Trump vil ikke indrømme sit nederlag

NEW YORK/MIAMI – Intet tydede i weekenden på, at Donald Trump har tænkt sig formelt at erkende sit nederlag i den amerikanske præsidentvalgkamp, selv om flere højtstående republikanere nu begynder at lægge afstand til en mand, der vil gå over i historien som præsidenten, der både fik en rigsretssag imod sig og ikke formåede at blive genvalgt efter sin første periode.

Før præsidentvalgets afgørelse blev meddelt af amerikanske medier lørdag tweetede Trump en række trodsige udsagn om, at sejren rettelig var hans, og fremførte grundløse påstande om valgsvindel, som Twitter fandt det nødvendigt at forsyne med advarselsmærkater om, at de var uden hold i fakta. Lørdag tog han desuden ud for at spille golf på sin golfbane i Virginia og afsendte fra golfbanen følgende twitterbesked:

»Det forholder sig i sin enkelthed sådan, at dette valg langt fra er overstået. Joe Biden er ikke anerkendt som vinder af nogen stat, hverken i nogen af de stærkt omstridte stater, der er på vej ud i obligatorisk omtælling, eller i de stater, hvor vores kampagne har rejst gyldige og legitime retssager, der kan afgøre, hvem der til sidst bliver vinder.«

Trodsig vrede

Budskabet var som de tidligere twitteropslag og udtalelser, som Trump har udsendt siden valget tirsdag, kendetegnet ved vrede, uvilje til at indrømme nederlag og beskyldninger mod hans modstander for uregelmæssigheder, der ikke er skyggen af belæg for.

»Det amerikanske folk har ret til et ærligt valg,« erklærede Trump. »Det må betyde, at alle lovlige stemmesedler optælles, og at ingen af de ulovlige tælles med. Kun sådan kan det sikres, at offentligheden har fuld tillid til vores valg.«

»Det forbliver chokerende, at Biden-kampagnen nægter at gå ind på dette grundlæggende princip og ønsker, at stemmesedler tælles med, selv om de er falske, fremstillede eller afgivet af ikkevalgbare eller afdøde vælgere. Kun et parti, der er opsat på at begå ulovligheder, vil uretmæssigt holde observatører ude fra optællingsrummet – og derefter kæmpe i retten for at blokere deres adgang.«

Intet af det, som Trump har påstået, har vist sig at være sandt. Ikke desto mindre vil de republikanske juridiske udfordringer, som Trump refererer til, blive sat i værk i de afgørende stater. Ledende figurer i bestræbelserne på at mobilisere juridiske kræfter som dem, der førte partiet til sejr ved fintællingerne i Florida i 2000, er Jared Kushner, Trumps to sønner, Donald Trump Jr. og hans yngre bror, Eric Trump, samt Rudy Giuliani, den tidligere borgmester i New York, der for nylig blev afsløret i et tilsyneladende forsøge på forføre en ung skuespiller, der udgav sig for at være journalist i Sacha Baron Cohens anden Borat-film.

»Fra og med mandag,« tilføjede Trump, »vil vores kampagne begynde at indanke vores sager for retten for at sikre, at valglovene bliver fulgt, og at den retmæssige vinder bliver bekræftet. Så hvad skjuler Biden? Jeg helmer ikke, før det amerikanske folk har fået den redelige stemmeoptælling, de fortjener, og som demokratiet kræver.«

Trumps datter, Ivanka, har stort set forholdt sig tavs. Intet sted findes endnu den hær af advokater af det omfang – og af den kompetence – som Trump har brug for. Det lykkedes ikke for Trump at samle et sammenhængende juridisk team endsige at rejse 60 millioner dollar til at finansiere sine forsøg på at stoppe stemmetællinger i nogle svingstater og fortsætte dem i andre.

Juridisk eksperiment

»Det, som en kampagne må gøre for at få gennemtrumfet en genoptælling over en hel stat, for slet ikke at tale om genoptællinger over flere stater, vil kræve overvældende kræfter,« siger Benjamin Ginsberg, en republikansk topadvokat, der var national rådgiver for George W. Bush i 2000 og 2004, til CNN.

»Bush mod Gore var én stat (Florida, red.). Vi ringede rundt og fik fat på hundredvis af advokater, politiske allierede og mange andre. Partiets ressourcer blev strakt til det yderste, men det handlede kun om én stat. Det er i bedste fald et aldrig før set eksperiment, hvis Trump-kampagnen virkelig vil forsøge at sammensætte og styre den slags infrastruktur, som de vil få brug for at gennemføre det her.«

Ledelsen for den juridiske indankning af Bidens sejr vil bliver betroet til Jay Sekulow, som forsvarede præsidenten under Mueller-efterforskningen og rigsretsprocessen, og til Giuliani, der tog til Philadelphia for offentligt at kræve, at republikanske observatører får større tilsyn med optællingen i Pennsylvania.

Blandt de eksperter, der tager afstand fra Trumps retsskridt, er James Baker, som stod i spidsen for Bushs retlige intervention i Florida, der endte med at sikre ham Det Hvide Hus på bekostning af Al Gore.

Det blev i sidste uge rapporteret, at Kushner ringede fra Trumps hovedkvarter i en jagt på at finde sin egen version af Baker, en tidligere stabschef, finansminister og udenrigsminister. Baker har hidtil støttet Trump. Men han har udtalt til The New York Times, at »for 20 år siden sagde vi aldrig: ’Tæl ikke stemmerne’. Det er en meget svær beslutning at forsvare i et demokrati«.

Nogle Trump-rådgivere skal angiveligt have forsøgt at forberede præsidenten på, at han må se nederlaget i øjnene. Ifølge The Washington Post har flere lagt pres på Trump, for at han offentligt skal tilkendegive, at han er indforstået med en fredelig magtoverdragelse. En højtstående Trump-assistent siger dog, at der ikke har været nogen diskussioner om en formel indrømmelse af nederlag.

Nogle af Trumps tilhængere i medierne er begyndt at falde fra. Sent fredag rådede Fox News-vært Laura Ingraham, der normalt har ry for at være en ivrig Trump-loyalist, præsidenten til at »acceptere nederlaget«, hvis det kom, med »værdighed og fatning.«

Ingraham rasede også over de »forvildede« konsulenter og kampagnemedarbejdere, som »havde brændt hundredvis af millioner dollar af uden at få etableret et juridisk apparat, så det var klar til at udfordre det, vi alle vidste, ville komme.«

»Hvorfor gik de bedste advokater i Amerika ikke på tv natten efter præsidentens juridiske krav,« spurgte hun.

Også fra avisen New York Post lyder der nye toner. I oktober kaldte avisen Trump for »en uovervindelig helt, der … »modstod alle de beskidte tricks, som demokraterne tog i brug mod ham«. Men torsdag beskyldte Murdoch-tabloiden Trump for at fremsætte en »ubegrundet påstand om, at politiske fjender forsøger at stjæle valget«.

Fredag sagde Senatets flertalsleder, Mitch McConnell: »Alle retmæssige stemmer skal tælles med, og ingen uretmæssigt afgivne stemmer må tælle. Begge sider må følge procedurerne. Vi har domstolene til at håndhæve lovene og løse tvister.« Han bakkede således ikke op om Trumps opfordringer til at stoppe optællingerne i de sidste stater.

Lørdag vendte Trump tilbage til Twitter. Blandt de grundløse påstande om svindel pralede han med, at han havde fået »71.000.000 retmæssige stemmer. De fleste nogen siddende præsident nogensinde har vundet!«

Konstateringen er korrekt, hvis man runder hans stemmeantal op. Trumps udfordrer fik dog over fire millioner flere stemmer.

’Lame duck’

Trumps nederlag betyder, at han nu går ind i sin såkaldte lame duck-periode, der vil vare 11. uger, før Joe Biden indsættes som ny præsident den 20. januar 2021. I den mellemliggende tid kan han dog stadig bruge sine vidtgående beføjelser til mulige hævngerrige tiltag imod sine modstandere.

»Han vil opføre sig som et ondskabsfuldt barn med en hammer i en porcelænsbutik,« frygter Malcolm Nance, en garvet efterretningsanalytiker og politisk journalist. »Vi kan komme til at se det værste raserianfald i historien. Han kan meget vel sætte sig i hovedet, at han ikke går af uden først at lave en mængde ballade og sige, at han aldrig vil acceptere valgresultatet. Hvem ved, hvad en autokrat, som et trængt op i en krog, kan finde på?«

Trumps vil dog koncentrere sig om at redde sig selv fra stigende juridisk og økonomisk pres, vurderer Nance og forventer, at præsidenten vil strække sine udøvende og forfatningsmæssige beføjelser til det yderste.

»Han vil benåde sig selv. Der er jeg slet ikke i tvivl om,« siger Nance. »Han vil også forvente, at Højesteret dækker over ham. Han mener nu, at han ejer det amerikanske retssystem.«

Selv om en stribe præsidentbeslutninger til yderligere afvikling af reguleringer af miljø og erhvervsliv stadig kan tænkes, mener analytikere, at en nederlagsramt Trump vil være mindre motiveret af at sætte de sidste politiske aftryk og mere fokuseret på sig selv. Nances største bekymring går på faren for civil uro fra Trump-tilhængere, herunder væbnede militser, hvide overherredømmetilhængere og andre aktivister, der kan blive opflammet til at gå til væbnet modstand af deres leder.

»Alle disse korteger med hundredvis af firehjulstrækkere kan begynde at sætte sig i gang, som om de skulle rykke ind i Mosul,« sagde han. »Vi kan forestille os deciderede væbnede opstande. Vi vil snart finde ud af, om disse mennesker melder sig kampklare og siger: ’Vi vil ikke acceptere det her – Donald Trump er vores mand’.«

Tidligere Trump-medarbejdere, der er dømt for kriminelle forhold, kan også nå at blive omfattet af den afgående præsidents benådninger, blandt disse Trumps tidligere kampagneleder Paul Manafort, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og Steve Bannon, chefarkitekten bag Trumps 2016-sejr, der for nylig blev tiltalt for bedrageri med indsamlede midler.

Der vil også ske fornyede og intensiverede granskninger af Trumps økonomiske forhold. Manhattans statsanklager er allerede i gang med at efterforske Trump og hans forretningsimperium for mulig kriminel bank- og forsikringssvig, men har ikke været i stand til at gribe ind, fordi han stadig er beskyttet af præsidentembedets immunitet.

Det betyder, at Trump har et stadig snævrere spillerum af muligheder for at afværge de juridiske konsekvenser, der måtte forestå.

© The Observer og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen