I sommer satte Joe Bidens folk sig ind i et lokale med Bernie Sanders’ folk, og da de kom ud igen, præsenterede de det mest progressive program, nogen amerikansk præsidentkandidat er gået til valg på i årtier. De kaldte det The Biden-Sanders Unity Taskforce – et ambitiøst og offensivt svar på USA’s kriser, hvilket hele Det Demokratiske Parti kunne samles omkring.
Kunne Joe Biden gøre det til virkelighed, erklærede Bernie Sanders, ville Biden blive »den mest progressive amerikanske præsident siden Franklin D. Roosevelt«.
Sådan kommer det sandsynligvis ikke til at gå. Vi ved ikke før efter et omvalg i delstaten Georgia til januar, hvordan de sidste to pladser i Senatet skal fordeles, men lige nu ser det ud til, at republikanerne lige netop bevarer deres flertal.
Så snart glæden over at være sluppet af med Trump har lagt sig, risikerer det venstreorienterede Amerika altså at se frem til i hvert fald to frustrerende år.
Som republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, formulerede det i weekenden:
»Det er flertallet (i Senatet, red.), som sætter dagsordenen for, hvad man kan få igennem, og hvad man ikke kan få igennem.«
Det er både rigtigt og forkert. Med et flertal imod sig må Biden se bort fra de største blomster i den demokratiske buket. Der bliver ingen ambitiøs klimaplan, ingen massiv tilførsel af varme hænder til den amerikanske velfærdsstat, ingen udvidelse af borgernes stemmerettigheder og ingen skattelettelser i toppen.
Kongressen sidder med nøglen til statskassen. Power of the purse, som de kalder det i Amerika. Skal der investeres offentlige penge eller udskrives nye skatter, kommer Biden ikke uden om de lovgivende forsamlinger.
I en sådan situation er der åbenlyst mange ting, Biden ikke kan gøre. Men Biden står ikke uden muligheder. Vi giver et kort overblik over, hvad den nye præsident kan gøre. Selv uden opbakning i Senatet.
Regere per dekret
En af konsekvenserne ved de seneste to årtiers tiltagende skyttegravskrig i amerikansk politik er, at mere magt har koncentreret sig omkring præsidentembedet. Med Kongressen i permanent hårdknude har præsidenten og regeringen været tvunget til at afsøge andre måder at regere uden om de lovgivende forsamlinger.
Særligt i sin anden periode valgte Barack Obama derfor at føre politik per præsidentielt dekret. En tendens, som kun er eskaleret under Donald Trump. Indtil videre har han skrevet under på 193 dekreter, og dem vil Biden kunne ophæve uden videre.
Det gælder indrejseforbuddet for muslimer, afviklingen af det såkaldte Dreamer-program, som giver papirløse migrantbørn mulighed for statsborgerskab og en række andre kontroversielle Trump-tiltag.
Man kan indvende, at det er en vej præget af demokratisk underskud, tvivlsom legitimitet og kort varighed, for ligesom Biden kan fjerne alle Trumps dekreter, vil en kommende republikansk præsident kunne omgøre Bidens politik med et fingerknips. Men det er trods alt en vej.
Små skridts klimapolitik
På selvsamme dag, som Joe Biden tiltræder, vil han igen tilslutte USA Parisaftalen.
Alt tyder desuden på, at Biden relativt hurtigt vil fjerne de af Trumps præsidentielle dekreter, som har udhulet og afviklet miljø- og klimareguleringen. Over de seneste fire år har Trump slækket på krav til bilfabrikanter om at reducere udledningen fra nye biler, krav om at begrænse udslippet af metangas og kravet om at foretage miljøkonsekvensberegninger af nye offentlige byggerier i USA.
Og mens Trump konsekvent udpegede klimaskeptikere til topposter til Environmental Protection Agency, der fungerer som en slags amerikansk miljøministerium, vil Biden igen kunne indsætte anerkendte fagfolk.
Ud over at skrue amerikansk klimapolitik tilbage til 2016 har Biden mulighed for at gå længere ned ad den vej, som Obama bevægede sig ud ad i sin anden periode: Han kan forsøge at udvide rammerne for allerede eksisterende miljølovgivning som Clean Air Act og Clean Water Act. Tolke dem mere aggressivt og på den måde føre en mere offensiv klimapolitik uden at skulle have ny lovgivning gennem Kongressen.
USA ind i verden igen
Udenrigspolitikken er det område, hvor en amerikansk præsident har mest manøvrerum.
Hvor Trumps linje har været kendetegnet ved at trække USA ud af internationale samarbejder – ud af Parisaftalen, ud af WHO og ud af handelsaftalerne – vil Joe Biden formentlig genoptage USA’s internationale engagement. Han har lovet at vende tilbage til WHO øjeblikkeligt og »genopbygge« forholdet til USA’s allierede.
Og ligesom Trump har lagt en ny linje over for Kina, Nordkorea, NATO og Israel, vil Joe Biden have mulighed for at lægge sine egne markante aftryk på amerikansk udenrigspolitik – uanset opbakningen i Senatet.
Han vil dog ikke kunne indgå nye handelsaftaler med Europa eller i Stillehavsregionen, som dem der var på blokken, da Trump tiltrådte. Det er uklart, om Biden og demokraterne ville forsøge, hvis de kunne, men det står klart, at den slags skal forbi kassemestrene i Kongressen.
AJOUR
Joe Biden vil nedsætte særlig coronaarbejdsgruppe
Den kommende amerikanske præsident Joe Biden har øget indsats mod COVID-19 som sin mest umiddelbare prioritet og har nedsat en særlig arbejdsgruppe, som skal tage sig af problemet.
Under valgkampen var Biden kritisk over for Trumps håndtering af pandemien, som i USA har kostet omkring 238.000 dødsfald, mens antallet af registrerede smittetilfælde har rundet ti millioner.
Coronaudbruddet breder sig med alarmerende hast i USA, og det forventes, at krisen vil være mere alvorlig, når Biden overtager det ovale kontor den 20. januar 2021.
Den særlige arbejdsgruppe får til opgave at udvikle planer for, hvordan smitten kan inddæmmes, og præsentationen af gruppen er indledningen på en travl uge, hvor Biden og hans kommende vicepræsident, Kamala Harris, gør sig klar til magtskiftet på forskellige fronter.
Gruppen får tre ledere: Vivek Murthy, tidligere topchef i sundhedssektoren, David Kessler, som er tidligere leder af USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, samt Marcella Nunez-Smith fra Yale Universitet.
Flere dage i træk satte USA i den forløbne uge dagsrekord i antallet af coronatilfælde. Torsdag registrerede landet 123.085 nye smittede. Dødstallet svarer nu til omkring 72,2 døde per 100.000 indbyggere. I Danmark er tallet 12,7.
Smittestigningen har fået flere byer og delstater til at indføre nye restriktioner som udgangs- og forsamlingsforbud for at begrænse spredningen af coronavirus.
Anders Degn
Den økonomiske politik
Det bliver ikke på Mitch McConnells vagt, at demokraterne får alvor får taget livtag med den dramatiske amerikanske ulighed. Føderal mindsteløn, store jobprogrammer og omfattende skattereformer, som flytter mere vægt over på de bredeste skuldre, er udelukket.
Men der er muligheder, understreger Pramila Jayapal, som sidder i Repræsentanternes Hus for demokraterne, til New York Times:
»På dag ét kan Joe Biden annullere studiegæld, sænke medicinpriserne og styrke arbejdstagerrettigheder med dekreter og administrative procedurer.«
Det venstreorienterede magasin The American Prospect har ligefrem sammensat en udtømmende liste over de 277 elementer fra det demokratiske valgprogram, som vil kunne gennemføres uden om Kongressen. En masse mindre tiltag, som tilsammen vil kunne gøre en reel forskel, hedder det i magasinet.
Hvad er republikanerne med på?
Joe Biden vil samle landet. Hele sårene og bygge bro mellem et splittet Amerika. Det har været det altoverskyggende budskab i den nyvalgte præsidents første taler. Når nu han fremstiller sig selv som den store forsoner, må man forvente, at han også vil forsøge at samarbejde med republikanerne og ikke alene regere på baggrund af dekreter og administrative manøvrer.
En ting, de måske vil kunne enes om, er en økonomisk hjælpepakke. Trump og Kongressen måtte opgive at blive enige inden valget, men de kan måske nå det inden årets udgang. Coronavirussen er dog ikke på vej væk, og der vil sandsynligvis blive brug for flere stimulipakker senere.
Måske vil det være for upopulær en position at stille sig i vejen for en økonomisk håndsrækning til nødlidende amerikanere, og i så fald kan man forestille sig, at republikanere vil samarbejde. Ikke mindst set i lyset af, at 22 republikanske senatorer er på genvalg i 2022 – og blot 12 demokratiske.
Infrastruktur er et andet område, hvor de to partier måske vil kunne blive enige. Det er usikkert, men ikke utænkeligt. At genopbygge USA’s »krakelerende« infrastruktur var trods alt en af de bærende søjler i begge Donald Trumps valgkampe. I så fald bliver det næppe en reform, som betoner klimaet, sådan som demokraterne har foreslået.
Præsidentvalg 2020 – kampen om USA
Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.
Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.
Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.
Seneste artikler
Republikanerne skal vælge mellem Donald Trump og USA’s forfatning
6. januar 2021Indtil for nylig holdt Trump de republikanske lovgivere i en skruestik. Det er ikke længere tilfældet. Jo mere ekstreme hans grundløse påstande om valgfusk bliver, desto flere republikanere undsiger den afgående præsidenten. Resultatet er et dybt splittet parti»Fra nu af må alle kysse ringen«: Trump tabte valget, men fuldendte den ’fjendtlige overtagelse’ af partiet
28. november 2020I 2016 talte ledende republikanere åbent om Donald Trump som en plage, der skulle bekæmpes med alle midler. I dag står han som partiets uanfægtede leder, som ingen vover at sige imod. Hvordan gik det til?Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne
18. november 2020For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem
Skal vi nu ikke lige se, hvordan det går i Georgia? Muligheden for at hjælpe præsidenten til at gennemføre progressiv lovgivning vil helt sikkert animere mange vælgere.