USA’s højesteret har før foræret Republikanerne præsidentposten

Jo, den amerikanske Højesteret har gjort det før – det, som den republikanske præsident Donald Trump onsdag morgen dansk tid lød til at forlange. Nemlig at den øverste amerikanske domstol standser en igangværende optælling af afgivne stemmer fra et præsidentvalg. Højesterettens tidligere indgreb i en valgopgørelse fandt sted den 12. december år 2000. Den dag afgjorde retten, at den omoptælling af delstaten Floridas afgivne stemmer, der var beordret af Floridas egen Højesteret, alligevel ikke skulle finde sted.

Med den beslutning gav forbundshøjesteretten den republikanske præsidentkandidat, George W. Bush, det fornødne flertal i det valgmandskollegium, der vælger præsidenten. Højesterets afgørelse fremstod som partipolitisk båret, derved at den blev truffet af stemmeflertal på fem dommere udnævnt af republikanske præsidenter mod fire dommere udnævnt af demokratiske.

At præsidenten ikke blev demokraternes daværende vicepræsident, Al Gore, fik vidtrækkende følger. George W. Bush fulgte en markant højrelinje, der førte til massive skattenedsættelser for USA’s velhavere. Samtidig var det Bush, der som præsident stod for USA’s gensvar på terroranslaget den 11. september 2001. Det gjorde Bush med vidtgående indskrænkninger af borgerrettigheder og indledning af krige i Afghanistan og Irak.

Forskel nu

Men inden man uden videre tror, at Trump vil have held med at trække de høje dommere ind valget til sin fordel, skal man være opmærksom på de mange forskelle, der er mellem situationen nu og situationen i 2000.

Nu er situationen den, at stemmerne i de uafklarede delstater stadig tælles op – i overensstemmelse med staternes egen lovgivning. I 2000 var der tale om en strid om en omoptælling, der trak ud i fem uger – helt frem til 12. december, hvor Højesteret standsede den.

Tilbage i år 2000 var forløbet i Florida ganske barokt. Umiddelbart før valgstederne i Florida lukkede, havde de store tv-kanaler – på grundlag af exit polls – erklæret Al Gore for vinder. Men ud på valgaftenen trak kanalerne den kåring tilbage.

Da Bush ud på valgnatten så ud til at føre med 100.000 stemmer i Florida, erklærede tv-kanalerne ham som vinder af Florida og af valget i det hele taget. Det fik Al Gore til at ringe til Bush og ønske ham tillykke med sejren.

Men ups, det viste sig, at de stærkeste demokratiske valgdistrikter i Florida ikke indgik i optællingen. Ud på valgnatten skrumpede Bush-føringen til mindre end 2.000 stemmer. Hvorpå Gore ringede til Bush og trak lykønskningen tilbage. Gore forlangte nu en fintælling af de fire distrikter, hvor han stod stærkest. Floridas republikanske øverste valgstyrer satte imidlertid en umulig stram frist for omtællingen, der i øvrigt blev saboteret af bølleoptøjer iscenesat af fribytteren Roger Stone, der ved præsidentvalget i 2016 lavede nye ulovligheder til fordel for Donald Trump – og derpå blev benådet af Trump.

Floridas delstatshøjesteret udsatte fristen for omoptællingen til 26. november. Det fik Bush til at indbringe sagen for forbundshøjesteretten med påstand om, at hans ret til ligelig behandling var krænket. Derpå suspenderede forbundshøjesteretten delstatsafgørelsen og erklærede den siden hen for ulovlig.

Om en fortsættelse af omtællingen havde givet Florida-flertallet – og dermed præsidentposten – til Gore, blev aldrig afklaret.