Analyse
Læsetid: 6 min.

Der foregår en heftig kamp om demokrati, økonomi og værdier i Europa. Forstå, hvad vi slås om

Polens og Ungarns regeringer har i de seneste uger skruet kraftigt op for deres modstand mod den sikring af retsstaten, som EU lægger op til, fordi de ser det som et angreb på deres nationale selvstændighed og kultur. Men de leger med en ild, som de måske ikke selv kan styre. Bliv klædt på til næste uges showdown i EU
Polens og Ungarns regeringer har i de seneste uger skruet kraftigt op for deres modstand mod den sikring af retsstaten, som EU lægger op til, fordi de ser det som et angreb på deres nationale selvstændighed og kultur. Men de leger med en ild, som de måske ikke selv kan styre. Bliv klædt på til næste uges showdown i EU

Jesse Jacob

Udland
2. december 2020

Det går ikke just stille for sig i EU for tiden.

De seneste uger har regeringsledere i Polen og Ungarn atter givet den fuld retorisk skrue med sammenligninger af EU med Sovjetunionen. Og i resten af Europa breder sig en fornemmelse af, at vi med striden om en økonomisk mekanisme til at sikre de europæiske retsstater er ved at havne i en fuldfed europæisk krise midt i coronakrisen.

Det hele så ellers lidt lysere ud, efter EU-landene i sommer blev enige om en fælles genopretningsfond på svimlende 750 milliarder euro og et rammebudget for 2021-2027 på 1.100 milliarder euro. Altså indtil regeringerne i Ungarn og Polen i november meddelte, at de ikke vil affinde sig med den mekanisme, som er forhandlet på plads af det tyske EU-formandskab, Europa-Parlamentet og EU-Rådet: Hvis medlemslande forbryder sig mod stadfæstede retsstatsprincipper, kan landet i værste fald vinke farvel til sine EU-midler.

Derfor har Ungarn og Polen nedlagt veto mod de forhandlede budgetter, så EU nu står i en akut krise op til næste uges møde i EU-Rådet. Samtidig risikerer medlemslandene at havne i en endnu dybere økonomisk krise efter årsskiftet, hvor det ny budget egentlig skulle træde i kraft. Og EU risikerer at sidde fast i en fundamental værdimæssig krise, når der stilles spørgsmål ved selve retsstaten, som alle lande ellers har skrevet under på med de såkaldte Københavnerkriterier og i EU-traktaternes artikel 2.

Men ideen om en økonomisk retsstatsmekanisme er ny, lyder Polens og Ungarns argument, så det nægter de at få proppet ned over hovedet.

Men hvad er det egentligt, at ungarerne og polakkerne er så sure over?

Det kommer an på, hvem man spørger. I de polske og ungarske regeringer hedder det, at EU vil proppe vesteuropæiske værdier ned i halsen på polakkerne og ungarerne. I den polske og ungarske opposition og Vesteuropa er den gængse udlægning derimod, at de autokratiske regeringer i de to lande frygter stærke retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse mere end noget andet. Som den ungarske østeuropaekspert Daniel Hegedüs fra German Marshall Foundation syrligt formulerer det, er ungarsk misbrug af EU-midler ikke en bivirkning af systemet Orban – det er hele logikken bag systemet Orban.

I Polen vil en stærk retsstatsmekanisme true PiS-regeringen, der styrer medier og domstole et godt stykke ud over, hvad vi normalt forstår ved retsstater. Samtidig er PiS-regeringen presset både inde- og udefra. Indefra af magtkampe mellem den moderate fløj og den EU-skeptiske højrefløj. Og udefra af coronakrisen og protesterne mod den ny abortlovgivning. Støtten til PiS-regeringen er i frit fald, konstaterer Jacek Kucharczyk, der leder tænketanken Institute of Public Affairs i Warszawa.

»PiS prøver desperat at holde fast i de højrekonservative kernevælgere. Og så kommer denne konfrontation med EU faktisk meget belejligt.«

Okay, det lyder som den vesteuropæiske fortælling. Men hvad siger Ungarns og Polens regeringer selv?

Hov stop, Polen og Ungarn står faktisk alene og har østeuropæiske lande som Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien imod sig – lande, som ellers selv kender en del til korruption. Konfrontationen ligner derfor et chicken game: 25 mod 2. I den aktuelle udgave af ugeavisen Die Zeit forklarer Orban, hvorfor han ikke ser striden som to tog, der raser mod hinanden. I hans øjne er retsstatsmekanismen nemlig ikke det samme som det udkast, han skrev under på, da EU-Rådet i juli blev enige om budgetterne.

»Vores tog står stille, vi beskytter status quo, og I har hidtil ikke kunnet overbevise os om, hvorfor vi skal ændre på status quo,« siger Orban, der også ser EU-mekanismen som en hævn fra Bruxelles på grund af Ungarns modvilje mod at optage migranter. For Orban er det således kun EU-toget – anført af et aggressivt Tyskland – der drøner mod det ungarske og polske tog og nu truer med at torpedere dem, deres lande og kultur.

Selv i konservative polske kredse blev truslen om veto længe set som bluff. Men vetoet giver faktisk mening, mener chefanalytiker Marcin Kedzierski fra den konservative polske tænketank Klub Jagiellonski, der står PiS-regeringen nært. Han ser retsstatsmekanismen som en trussel mod alle EU-lande, fordi det er for uklart, hvornår den skal bruges.

»Som samfund støtter vi nu engang ikke ideer som eksempelvis homoægteskaber og -adoption,« siger han. Derfor kan det i hans optik komme til vilkårlig diskrimination af det konservative Polen, hvis EU-domstolen for eksempel skal afgøre, om et land bryder EU’s artikel 2 om retsstatslighed. Derfor handler det i hans øjne også indirekte om både værdier og identitet.

Passer det, hvad Polen og Ungarn frygter?

Nej, frygten ser ud til at være overdrevet. For det første skal sanktionerne bekræftes og ikke som oprindeligt tænkt kun bremses af et kvalificeret flertal af medlemslandene, før de kan føres ud i livet. For det andet kan sanktionerne kun gennemføres ved en »påviselig og direkte virkning på EU-budgetterne« – en opblødning, som Europa-Parlamentet har protesteret kraftigt over, og som målretter mekanismen direkte mod korruption.

Tilsvarende forvirret virker befolkningerne i de to lande. Godt halvdelen bakker ifølge meningsmålinger op om deres regeringers veto. Men andre undersøgelser viser, at 72 procent af polakkerne og ungarerne bakker op om, at EU-midler knyttes til retsstatsprincipper. Polen oplever dermed en polarisering, som afspejler Polens partimæssige splittelse, selv om der på tværs af partiskel er opbakning til Polens EU-medlemskab på mellem 80 og 90 procent.

»Mange polakker ignorerer altså, hvor meget regeringen leger med ilden,« pointerer Jacek Kucharczyk.

»Og at den risikerer at glide ind i Polexit-scenarier, som kun et lille mindretal ønsker.«

Av, hvordan er det kommet dertil – var der ikke allerede enighed om pengene?

Jo og nej. Ved det store EU-topmøde i juli kom budgetaftalerne i hus. Men sluterklæringen var ikke synderligt skarp i forhold til retsstatsmekanismen.

Dengang var logikken fra Merkel (som leder af EU-formandskabet), at der først skulle skabes enighed om budgetter og derefter retsstatsmekanisme – alt andet ville forhandlingstaktisk være umuligt. Men Europa-Parlamentet, som også skal give sit samtykke til det forhandlede budget, sagde niksbiks til retsstatskompromisset, som i parlamentets øjne var (og er) for slap.

I begyndelsen af november mundede det ud i et nyt kompromis, som gør det muligt at skære i EU-midlerne – men altså kun, hvis brud med retsstaten truer EU’s finansielle interesser »på en tilstrækkeligt direkte måde«. Der er altså ikke en bred mekanisme, som Europa-Parlamentet har krævet det, der automatisk straffer lande, der overtræder generelle retsstatsprincipper.

Heldigt for Polen og Ungarn! Men skyder de to vetolande ikke sig selv i foden rent økonomisk?

Endelig et entydigt: Jo! De to lande hører til de største nettomodtagerlande af EU-midler. En fjerdedel af Polens økonomiske vækst skyldes EU-midler, og at det vil koste en til to procents vækst, hvis coronamidlerne fra EU ikke kommer til at flyde. Oven i hatten har en række polske industriforbund og selv det tyske industriforbund BDI råbt vagt i gevær og ja til en stærk retsstatsmekanisme.

I forhold til rammebudgettet for 2021-2027 kommer EU fra den 1. januar 2021 formentlig til at operere med et nødbudget. Det vil føre til færre og forsinkede støttemidler og tilskud – også i Polen og Ungarn, som tilmed vil mærke de sydeuropæiske landes vrede.

Hvad sker der nu – og hvad skal resten af EU gøre?

Det korte svar er: vente. Ungarn og Polen kan blokere budgetprocessen, så længe de vil. Der er bare ikke udsigt til, at EU-25 vil bøje sig, og Europa-Parlamentet afviser yderligere kompromisser blankt. Som Piotr Buras, leder af den proeuropæiske ECFR-tænketank i Warszawa, har formuleret det, skal det gøres soleklart, at de økonomiske pakker er snøret til og ikke kan genforhandles i mindre bidder. Take it or leave it – for så ligger presset fortsat på Polen og Ungarn og ikke på de øvrige 25.

Alligevel er det et åbent spørgsmål, om der kan komme et kompromis allerede ved EU-rådsmødet i næste uge.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har opfordret Polen og Ungarn til at lade deres sag prøve ved EU-domstolen, hvormed den ville være sparket til hjørne et godt stykke tid, og EU-midlerne vil kunne rulle i mellemtiden.

Andre vil have en løsning med det samme. Det vil kræve nogle symbolske kompromisser, så den polske og ungarske regering kan klatre ned fra vetotræet uden at tabe ansigt over for deres vælgere. Men det må ikke blive til substantielle ændringer til de illiberale regeringer i Polen og Ungarn. Kort og godt fordi EU uden en sikring af retsstaten hverken vil være et fællesskab eller en økonomisk union særligt længe endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis Ungarn og Polen ikke ønsker retsstatslige forhold så synes jeg landene skulle skynde sig at melde sig ud af EU.
Fungerende demokrati, tredeling af magten, samarbejde på tværs af grænser samt fællesskab om ansvar for Europa, er ligesom hele ideen med EU; Ikke højrenationale interesser.
Og ja; EU skal naturligvis holdes i ørerne så det ikke udvikler sig til noget hvor nationale interesser og ordninger helt trædes under fode; Men hvis alle nationerne går Polen og Ungarns vej, så er det vejen til direkte opløsning af fællesskabet.

Henrik Fich, Jesper Eskelund, Werner Gass, Rolf Andersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Det der især er problemet med EU, er at beslutninger bliver taget af mennesker vi ikke har stemt på, og trukket ned over hovedet på medlemsstaterne og indimellem har en direkte skadelig virkning på helt almindelige mennesker. Noget andet er, at man har tilladt EU-domstolen lovgivende magt, dvs. man har tilladt en dømmende magt, at lovgive. Det er i den dynamiske fortolkende, at EU-domstolen (ulovligt) har tilranet sig denne magt, med EU billigelse desværre. For det er ikke medlemsstaterne via EU, der har givet denne tilladelse.

Nille Torsen, jens christian jacobsen og Bent Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

EU må have et minimum af ensartet lovgivning, ex. tredeling af magten. Mht.Orban; pus OLAF på ham, men det skal gå hurtigere end med vores Messerschmidt MELD-sag! Polen og Ungarn falder nok til "patten", når EU stopper udbetalingerne.

steen ingvard nielsen

Den gode viljes effektivitet.
Det er jo helt tydeligt, at man her har lavet en gummiparagraf, som man gjorde med menneskerets traktaten, at der ikke må laves tiltag, der kan få økonomiske konsekvenser. det reducerer den gode vilje til en værdi på under nul, og samtidig effekten, i en håndevending og med et slag.

Jan Henrik Wegener

I USA, i EU, i Hong Kong. Alle mulige steder.
Trusler mod demokratiet. Demokratiske kriser.
"Demokrati" må anses som fint og skrøbeligt porcelæn, der let knuses?
Eller er "demokrati" snarere lig menneskelig aktivitet?
Som en gang imellem betyder knust porcelæn.

steen ingvard nielsen

JHW!
Gibts was neues unter die Sonne? Ja, nu kan vi afvikle demokratiet uden, at nogen fatter mistanke.

I Danmark har vi Menighedsrådvalg, Kommunalvalg, Regionsvalg, Folketingsvalg, EU-Parlamentsvalg .. og af og til afstemninger om EU-forbehold etc ..
.. hvor er det, I mener demokratiet fejler ?

Er det vælgerne (borgerne), der er noget i vejen med .. Og hvis ja, hvad skal vi så gøre ved dét ?

Nå, så vælger man lige et par områder ud: '»Som samfund støtter vi nu engang ikke ideer som eksempelvis homoægteskaber og -adoption,« siger han. Derfor kan det i hans optik komme til vilkårlig diskrimination af det konservative Polen, hvis EU-domstolen for eksempel skal afgøre, om et land bryder EU’s artikel 2 om retsstatslighed. Derfor handler det i hans øjne også indirekte om både værdier og identitet.' Ja, det handler om værdier, som begge lande alt for længe har fået lov at pisse på - og det fortsætter, smurt ind i stok-nationalkonservative floskler, mens den personlige berigelse for EU-midler/kontrakter pågår ufortrødent. Hvis vi ønsker at opretholde vores værdier, så beder vi begge lande om at melde sig ud nu. Så må de søge mod øst og deres traditionelle forbundsfæller (!)
'

Nå, så vælger man lige et par områder ud: ’»Som samfund støtter vi nu engang ikke ideer som eksempelvis homoægteskaber og -adoption,« siger han. Derfor kan det i hans optik komme til vilkårlig diskrimination af det konservative Polen, hvis EU-domstolen for eksempel skal afgøre, om et land bryder EU’s artikel 2 om retsstatslighed. Derfor handler det i hans øjne også indirekte om både værdier og identitet.’ Ja, det handler om værdier, som begge lande alt for længe har fået lov at pisse på - og det fortsætter, smurt ind i stok-nationalkonservative floskler, mens den personlige berigelse for EU-midler/kontrakter pågår ufortrødent. Hvis vi ønsker at opretholde vores værdier, så beder vi begge lande om at melde sig ud nu. Så må de søge mod øst og deres traditionelle forbundsfæller (!)

Krister Meyersahm

Det har aldrig været meningen, at EF/EU-samarbejdet skulle være overstatsligt men derimod, alene, et mellemstatsligt samarbejde. Det er på dette punkt Europas politikere har svigtet og ladet EU vokse til en uregerlig og farlig størrelse. Man har helt enkelt forrådt det nationale folkestyre og det er præcis det der gør, at nogle nationale folkevalgte ledere stritter imod. Og med god ret; for folkestyret bliver jo aldeles meningsløst, når nutidens folkevalgte er bundet af lovgivning som deres forgængere har indført og som ikke uden videre kan ændres.

Gå tilbage til den mellemstatslige model uden domstol og parlament. Lad de enkelte stater suverænt bestemme hvad de, udover, fri handel vil deltage i.

Else Marie Arevad

Det var alt for tidligt at optage de østlande i EU. De er ikke modne til det.