Sag mod afghansk far ses som forsøg på at afskrække flygtninge og tre andre historier fra verden

I en usædvanlig sag, der ses som et forsøg på at kriminalisere flygtninge og afskrække dem fra at tage den farefulde færd til Europa, er en afghansk far blevet sigtet af de græske myndigheder i forbindelse med sin seksårige søns druknedød.

Sammen med et par dusin andre flygtninge og migranter var den 25-årige far og hans søn om natten den 8. november om bord på en flygtningebåd i et forsøg på at krydse Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til den græske ø Samos. Båden kæntrede dog kort efter midnat, og mens faren klarede sig i land, så blev sønnen næste morgen fundet død i et svært fremkommeligt kystområde.

Faren er nu sigtet for at have bragt sin søns liv i fare og risikerer op til ti års fængsel. Sagen er angiveligt den første af sin slags i Grækenland.

Da et nu ikonisk foto i 2015 blev taget af et andet druknet flygtningebarn, treårige syriske Aylan Kurdi, skabte det stort internationalt fokus på den massive flygtningekrise og de lidelser, som krigen i Syrien skabte. Vestlige ledere udtrykte, at fotoet skulle være med til at minde alle om det ansvar, de har for at beskytte flygtninge.

Men den seksårige afghanske drengs død og sagen mod hans far ses nu som en optrapning af en stadig mere dominerende tendens, hvor Europa de seneste år i stadig højere grad har fokuseret på at finde måder at forhindre eller afskrække flygtninge og migranter fra at nå Europas kyster.

Den afghanske fars advokat, Dimitris Choulis, siger, at sigtelsen er en del af et græsk forsøg på at skrue op for afskrækkelseseffekten, så færre flygtninge og migranter vil forsøge at tage turen til Europa.

»Vi skaber endnu en forhindring for folk, der vil hertil, når asylansøgere nu ved, at hvis de går om bord i en båd med deres familie, så risikerer de at få en kriminalsag på halsen, fordi de bringer familien i fare,« siger Dimitris Choulis til avisen The Guardian.

Til samme avis siger Vassilis Kerasiotis, advokat og leder af HIAS Greece, som tilbyder gratis juridisk assistance til asylansøgere i Grækenland, at sagen er uden fortilfælde.

»I andre sager med forliste både siden 2015, inklusive dem, der har ført til dødsfald, har vi aldrig set kriminelle sigtelser blive rejst mod asylansøgere, når de kommer frem til det her land,« siger han.

Inden for de seneste år har europæiske regeringer dog i stadig højere grad kriminaliseret nødhjælp til flygtninge med argumentet om, at det i sig selv skulle have en tiltrækningseffekt på flygtninge og migranter. Ngo’er, der driver skibe, som redder nødstedte migranter i Middelhavet, er blevet anklaget for at stå »i ledtog med menneskesmuglere« og for at »trække migranter til Europa« – Italiens regering har tidligere iværksat retssager mod ngo’er, som bringer nødstedte flygtninge og migranter til italienske havne.

Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, har sagt til den tyske avis Die Welt, at ngo’er med deres indsats for at redde flygtninge i havet kan være med til at øge migranters »falske forhåbninger« om en fremtid i Europa. »Så længe redningsindsatsen på Middelhavet ses som en billet til Europa, så vil flere og flere forsøge rejsen,« sagde Kurz.

Den græske regering har også anklaget et »netværk af ngo’er, læger og advokater« for at være »blodsugere«, der med deres indsats »bidrager til illegal migration«.

Men det er en ny taktik, at myndighederne nu åbenbart går direkte efter at kriminalisere asylansøgerne for at risikere turen til Europa.

I et interview med CBC, en canadisk radiostation, siger advokat Dimitris Choulis, at den 25-årige afghanske mand er »meget forvirret«. Han blev lagt i håndjern af politiet, kort efter han var ankommet til Grækenland. Faren var åbenbart flygtet fra Afghanistan allerede som niårig, først til Iran og senere Tyrkiet.

Dimitris Choulis fortæller, at han tøvede med at tage videre til Grækenland og Europa, da han var bange for havet, men efter at være blevet afvist som flygtning i Tyrkiet skulle han vælge mellem at tage tilbage til Afghanistan eller gå om bord i en flygtningebåd med sin søn. Han valgte det sidste.

»Og hans frygt blev til virkelighed, da de ikke begge lykkedes med at komme sikkert i land,« siger Choulis til CBC.

Egypten eskalerer kampen mod menneskerettighedsforkæmpere

Waleed Safi

Siden Abdel Fatah al-Sisi kom til magten ved et militærkup mod Det Muslimske Broderskab i 2013, har menneskerettighedsorganisationer været forfulgt i Egypten.

Amr Abdallah Dalsh

Direktøren for Egyptens førende menneskerettighedsorganisation, Egyptian Initiative for Personal Rights, er sammen med to af sine kolleger blevet anholdt efter et møde med udenlandske diplomater i Egyptens hovedstad, Kairo.

Det sker på et tidspunkt, hvor de egyptiske myndigheder er begyndt at slå hårdere ned på menneskerettighedsgrupper. En egyptisk domstol føjede for nylig menneskerettighedsforkæmperen Mohamed al-Baqer til ’terroristlisten’. Det samme er sket for den fremtrædende blogger og aktivist Alaa Abdelfatah. Og andre oppositionspolitikere har lidt samme skæbne.

Human Rights Watch og Amnesty International har krævet en reaktion på situationen i Egypten.

»Stater og FN-aktører kan ikke fortsætte med at tolerere status quo, hvor civilsamfundet afskæres og kvæles uden konsekvens«, lyder det i en pressemeddelelse fra Amnesty International.

»Man skal gennem ord og gerning kræve meningsfulde forbedringer af menneskerettighedssituationen i Egypten. Det er på tide, at FN’s menneskerettighedsråd straks tager skridt til at etablere en overvågningsmekanisme for Egypten.«

Propfyldte fængsler

Siden den tidligere feltmarskal Abdel Fatah al-Sisi kom til magten ved et militærkup mod Det Muslimske Broderskab i 2013, har menneskerettighedsorganisationer været forfulgt.

Det anslås, at der i øjeblikket er 60.000 politiske fanger i egyptiske fængsler. Menneskerettighedsgrupper, der kæmper for LGBT-rettigheder, overvåger tortur eller dokumenterer overgreb begået af politiet, bliver enten chikaneret, intimideret eller smidt i fængsel og anklaget for terror.

Frankrig, Tyskland og EU har for nylig udtrykt »bekymring« over de egyptiske myndigheders behandling af menneskerettighedsgrupper, men repræsentanter fra den egyptiske regering har indtil videre været trodsige.

»Egyptens kritikere har forbrudt sig imod principperne om national suverænitet og indblanding i interne anliggender,« lød svaret fra de egyptiske myndigheder til kritikken fra EU.

Håber på Joe Biden

Observatører håber, at den kommende Biden-administration i Washington vil sætte en stopper for al-Sisis brutale behandling af menneskerettighedsforkæmpere. Biden har tidligere erklæret, at der ikke er mere carte blance til »Trumps yndlingsdiktator«.

Senatets udenrigspolitiske komité har kaldt arrestationerne i Egypten for »foruroligende«, og Antony Blinken, Bidens udenrigspolitiske rådgiver, har udtalt, at han er bekymret over tilbageholdelserne, da »et møde med udenlandske diplomater ikke er en forbrydelse«.

Det egyptiske udenrigsministerium forbereder sig angiveligt på Joe Bidens ankomst til Det Hvide Hus. Kort tid efter at Biden erklærede sin sejr ved præsidentvalget, hyrede egypterne lobbyvirksomheden Brownstein Hyatt Farber Schreck.

14.000 mennesker blev dræbt af terror i 2019

Mathias Sonne

Kenyanske sikkerhedsstyrker hjælper civile i sikkerhed efter angrebet på DusitD2-hotellet i Nairobi i januar 2019. Generelt er den islamistiske terror i let tilbagegang på verdensplan.

Kabir Dhanji

Det er med blandede følelser, man læser om de seneste års terror i det nye Global Terrorism Index 2020, som i denne uge blev præsenteret ved Institute for Economics and Peace i London.

Rapporten viser den glædelige tendens, at den globale terrorisme er nedadgående, ikke mindst i Mellemøsten og Asien. I 2019 faldt det samlede antal af dødsofre for terror for femte år i træk. Mere præcist er tallet gået tilbage med 60 procent i perioden 2014-2019.

Ikke desto mindre blev der alene i 2019 dræbt 14.000 mennesker af terror.

Den islamistiske terror er i let tilbagegang om end på et forskrækkeligt højt niveau. I Vesten går tendensen ifølge rapporten mod, at enkeltpersoner eller små grupper af IS-sympatisører udfører terrorangreb på egen hånd, som efterårets angreb i Frankrig og Østrig har bekræftet. IS’ magt er fortsat svindende, men alligevel var terrororganisationen i 2019 ansvarlig for næsten tusind drab.

På en global skala er det således kun Taleban, der har flere terrorofre på samvittigheden.

Flere højreradikale angreb

En anden tendens er den eksplosive vækst i højreekstremistisk terror. I Vesten er antallet af dødsofre her steget med 700 procent siden 2014. Dermed er antallet af højreradikale angreb, der i 2019 kostede 89 menneskeliv, højere end på noget andet tidspunkt i de seneste 50 år.

Oven i de tragiske tal kommer de vestlige demokratiers svindende modstandskraft mod terror, fremhæver Global Terrorism Index 2020 – en tendens, som coronakrisen kan øge med sin udfordring af politisk og økonomisk stabilitet.

Selv om den vestlige mediedækning ofte giver et andet billede, foregår langt de fleste terrorangreb i lande med vedvarende væbnede konflikter. I 2019 foregik 96 af de globale terrorangreb således i lande som Syrien og Nigeria. Eller Afghanistan, der har overhalet Irak som det land i verden, som er mest påvirket af terror.

Et andet dystert kapitel i rapporten er situationen syd for Sahara. I lande som Congo, Mali og Etiopien blandes terrortruslen fra ofte IS-relaterede grupper stadig mere med økologiske trusler og stærk befolkningsvækst. Dog fremhæves Nigeria som et lille lyspunkt, da antallet af terrorofre for især Boko Haram er faldet markant siden højdepunktet i 2014.

Og løsningen på miseren?

Den er ikke just entydig. Men rapporten peger på, at rekrutteringen til terrorgrupper skal inddæmmes lokalt, at finansieringen af dem skal stoppes internationalt – og at salg og eksport af våben skal reguleres strengere.

Kinas tobarnspolitik slog fejl. En trebarnspolitik kan være på vej

Lasse Karner

Hidtil har den kinesiske erfaring været, at det er nemmere at begrænse end at øge befolkningstilvæksten.

Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix

Verdens folkerigeste nation har et problem i begge ender af alderspyramiden – der er for få nyfødte og for mange gamle. Og den demografiske trend tager til.

Konsekvensen af årtiers kontroversiel og ofte brutal befolkningspolitik har længe været til stor debat i Kina, hvor udviklingen bekymrer både i akademiske og politiske kredse. Den seneste uge har adskillige kinesiske statsmedier berettet, at den kinesiske ledelse har i sinde at lempe politikken for familieplanlægning i landets kommende femårsplan.

Detaljerne er endnu ikke offentliggjort, men hensigten er ikke til at tage fejl af. Ifølge dagbladet Fazhi Ribao, der hører under Kommunistpartiet, skal tidligere »politikker, der sigter mod at undertrykke befolkningsvækst, erstattes af et system designet til at øge fertiliteten«.

Det sker i et forsøg på at imødegå en udvikling, hvor færre hænder skal forsørge mange flere ældre. Den kinesiske arbejdsstyrke er allerede begyndt at skrumpe. Samtidig stiger antallet af kinesere over 60 år støt. Dem er der i dag 254 millioner af svarende til 18 procent af befolkningen. I 2035 vil der være 400 millioner.

Historisk få nyfødte

Men hidtil har den kinesiske erfaring været, at det er nemmere at begrænse end at øge befolkningstilvæksten.

Tidligere forsøg er slået fejl. Den oprindelige etbarnspolitik, der blev indført i slutningen af 1970’erne for at komme udbredt fattigdom til livs, er allerede fortid. I stedet har Kina nu en tobarnspolitik, hvor hvert par må få to børn.

Ændringen blev indført i 2016 og betød, at omkring 100 millioner kinesiske par fik mulighed for at få barn nummer to. Det gjorde mange, men den langvarige effekt udeblev. Sidste år var antallet af nyfødte i Kina historisk lavt.

Særligt i byerne skyldes den lave fødselsrate først og fremmest, at mange kinesere har svært ved at finde økonomisk råderum til at udvide familien med et ekstra medlem. I nogle dele af landet har lokale myndigheder indført forskellige incitamentsordninger som længere barsel, nemmere adgang til børnepasning og skattefradrag på uddannelsesudgifter.

Sandsynligvis vil den nye femårsplan føre til en lempelse af tobarnsreglen samt flere nationale tiltag af samme karakter.

Pensionsreformer på vej

»Tobarnspolitikken vil på ingen måde blive slutningen på optimeringen af ​​familieplanlægningspolitikken. Mere inkluderende befolkningspolitikker vil blive indført for at forbedre fertiliteten, kvaliteten af ​​arbejdsstyrken og befolkningens struktur,« siger Yuan Xin, næstformand for China Population Association til avisen China Daily.

Optimeringsprocessen af egen befolkning kommer blandt andet til udtryk i form af store investeringer i uddannelse, teknologi og produktivitetsforøgelse.

Derudover er der næppe tvivl om, at det også bliver nødvendigt for kineserne at blive længere på arbejdsmarkedet. Den kinesiske pensionsalder har været uændret i fire årtier og er på 55 år for kvinder og 60 år for mænd. Men fra politisk side har man slået fast, at det er nødvendigt at mindske de enorme pensionsudbetalinger, den kinesiske stat kan se frem til at skulle budgettere med.

Ved Kommunistpartiets årlige samling i Beijing sidste måned blev de overordnede rammer for en pensionsreform diskuteret. På Kinas sociale medier bliver udsigterne til at skulle gå senere på pension mødt med begrænset opbakning.

»Hvad med ikke at lade folk gå på pension, før de er 80? Så kan vi gå direkte til krematoriet efter at have nået pensionsalderen og ikke udgøre en byrde for nationen. Er det, hvad regeringen arbejder hen imod?« skriver en bruger af onlineplatformen Weibo ifølge nyhedsbrevet SupChina.