Det, der sker nu i USA, er aldrig sket før

Langsomme samtaler findes også som ugentlig podcast. Du kan høre den her eller ved at søge på ’Langsomme samtaler’ i din podcast-app.

Efter det amerikanske præsidentvalg kunne Sarah Churchwell ikke sove. Nat efter nat sad hun oppe og fulgte stemmeoptællingen i de stater, som ville afgøre, om Donald Trump ville fortsætte som USA’s præsident:

»Det var næsten, som om jeg var med til at skubbe ham ud af Det Hvide Hus, når jeg sad og heppede på hver eneste stemme, som kom ind,« forklarer hun.

Sarah Churchwell er født og opvokset i USA, men hun arbejder nu som professor på University of London. Den lørdag, hvor Joe Biden af de amerikanske medier blev erklæret for vinder, råbte og skreg hun af glæde i sit hjem:

»Jeg kunne ikke gå ud og danse i Londons gader, fordi byen er lukket ned, men jeg blev oppe og nød at se billederne fra alle de byer i USA, der eksploderede i jubel.«

Det var en lykke for Sarah Churchwell at se optagelserne fra Chicago, hvor hun selv er vokset op, og hvor sejren over Trump blev fejret med fest, musik og fyrværkeri.

Men Sarah Churchwell kunne stadig ikke sove, fortæller hun over Zoom fra sin stue i London, hvor hun sidder og taler med mig i København:

»Alle andre, jeg kender, siger: ’Åh, jeg sover som en baby igen.’ Men det gør jeg ikke – jeg vågner op om natten, og jeg er virkelig, virkelig bekymret for, hvad der sker med USA.«

– Er du bange for Donald Trump?

»Nej, Trump er som en kugle, der er skudt af og bliver ved med at suse vildt rundt i rummet og bliver rettet af, når den rammer nye mure. Han er stadig farlig, og du skal dukke dig, så du ikke bliver ramt af ham. Men det er ikke ham, der har de store våben længere.«

Det kommer ikke bag på Churchwell, at Donald Trump nægter at anerkende sit valgnederlag og fortsætter kampen med offensive meddelelser på Twitter og angreb på valghandlingen. Det, der alarmerede hende, er, at ledelsen i det republikanske parti følger ham og officielt afviser valgresultatet:

»Den måde, lederne i det Republikanske Parti reagerer på, er helt uden fortilfælde i moderne amerikansk historie, ja, faktisk i hele USA’s historie. Det er første gang nogensinde, at ingen ledende republikanerne stiller sig op og siger, at vores vigtigste forpligtelse er over for forfatningen. De har sat hensynet til deres parti over landet på et helt afgørende tidspunkt, og de har igen og igen vist, hvor determinerede de er på at holde fast i magten.«

Det Amerika, vi ikke vil være

Sarah Churchwell er egentlig ansat som professor i amerikansk litteraturhistorie i London. Hun har tidligere skrevet bøger om Marilyn Monroe som amerikansk kulturfænomen og The Great Gatsby som refleksion af en kulturel tilstand. Og hun var i 2016 gået i gang med en bog om den amerikanske forfatter Henry James.

Men så kom valget af Donald Trump, der forandrede hendes arbejde fundamentalt:

»Jeg havde den her fornemmelse, som mange havde, og som også var en global oplevelse: ’Det her er ikke det Amerika, vi troede, vi kendte’. Det sagde Joe Biden også hele vejen gennem sin valgkamp: ’Det er ikke sådan her, vi er.’ Men der kommer et punkt, hvor man må sige: ’Det lader altså til, at det er sådan, vi er, fordi vi stemte på ham, og han blev ved magten i fire år.’ Og der er stadig mere end 70 millioner, som lige har stemt på ham.«

Sarah Churchwell kigger op fra sin stue og smiler, mens hun trækker på skuldrene:

»Jeg vil ikke være en del af fortrængningen, og der er rigtig meget af fortrængning af det her. Så selv om jeg ikke vil have, at vi skal være sådan, så ser ud til, at det er sådan, vi er. Derfor skrev jeg en bog ud fra den indstilling, at vi bliver nødt til at se på kendsgerningerne forfra og spørge os selv, hvordan det skete.«

Sarah Churchwell skrev bogen Behold, America, som var en undersøgelse af America First som slogan og doktrin i amerikansk politik. Hun afdækkede, hvordan det, der for mange var en chokerende ny magtdoktrin i amerikansk historie, havde været normalen i den første halvdel af det tyvende århundrede.

America First var et almindeligt løfte fra mange amerikanske præsidentkandidater, og i 1916 lovede begge kandidater faktisk, at de ville sætte Amerika først, og kampen handlede om, hvordan man skulle gøre det.

Hun demonstrerer i bogen, hvordan denne doktrin har været mobiliserende for en stærk autoritær tendens i amerikansk politik, og hvordan det er en position, som i perioder har været allieret med Ku Klux Klan, en religiøs højrefløj og nærmest fascistiske bevægelser.

»Vi har haft mange alvorlige borgerkrige,« siger Sarah Churchwell:

»Ikke kun den kendte fra 1861 til 1865. Den amerikanske revolution var også en borgerkrig, hvor det var bror mod bror, familier blev splittet, og venskaber ødelagt. Det kommer igen og igen i vores historie. Frem til 1968 og Vietnamdemonstrationerne, som førte til vilde optøjer, og protester på universiteterne, som nationalgarden blev sendt ind for at stoppe. Vi havde terrorbombninger i 1970’erne i USA. Så der hvor vi er nu, har vi været mange gange før.« 

Trump forandrede mit liv

Behold, America blev en bestseller og anerkendt som en af de bøger, der mest overbevisende trak linjer i amerikansk historie, som satte Trump i kontekst. Sarah Churchwell blev en efterspurgt foredragsholder, kommentator og offentlig intellektuel:

»Trump har komplet forandret mit liv,« svarer Sarah Churchwell, da jeg spørger, hvad præsidenten har betydet for hende personligt:

»Jeg har på en måde oplevet de sidste fire år som traumatiserende. Behold, America var mit svar på valget i 2016. Den er skrevet på vrede på meget kort tid, fordi jeg havde behov for at forstå, hvordan det USA, jeg kendte, havde skabt det her. Det blev terapeutisk for mig og gjorde, at jeg blev dybt involveret i amerikansk politik og historie, som jeg ikke havde været det før. Så han har også forandret mit liv til det bedre.«

– Jeg er vokset op I 1970’erne og identificerede på godt og ondt USA med viljen til at gribe ind i verden. John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson og hele fortællingen om den frie verden. Jeg tænkte, at det var den amerikanske normal, og at nationalisterne var undtagelsestilstanden. Er det i virkeligheden America First, som er normalen, og Kennedy, som er undtagelsen?

»Det er præcis det spørgsmål, man må stille sig nu, og det jeg ville afklare i bogen. Svaret er, at USA er begge dele, og det er problemet. Der er to grundfortællinger om USA. Den ene er religiøs og siger, at vi er Guds udvalgte folk, som er grundlagt af pilgrimme …«

Selv om hun prøver at beherske sig, kan Sarah Churchwell ikke lade være med at grine fra sin lejlighed i London, mens hun fortæller om det religiøse USA:

»Ja, undskyld, jeg smiler, det forekommer mig lidt latterligt, men det er ikke desto mindre noget, vi lærer børnene i skolen, og du kan se Amy Coney Barrett, der lige er blevet udpeget som dommer til højesteret som repræsentant for denne fortælling. Du kan se, hvordan kampen mod abort bliver ved med at være mobiliserende for det autoritære højre i USA. Det er USA som et teokrati.«

På den anden side findes ifølge Sarah Churchwell fortællingen om USA som et moderne demokrati præget af europæisk oplysningsfilosofi og frihedsidealer:

»Det er jo det USA, du voksede op med, som hylder forfatningens fædre, de demokratiske principper og et Amerika, som er åbent og mangfoldigt. Alexandria Ocasio-Cortez er et symbol på det Amerika i dag.«

»De to ideer om USA er i direkte konflikt lige nu. Der er ikke en, som er forkert, og en anden, som er rigtig. De to ideer er selve kampen om, hvad USA skal være, og de bliver sat på spidsen i netop disse dage.«

Det er ikke Trump, som er farlig

– Mange frygter, at Trump vil blive ved med at udfordre resultatet, trække processen ud med sagsanlæg og vil nægte at forlade Det Hvide Hus?

»Det frygter jeg ikke. Trump vil gøre, hvad han kan, men han kan ikke gøre særlig meget i den retning. Hans præsidentskab udløber ved lov den 20. Januar 2020. Derefter skal en ny præsident indsættes ved lov.«

Han kan ifølge Sarah Churchwell heller ikke få meget ud af sine sagsanlæg mod valgprocessen:

»De kan tælle stemmerne igen, men sejrsmarginen er alt for stor til, at han vil få noget ud af det. Det er vigtigt her at forstå, at Trump selv skal betale for at få talt stemmerne op. Det er meget dyrt, og han er løbet tør for penge. Han ville skulle rejse mange millioner dollar, og han vil skulle gøre det i mange stater, og det vil blive utroligt svært og en meget tung proces. Det tror jeg overhovedet ikke på.«

Sarah Churchwell understreger, at det ikke er Trump, som holder hende vågen om natten nu:

»Siden George Washington trådte tilbage i 1796 har vi altid haft en fredelig overdragelse af magten i USA, og vi har aldrig før set en fremtrædende minister som Mike Pompeo, som siger, at han finder valgresultatet ugyldigt, og at Trump skal have en periode mere. Vi har aldrig set et lederskab i et parti, som ikke ville acceptere nederlaget, når det kom til stykket. Hvis bare nogle ledende republikanere stillede sig frem og sagde, at Trump skulle holde op med at opføre sig som en idiot og acceptere sit nederlag, fordi alle ved, at valget er slut. Så kunne Trump lyve, som det passede ham, og det ville bare være et bombastisk teater.«

Problemet er ifølge Sarah Churchwell, at dem, der har gjort det muligt for Trump at slippe afsted med alt det, han har gjort som præsident, bliver ved med at lade ham slippe afsted med det. At de har demonstreret, at de simpelthen ikke vil trække en grænse for ham.

– Historisk har kampen mellem de to forskellige ideer om USA vel ikke udelukkende været et destruktivt slagsmål. Har det ikke også i perioder været en dialektik, som har bundet amerikanerne sammen?

»Jo, det er netop nu vigtigt at minde sig selv om, at selv om vi protesterer meget mod hinanden, er vi forblevet Amerikas forenede stater.«

Sarah Churchwell understreger ordet »forenede« med en håndbevægelse:

»Så det, jeg sagde lige før, kan du også vende om. Vi er forblevet forenede på trods af borgerkrige, og det, der er blevet ved med at binde os sammen, er et system af værdier, og det er derfor, forfatningen er så vigtig en del af, hvordan vi amerikanere tænker på os selv og vores land. Det er derfor, der er så meget på spil nu.«

Tre skridt frem, to tilbage

Det gælder ifølge Sarah Churchwell for begge sider, at de historisk har troet så meget på det amerikanske projekt, at de forblevet loyale over for det:

»Jeg tænker, at USA plejer at tage tre skridt fremad og bagefter to skridt tilbage. Det forklarer, hvorfor vi ikke opgiver hinanden, og hvorfor for eksempel afroamerikanerne bliver ved med at være så dybt forpligtede over for dette politiske eksperiment og med rette ser USA som deres land og forstår, at vi faktisk gennem hårdt politisk arbejde skaber fremskridt.«

»Det er den fælles forpligtelse over dette projekt, den tro på forfatningen, som jeg oplever, at de republikanske ledere i disse dage sætter over styr. Det er meget farligt.«

– Den kamp, som udspiller sig nu, afspejler efter min opfattelse også, at de to partier ikke længere er enige om, hvad der er virkeligheden i USA. De går rundt med hver deres opfattelse af fakta, og så er det utroligt svært at mødes i kompromis?

»Absolut. Det er det, som gør det så truende nu. Det plejede at være sådan, at vi havde forskellige holdninger til fakta, men at kendsgerningerne var delte. Nu har vi hvert vores sæt af fakta, og det er ikke klart, hvordan man skal få dem til at passe sammen og finde fælles fundament, når man ikke engang kan blive enige om den jord, man står og går på.«

– Joe Biden taler meget om at »helbrede en såret nation«, som om det var et terapeutisk projekt. Det forekommer mig forkert at se det på den måde. Hvordan kan man herfra etablere en fælles grund mellem amerikanerne?

»Hvis jeg havde svaret på det, sad jeg i Washington DC lige nu og tjente en masse penge som politisk konsulent. Men opgaven er helt bestemt nu at finde ud det. Og vi har jo altid efter de splittelser, vi har oplevet tidligere, fundet sammen igen.«

»Sagen er, at før vi har fundet en fælles grund under fødderne, giver det ikke meget mening at tale om at hele, helbrede og forsone os. Så er det bare retorik. Vi har ikke helbredt os selv, før vi har suget giften ud – og det har vi ikke gjort endnu.«

Faktisk ser det ud til, at giften i disse dage spredes endnu mere i det amerikanske samfund. Og at det i mange nætter fremover vil blive svært at sove for dem, som bekymrer sig om, hvorvidt amerikanerne stadig er bundet af respekten for landets forfatning.

Dette er en redigeret udgave af en samtale, som fandt sted over Zoom den 11. november 2020. Se eller gense hele videosamtalen her.

Se hvem Rune Lykkeberg interviewer næste gang og tilmeld dig det virtuelle arrangement her. Det er gratis for Informations abonnenter.