Baggrund
Læsetid: 5 min.

2020 har været et vanvittigt år. Alligevel er der sket chokerende lidt i europæisk politik

Under en pandemi og den største recession i 100 år er europæisk politik blevet underligt stabilt. Magtpartierne på midten er styrket, og højrepopulisterne er gået lidt tilbage. Hvorfor?
Pandemien har sat den politiske polarisering i europæisk politik. Magtpartierne på midten er styrket, og højrepopulisterne er gået lidt tilbage. »2020 har været et underligt stabilt år, det er jeg ikke sikker på, 2021 bliver,« siger Paweł Zerka fra European Council on Foreign Relations.

Pandemien har sat den politiske polarisering i europæisk politik. Magtpartierne på midten er styrket, og højrepopulisterne er gået lidt tilbage. »2020 har været et underligt stabilt år, det er jeg ikke sikker på, 2021 bliver,« siger Paweł Zerka fra European Council on Foreign Relations.

John Thys

Udland
22. december 2020

Vi havde lige vænnet os til, at den store tendens i europæisk politik var splittelse og uforudsigelighed. At de gamle magtpartier var i en evig krise, at vælgerne var illoyale, og at nye bevægelser opstod ud af ingenting. Brexit, Macron, Salvini … Så kom 2020 med en pandemi og den største globale recession i 100 år, og hvad er der sket med europæisk politik? Chokerende lidt.

»Det er, som om politik i Europa har været i narkose i 2020,« siger polske Paweł Zerka, der er policy fellow på European Council on Foreign Relations.

Man kan tegne et groft billede af meningsmålingernes udvikling i Europa i 2020, der ser således ud:

Da COVID-19 ramte, steg opbakningen til de siddende regeringer – ligesom vi så i Danmark. En ’rally around the flageffekt’, kalder politologerne det. Når stormen rammer, står man sammen og støtter sig til det kendte og trygge, keine Experimente.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her