Sociolog efter tre år i USA’s mest hvide distrikt: Trump har ikke leveret andet end beskyttelse mod venstrefløjens angreb

Det kan virke uforståeligt. Efter alt, der er sket, og alt det, Trump har sagt, har han begejstret millioner af nye vælgere og nyder stadig massiv opbakning blandt de hvide vælgere. Sociologen Arlie Hochschild, der har brugt otte år i Trumps hjerteland, forklarer hvorfor
Folk i Pike County oplever Black Lives Matter-bevægelsen som en forlængelse af elitens afsky. Ikke fordi de opfatter sig selv som racister eller principielt er imod racelighed. »Men minerne er forsvundet, fabrikkerne er lukket, de har intet tilbage, og pludselig er hele Amerika enige om, at du er en ond, hvid mand, som burde være mere opmærksom på dine enorme privilegier,« forklarer Arlie Hochschild.

Folk i Pike County oplever Black Lives Matter-bevægelsen som en forlængelse af elitens afsky. Ikke fordi de opfatter sig selv som racister eller principielt er imod racelighed. »Men minerne er forsvundet, fabrikkerne er lukket, de har intet tilbage, og pludselig er hele Amerika enige om, at du er en ond, hvid mand, som burde være mere opmærksom på dine enorme privilegier,« forklarer Arlie Hochschild.

Dane Rhys/Ritzau Scanpix

Udland
7. november 2020

I søndags, et par dage før valget, talte sociologen Arlie Hochschild med borgmesteren i Coal Run. En lille flække i det østlige Kentucky, hvor små 2.000 mennesker bor omkring et shoppingcenter ved en motorvejsafkørsel. Sådan et sted, hvor de har malet en tynd blå linje mellem vejstriberne for at vise deres støtte til landets politistyrke, og de insisterede på at markere nationaldagen den 4. juli med en stor byfest med fyrværkeri, grillmad og øl, selv om COVID-19 rasede gennem regionen.

»De forenede Amerikanske Staters fødsel er så vigtig en mærkedag, at man ikke bare kan aflyse eller udskyde den,« forklarede borgmester Andrew H. Scott på Facebook. Han er republikaner, og søndag var Coal Run startpunktet for et optog på 1.000 lastbiler, som dyttede og flagede hele vejen fra Kentucky til Washington DC for at vise deres støtte til Donald Trump.

Ifølge Arlie Hochschild er han sådan en mand, som mange liberale på kysterne, som dem hun møder på sit eget universitet Berkeley i Californien, ville afskrive som en snæversynet racistisk, sexistisk antidemokrat.

»Men han er også velformuleret, intelligent og sympatisk,« siger Arlie Hochschild.

Andrew H. Scott køber ikke Trumps påstande om, at demokraterne er ved at kuppe valget. Slet ikke. »Men sådan er Trump jo bare,« svarer han, når Arlie Hochschild spørger ham ind til det.

Arlie Hochschild er professor i sociologi og fik for fire år siden en del opmærksomhed, da hun kort før Donald Trumps valgsejr udgav bogen Strangers in their own Land, som med afsæt i års feltarbejde i et ludfattigt amt i Louisiana udlægger det, hun kalder »den dybe historie« bag Donald Trumps opbakning blandt hvide vælgere uden videregående uddannelse.

De seneste tre år har hun gjort det samme, blot i Pike County i Kentucky, som ud over at tilhøre det valgdistrikt i USA med den største andel af hvide mennesker også er et forfaldent sted plaget af arbejdsløshed, fabriksdød, opioidkrise, selvmord, affolkning og udmatning. Et af de steder, hvor afindustrialiseringen har slået hårdt, og det 21. århundrede indtil videre har været en lang nedtur.

For selv om de seneste fire år ikke har bragt fremskridt og ny velstand til Coal Run og resten af Pike County, har 80 procent af vælgerne stemt på Donald Trump – lige så mange som i 2016. Donald Trump giver dem nemlig noget andet, forklarer Arlie Hochschild.

»Anerkendelse, følelsen af at blive set og hørt. Positiv selvopfattelse og en forklaringsramme, hvor deres lidelser er ikke udtryk for personlig fiasko, men en strukturel uretfærdighed,« siger Arlie Hochschild.

»Mine studerende på Berkeley spørger mig nogle gange, om ‘det bare er det’. Men der er intet ‘bare’, det er kæmpestort, på sin vis langt vigtigere end materielle fremskridt.«

Kollapset brobygning

Det er kernen i Arlie Hochschilds projekt. Hun tager venstrefløjens idealer om tolerance, kompromis og gensidig forståelse alvorligt. Den dag i dag er hun stadig nære venner med mange af de mennesker fra Louisiana, hun beskrev i Strangers in their own land.

Efter Trumps sejr i 2016 blev netop det udlagt som et fælles projekt i det liberale Amerika. Tale med Trumps vælgere, række ud og forsøge at forstå verden set fra deres sted. Komme til bunds i de frustrationer, der havde brolagt Donald Trumps vej til Det Hvide Hus.

Fire år senere mener Arlie Hochschild, at det projekt er mislykkedes. Medier og intellektuelle har forsømt deres opgave, og mange på venstrefløjen har forbrudt sig mod deres idealer. Det store forbrødringsprojekt blev aflyst og erstattet af et moralsk hysteri i det progressive Amerika.

»Alt for mange udlægger amerikansk politik som en krig, hvor sympati er svaghed og empati er overgivelse,« siger hun. »Deres sikkert oprigtige vilje til at gøre verden til et bedre sted kommer til udtryk som udskamning, bebrejdelse og nedladende prædikater.«

I runde tal fik Donald Trump 63 millioner stemmer i 2016. Ved dette valg får han i omegnen af 70 millioner. Han taber nok valget, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at han trods recession, pandemi og alle sine udskejelser har formået at begejstre og mobilisere millioner af nye vælgere.

Spørgsmålet har altså ikke ændret sig. Måske er det blot blevet mere presserende. Efter alt, der er sket, og alt, Trump har sagt, nyder han stadig overvældende opbakning fra de hvide arbejdere. Pandemien, recessionen og angrebene på demokratiet. Hvad siger det om Amerika, at de stadig støtter Trump?

I kø til den amerikanske drøm

Grundlæggende er »den dybe forklaring« den samme, som hun beskrev i Strangers in their own land, mener Arlie Hochschild. I bogen opstiller hun en effektiv metafor:

Den hvide under- og middelklasse ser sig selv som »ægte amerikanere,« der fredeligt står i kø og venter på, at det bliver deres tur til at indfri den amerikanske dom. Men de oplever hele tiden at blive sprunget over i køen. Af linecutters. Indvandrere, sorte, kvinder og alle mulige andre minoritetsgrupper, som bliver fremmet af positiv særbehandling, tilskud og velfærdsgoder.

– I 2016 kunne man måske udlede noget, der minder om et ideologisk projekt af Trumps kampagne. Imod globalisering, frihandel og indvandring, for økonomisk nationalisme, genrejsning af industrien og så videre. Er det ikke svært efter fire år uden fremskridt i bunden af Amerika?

»Jo, afgjort. Er de begejstrede i Kentucky på grund af materielle forbedringer? Er det konkrete politiske resultater, som får dem til at sætte sig ind i en truck og dytte hele vejen til Washington? Nej. Arbejdspladserne i kulminen er ikke vendt tilbage, fabrikkerne er ikke åbnet, drikkevandet er kun blevet mere snavset, og folk omkring dem dør stadig af opioder,« siger hun.

»Og denne gang har han dårligt nok givet valgløfter.«

Men følelserne er på sin vis blevet stærkere. De oplever i højere grad end nogensinde før at være under beskydning fra den venstreorienterede elite langs kysterne.

»De tager ikke godt imod det, når de får af vide, at de er toksisk maskuline, hadske og snæversynede,« siger hun.

Et eksempel er Black Lives Matter-bevægelsen, som mange i Pike County oplever som en forlængelse af elitens afsky. Ikke fordi de opfatter sig selv som racister eller principielt er imod racelighed, påpeger Arlie Hochschild. 

»Men minerne er forsvundet, fabrikkerne er lukket, de har intet tilbage, og pludselig er hele Amerika enige om, at du er en ond, hvid mand, som burde være mere opmærksom på dine enorme privilegier.«

Der er ingen forbindelse mellem deres virkelighed og fortællingen om, at de som hvide mænd får hele verden serveret på et sølvfad.

»De sidder klemt inde mellem økonomisk hårde tider og det, de opfatter som et ideologisk angreb på deres identitet fra den anden side,« siger Arlie Hochschild.

Følelse af, at Det Demokratiske Parti først har pisset på dem og bagefter fortalt dem, at de lugter, er ikke blevet mindre. Og uanset hvad de mener om hans tweets, ser de ingen andre, der taler deres sag og hævder at forstå dem, forklarer Arlie Hochschild. Så siger de »sådan er han jo bare«.

Klasseforvirring

Man kan nøgternt konstatere, at vælgerne i forarmede områder som Pike County stemmer imod deres egne interesser. De er selv velfærdsklienter, de har desperat brug for offentlig sundhedssikring og sender deres børn i krakelerende offentlige skoler.

Men de stemmer på et parti og en præsident, som lover at skære i velfærdsydelserne og sænke skatterne.

– I Florida vandt Donald Trump, men vælgerne vedtog også et lovforslag om at hæve mindstelønnen til 15 dollar. Kan man sige, at de her vælgere er økonomisk venstreorienterede, men kulturelt højreorienterede?

»Det er en appellerende tanke, men nej. Mange af dem, jeg taler med, er godt nok også højreorienterede. Hele denne her fortælling om, at skatter er onde, og at det er tegn på svaghed at modtage velfærdsydelser er meget stærk – selv hos dem, der selv gør det,« siger hun.

Det er muligt, at de i høj grad lider under konsekvenserne af tre årtiers nyliberalisme, men de tror helhjertet på dens fortælling om frihed, individualisme og at enhver kan realisere sig selv med lidt hårdt arbejde og talent. Det er også en af grundene til elendigheden. De bliver ved med at tabe, og deres verdensbillede byder dem at bebrejde sig selv. Det er et af de problemer, Trump hjælper dem med ved at sige, at det i virkeligheden er Kina, demokraterne, de sorte eller immigranternes skyld. Alle dem, der får forlommer i køen til den amerikanske drøm.

»Selv om mindstelønnen i gennemsnit er otte dollar i republikanske stater og 11 dollar i demokratiske, er det de her vælgere, som ikke ønsker en høj føderalt sat mindsteløn,« påpeger hun.

»Man kan ikke sige, at de er tiltrukket af Bernies økonomiske program, men stærkt kulturelt højreorienterede. Desværre. Den opskrift ville tiltrække nogle, men der er tale om et mindretal«.

– Tror du, Trumps højrepopulisme, Trumpismen, vil leve videre efter Trump?

»Det er banalt, men jo mere utrygge, folk føler sig, jo mere angst der er i befolkningen, og jo mindre folk føler sig lyttet til, jo bedre vil forudsætningerne også være for sådan en populisme.«

På den måde står Joe Biden over for en klart defineret opgave. Skab tryghed, social sikkerhed og økonomiske muligheder. Formulér svar til deres angst.

»Det synes jeg faktisk også, Biden lod til at have forstået,« siger Arlie Hochschild. Det er ikke ham, hun taler om, når hun taler om nedladende venstreorienterede.

»Men nu ser det ud til, at republikanerne tager Senatet. Så det ligner fire år med gode intentioner, men ingen muligheder for at realisere dem.«

I Pike County er Andrew H. Scott og de andre næppe ved at forberede sig på en borgerkrig.

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men det er jo blot konservatismens venden interessen på hovedet: det er jo ikke de sorte, der har lukket minerne, det er andre hvide mænd, der ikke udviser kønssolidaritet, men blot aktivt kæmper for patriarkatets grundlæggende uretfærdige hierarkisering i dem, der har, og dem, der er prisgivet andres beslutninger.

Ole Svendsen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Janus Agerbo, Josephine Kaldan, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Lisbeth Glud, Bent Gregersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Og der bliver jo altså en god chance for at for vippet det senat, da begge kandidater i Georgia ser ud til ikke at leve op til statens krav: at de får over 50% af stemmerne. Derfor skal der være omvalg i januar, og man kunne jo forestille sig, at det ville kunne mobilisere de progressive kræfter, hvis Biden skal være præsident.

Ole Svendsen, Josephine Kaldan, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Werner Gass og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Racisme med omvendt fortegn er det når man som hvid forarmet amerikaner oplever, at kassen er tømt af grænseoverløbere, enlige kvindelige "ofre" og 10 generations slaver, som er frelste fra Afrika uendelige fattigdom og udsigtsløshed. Oveni dette skal de høre på velbjærgede og selvfede liberales udskænkning.

Jeg forstår nu bedre oprøret som Trump er bannerfører for og at den hjemlige Trumpisme analog er DF, Stram Kurs og Ny Borgerlige - Og at venstrefløjen i DK agerer som beskrevet her!
Håber Biden og Harris kan stille noget op, ellers ser vi sikkert Trump familien vende tilbage til W.H. og for alvor.

Flemming Olsen, Danny Hedegaard, Claus Nielsen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Niels Jakobs, den amerikanske kasse er tømt af krigseventyr (som er dybt kriminelle), skattetænkning og -reduktioner for storkapitalen/Corporate America og en samfundsøkonomisk system, som kontinuerligt, specielt i ly af kapitalismens kriser, overvælter kapital fra almenvellet til den private sektor. Det amerikanske samfund lider i øvrigt under et demokratur, som de fleste ved holder status quo på de gældende magtforhold, og som tvinger den amerikanske befolkning in d i en skueproces, den føler lede ved. Det er noget totalt sludder, og en stråmand af rang, når det hævdes at fattige mennesker, flygtninge/migranter o.a. civile grupper har ansvaret for at store dele af den brede, amerikanske befolkning lever i afmægtighed og armod.

David Breuer, Ole Svendsen, Lars Løfgren, Palle Yndal-Olsen, Jesper Sano Højdal, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Janus Agerbo, Palle Raabjerg, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Ruth Sørensen, Christian Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Carsten Wienholtz, Michael Christiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Det ser ud til at tendensen også breder sig i vores del af Europa

Ole Svendsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

I virkelighed har vi måske ikke rigtig lyst til at forhold os eller forstå hvorfor så mange stemmer på Trump el. Dansk Folkeparti. De er jo meget politisk ukorrekte. Deres holdninger er stødende, hvordan kan de have ret? Problemet er at så mange stemmer på dem, mens vi andre går tænker at de må have stemt forkert. Måske er vi ikke så rummelig som vi selv går og synes? Måske har vi strammet garnet lidt for meget. Måske skal vi overveje om vi kan leve med at være lidt mindre politisk korrekte, så vi undgår at skulle se på en ny Trump eller Pia Kjærsgård. Måske skal vi være mere rummelige, så der også er plads til knap så korrekte holdninger. Så falder trangen måske til at gøre oprør. Vi er trods alt bare en flok skaldede aber alle sammen.

Ole Svendsen, Flemming Olsen og Per Christensen anbefalede denne kommentar

Poul Anders Thomsen, vi er mennesker og ikke aber - og naturligvis skal og bør vi forholde os til hvorfor så mange stemmer på national- og neokonservative, hvis ikke højreradikale ... og da en del af forklaringen på disse stemmeafgivelser er at vælgerne oplever tab af selvbestemmelse, tab af nærhed i beslutningsprocesserne, uretfærdighed, social utryghed samt frygt for tab af identitet og værdighed m.m., er det jo oplagt at gøre noget ved magtdistancerne, den politikerelitære udvikling, den aggressive udenrigspolitik, neoliberalismens frihandelszoner og uligheden globalt såvel som nationalt.

Ole Svendsen, Lars Løfgren, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Anders Graae, Estermarie Mandelquist og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

@ Hanne Utoft. - Hvornår har du sidst kigget dig selv i spejlet. Prøv at kigge godt efter og prøv at se lidt på os andre. Du er en abe lige som jeg er en abe. Godt nok en sofistikeret abeart, men det er jo der vi kommer fra., Dig, mig og alle de andre mennesker, naturligt udviklede, men vi skal ikke skamme os over hvor vi kommer fra. Den dag du accepterer dine rødder, den dag bliver det meget nemmere at forstå alt sammen. Så lad os nu vær ærlige, abe til abe.

Nej, mennesker er ikke aber, og mennesker er ikke udviklet fra aber, men deler nok et fælles ophav.
Hver gang nogen siger noget, der handler om biologisk determinering, modsiger de i og med udsagnet deres egen teori.
Men det var jo ikke det, vi skulle tale om, vi skulle derimod tale om, at det aldrig er lykkedes at forandre USA fra et feudalt slavesamfund til et velfungerende vestligt demokrati, hvor de manges interesser går forud for de fås i økonomisk og institutionel forstand, mens den enkeltes ret går forud for massernes ret til indblanding på det personlig plan.

God artikel!
Det er vigtigt at prøve at forstå et fænomen i stedet for bare at skære en masse mennesker over en kam, og sige de er nogle snævertsynede, racistiske ignoranter.

Arlie Hochschild's oprigtige forsøg på at forstå disse mennesker og møde dem med respekt og ligeværd, er det, der virkelig brug for.

Det er vigtigt at forstå, hvilke behov der ikke bliver mødt, og hvilke enorme frustrationer disse mennesker står med. Kun ved at identificere de reelle behov og sørge for, at de bliver opfyldt, kan man bygge bro over mange af de kløfter, der gennemsyrer det amerikanske samfund på kryds og tværs.

Det er samtidig utroligt vigtigt at få øje på, at multimilliardæren og medie mogulen Rupert Murdoch vha. højreorienterede medier som FOX News m.fl., og mange andre republikanere lykkes med at overbevise den hvide, oversete arbejderklasse om, at republikanerne kæmper deres sag.
Samtidig med at republikanerne i virkeligheden modarbejder selvsamme republikanske vælgeres interesser.

Republikanerne varetager i endnu højere grad end demokraterne de rigestes interesser, og slipper afsted med det ved at narre en masse fattige, hvide vælgere med stærkt fordrejet, højreorienteret propaganda spækket med fake news.

"Being a politician is like being a hooker: You have to be able to pretend you love people when you're screwing them big time"

"Det er samtidig utroligt vigtigt at få øje på, at multimilliardæren og medie mogulen Rupert Murdoch vha. højreorienterede medier som FOX News m.fl., og mange andre republikanere lykkes med at overbevise den hvide, oversete arbejderklasse om, at republikanerne kæmper deres sag.
Samtidig med at republikanerne i virkeligheden modarbejder selvsamme republikanske vælgeres interesser."

Meget enig - og vigtigt er det også at dette kun har været muligt, fordi Demokraterne er drejet mod højre (i flere ombæringer, senest mest markant med Clintons videreførelse og cementering af Reagan-administrationens neoliberalisme/NPM, hvilket brød afgørende med Demokraternes hidtidige, mere klassisk orienterede socialdemokratisme v. bl.a,. Jesse Jackson) og efterladt et tomrum af omsorg og balancetænkning som især neokonservative Republikanerne har kunnet propagandere sig ind i. Vi har, med lidt andre fortegn, kunnet se en tilsvarende udvikling i Danmark, hvor bl.a. Dansk Folkeparti har kunnet bevæge sig venstre om Socialdemokratiet og dermed høste stemmer fra dette med absurde fjendebilleder og propaganda om den almindelige, (etniske) danskers trængsler.