Baggrund
Læsetid: 6 min.

EU har sjældent stået stærkere end netop nu. Måske aldrig

Fredag morgen kulminerede ni magiske måneder for Europas politiske fællesskab. EU’s 27 statsledere blev både enige om en klimalov, en fælles coronafond, et budget og nye regler mod misbrug af EU-penge. I foråret truede corona ellers med at ødelægge Unionen. Grænserne lukkede, det hele rystede. Det gik modsat: Sjældent har EU stået stærkere end netop nu. Måske aldrig
Det er vanskeligt at overdrive triumfen. Vanskeligt at overdrive, hvor succesfuldt de seneste ni måneder har været for Europas politiske fællesskab. For EU. En epoke i EU’s moderne historie, som kulminerede klokken syv torsdag aften i Bruxelles.

Det er vanskeligt at overdrive triumfen. Vanskeligt at overdrive, hvor succesfuldt de seneste ni måneder har været for Europas politiske fællesskab. For EU. En epoke i EU’s moderne historie, som kulminerede klokken syv torsdag aften i Bruxelles.

Olivier Matthys

Udland
12. december 2020

Det er vanskeligt at overdrive triumfen for Europa efter torsdagens EU-topmøde i Bruxelles. Og det er vanskeligt at overdrive, hvor succesfulde de seneste ni måneder har været for Europas politiske fællesskab, EU.

Kulminationen kom klokken syv torsdag aften i Bruxelles med et kort tweet fra rådsformand Charles Michel.

Mette Frederiksen (S) og de andre 26 EU-ledere havde enstemmigt vedtaget et nyt syvårigt budget for EU, en historisk genopretningsfond, hvor landene låner 750 milliarder euro i fællesskab, og en ny »retsstatsmekanisme«, som knytter udbetaling af penge fra EU’s budget til overholdelsen af fundamentale retsstatsprincipper.

Så gik der 13 timer, en hel nats forhandlinger. Så kom den næste historiske nyhed.

EU-lederne var enige om en europæisk klimalov, der skal gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent i 2050 og sænker udledningen med »mindst 55 procent« i 2030.

I dette forfærdelige år, hvor Europa har gennemlevet den dybeste recession i 100 år, og knap 300.000 europæere er døde med corona, er EU mod alle odds blevet politisk styrket.

På ni måneder har de 27 lande sammen vedtaget en historisk coronafond og en europæisk klimalov, grænser er blevet holdt åbne, EU har lavet fælles vaccineindkøb og nu også vedtaget en længe ventet lov mod misbrug af EU-midler.

Det politiske fællesskab i Europa har sjældent stået stærkere end netop nu. Måske aldrig.

Kunne være gået galt

Der var ellers et øjeblik i marts, hvor det kunne være gået begge veje.

Hvor Frankrig og Tyskland, Europas gamle giganter, nægtede at eksportere medicinsk udstyr til hinanden og deres allierede i EU.

Hvor 18 lande, inklusive Danmark, »strammede posen til«, som rigspolitichef Thorkild Fogde formulerede det: Grænserne lukkede fra den ene dag til den anden, og lastbiler med fordærvede madvarer hobede sig op i lange køer på grænsen mellem Polen og Tyskland, Østrig og Italien.

Hvor den nyudpegede formand for Den Europæiske Centralbank, franske Christine Lagarde, indkaldte verdenspressen til møde og lidt en passant erklærede, at det skam ikke var centralbankens opgave at holde renten nede på de italienske statsobligationer. Det fik selvfølgelig renten til at eksplodere, og pludselig balancerede Italien og med dem hele eurozonen på kanten af et økonomisk kaos, der lignede en gentagelse af krisen i 2010.

Hvor italienerne følte sig så forrådt og ladt i stikken, at opbakningen til EU styrtdykkede i Sydeuropas største land.

Corona var ikke kun en sundhedskrise og en økonomisk krise, det var også en test af Europas sammenhold. Og midt i marts så det sort ud. Kunne corona endegyldigt ødelægge den europæiske union?

»Det er nationalstaten, der er leverandør af sikkerhed på kort sigt,« sagde professor Uffe Østergaard her i avisen den 14. marts. Men, tilføjede han, »på mellemlangt sigt ved vi godt, at vi bliver rigere af at handle sammen, og at det beriger os at leve sammen.«

Den dag i marts lød det mere som et fromt håb end som en kølig forudsigelse. Men Østergaard fik ret.

Opgør med finanskrisen

Det hele begyndte at vende i slutningen af marts.

Kun en uge efter sin fatale udtalelse ændrede Christine Lagarde position: I en pressemeddelelse meddelte centralbanken, at den nu ville »revidere« sine egne regler. Nu var der pludselig ikke noget loft for, hvor meget statsgæld ECB ville opkøbe – selv græske statsobligationer købte de. På én uge i marts gjorde ECB det, som under finanskrisen tog dem flere år. Straks stabiliserede renterne sig. De internationale lånemarkeder – de store stygge investorer, som havde dikteret så meget af Europas politiske retning under eurokrisen – var pludselig blevet små mus, som ligefrem betalte staterne for at få lov til at låne dem penge. Det var et opgør med ortodoksien fra eurokrisen.

Det samme var reaktionen i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen suspenderede sine egne regler. Om underskud, gæld og statsstøtte. Netop de regler, som et årti tidligere tvang de sydeuropæiske lande til at beskære pensionsordninger og hospitaler, sælge havneanlæg og sænke de sociale ydelser i netop det moment, hvor borgerne havde mest brug for dem. Det, som gjorde krisen værre.

Men pludselig var de regler væk. Pludselig kunne Europa igen føre ekspansiv finanspolitik. Pludselig var de begrænsninger, som for et årti siden stod mejslet i sten, blevet så fleksible, at de næsten forsvandt. I alle lande, selv i Tyskland, eksploderede statsgælden, men renterne rørte sig ikke.

Coronakrisen har bekræftet, hvad Uffe Østergaard forudså: På lang sigt ved vi godt, at vi bliver rigere og tryggere af at handle i fællesskab. Pludselig kunne tyskerne også se, at deres succes afhang af hele Europas succes. For hvem skal egentlig købe alle de tyske biler, hvis Italien og Spanien synker ned i evig recession?

Tre måneder efter de første grænselukninger var Europa igen åbnet. Ikke mindst på grund af Europa-Kommissionens arbejde med at koordinere lastvognstransport. Manglen på fødevarer, som mange frygtede var på vej, udeblev.

Midt i maj kom det store gennembrud: Angela Merkel og Emmanuel Macron erklærede på et fælles pressemøde, at de var klar til at optage fælles lån via de europæiske institutioner. Og at pengene skulle fordeles til de hårdest ramte EU-lande. Kommissionsformand Ursula von der Leyen greb ideen og skruede op for beløbet. Og torsdag aften blev det altså officielt: en historisk genopretningsfond med fælles lån for 750 milliarder euro. For et år siden havde de færreste troet, at det kunne lade sig gøre. Og det havde det næppe heller, hvis ikke briterne den 31. januar var trådt ud af Unionen.

Sjældent stået stærkere

Jean Monnets berømte ord om, at »Europa smedes i kriser«, har vist sig sande.

I løbet af efteråret har kommissionen også forhandlet vaccineaftaler med fem store medicinalproducenter på vegne af alle medlemsstater, der sikrer lavere priser og stabile aftaler. En overset sejr for EU-samarbejdet.

Konflikten med Ungarn og Polen, som til det sidste har bekæmpet EU’s klimaambitioner, er blevet håndteret. 2020 blev altså året, hvor EU endelig indførte den retsstatsmekanisme, som kritikere af de illiberale regeringer i Polen og Ungarn i årevis har talt om. Selv om mekanismen både er blevet udvandet og juridisk mærkværdig.

Dels gælder mekanismen ikke i al evighed, men kun for dette konkrete syvårige budget. Desuden fik Polen og Ungarn indført, at Europa-Kommissionen først kan føre sager om misbrug af EU-midler, når Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg har behandlet en eventuel klagesag fra Polen og Ungarn om den nye lov. Sådan en restsag kan potentielt tage flere år, hvilket ville skærme især Viktor Orban fra grimme retssager op til det ungarske valg i foråret 2022. Men, påpeger flere jurister fredag, det kan de 27 statslederne slet ikke bestemme. Kommissionen styrer selv, om den vil tage sager op. Og domstolen kunne jo vælge at hastebehandle sagen.

Der er også andre skår i glæden over EU’s 2020. Reformen af EU’s landbrugspolitik, der faldt på plads i oktober, blev skandaløst dårlig. Den direkte hektarstøtte består, og reformen indeholder ikke engang et simpelt reduktionsmål for landbrugets CO2-udledning.

Og torsdag aften stillede den britiske premierminister Boris Johnson sig op foran et tv-kamera: Der var nu »en markant risiko for«, at EU og Storbritannien ikke bliver enige om en frihandelsaftale, sagde han.

Europa-Parlamentet skal både godkende det syvårige budget og den nye retsstats mekanisme på en ekstraordinær samling i næste uge. Desuden skal de 27 lande i de kommende måneder ratificere den nye fælles lånefond.

Alligevel er det svært at forestille sig, at det seneste halve år kunne været gået meget bedre for EU.

De 27 lande har endda formået at stå sammen til det sidste i de svære forhandlinger med Storbritannien om Brexit. Briterne har ikke haft held med at spille landene ud imod hinanden. Og faren for, at andre lande ville se på Storbritanniens eksempel og selv føle trang til at forlade fællesskabet, synes nu minimal.

Efter et forfærdeligt og et vildt år i Europa kan man konstatere, at EU sjældent har stået stærkere politisk end netop nu. Måske aldrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt gået EU. Få så lige vredet armen om på Boris i 11 time, så vi kan få den handelsaftale i hus, og fiskeriet ro.

For få dage siden blev fanden malet på væggen for EU, og nu er alt godt igen. Nogen glemmer hele tiden at sådan er demokrati og samarbejde, og p.g.a. EU er der en vilje til samarbejde mellem de mange medlemslande, selv Polen og Ungarn ville til truget.
Bliver der ikke en aftale om Brexit med Storbritanien inden nytår, klarer EU også det. Der vil sikkert blive forhandlet ind i Januar++, mens virkelighedens pres stiger på Storbritanien.

Lars F. Jensen, Poul Henrichsen, Bjarne Jensen, jørgen djørup, Torben Siersbæk, Søren Cramer Nielsen, Jørgen Mathiasen, Per Langholz og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Jeg håber de udsætter det 3-6 måneder pga Corona. Men Boris kan ikke lave en aftale som briterne synes er god. Så hvis Boris kommer hjem til UK med en dårlig aftale, bliver han slagtet af sine egne vælgere. Så for Boris er det lettere med ingen aftale, og så sige det er er EU's skyld, så bevare han magten for en tid.

Søren Cramer Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Selvfølgelig udnytter EU og især tyskerne Covid-19 til at fremme føderalismen og den kooperative enhedsstat Europa. Held og lykke med kommende no deal, England.

Ole Arne Sejersen, Nille Torsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Hvis vi alle endelig skal få muligheden for at se det fremtidige alternativ til føderationen, skal UK helt fri af den centale spændetrøje, og det får vi nok kun med et kompromisløst hard brexit.

På længere sigt vælger jeg til enhver tid Norden, England og USA for fremtiden og friheden. Lad os vælge de rigtige venner fra starten af den her gang.

Jørgen Mathiasen

Der er to paradoksrige faktorer i det konservative parti succes med at få UK til forlade EU, og den forhandlingsposition landet under fortsat konservativ ledelse nu befinder sig i med EU.

Det ene paradoks er den omstændighed, at det er lykkedes for det konservative parti at få vælgere i arbejderklassen til at stemme for afskaffelsen af deres egne arbejdspladser og en ny forringelse af egne levevilkår, og det andet er det britiske erhvervsliv ikke har været i stand til at få sine interesser sat igennem. Hvad dets målsætninger i 2016 og frem var for den fremtidige EU-politik, og hvordan det har fejlet, kan man bl.a læse her https://www.politico.eu/article/brexit-how-business-lost-battle/

Striden mellem britisk industri og Brexiterne siger en hel del om, hvem de sidste er. Brexiterne er libetarianere, som satser på en blanding af kaos og deregulering. Den største irritationsfaktor for dem, Johnson inklusive, er derfor det indre markeds integritet. I sin regeringserklæring onsdag, forud for topmødet, erklærede Angela Merkel, der gennemskuer folk som Johnson, Trump og Putin på et øjeblik, da også med stor præcision: Unionens samlede interesser går forud for handelsaftaler med UK.

Johnson havde regnet med, at han kunne bruge det relativt mindre vigtige fiskerierhverv som løftestang ikke mindst over for lande som Frankrig og Danmark, men der er gynger og karruseller i politik. Ikke engang tilslutningen til det skotske nationalparti har han kunnet reducere med løfter til fiskeriet.
Der er udsigt til at handlen mellem EU og UK vender tilbage til WTO-regler.

Det lugter fælt af begejstrings-fims i overskriften, - "EU har sjældent stået stærkere end netop nu. Måske aldrig", som set i tiden lys lugter af falskhed ud over alle grænser.

- Der er ikke noget underligt eller bemærkelsesværdigt i at holde sammen såvel landsmæssigt som i EU sammenhæng, i disse tider med ccrona-virus, - "alle klynger sig til håbet, samlet og hver for sig i landene", og det er der ikke noget nyt i - tværtimod, det er set så mange gange tidligere.

Når vi midt i næste år(forhåbentligt) har fået vaccineret hele EUs befolkning mod corona, så vender de gammelkendte problemer tilbage, og begejstringen for EU sygner hen ganske som forventelt.

De gamle problemer med "migration", Nord-Syd problematikken(på EU overførselsindkomst fra Nord), EUs overherredømme i de enkelte lande uden at tage dybe forskelle i agt, og indrette politiske tiltag herefter, for meget overstatslighed og selvretfærdighed i EU overfor de enkelte lande.

Gøftegravningen mellem rig og fattig til de velhavendes fordel - accepten af skattely, men med retten til indtjening ved salg af produkter i medlemslandene osv., nedbrydningen af velfærdssamfundet, og mangelen på styring og begrænsning af dataudnyttelse af borgernes data.

Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Kan du dokumentere de britiske pensionisters vælgeradfærd?
Efter afstemningen har der frem til august 2020 en stigning i antallet på 30%, som er emigreret det europæiske kontinent, mens 500% flere har søgt statsborgerskab:
https://www.theguardian.com/politics/2020/aug/04/number-of-uk-citizens-e...

@Gert Romme Engelske pensionister kan faktisk modsat danske tage deres statspension eller det meste af den med til EU og også til lande udenfor Europa. Der er besparelser i det engelske statsbudget bla. vil de mindske reguleringen for inflation og lønstigninger. Men det er ikke sket endnu.

Problemet for de engelske pensionister er, at hvis de ikke allerede er registreret og bor i EU landet permanent, vil deres fremtidige samlede lovlige ophold i Schengen lande kun være på max 90 dage ud af enhver 180 dags periode. Der er elektronisk paskontrol ved ind og udrejse, så det opdages let.
Det er ofte svært at opfylde og altid et regne-cirkus, ved jeg i anden sammenhæng fra udsendte og indrejste.

Et andet problem er, at det blå EU-sygesikringskort har udbredt været brugt i stedet for en rejseforsikring, der ofte vil være meget dyr for pensionister og især for folk med en 'pre-existing condition' uanset om den er stabil. Det har rigtigt mange i pensionsalderen oplevet, når man spørger forsikringen.
UK har været flink til at afregne med fx Spanien for de flere UK borgere, der bor længere i Spanien end Spanier bor i UK.
De fleste i Danmark synes nok, at det blå korts manglende hjemtransport forsikring nødvendiggør en rejseforsikring også, men den rejseforsikring er så billigere end, hvis også behandling skulle dækkes.

Der er også der problemet med det faldende engelske pund. Siden 2016 ca 20% lavere. Det kan mærkes på en ikke alt for høj statspension når man bor i et Euroland - Spanien eller fx Danmark.

Endelig synes der et være man britiske pensionister, der ikke har 'ulejliget' de lokale myndigheder inkl skattevæsnet 'mere end nødvendigt'.
Disse menneske kan komme i slemt uføre nu, hvor de skal have tilladelser mv. fra samme myndigheder uden støtte i nogen bagvedliggende EU rettighed.

Lars :)

@ Lars F Jensen:
De mest formuende af disse pensionister kan jo "heldigvis" gør brug af den engelske finte at de kan bo et andet sted og stadig juridisk bo i UK, og derfor "get the best of both worlds"
Fattigerøvene kan ikke gøre brug af denne ordning, men pyt de er jo bare fattigrøve.
Hvad ordningen hedder husker jeg desværre ikke (det er naturligvis også svært af finde "reklamer" for den)
Men den er go nok - de rige hytter sine -- SSDF Same shit different day :-)