjørne, havde de enten givet efter eller var gået til angreb på os på en måde, der havde medført en international modreaktion. Vi brugte for megen tid på snak og på at diskutere ideologi.«

– Hvad skulle I have gjort i stedet?

»Antallet af demonstranter til de store protester var enorme – vi taler over én million mennesker. Men ikke så mange var villige til at ofre sig selv. Vi var som regel nogle hundrede, der stod i fronten over for politiet, når tåregassen kom. Havde vi været flere, der var villige til at handle mere kraftigt, kunne det måske have ændret bevægelsen.«

– Men det skete ikke, så har I fejlet?

»Vi har lært meget. Vi har fået værdifuld erfaring. Uden at opbygge den erfaring er det ikke muligt at nå målet næste gang. Jeg ser på ingen måde den her bevægelse som en fejltagelse. Den har været en stor succes. Den har bragt folk sammen imod det kinesiske styre, som ellers ikke ville have taget del. Lige nu finder folk ud af, hvordan de kan gøre modstand under de nye forhold. Vi skal holde hovedet koldt og være tålmodige og vente på en ny bølge. Jeg tager det roligt nu, og når det sker, så sker det.«

Heller ikke Lam Cheuk-ting fortryder. Han har trukket sig fra sin plads i parlamentet, men har ikke flyttet sig i forhold til sit politiske projekt.

I september 2021 skal der efter planen afholdes valg til parlamentet. Ingen i den prodemokratiske lejr tror for alvor på, at der vil blive tale om et frit og fair valg. For det første fordi valget allerede er blevet udskudt et helt år med begrundelse i coronapandemien. Det skete på et tidspunkt, hvor oppositionen for første gang nogensinde havde reelle chancer for at overtage flertallet i det 70-pladser store parlament.

»Beijing har gjort det klart, at vi ikke må vinde,« siger Lam Cheuk-ting.

Det forventes eksempelvis, at det ved næste valg vil blive tilladt for hongkongere bosat på fastlandet at stemme. Det har hidtil været utænkeligt. Og så er der diskvalifikationerne og anholdelserne.

Lam Cheuk-ting er selv sigtet under den strenge paragraf for optøjer, der stammer fra den britiske kolonitid, og som kan give en fængselsstraf på op til ti år. Han blev anholdt for et par måneder siden anklaget for at have deltaget i uroligheder sidste år ved metrostationen Yuen Long. Her blev demonstranter og forbipasserende brutalt overfaldet af flere end 100 hvidklædte Kina-tro gangstere, triademedlemmer, der slog løs på dem med kæppe. 45 personer kom til skade. Lam Cheuk-ting var blandt ofrene.

»Den anklage er skammelig og noget af det mest uværdige i Hongkongs domstoles historie. Jeg forsøgte at hjælpe civile borgere mod overgreb,« siger han.

Mange andre politikere – både fra den yngre og ældre generation – har anklager hængende over hovedet. Det vil sandsynligvis blive brugt imod dem, vurderer Lam Cheuk-ting.

»Jeg vil aldrig give op. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for Hongkong og for demokratiske kerneværdier. Uanset hvor lang tid det måtte tage. Lige nu er der muligvis stille i Hongkongs gader, men der vil komme en tid igen, hvor vi vil vise vores vrede og lade hele verden se, hvor rasende vi er. Men vi skal være påpasselige, og vi skal spare på vores kræfter,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hong Kongs demokratibevægelser enten vil ikke forstå eller kan ikke forstå den igennem mange hundedeårig kinesiske succes med at skabe fred i riget. Og det er ved at samle riget og gøre det til èt. Derfor de mest kendte nyelige eksempler med den kinesiske håndtering i Tibet, i Xinjiang provinsen med mindretallet Uighurserne, og nu også i Hong Kong. Der er ingen mulighed for at kunne opnå særstatus eller lignende. Hong Kong er kinesisk og vil blive assimileret i Kina, hvad enten det er med gulerod eller stok.

Det samme gælder Taiwan, hvis ikke vesten vil støtte øen militært. Kina er i den forbindelse ligeglad med om så øen skal pulveriseres i forbindelse med en invasion. Den kan genopbygges bagefter. Det eneste der kan holde Kina fra at invadere Taiwan, er USAs modreaktion. Lad os støtte op bag det demokratiske Taiwan, også gerne militært, uanset hvad handelsbalancen vil sige bagefter.

Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, Michael Hullevad, Rolf Andersen, Bo Bjerregaard Rasmussen, Jan Rosberg og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

På et eller andet tidspunkt vil der komme en eller anden form for demokrati i Kina, hvor borgerne for medbestemmelse over en lang række hverdags ting. Måske mere.

Men ikke nu. Det er for tidlig i udviklingsplanen af Kina. Og der vil nok altid være en overordnet styring som det ses nu, hvor markedsudfoldelsen har en vis frihed. Men altså under statens styring.

Hvis vi vil hjælpe kineserne skal vi stoppe med at købe deres varer.

Troels Brøgger, Peter Beck-Lauritzen, Bent Nørgaard, P.G. Olsen, Gitte Loeyche, Birte Pedersen, Michael Hullevad og Jan Rosberg anbefalede denne kommentar

@ Ulla Nygaard: Jeg er helt enig! Vi danskere står i et existentielt valg af fremtid: Enten konfronterer ”de anderledes andre”. Eller vi finder former for samexistens i gensidig respekt for vores forskelligheder – vel vidende at vi ikke deler alle værdier. Og, at det er lovligt at ikke være som danskere synes man skal være. Vi behøver ikke gå så langt som til Kina. BBC i dag: Polen og Ungarn blokerer EU budgettet, de har politisk tilsatte dommere – som i USA og Kina. Det vil vi ikke ha, at de har. Og de to lande vil ikke at ”danskere” skal bestemme i deres land. Nu har vi valget: smide dem ud af EU – eller acceptere deres frihed til at etablere det samfund de kan – og finde et samarbejde? Valget er vores! Problemet, om det nu er et problem, etniske danske ”gø’r mere end de bider”. Så valget bliver sikkert fortsat skrige -og så tar’ vi en påtår med en lille kage til, og hygger os i bevidstheden om vores egen fortræffelighed.
Ps: Jeg har læst at Lego vil etablere en fornøjelses park Kina. Boykot Lego?
Hvis vi kun vil omgås dem der er så rigtige som vi er – bliver vores verden meget, meget lille. Pps: Syd Korea, Kina, Japan, Australien, New Zeeland + ASEAN landene underskrev i weekenden verdens største frihandels aftale.

Michael Hullevad

Løbet er kørt for HK.! Kinas økonomi er de sidste 24 år blevet så meget stærkere at de ikke behøver at kunne sælge gennem et "eksternt" system. Xi er blevet formand for et råd bestående af i alt 3 medlemmer, altså en Mao 2. Det lover ikke godt for Taiwan som er næste mål.

Kina kommer kun til at overtage Taiwan med magt som tingene har udvilket sig i Hong Kong.
Mon ikke atomvåben i sidste ende sætter en stopper for de tanker. Taiwan har været tæt på dem før, men blev i sidste øjeblik standset af USA.

Hvis vi mener noget med det vi siger: Danmark bør nu anerkende Taiwan som en selvstændig stat! Så længe vi ikke gør det, har vi implicit accepteret det er en del af Kina. Men som altid: vi danskeres forargelse over verdens tilstand: ”meget skrig – og kun lidt uld, som bonden sagde da han klippede sin gris”.

Peter Beck-Lauritzen

Ja, boykot Kina. De er uvederhæftige, bl.a. den manglende overholdelse af aftalen med UK, om den halvtres-årige overgangspriode for HK.

Troels Brøgger

Det er sket er skammeligt. Og det er endnu mere skammeligt at "vesten" forstået som nationer ikke har sagt og gjort nogetsomhelst. Danmark kunne starte med at sende de søde pandaer hjem...Nå det tør vi heller ikke....

Australien er økonomisk dybt afhængige af Kina. I dag vrimler der med kinesere på de australske universiteter, som ikke kan undvære pengestrømmen fra de kinesiske studerende. Ligesom kineserne er ved at kinatisere Afrika gennem store investeringer og opbygning af flere afrikanske landes manglende infrastruktur. Der bygges veje, jernbaner, skoler, hospitaler, fabrikker og miner. Alt sammen for at bane vejen til adgang til råstoffer og et ny opbygget marked. Kineserne har ligeledes opført deres første militære base uden for deres eget territorier ved Djibouti på Afrikas Horn.

Overalt internationalt, hvor Trump har trukket USA ud for at gøre USA "great-again", træder Kina og en selvsikker Xi Jinping ind og overtager lederskabet.

Det ligner nærmest en frivillig og fredelig verdensorden overdragelse Trump har sat i gang til fordel for Kina. Lidt underlidt når Trump samtidig erklære Kina handelskrig. Men det viser vel bare, hvor uforstålig og usammenhængende forvrøvlet politik Trump forsøger at fører.