I svingstater med tæt løb kan domstole spille en rolle for præsidentvalgets udfald

Optællingen af stemmer i fem svingstater onsdag og torsdag tyder på et så tæt løb mellem præsident Donald Trump og hans demokratiske udfordrer Joe Biden, at det endelige resultat kan udløse en omtælling og søgsmål ved USA’s retsinstanser.

Det stod klart torsdag, efter at forskellen mellem de to præsidentkandidaters stemmetal blev indsnævret til fordel for Trump i Arizona og med en gevinst til Biden i Georgia og Pennsylvania. I Nevada, en delstat Biden helst skal vinde, blev optællingen fastfrosset. Her fører han med kun 8.000 stemmer over Trump.

Biden har indtil nu 253 valgmænd og Trump 214. Det magiske tal er 270. Hvis demokraten skulle vinde de 20 valgmænd i Pennsylvania, er han over målstregen. En sejr i Georgia giver ham 269 valgmænd. Uden Georgia og Pennsylvania kan Biden nøjes med at vinde Nevada og Arizona. Han står således i den bedste position, men det er ingen garanti for succes.

I så tætte løb er det uundgåeligt, at et af de to partier vil kræve omtælling i delstater, de taber. Trump har allerede fremsat dette krav i Wisconsin, som Biden vandt onsdag med 21.000 stemmer. Men selv delstatens tidligere republikanske guvernør Scott Walker måtte torsdag indrømme, at en omtælling ikke vil ændre på det resultat.

Det er yderst sjældent, at omtælling ændrer på det oprindelige resultat, hedder det i en rapport fra websitet FairVote.

»I 5.778 valg i delstaterne gennem de sidste 20 år er der blevet beordret 31 omtællinger. I kun tre omvalg er resultatet blevet ændret, og sejrsmarginen for den kandidat, der havde vundet i første omgang, var helt nede på 0,05 procent,« skriver forfatterne til rapporten.

Der er ydermere kun to eksempler på omtælling i præsidentvalg. Den ene er i Florida i 2000, hvor kun 1.247 stemmer svingede fra Al Gore til George W. Bush. I Wisconsin i 2016 vandt det Grønne Partis præsidentkandidat, Jill Stein, 571 ekstra stemmer i en omtælling.

»Man skal ned på en stemmeforskel på nogle hundrede og højst et par tusinde for, at det giver mening at søge om omtælling,« sagde juraprofessor Michael Lang ved Northwestern University til National Public Radio torsdag.

Ingen uregelmæssigheder

Set i det lys er præsident Trumps eneste chance for at vinde svingstater, i hvilke Biden kommer over målstregen med et mulehår, at gå til domstolene. Formålet er at kassere stemmer, som skulle være optalt i strid med regler og lokale valglove, eller som er blevet udfyldt på ukorrekt vis.

Denne strategi satte Trump-kampagnens advokater allerede i værk på valgdagen. De har prøvet at få optællingen stoppet i Michigan, Nevada (hvor præsidenten er bagud …) og Georgia.

Et sted i Michigan skal en republikansk tilsynsførende ikke have haft mulighed for at se en video af vælgere, som lægger deres brevstemmer i specielt opstillede bokse. I et amt i Georgia skal valgtilforordnede have blandet brevstemmer sammen med stemmesedler afgivet på valgdagen.

Indtil videre har republikanerne ikke identificeret uregelmæssigheder af en karakter, der har overbevist en domstol om at beordre et midlertidigt stop til optællingen.

I et tweet torsdag skrev præsident Trump, at »alle nylige delstater vundet af Biden vil blive bragt for domstolene med påstand om vælgersnyd og svindel ved valgstederne«.

Hvis Biden vinder flertal i valgkollegiet med en papirtynd margin i en eller flere svingstater, er det ifølge de juridiske eksperter muligt, at Trump-kampagnen kan overtale domstolene til at gribe ind. Men det kræver, at der foreligger beviselige uregelmæssigheder. Republikanerne skal kunne finde konkrete eksempler herpå.

I sidste instans afhænger præsident Trumps chance for at få hjælp fra højesteret af den rolle, som Pennsylvania vil spille for udfaldet af valget. Det definitive valgresultat fra denne delstat ventes i dag fredag.

Hvis Pennsylvania sikrer Biden en sejr i valgkollegiet, kan den endelige afgørelse ende ved højesteret. Domstolen har allerede afvist et søgsmål fra republikanerne, hvori de hævder, at delstatens højesteret overtrådte lokale valglove ved at give brevstemmer, poststemplet på valgdagen, tre dage til at ankomme.

Det var Pennsylvanias demokratiske regering, der forlængede tidsfristen med tre dage i lyset af mulige forsinkelser i postgangen under en pandemi. Det skete efter, at det republikanske parlament havde afvist at ændre valgloven. Republikanerne ankede herefter kendelsen fra Pennsylvanias højesteret til højesteret i Washington, D.C., hvor deres søgsmål blev afvist.

Højesterets rolle

Et flertal i højesteret fremførte, at tvisten er et delstatsanliggende. Men tre af ni dommere skrev, at de var åbne for at genoptage sagen efter præsidentvalget. Det er det, der giver Trump-kampagnen håb.

Juraprofessor på Harvard University, Noah Feldman, advarer om, at Pennsylvania-valget kan ende ved højesteret.

»Selv om det ville være skandaløst, er det muligt, at et flertal i højesteret kasserer alle de brevstemmer, som er ankommet efter kl. 20 på valgdagen. Men det er ikke sikkert, det vil ændre på udfaldet, fordi måske kun få stemmer er i spil,« skriver Feldman i Bloomberg News.

Men for at det sker, skal højesteret ændre på præcedens fra en tvist i South Carolina tidligere i år, hvor et flertal af dommerne gav et republikansk søgsmål medhold i, at lokale domstole ikke kan ændre valglovene – det er op til den lovgivende forsamling – men det interessante ved udfaldet af sagen er, at højesteret ikke gav ordre til at kassere stemmerne ud fra den betragtning, at vælgerne havde indsendt deres brevstemme i god tro og forventning om, at de ville blive talt med efter tidsfristen.

»Med den tvist i baghovedet er det meget svært at forestille sig, at højesteret i en lignende tvist i Pennsylvania pludselig skulle skifte mening og beordre kasseringen af brevstemmer, der er ankommet tre dage efter valgdagen,« skriver juraprofessor Richard Hasen ved University of California, Irvine i Election Law Blog.

Præsident Trumps håb om at vinde præsidentvalget i Pennsylvania ved at få højesteret til at kassere brevstemmer er således ikke særlig realistisk.