Feature
Læsetid: 6 min.

Selvfølgelig vil Trump udfordre valgresultatet ved domstolene. Det er sådan, amerikanere løser konflikter

Trump lægger ikke skjul på, at han vil udfordre et eventuelt valgnederlag ved højesteret. Det virker absurd, at et så vigtigt valg i et så splittet land kan blive afgjort ved en domstolskendelse. Men det er »the American way«, siger professor Helle Porsdam. I USA har jura altid været uenighedens sprog, og domstolene konflikternes sted
Alt tyder på, at republikanerne vil forsøge at så tvivl om gyldigheden af mange af de afgivne stemmer. Her tælles stemmer i Denver, Colorado.

Alt tyder på, at republikanerne vil forsøge at så tvivl om gyldigheden af mange af de afgivne stemmer. Her tælles stemmer i Denver, Colorado.

Chet Strange

Udland
5. november 2020

Donald Trump førte med flere hundrede tusinde stemmer i en lang række afgørende svingstater, da han tidligt tirsdag morgen dansk tid gik på talerstolen i Det Hvide Hus og sagde, at nu var det alene stemmefusk, som ville kunne forhindre ham i at blive genvalgt.

»Det her er svindel mod det amerikanske folk. Det her er pinligt for vores folk. Vi var klar til at vinde det her valg – ærligt talt vandt vi det her valg,« sagde han.

Og så kom den trussel, som alle havde ventet på.

»Vi vil gå til USA’s højesteret og få stoppet stemmeafgivelsen.«

I takt med at brevstemmerne blev talt op, og Biden indhentede og overhalede præsidenten i stater som Michigan og Wisconsin, gentog Trump sin skepsis:

»En efter en, forsvandt min føringer, efter bunker af overraskende stemmesedler blev optalt,« skrev han på Twitter

Nu står vi midt i det scenarie, som demokraterne frygtede, og Trump har varmet op til siden foråret, da han først begyndte at advare om de uoverskuelige risici ved brevstemmerne. Det er gået præcis, som forudsagt: I et tæt valg erklærede Trump sig som vinder efter en tidlig føring og udfordrede straks legitimiteten af de millioner af brevstemmer, som endnu manglede at blive talt op – fordi det fortrinsvis er demokrater der brevstemmer.

»Vi har hele tiden vidst, at det her ville ske, hvis valget blev tæt,« forklarer Helle Porsdam, der er professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Fra Pax Americana til Lex Americana om den amerikanske retskultur.

»Trump har ansat en hær af jurister, der allerede er i gang med at afsøge alle muligheder for at få kendt så mange afgivne stemmer som muligt ugyldige,« vurderer hun.

Truslen om, at det hele skal afgøres i et juridisk efterspil, har – som professoren påpeger – hængt som en sky over den amerikanske valgkamp.

Ifølge Donald Trump er de ekstraordinært mange brevstemmer en åben invitation til valgsvindel. Og en situation, hvor nogle stemmer først ankommer til valgstederne efter selve valgdagen, eller hvor optællingen trækker ud i dagevis er ifølge præsidenten »fuldstændig uacceptabel og meget farlig«.

»Så rykker vi ind med advokaterne,« sagde han i sidste uge.

Som Harvard-professor Alex Keyssar skriver i en mail til Information: 

»Der kommer helt afgjort et retsligt efterspil. Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at se ud, men der vil næsten med sikkerhed være tale om adskillige sager i adskillige stater. Det er udemokratisk af Trump at sige, som han gør.«

Omfanget af sagerne kommer an på, hvor tæt valgresultatet ender med at blive. 

Gyser i Pennsylvania

Pennsylvania kan oplagt blive et af de steder, hvor valgresultatet blive udfordret ved en domstol. Dels fordi det er en afgørende svingstat, som Trump skal vinde for at have en chance for at blive genvalgt, dels fordi staten har et valgsystem, Trump har udråbt som særligt skandaløst.

Staten tæller brevstemmer med, selv om de er ankommet helt op til tre dage efter selve valgdagen. Ved Pennsylvanias egne retsinstanser fik republikanerne afvist et krav om at få den praksis kendt ulovlig, og senere afviste højesteret at underkende den beslutning – men har dog holdt en dør på klem for kunne tage stilling til sagen igen efter valget.

Delstatsregeringen i Pennsylvania har besluttet at holde de sent ankomne stemmer adskilt fra de øvrige stemmer, så man nemt ville kunne frem til dem igen – en klar indikation af, at de ikke betragter emnet som uddebatteret.

Ifølge Helle Porsdam er det endnu for tidligt at spå om, hvilke konkrete »juridiske spidsfindigheder« som med al sandsynlighed vil blive bragt i spil de kommende dage. Alt tyder på, at republikanerne vil forsøge, og det står klart, at deres mulighed for at omstøde en eventuelt Biden-sejr ved domstolene i høj grad afhænger af sejrens størrelse.

Set fra Danmark kan det virke bizart, at det overhovedet er en teoretisk mulighed, at ni dommere i den amerikanske højesteret potentielt kan ende med at skulle vende tommelfingeren opad eller nedad for Joe Bidens valgsejr.

At et så vigtigt valg i et så splittet land på et så polariseret tidspunkt kan blive afgjort ved en domstolskendelse.

Men man må forstå, at det amerikanske samfund er gennemsyret af jura på en helt anden måde end de europæiske.

Politisk forholder det sig ikke sådan, som Viggo Hørup engang sagde, at ingen står over og ingen står ved siden af den lovgivende forsamling. USA er et konstitutionelt demokrati, hvor det er muligt at udfordre lovgivning i retssystemet, og Højesteret har sidste ord, når forfatningen skal fortolkes.

Den kendsgerning har republikanerne aktivt forsøgt at vende til egen fordel over de seneste tre årtier, hvor skiftende republikanske præsidenter – og i særdeleshed Donald Trump – målrettet har forsøgt at indsætte så mange konservative dommere som muligt på alle niveauer i det amerikanske retssystem.

»Alle vigtige spørgsmål i amerikansk politik har været forbi en domstol. Alt fra abort til våben til LGBT-rettigheder til regulering af markedskræfter og religiøse anliggender,« siger Helle Porsdam.

Nogle af de største progressive sejre i USA’s historie som retten til abort og raceadskillelsens endeligt er sikret ved højesteret, og det er først nu, hvor vindene er skiftet, og der tegner sig en overvægt af konservative dommere, at mange demokrater opfatter det som et problem, at der sidder et lille ’vogternes råd’ med så meget magt.

– Er det oplagt, at de konservative dommere også vil være ’loyale’ over for republikanerne i spørgsmål, som ikke kan placeres på en klassisk ideologisk akse, som for eksempel hvilke stemmer, der skal tælles med i en valghandling?

»Nej. Der kan Trump meget vel have gjort regning uden vært.«

Præsident Donald Trump har åbent indikeret, at det markante konservative flertal på 6-3 i Højesteret, kunne blive en fordel for ham »efter valget,« og i sidste uge udtalte den af Trump udpegede højesteretsdommer Brett Kavanaugh sig i en retning, der mimede republikanernes modstand mod, at optællingen skulle strække sig over flere dage.

Men faktisk har højesteret allerede afvist flere hastesager, indledt af republikanerne, og rettens øverste dommer, John Roberts, har udtrykt bekymring for, hvilken effekt det vil have for tilliden til højesteret, hvis den ender med at træffe en kontroversiel afgørelse.

'Vi ses i retten!'

Det er ikke kun politisk, at domstolene spiller en mere fremtrædende rolle i USA end i Europa, forklarer Helle Porsdam. I USA føres diskussioner bare i et juridisk sprog, og domstolene er det naturlige sted at afgøre uenigheder.

I Danmark er abort et entydigt politisk anliggende. I USA opfattes det som et spørgsmål om kvindens rettigheder over for det ufødte barns rettigheder. På samme måde kan spørgsmålet om brevstemmer betragtes som et spørgsmål om »vælgerrettigheder«, forklarer Porsdam.

»Lincoln talte om det, og også Touqueville undrede sig over det. Uanset om det var politiske, sociale eller kulturelle anliggender blev de altid fremstillet som nogens rettigheder over for andres,« forklarer hun.

Sådan er det i et samfund præget af diversitet, hvor man kun sjældent kan nå frem til en form for konsensus.

»Hvordan taler man sammen, når man ikke er enige om noget som helst? I USA har man altid tyet til domstolene,« siger hun. Vendingen »vi ses i retten!« er nærmest emblematisk for amerikansk kultur.

– Tror du også valget her ender med at blive afgjort i retten?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror og håber på, at det juridiske system vil udvise en form for tilbageholdenhed og lade alle afgivne stemmer blive talt op.«

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en katastrofe at verden er dybt afhængig af USA's politiske liv, hvor den demokratiske proces er åbenlyst teater; korrupt, beskidt, utroværdigt og utilregneligt. Uanset hvorhen, man kaster blikket i det herskende, politiske spektrum og dettes historik, er sporene, set fra et folkeligt-demokratisk perspektiv, krepérlige. In the land of debris and the home of the fake afgøres demokratiske spørgsmål juridisk-økonomisk; varegørelsen af almenvellets interesser er den amerikanske drøms business case.

Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Søren Dahl, erik lund sørensen, Katrine Damm, Kjeld Jensen, Bjørn Pedersen, Olaf Tehrani, Ole Arne Sejersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Ivan Mortensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Bernie Sanders forudså hele forløbet:https://www.youtube.com/watch?v=WBPG-GXkO7k

Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Søren Dahl og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

I lande uden et samfund, er det vel egentlig naturligt nok, at konflikter kun kan løses af stat og/eller domstol. Den rene konkurrencestat.

John Scheibelein, Birte Pedersen, Alvin Jensen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Data til ovenstående kommentar:

https://www.pewresearch.org/fact-tank/2019/07/22/key-findings-about-amer...

Der kan man under pkt. 5 se at deres tillid til at deres medborgere respekterer loven, er størrere end deres tillid til at de kan arbejde sammen med deres medborgere om fælles problemer.

Birte Pedersen, Alvin Jensen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Jeg håber stadig Trump vinder. Danmark vil lydigt med begejstring hylde Trump som leder af ”den frie verden ” – sådan er vi, det har vi gjort de sidste fire år. Andre nationer på kloden, muslimer, kinesere med flere vil danne gruppen af den verden der er FRI – fra Trumpismens diktatur

Der kommer næppe en telefon opringning fra en Trump med en lykønskning af Bidens sejr og dermed en anerkendelse af valgresultatet som traditionen byder på efter et præsidentvalg i USA.