Feature
Læsetid: 6 min.

Så fik Mellemøsten også sit #MeToo-øjeblik

Tre år efter den globale #MeToo-bevægelses gennembrud står kvinder i Mellemøsten trods massive personlige omkostninger i disse dage frem med historier om krænkelser, seksuelle overfald og voldtægter. Selv regionens mest brutale regimer føler sig nu tvunget til at reagere på bølgen
#MeeToo er nu nået til Iran, hvor den 80-årige iranske kunstner Aydin Aghdashloo er anklaget for at have krænket mindst 12 kvinder fra kunst- og universitetsverdenen.

#MeeToo er nu nået til Iran, hvor den 80-årige iranske kunstner Aydin Aghdashloo er anklaget for at have krænket mindst 12 kvinder fra kunst- og universitetsverdenen.

Maryam Majd/Ritzau Scanpix

Udland
20. november 2020

De færreste havde nok ventet, at den globale #MeToo-bevægelse ville kunne skabe forandringer i et Mellemøsten, der stadig er præget af massiv undertrykkelse af kvinder.

I 2017 udtalte direktøren for Institut for Kvindestudier i den Arabiske Verden ved Det Lebanesisk-Amerikanske Universitet i Beirut, Lina Abirafeh, til CNN, at #Metoo bevægelsen ikke var i stand til at ændre noget, ligesom det er sket i Vesten.

Mange har været stille af frygt for den konservative kultur i en region, hvor højttalende kvinder ikke bare risikerer at blive udstødt fra fællesskabet, men i den grad også at blive slået ihjel af deres egen familie.

Men i de seneste uger er der sket noget.

I Egypten begyndte det ligesom mange andre steder med en simpel Facebook-opdatering. En kvindelig studerende fra det prestigefyldte American University of Cairo advarede mod en ung manipulerende mand, der med sin aggressive adfærd terroriserede nogle af kvinderne på campus.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rystende læsning

Men endnu mere rystende er det at iagttage den nærmeste totale ligegyldighed over for Waleed Safis veldokumenterede artikel.
En artikel, der må rejse spørgsmålet, om Mellemøstens kvinder i danske øjne er ikke-eksisterende.
Og lige et spørgsmål til:
Hvor bliver de mange danske kampivrige ytringsfriheds-fundamentalister af i denne sag?

Nærmest totale ligegyldighed