Terrorangrebet ramte lige i hjertet af Wien mandag aften kort efter kl. 20 – på den sidste milde aften før Østrigs corona-lockdown. Folk hyggede sig på cafeer, restauranter og i byens parker, hvor gerningsmanden eller -mændene formentlig øjnede en sidste chance for et omfattende angreb før nedlukningen.
Hårdest ramt var Wiens såkaldte Bermudatrekant, hvor den 20-årige Kujtim F. skød vilkårligt om sig i og uden for barer og cafeer, før han selv blev skudt. På dette og mindst fem andre steder i det centrale Wien faldt der skud, som kostede mindst fire mennesker livet. Desuden blev 14 mennesker såret, heraf var halvdelen i kritisk tilstand tirsdag aften.
At området omkring Bermudatrekanten også huser Wiens største moské og et jødisk forretningsområde, giver mindelser om terrorangreb samme sted i 1979 og igen i 1981, hvor den palæstinensiske terrorgruppe Abu-Nidal overfaldt synagogen og myrdede to mennesker. I 1985 myrdede en militant palæstinensisk gruppe fire mennesker i Wiens lufthavn. Men siden da har Østrig været forskånet for terror. Indtil mandag aften.
Ingen overraskelse
»Østrig har længe været set som de saliges ø. Det er forbi nu,« siger Reinhard Heinisch, der er politologiprofessor ved Salzburg Universitet.
»Angrebet ramte både det jødiske kvarter og Wiens hedonistiske centrum – det er næppe tilfældigt.«
Både Reinhard Heinisch og flere østrigske terroreksperter ser striden om de franske Muhammad-tegninger som anledningen til angrebet.
»Efter de seneste ugers angreb i blandt andet Dresden, Paris og Nice og efter adskillige advarsler fra østrigske og internationale sikkerhedstjenester kom angrebet desværre ikke som en overraskelse,« siger Heinisch.
»Tværtimod. Wien er et blødt mål med relativt få bevæbnede politifolk, det er en symbolsk, multikulturel hovedstad mellem Øst- og Vesteuropa, og Østrigs sikkerhedstjenester har ikke været så forberedt som i Belgien, Tyskland eller Frankrig, hvor der har været flere angreb de senere år. Dertil kommer de tilbagevendte IS-krigere og parallelsamfund med grobund for radikalisering.«
Umulig overvågning
Efter angrebet blev der spekuleret i, om der var flere gerningsmænd på spil, hvormed der til forskel fra de seneste ugers islamistiske knivangreb måske var tale om et koordineret angreb og ikke en ensom ulv. Den teori betvivlede Østrigs indenrigsminister Karl Nehammer dog tirsdag eftermiddag.
Sikkert er det derimod, at Kujtim F. benyttede sig af illegale skydevåben som en AK47, og at han havde et bombebælte, som viste sig at være en attrap. Terroreksperter som Peter R. Neumann har alligevel kategoriseret angrebet som »dårligt planlagt og dårligt udført«.
Da den dræbte gerningsmand Kujtim F.’s lejlighed blev ransaget natten til tirsdag, viste det sig, at der var tale om en 20-årig IS-tilhænger med nordmakedonsk baggrund på prøveløsladelse. I 2019 blev han idømt 22 måneders fængsel, fordi han året før var rejst til Syrien via Istanbul for at kæmpe som IS-kriger.
Heller ikke det er en overraskelse. Østrigs sikkerhedstjeneste BVT har i flere år påpeget, at IS-netværket er blevet mere aktivt i Østrig og råder over »betragtelige finansielle midler«. BVT regner desuden med, at omkring 320 IS-kæmpere er rejst fra Østrig til Irak og Syrien, da IS stadig havde et territorium – et så stort antal, at det er så godt som umuligt at overvåge alle hjemvendte IS-krigere.
Radikaliseringsdynamik
Ikke bare på den stærke østrigske højrefløj, men i hele samfundet er der store forbehold over for islam og landets knap 700.000 muslimer. I et repræsentativt studie fra Salzburg Universitet fra 2019 angav omkring halvdelen af østrigerne, at muslimer ikke burde have de samme rettigheder som østrigere. 48 procent mente, at landet ikke burde tolerere moskeer – altså mod muslimernes grundlovssikrede rettigheder.
Den østrigske sociologiprofessor og integrationsekspert bag studiet, Wolfgang Aschauer, påpeger over for Information, at de østrigske muslimer udgør en etnisk meget heterogen gruppe, og at landet står med »reelle integrationsproblemer og en radikaliseringsdynamik, som ikke kan tales bort«.
For eksempel stemmer 70 procent af den tyrkiske befolkning i Østrig på Erdogan.
Det er i sig selv et problem, mener Susanne Schröter, der er professor og leder af Forskningscenter Global Islam i Frankfurt.
»Der rejser radikaliserede asylansøgere ind i Europa, som misbruger det politiske asyl og ofte ender på tålt ophold. Men vi har især et problem i parallelsamfundene. Erdogan har altid udtalt sig mod integration af tyrkere i Europa, og i moskeerne i Ditib (statsligt tyrkisk islamforbund, red.) prædikes der ofte tung nationalisme og muslimsk martyrium. Det har været med til at koge radikaliseringen op i Frankrig, og det spiller også en rolle i Østrig,« siger Susanne Schröter.
»Når Erdogan går ud og fordømmer Europa som islamofobisk på grund af forsvaret for ytringsfriheden, så er det faktisk farligt. Det kan udvikle sig til en krudttønde, når unge vokser op i et parallelsamfund med et diffust fjendskab til det land, de lever i.«
Europas bolværk
At det ved angrebet handler om en makedoner, er usædvanligt for en IS-trænet terrorist. Det bekræfter i Susanne Schröters øjne, at europæerne skal skifte fokus fra racismedebatten til en debat om radikalisering. I den sammenhæng er ikke bare det højrenationalistiske FPÖ, men også Østrigs kansler Sebastian Kurz og hans parti ÖVP generelt islamkritisk og Tyrkiet-skeptisk. Hun vurderer derfor, at både Erdogan og Kurz kan trække politisk kapital på konfrontationen.
»Det er en farlig polarisering. Højrefløjen i Østrig trækker gerne de store historiske paralleller og giver den som bolværket mod det Osmanniske Rige, mens Erdogan giver den samme skuffe den anden vej. Det kan føre til flere tragedier lig den mandag aften.«
