Udsigt til normalitet i Vesten efter vaccinegennembrud – men næppe i de fattigste lande

Vores trængte verden har denne uge været vidne til et vaskeægte Heureka-øjeblik. Mandagens offentliggørelse af, at det lille tyske biotechfirma BioNTech i samarbejde med den mægtige amerikanske medicinalgigant Pfizer har skabt en tilsyneladende uhyre virksom vaccine mod COVID-19, blev mødt med begejstring overalt i verden. På BBC’s World at One svømmede Sir John Bell, Regius professor ved Oxford University, nærmest over i lovprisning:

»Vi har det med at overforbruge udtryk som ’en stor dag for menneskeheden’, men i dette tilfælde mener jeg faktisk, at det er på sin plads. På ganske kort tid er det lykkedes at bevise, at vi kan bekæmpe en global epidemi med en vaccine. Bare for at sætte det i perspektiv, så har vi årtier forgæves forsøgt noget lignende med HIV og malaria. Det er virkelig bemærkelsesværdigt«.

BioNTech/Pfizer-vaccinen er en – i vaccinesammenhænge – helt ny type. Det er en genetisk kodet mRNA-vaccine. Disse vacciner er belagt med molekyler af mRNA, som ligner dna, og bærer instruktioner til kroppen om, hvordan den kan frembringe viralt protein, der kan få kroppen til at booste sit eget immunforsvar. Pfizers foreløbige konklusion melder om, at deres vaccine er mere end 90 procent effektiv (influenzavacciner har typisk effektivitet på 60 procent). Wall Street reagerede prompte, og aktiemarkedet steg samme dag med svimlende fem procent.

Udmeldingen fra BioNTech/Pfizer er godt nok ikke den endelige dom. Fase tre-forsøgene med vaccinen forsætter ind i december, men resultaterne er så gode, og videnskaben bag føler sig så sikker, at man har offentliggjort en mellemtids-analyse.

»I dag er en stor dag for menneskeheden. De første resultater fra vores forsøg med COVID-vaccinen i fase tre giver en foreløbig evidens for, at vores vaccine kan forhindre COVID-19,« udtalte Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla.

Utraditionel fremgangsmåde.

At offentliggøre mellemregninger er usædvanligt i vaccinesammenhæng. Holdet bag projektet siger, at det var de overraskende gode resultater kombineret med, at ingen af forsøgsdeltagerne endnu har haft bemærkelsesværdige bivirkninger, der fik dem til at reagere så hurtigt. Disse omstændigheder har dog samtidig fået mange videnskabsfolk til at mane til besindighed midt i euforien.

»Det her er en helt ny type vaccine, og de umiddelbare tal er jo imponerende. Men det er virksomhedens egne ord, vi tager for gode varer. Der er stadig en række ubekendte faktorer. Der er ikke opgivet effekt fordelt på aldersgrupper, hvilket jo er ganske vigtigt i denne sammenhæng. Og vi ved heller ikke om vaccinen virker lige godt på alle etniske grupper, eller for den sags skyld hvor længe den virker,« siger professor i global sundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen.

»I mangel på udgivet data fra BioNTech/Pfizer, så må vi vælge at stole på, at det, de siger, er rigtigt. Det virker usandsynligt, at en verdensomspændende medicinalvirksomhed laver fejl, når det gælder så vigtige tal«, siger professor i cellebiologi ved Reading University, Simon Clarke, til The Guardian.

Multikulti-videnskab

Historien om vaccinens tilblivelse er i sig selv en sejr for argumentet, at videnskaben ikke kender grænser. Parret bag firmaet BioNTech er tyrkisk-tysk. Administrerende direktør, 55-årige Ugur Sahin blev født i Iskenderun ikke så langt fra den syriske grænse. Hans forældre emigrerede til Tyskland i halvfjerdserne, hvor faren fik arbejde på Fords bilfabrik i Køln. Ugur studerede medicin i Køln og Hamborg og mødte her sin nuværende kone og virksomhedspartner, 53-årige Ozlem Tureci, datter af en Istanbul-læge, der også havde forladt Tyrkiet.

Parret specialiserede sig i kræftforskning med stor dedikation. Ozlem Tureci har i et tysk interview fortalt, at selv på deres bryllupsdag fandt de begge tid til laboratoriearbejde. I januar 2020 besluttede Sahin, at de skulle bruge deres igangværende forskning i genmodificeret RNA (mRNA) i onkologi-sammenhænge til at forsøge at skabe en vaccine mod COVID-19. Ugur Sahin og Ozlem Tureci er nu blandt Tysklands rigeste. BioNTech blev efter offentliggørelsen vurderet til en værdi af 21 milliarder dollars.

Pengene taler

Det er naturligvis fuldt fortjent, at videnskabsparrets banebrydende forskning udløser stor rigdom, men som altid med medicinalindustrien, så går sundhed og profit hånd i hånd. Ud over de overraskende gode resultater, så er der vægtige pekuniære grunde for medicinalgiganten Pfizer til at sidde de normale procedurer overhørig.

Man kunne sagtens have ventet nogle uger, indtil forsøgets fase tre var endelig overstået, men så risikerede man, at både Oxford Universitys vaccine, der udvikles i samarbejde med medicinalkoncernen AstraZeneca, og den amerikanske Moderna-vaccine, der i øvrigt også er af den nyskabende RNA-type, ville nå målstregen før dem.

Anthony Fauci, direktør for National Institute of Allergy and Infections Diseases deltog onsdag i et Financial Times Seminar, og her fortalte han, at Moderna er på trapperne med en nærmest identisk vaccine.

»Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke Modernas vaccine har mindst lige så høj effektivitet som Pfizers,« sagde Anthony Fauci.

Modernas aktier steg efterfølgende med næsten 10 procent.

Pfizers aktier steg 15 procent umiddelbart efter offentliggørelsen mandag, hvilket fik firmaets administrerende direktør, Albert Bourla, til at sælge egne aktier i firmaet for 5,6 millioner dollars.

De rige står forrest

Den tyskudviklede vaccine er naturligvis en fjer i hatten for europæiske forskning. EU’s kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, tweetede mandag: »Europæisk videnskab virker.«

EU forhandler lige nu med Pfizer om leverance af 300 millioner doser vaccine. Pfizer siger, at de kan have 1,3 milliarder doser klar i løbet af 2021, og der kan blive rift om dem. Pfizer vaccinen skal tages to gange for at være virksom. De 300 millioner doser vil kunne dække ca. 40 procent af EU’s befolkning.

Desuden har både USA, Storbritannien, Japan og Canada sikret sig mange millioner doser vaccine. Pfizer er ved at indgå ordrer med vestlige stater på samlet mindst 1 milliard doser. 

Ifølge Sir John Bell har de britiske britiske sundhedsregulatorer arbejdet løbende side om side med vaccineudviklerne og vil derfor kunne godkende Phizers vaccine få dage efter, at de har fået forelagt de endelige resultater. Dermed kan udrulningen af et enormt vaccinationsprogram begynde.

I EU varetages den regulative proces af European Medicines Agency. Foruden Pfizer-vaccinen forventes de konkurrerende projekter fra Moderna, Oxford og en række andre vacciner også at komme til, og så ser muligheden for at kunne besejre epidemien pludselig lovende ud i Europa.

»Jeg vil med nogen overbevisning lægge hovedet på blokken og sige, at jeg er optimistisk i forhold til at vores liv igen kan blive normale i løbet af foråret 2021,« sagde Oxford Universitys Sir John Bell til BBC mandag.

Helt så optimistisk er professor i global sundhed ved KU, Flemming Konradsen ikke. Men han er enig i, at det for os umiddelbart ser lyst ud.

»Jeg tror, foråret er lige tidligt nok. Men det er realistisk, at vi her i vores del af verden får skabt noget, der minder om normalitet i løbet af 2021. Det er bare vigtigt at understrege, at det jo netop er hos os i den privilegerede del af verden, at det bliver sådan. Det er langt fra givet, at det samme vil ske i fattigere dele af verden,« siger professor Flemming Konradsen til Information.

Bagest i køen

Pfizer-vaccinen skal opbevares ved minimum minus 70 grader celsius indtil 48 timer før brug. Det vil selv i vores del af verden blive en udfordring. Vaccinationerne forventes at skulle udføres af praktiserende læger, og da de ikke har en sådan frysekapacitet, skal de enten have indkøbt udstyr, eller der skal oprettes særlige, centrale nedfrysningscentre.

Det er et fordyrende led ved Pfizer-vaccinen i vores del af verden, men udgør et decideret benspænd mange andre steder. Prisen på vaccinen er ca. 30 dollars. Allerede prisen vil gøre masseudrulning uopnåelig i de fattigste lande. Temperaturudfordringen gør ondt værre.

WHO oprettede tidligere i år organet Covax, der skal sikre en ligelig og fair fordeling af COVID-vaccine verden over gennem forudaftalte kvoter af vaccine til udsatte regioner. Covax er finansieret både gennem bidrag fra de rige lande og velhavende filantroper som Bill Gates, og formålet er, at selv de fattigste lande sikres vaccination af minimum 20 procent af befolkningen. Men Pfizer-vaccinen er endnu ikke på listen over tilgængelige Covax-vacciner.

»Selv hvis Covax blev enige med Pfizer nu, så er spørgsmålet, om der overhovedet er mere vaccine tilbage til resten af verden, og i hvilket omfang allerede indgåede aftaler med de rige lande ville få prioritet,« skriver Clare Welham Turner, assisterende professor i global sundhed ved London School of Economics i Guardian torsdag.

Håbet må ligge i, at der lige nu er mere end 150 forskellige COVID-vacciner under udvikling, og at flere af de kandidater, der på trapperne med deres endelige resultat forventes at være billigere end Pfizers. Oxford-vaccinen forventes for eksempel at koste mindre end en femtedel af Pfizers.

Det er heller ikke alle udviklede vacciner, der nødvendigvis lever op til de krav, der stilles i Vesten. Rusland har meldt ud, at deres Sputnik-vaccine er 92 procent effektiv, men langt fra alle videnskabsfolk i Vesten er trygge ved den russiske metode.

Vaccinenationalisme

Under alle omstændigheder forestår et betragteligt stykke arbejde med bare at skabe en smule lighed i fordeling af COVID-vaccinen globalt. Under svineinfluenzaudbruddet i 2009 blev man enige om, at FN skulle fordele 10 procent af vaccinerne til udviklingslande, men det blev umuligt for producenterne at leve op til løftet, fordi de først skulle levere til de rige lande.

»Når det gælder ligelig fordeling, så er der også mange ubekendte. Vil EU kræve, at Pfizer leverer til WHO? Vi ved det ikke, men der er udsigt til betragtelige forskydninger også geopolitisk. Indien og Kina producerer i dag ca. 50 procent af verdens vacciner. De vil givet kunne stille krav, hvis de skal masseproducere til os,« siger professor Flemming Konradsen fra KU.

Verden tager naturligvis imod BioNtech/Pfizer-vaccine-landvindingen med kyshånd. Men vi er nu på vej ind i en ny fase af coronakrisen, som formodentlig vil blive præget af det, der kaldes vaccinenationalisme. De rige stater gør nok klogt i at huske, at med mindre de medvirker til at få uskadeliggjort COVID overalt, så er det sandsynligt, at mutationer og varianter af sygdommen udviklet i de lande, der står til at blive forsømt, vil komme tilbage og på et senere tidspunkt skabe død og økonomisk ødelæggelse – også i den rigeste del af verden.