Trump kan ikke kuppe sig til præsidentposten – men kan ’kuppe’ Det Republikanske Parti

Donald Trump fortsætter standhaftigt med at påstå i sine tweets, at det er ham – ikke Joe Biden – der vandt præsidentvalget 3. november. I den anledning er det relevant at afsøge, om Donald Trump reelt har mulighed for at blive ved magten inden for rammerne af USA’s forfatning.

Det korte svar er: nej.

Dog er der en kringlet og farbar vej, som advokater for Trump-kampagnen og lovgivere fra parlamentet i Pennsylvania anonymt blev citeret for at overveje i en artikel i The Atlantic Magazine, offentliggjort en måned før præsidentvalget.

Og kryptiske udtalelser fra ledende republikanske politikere som Senatets flertalsleder, Mitch McConnell, og udenrigsminister Mike Pompeo om tidsfrister, der skal overholdes, har givet næring til en mistanke om, at Trump og hans parti vil forsøge at blive i Det Hvide Hus.

Det kan de i teorien gøre ved at få republikanske lovgivere i svingstater, Biden har vundet, til at udpege valgmænd, der støtter Trump.

Republikanernes mulige motiv blev fremlagt på en yderst ligefrem måde af den nyligt genvalgte senator Lindsay Graham fra South Carolina.

»Hvis vi republikanere ikke gør op med og ændrer vores valgsystem, vil der aldrig igen blive valgt en republikansk præsident. Præsident Trump bør ikke anerkende sit nederlag,« sagde Graham for nylig til Fox News.

Donald Trump har flere gange insisteret på, at han har vundet valget og derfor kan forblive præsident. Det har skabt udbredt bekymring blandt demokrater og i medierne for, at han på et eller andet tidspunkt vil gøre noget overilet.    

Ifølge den amerikanske journalist Thomas Edsall, forfatter til flere bøger om Det Republikanske Parti, kan Trumps og republikanernes modvilje mod at afgive magten i Det Hvide Hus skyldes »frygten for, at det voksende antal minoritetsvælgere, der deltager i præsidentvalg, bringer republikanernes mulighed for at konkurrere i fremtidige nationale valg i fare«.

Det skulle være forklaringen på, at næsten alle republikanske lovgivere i Kongressen indtil videre har afvist at anerkende Joe Biden som den legitime sejrsherre i præsidentvalget.

Men hvordan kan Trump kuppe sig til yderligere fire år i Det Hvide Hus?

Muligheden blev først nævnt i en nyligt udgivet bog skrevet af juraprofessor Lawrence Douglas ved Amherst College og senere bekræftet i The Atlantic Monthly.

Planen

Planen går ud på at få republikansk styrede delstatsparlamenter i de afgørende svingstater, hvor Biden vandt et flertal af stemmerne, til at udpege valgmænd, der vil stemme på Trump, når valgmandskollegiet i alle 50 delstater samles 14. december.

Ifølge The Atlantic mener kilder i Trump-kampagnen og i Det Republikanske Parti i Pennsylvania, at der er en realistisk mulighed for at vinde, hvis der konstateres uregelmæssigheder under optællingen eller direkte valgfusk under stemmeafgivelsen. I den situation kan republikanerne forsøge at få en domstol til at forhindre indenrigsministrene i de pågældende delstater i at offentliggøre det officielle valgresultat.

Og faktisk har republikanere i delstatsparlamenter i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin ifølge The Guardian allerede iværksat undersøgelser af mulig fusk med stemmeoptællingen. Hvis de kan grave noget irregulært frem og overtale en domstol til at beordre indenrigsministrene i de tre delstater til at udsætte bekræftelsen af resultatet, vil det forsinke hele processen.

Tidsfristen for delstaternes indberetning til forbundsstaten er 8. december. Hvis en delstat overholder denne deadline, er resultatet endegyldigt, og dens valgmænd tilfalder herefter kandidaten med flest stemmer.

»Men hvis en delstat ikke har færdiggjort optællingen i tide, kan det lokale parlament gribe ind og sige, at der ikke er nogen officiel vinder. Derfor er det os republikanske lovgivere, der skal udpege valgmænd, og vi mener, at Trump vandt i vores stat,« siger Trevor Potter, tidligere republikansk formand for den føderale valgkommission, Federal Election Commission, i et interview med Information.

I tre af de udslagsgivende svingstater er guvernøren imidlertid demokrat. Det gælder Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Det kan komplicere situationen for republikanerne.

»I disse stater er det sandsynligt, at guvernørerne i sådan en situation vil udpege valgmænd, som alle vil stemme på Biden, når valgmandskollegiet mødes 14. december. Man kan altså ende med to konkurrerende sæt af valgmænd i disse tre svingstater,« forklarer Potter.

I denne situation vil de to partier formentlig prøve at få domstolene til at gribe ind, men det er ifølge Trevor Potter ikke særligt sandsynligt, at Højesteret vil tage sagen op.

»Forfatningen giver ikke domstolene myndighed over udvælgelsen af en præsident. Det er op til Kongressen.«

Op til Kongressen

Så når Kongressen, som forfatningen foreskriver, skal bekræfte det officielle valgresultat 6. januar 2021, er det i teorien muligt, at de tre svingstater dukker op med konkurrerende sæt valgmænd. Herefter kan der opstå total forvirring, hvis et flertal i et republikansk senat stemmer på Trump som den næste præsident, mens demokraterne i Repræsentanternes Hus vælger Biden.

Hvis Kongressen ikke kan nå til enighed inden magtskiftet 20. januar, foreskriver den 12. tilføjelse til forfatningen, at Repræsentanternes Hus stemmer om det, og at hver delstat har en stemme. Det kan betyde, at Trump bliver valgt, fordi republikanerne har kontrol med et flertal af parlamenterne i de 50 delstater.

Men det er også muligt, at forkvinden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, vælges til præsident. Det ville ifølge forfatningens 20. tilføjelse ske, hvis Kongressens to kamre ikke har valgt en præsident på basis af resultatet i valgmandskollegiet, inden Trumps mandat udløber 20. januar 2012.

I en så anspændt situation kan det langt fra udelukkes, at præsident Trump nægter at forlade Det Hvide Hus, anfører Lawrence Douglas i sin bog Will He Go? Trump and the Looming Election Meltdown in 2020.

Parodi på et kup

Men det er svært at finde nogle forfatningseksperter, der tror på, at Trump og hans parti vil prøve at gå så langt.

»Der findes en bizar fascination af alle mulige dystre fantasiscenarier, og mange af dem handler om lovgivere i delstaterne, der pludselig rotter sig sammen om at forråde demokratiet. Men her er vi for mig at se ovre i den dystopiske fiktions terræn,« siger Richard Pildes, en juraprofessor ved New York University, til The Guardian.

Pildes fortsætter:

»Det ironiske eller det tragiske er, at vi fik afviklet et præsidentvalg gnidningsløst under svære pandemibetingelser og med rekorddeltagelse – og alligevel har store dele af præsidentens tilhængere ladet sig overbevise om, at processen var fuld af fejl.«

Historieprofessor Samuel Moyn ved Yale University finder spekulationerne om Trump som en potentiel kupmager vildt overdrevne.

»Jeg tror, at vi efterhånden alle sammen er kommet til den konklusion, at Trump er en af den moderne histories svageste præsidenter,« siger han i en blog skrevet af journalisten Thomas Edsall og offentliggjort torsdag i The New York Times.

»Vi befinder os ganske rigtigt i en situation uden fortilfælde med en præsident, der nægter at anerkende valgresultatet, men det er netop endnu et bevis på, hvor svag han er … Det her ligner en parodi på et kup, der tjener som et endegyldigt bevis for, at Donald Trumps magt faktisk er begrænset,« mener professor Moyn.

Trumps modmagt

Andre historikere er ikke så villige til at affeje det farlige ved en amerikansk præsident, der afviser at erkende sit nederlag, og som magter at få næsten alle republikanske lovgivere i Washington, D.C. og – ifølge nylige meningsmålinger – 70 procent af de republikanske vælgere overbevist om, at Bidens sejr skyldes valgfusk med brevstemmer.

En af dem er Sean Wilenzt, professor i historie på Princeton University. Han siger til Thomas Edsalls blog, at Trumps afvisning af Bidens legitime sejr ikke alene er en »brutal forsagelse af amerikansk demokrati«.

»Det ville slå revner i vort lands politik og regeringsapparat. Siden sydstaternes løsrivelse fra unionen efter valget af Abraham Lincoln til præsident i 1860-61 har ingen præsident eller parti udvist så stor illoyalitet over for vores nation og demokrati,« siger professor Wilentz, forfatter til flere bøger om det amerikanske demokrati.

Wilentz frygter, at Trump efter af være blevet afsat i januar vil prøve at skabe en modmagt til Bidens forbundsregering i Washington, D.C.

»Det vil ikke være en formel regering, som sydstaterne dannede i 1861, snarere en virtuel regering, der opererer ude i landet og skjult inden for statsapparatet og frem for alt i Kongressen. Denne modmagt vil diktere budskaber til tilhængere og republikanske politikere via tweets, Fox News eller en alternativ tv-kanal ejet af Trump.«

Denne uformelle Trump-regering ville have hovedkvarter i residensen i Mar-a-Lago, Florida, der også kan tjene som et eksil fra delstaten New York, hvorfra retsmyndighederne muligvis vil kræve ham udleveret.