Tidligere topdiplomat: »Den verden, jeg ser tage form, er ikke den verden, jeg har levet i«

Er der noget alternativ Gliese? En rask omgang kommunisme måske? Det har vi vidst prøvet og det duer jo ikke. Mennesker har altid handlet med hinanden og det vil de blive ved med.

"Dystre fremtidsudsigter, et trængt demokrati og en mere splittet verdensorden fylder siderne i den tidligere topdiplomat Jørgen Ørstrøm Møllers nye bog"

Det er han vist ikke den eneste, som har fået øje på. Derover i Storbritannien har Borris Johnson også set fremtiden og beordret enorme militære investeringer til at beskytte britiske interesser for fremtiden.

Og hvis ikke EU ruster sig og bliver mere forenet frem for uenighed, kan breaksit vise sig at være en beskyttende beslutning. Hvis EU fejler her er det slut med EU og Europa. Så er der andre verdensdele, som render med det hele.

Udsigt til en verdensorden i uorden, alvorlige klimaforandringer, ressource knaphed og overbefolkning giver et fremtidsmiks, som ikke tegner sig særlig lyst og udfordre fremtidens sikkerhed.

Ikke så sært ejendomspriserne i Auckland, New Zealand, er eksploderet de seneste år. Der ville jeg også flytte min familie hen, hvis jeg kunne.

Det eneste, som kan redde verden er socialisme. At nævne kommunisme er direkte tåbelig i den sammenhæng.

Det er vist lige fedt om vi vælger statskapitalisme(kineserne) eller liberakapitalisme(amerikanerne)
- der er ikke plads til demokrati nogen af stederne.

@ Steffen Gliese,

"At demokrati og kapitalisme i høj grad er hinandens modsætninger." Man kan vel påstå, at de på en måde er hinandens modsætninger som yin og yang, der holder hinandens magtbalance i skak..

Jeg tror nu ikke, at du direkte har ret, for jeg tror, at demokrati og kapitalisme sagtens kan trives sammen og udvikle hinanden. Men det kræver altså, at demokratiet og retssamfundet får samme bevågenhed og samme vilkår som kapitalismen selv har tiltaget sig.

Og skal de have samme vilkår, kræver det i hvert fald, at vores politikere virkelig vil noget med demokratiet og retssamfund, og ikke blot lader sig imponere af kapitalismen, hvor de måske kan få et lukrativt "ben".

Det kapitalistiske system er endnu engang rendt ind i en krise. Det er p.t. ikke muligt at generere kapital dvs. at tjene penge nok ved almindelig virksomhed. Bankerne har smækket kassen i og kapitalen søger andre veje. Det knirker og knager i det forbrugssamfund som er forudsætningen for det kapitalistiske system.

Vi har nu to muligheder måske flere. Og fri mig fra TINA. (there is no alternative).

For øjeblikket er retningen sat mod et rentier samfund. Det ligner på mange måder det vi kom fra inden kapitalismen blev indført. Et godsejersystem hvor man genererede indtægter ved udlejning af fast ejendom og jord, samt renter nu udvidet med finurlige spekulationsprodukter på de finansielle markeder.
Fortsætter vi i denne retning vil gabet mellem dem som har og dem som ikke-har blot forføges.

Alternativt kan vi øge demokratiet ved udvide befolkningens andel i produktionen gennem medejerskab af virksomheder ( på andelsbasis eller i form af en ØD (Økonomisk Demokrati)- ordning, som var på tegnebrættet engang i 70erne i Socialdemokratiet. Ideen blev desværre taget af bordet.

Dengang var systemet også i krise dog af andre grund. Der var store lønstigninger, høj inflation og velfærdsstaten var under udbygning. Gode tider for befolkningen, men dårlige tider for dem der skulle tjene penge. Det betød høje renter hvis ikke renteindtægterne blev ædt af inflationen. En uholdbar situation i et kapitalistisk samfund.

Krisen blev dengang forsøgt afværget bl.a. ved at øge arbejdsudbuddet - flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og der blev importeret mere arbejdskraft for at holde lønningerne i ro. Senere fulgte udflytning af virksomheder til andre lande med billig arbejskraft og færre miljøkrav, og årlige indskrænkninger på statsbudgettet til velfærden som stille og roligt i stedet blev kanaliseret over i tilskud til og lempelser for virksomheder. Her står vi nu og systemet knager.

Den sociale uro vokser i flere lande. Befolkningerne er tydelig utilfredse med den retning som ledelsen (den herskende klasse) har valgt. Så, spørgsmålet er nu hvad den herskende klasse vil gribe til denne gang for at redde systemet.

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oekonomisk...

Jeg må indrømme at nyheden om at man i Frankrig ville indføre forbud om at fotografere politiets evt. overgreb med strenge straffe rystede mig. Det blev så heldigvis taget af bordet efter flere demonstrationer. Er det mon den slags vi kan forvente - overvågning, kontrol og intimidering fra systemets side. Ja, det kapitalistiske system er så sandelig for alvor kommet i knibe.

Folks barnlig syn på kommunisme beskriver hvor rudimentært demokratiet er.

@Emil Groth
'..barnligt syn på kommunisme...'

Kunne du eventuelt uddybe - og gerne med konkrete eksempler fra virkelighedens verden.

Ord skifter betydning som tiden går. Demokrati i USA startede med en gruppe af få magtfulde hvide mænd sammen traf beslutninger de selv, personligt, kunne effektuere. De var yderst vel informeret om problemerne – de var deres egne personlige existens. Magten havde magt! Marx/Engel tanken: de fattige/magtesløse udfører et arbejde i det samfund de lever i, og det enkelte individ skulle på lige vilkår se samfundet som deres. Det ejes ikke af 1% af befolkningen, men af 100%. I den integrerede verden vi lever i, i dag, i den er der forskellige mennesker med forskellige værdier, som selvfølgelig skaber forskellige samfund, modsvarede deres ønsker. Lad OS få lov til det! Vietnamesere kæmpede til landets destruktion for at de ikke ville leve i et liberalt kapitalistisk demokrati type USA. Afghaner kæmper for et samfund af klaner under et fældes islam regelværk. At Vesten har svært ved en pluralistisk verden og kalder det ”uorden” – sådan er vi. Det var bedre da vi bestemte at alle skulle leve som os, styret fra ”London” dengang var der orden i verden. Men vi forsøger så godt vi kan: I Danmark skal alle gå klædt som vi vil, bo hvor vi vil, spise som vi vil - et ufrit samfund hvor den enkelte trods alt får det ganske fint, uden personlig frihed af betydning. Marx ville nok justere lidt, men på marginalen. Vi skal nok være glade for at andre kulturer ikke er så aggressive som vores: vi 6 millioner danskere har flere soldater rundt om i verden som skyder dem hvis livsform vi ikke accepterer, end Indiens og Kinas samlede næsten 3 milliarder har. Sådan er vi forskellige.

@Arestrup. Pladsen her er ikke til længere udredninger, men jeg kan henvise til Guy Standing (ham med prekariatet) for en moderne udgave af kommunisme, dr holder. Helt kort drejer det sig vel om frihed under kapitalismen er vigtigere end lighed og broderskab under kommunisme.

Socialisme og kommunisme er vel som ideér og filosofier ganske glimrende, men det er jo mennesker som ikke kan håndhæve disse glimrende samfundsordninger, uden misbruger indflydelse og magt desværre, åsså går det helt galt. Eller for at nævne anarkismens fader Peter Krapotkin og Emma Goldman som levede som hun lærde. Man kan med fornøjelse læse P. Krapotkins bog; En Anarkists Minnen.

Problemet er åbenbart: folk tror, at én ideologi må udskiftes med en anden; men vi skal væk fra at det tunnelsyn og se på realiteterne, som de er, og løse opgaverne pragmatisk, baseret først og fremmest på de forhåndenværende søms princip. Det må være visionen.

Uden frihed ingen lighed, uden lighed ingen solidaritet, uden solidaritet ingen frihed.

Fra et kommunistisk perspektiv bør gruppens interesser - fx et samfund eller et lokalt fællesskab - prioriteres over individuel egeninteresse. Kollektiv styrke fremmer social enhed og hos hver enkelt et ansvar over for andre.
I praktisk økonomisk forstand udnytter kollektivisme som princip hele samfundets kapacitet og alle ressourcer, undgår spild og begrænser effekten af konkurrencesamfundets individuelle spild. Denne vægt på kollektivisme er forankret i en overbevisning om at mennesket er et socialt dyr, der foretrækker at leve i sociale grupper snarere end alene. Et gruppeliv fremmer broderskab og broderskab fremmer lighed: At mennesker udvikler færdigheder i kollektiv handling og kan arbejde sammen for at nå deres mål.
Så lighed og broderskab ja. Frihed er et smukt ideal som kapitalisme, grådighed og egeninteresse har perverteret.

@ Fra et kommunistisk perspektiv bør gruppens interesser - fx et samfund eller et lokalt fællesskab - prioriteres over individuel egeninteresse. Kollektiv styrke fremmer social enhed og hos hver enkelt et ansvar over for andre.@

Ja en meget smuk tanke men samtlige kommunistiske stater er endt med diktatur, undertrykkelse, propaganda, ufri presse og oprustning så det kan vi vidst godt afskrive som et alternativ til det vi har.

@Ulla Nygaard.
Uden at ville være plat svarer det vel til, at vi ikke tør køre på motorvej fordi det er der de fleste biluheld er sket. Eller at du nægter at bo i et kapitalistisk land på trods af de lidelser den styreform har bibragt millioner: Man kan jo forsøge igen - belært at erfaringerne.
Min vigtigste pointe er at kommunisme under en eller anden form bliver en nødvendighed, når de massive globale problemer skal tackles effektivt og hurtigt. Kineserne er allerede igang. Og ja, det vil formodetlig koste på den individuelle friheds alter, men til gavn for kommende generationer. Vi kan i hvert fald ikke vente på at tilstrækkelig mange kapitalister ser profitmuligheder i en grøn omstilling. Så er det for sent.

Belært af erfaringerne? Du mener etniske udrensninger, arbejdslejre, ét-parti-system og militærbudgetter på 20% eller mere af bruttonationalprodukt? Er det de ting vi skal lære af?

Nu er det at køre på motorvej langt mindre risikabelt og dødeligt end at bo i et kommunistisk land så din sammenligning er nok lidt triviel og irrelevant.

Kommunisme lyser stærk ved at være idé- og innovationsforladt. Treuhand fortæller dig alt det du skal vide om kommunismens teknologiske kapacitet. Tung, sort industri var det eneste de kunne frembringe selvom de havde årtier til at kommerr frem til noget bedre.

Ja, Ulla, det er lige præcis de ting du nævner vi skal lære af IKKE at gentage. Så tak for reminderen.
Treuhand solgte en lang række virksomheder hen over hovedet på de ansatte der var langt mere værd end det de blev solgt for. Det var en 'vestlig' betingelse for overhovedet at ville 'modtage' DDR. Det kan vi også lære af. Den tunge, sorte industri affinder du dig jo med. Hver dag. Under en ødelæggende kapitalisme. Så mon ikke du vænner dit til at leve i et grønt, kommunistisk system?

Undertrykkelse er en del af kommunismens ideologi, der er vel derfor det altid ender med ekstrem indoktrinering og forbud mod frie presse og frit udtryk og selvstændig tænkning.

Nej det affinder jeg mig ikke med. Det frie vestlige samfund sadler om til en grønnere fremtid men det eneste Sovjet nogensinde formåede var at udbygge militær kapacitet.

Treuhand var en nødvendighed og firmaerne var de facto ikke noget værd for der var ingen købere til Sovjet-skrot og Trabanter længere. Østtyskland og resten af Sovjet-sfærens satellit-stater stod overfor den sikre statsbankerot fordi deres system ikke skabte noget af værdi eller noget der var efterspørgsel på. En statsstyret produktion uden udvikling kan kun stå i stampe.

Du lyder som den yderste højrefløj i '70erne og 80erne. Interessant at I stadig eksisterer.

Muligvis. Og du lyder som om du er i blind fornægtelse omkring hvad kommunisme betyder i praksis. Ikke overraskende at I stadig eksisterer men overraskende at I stadig får øv-følelser og løber tør for argumenter når I præsenteres med kommunismens mange, mange dårligdomme.

At være anti-kommunist er i øvrigt ikke noget fra den yderste højrefløj. Du finder ingen midterpolitikker der mener at vi skal indføre kommunisme, ej heller nogen venstrefløjspolitikker. Au contraire, du skal helt ud øst for Marx for at finde den slags idioti nutildags.

Ja, ja alle kommunistiske projekter er kuldsejlet - og nogle endda endt i fuldbyrdede katastrofer - men hvis vi blot erkender fejlene og justerer lidt, er den kommunistiske model ensbetydende med verdens sande frelse...

Tak, men nej tak.

Stor respekt for Ørstrøm. Men han nøjes med at konstatere at hans egen kæphest globaliseringen vil miste sin tiltrækningskraft, men forklarer ikke hvorfor.

Hvad med udflytning af gode jobs til Kina, skatteunddragelse, ekstrem ulighed i de vestlige lande.