Feature
Læsetid: 10 min.

Hvordan kunne få magtfulde mænd slå det arabiske folks drømme om frihed ned?

De arabiske befolkninger krævede bedre levevilkår, frihed og social retfærdighed, da de for ti år siden gik på gaden mod deres magthavere. I stedet fik de ti års kaos, ødelæggelse og blodbad. Men det havde ikke behøvet at gå sådan. Dette er første kapitel i ny serie om, hvordan få magtfulde mænd knuste Det Arabiske Forårs revolutioner
Hundredtusinder af egyptiske demonstranter fik i 2011 landets leder gennem tre årtier, Hosni Mubarak, til at træde tilbage i det, som senere er blevet døbt Det Arabiske Forår.

Hundredtusinder af egyptiske demonstranter fik i 2011 landets leder gennem tre årtier, Hosni Mubarak, til at træde tilbage i det, som senere er blevet døbt Det Arabiske Forår.

Misam Saleh/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
29. december 2020

Da Leonardo da Vinci for 500 år siden malede Jesus Kristus til kong Ludvig 12. af Frankrig, havde det italienske renæssancegeni næppe forestillet sig, at hans maleri Salvator Mundi – Verdens Frelser – ville ende om bord på den saudiske kronprins Mohammed bin Salmans luksusyacht, Serene, som ligger for anker i Rødehavet ud for den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.

Men det er sket.

Den magtfulde kronprins – manden, som CIA mener står bag mordet på journalisten Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul – sendte i 2017 sin fætter Bin Abdullah bin Farhan al-Saud på mission til Christie’s i London for at byde 2,8 milliarder kroner for Salvator Mundi.

Mange undrede sig over købet dengang. Hvad i alverden skulle en arabisk prins, der hersker over et kongedømme baseret på strenge sunnipuritanske doktriner – og som forbyder afbildninger af mennesker og helgener – bruge et maleri af Jesus Kristus til?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

De magtfulde mænd fik sandelig også støtte til at udføre deres modbydelige opgaver. Først og fremmest fra USA, men både fransk, britisk, tysk og såmænd også lidt dansk militærindustri hjalp til med hardwaren. Og softwaren til at kontrollere borgerne stod især Israel for.

Man må jo håbe, at der er politikere, der har røde ører i disse sager, for industrien gør blot det, de har fået lov til - altså tjene deres blodpenge på død og undertrykkelse..

Jan Fritsbøger, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Anders Graae, David Zennaro, Ib Christensen, Erik Pedersen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Mogens Holme og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Noget ensidig og farverig artikel á la Orientalisme: Sydvestasien set fra et vestligt, romantisk perspektiv. Hvad om man faktisk satte demokratiet i forsædet her: Hvor er man kommet længst i den bestræbelse (Tyrkiet, Iran)? Hvor har folkene mest indflydelse på deres liv og muligheder? Og hvilke "stater" er mest tilbagestående (SA?) eller i det hele taget definerede, som i fastlagte grænser (Israel)? Hvor er Rusland her? Har Vesten (USA) ikke systematisk undergravet enhver ægte folkelig demokratiudvikling i hele den verdensdel siden 1. Verdenskrig?

Jan Fritsbøger, Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Hanne Utoft og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar

Man sad bare og ventede på kommentaren om at det alt sammen er vores skyld. Venstrefløjens automatreaktion når det ikke er så rosenrødt i de varme lande.

Bent Nørgaard, Carsten Hansen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Som afsæt for en hel artikelserie, så er denne her: Gaaaabende kedelig!

jan henrik wegener

Hænger det ikke sammen med mangel på noget fælles?
At de forskellige yddergupper må kunne tale om indbyrdes uenigheder og diverse dårlige stemninger uden at gå i krig med hinanden?
Hvis vi andre går i den retning kun at kunne sammen med dem vi er.mere eller.mindre enige med er vel det sekteriske samfund en mulighed.

jan henrik wegener

PS. Hvis man kan sammenstille 'sekterisk" og "samfund".

Jakob Trägårdh

Som nævnt i artiklen, så er perspektivet her Game Of Thrones. Regional storpolitik betragtet, som om det var en fodboldkamp eller intriger i en abeflok. Underholdende TV. Hvad med at tage udgangspunkt i demokratiske idéaler fx frihedsrettigheder, hvor man skal starte ved alle frihedsrettigheders moder: Retten til at tro, hvad man tror på? Derfra kommer vi så frem til sekulariseringen af statsmagter på et tidspunkt, her det vel egentlig Syrien, der ligger længst fremme?

Jon Mangerel, Torben K L Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Kim Larsen, i tilfældet Libyen var en del af også dansk revolutionsromantik på andres vegne begrundelsen for at deltage i en militær operation, som under titlen Unified Protector - og imod et flertal i den libyske befolknings ønske - sablede hele den kendte, libyske samfundsorden midt over i bestræbelserne på at fjerne Gadaffi. NATO overskred klart et FN-mandat og kastede den libyske civilbefolkning ud i borgerkrige, energikrige, fattigdom og katastrofer, som fortsat pågår. Sikke et forår.

Ole Svendsen, Jan Fritsbøger, Anders Graae, Palle Yndal-Olsen, Peter Beck-Lauritzen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Jeg blev engang i en anden debat, korrigeret, da jeg mente, at alle skelsættende begivenheder blev udført af den hvide midaldrende, velhavende mand.

Jeg fik at vide, at det var ikke alle skelsættende begivenheder, men kun ca. 80-90%.

Og lad os antage, at den hvide midaldrende, velhavende mand står for ca. 80-90% af alle skelsættende begivenheder.

Det er vel et eller andet sted også godt klaret af et mindretal på ca. 20% kan udføre ca. 80-90% af alle skelsættende begivenheder. Det er faktisk ret godt gået.

Men hvis vi vender tallene lidt om, så betyder det, at et flertal på ca.80% kun udfører ca. 10-20% af alle skelsættende begivenheder.

Og det betyder at den hvide midaldrende, velhavende mand, er betydeligt foran på point.

Han kan, og de andre kan ikke!!!

Det betyder så også at i denne aktuelle debat om racisme, så har den hvide midaldrende, velhavende mand, noget at have sin racisme i. Underforstået, at kun hvide mennesker kan udvise racisme.

Men resultatet er også, at det er stærk racistisk, at påstå at den hvide midaldrende, velhavende mand, er årsagen til næsten alle skelsættende begivenheder.

Eller også er det alligevel dem, som ikke er hvide, som alligevel afstedkommer de fleste begivenheder!!

Peter Beck-Lauritzen

Mr. Guggenheim/Mr. 5%, lavede aftalen med saudierne, at sålænge olien blev aftegnet i $, ville USA beskytte saudierne. Mr. 5% gik ned med Titanic, hvilket var tidligere end Roosevelts charmeri!

Jan Fritsbøger, Anders Graae og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

De her centristiske forklaringer på bevægelsernes korruption og fald, placerer for meget af sin argumentation på reaktionen mod de folkelige bevægelser. Hvorfor ser man ikke på den enormt ringe organisationsgrad blandt demonstranter og modstandere af de gamle regimer?

Man kan ikke grundliggende omstrukturere en stat, hvis man ikke har klare, fælles politiske idealer, et fælles program og et sæt af konkrete mål. Hvilken del af det arabiske forår havde noget tilnærmelsesvis?

Det kan ikke overraske at en bevægelse uden mål, ledelse, organisation eller klare ideologiske standpunkter slås ned af den eksisterende magt. Det havde da været det modsatte tilfæde, som ville behøve forklaring.

Ole Svendsen, Inge Lehmann, Svend Jespersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis man har drømme om frihed, fremgang og velfærd, så skal man ikke erstatte despoter med teokrater.
Islamismen er ikke løsningen på noget som helst og for Egyptens vedkommende var det frihedshungrende storby-boere der væltede diktatoren Mubarak, religiøse landboere der stemte islamisten Mursi til magten og førstnævnte der bifaldt militærmanden Al Sisi´s eliminering af Mursi og det Muslimske broderskabs magt.

Stort set.

Svend Jespersen

Gustav Alexander peger på noget meget væsentligt. Begrebet ”civilsamfund” er meget nyt i den arabiske verden, og de fleste der kender overhovedet intet til dets sproglige betydning. Endnu færre kender til eller anerkender dets rolle og vigtighed i opbygningen af et sundt og levedygtigt samfund i det 21. århundrede. I Vesten anses f.eks. fagforeninger, politiske partier og studenterorganisationer som naturlige dele af samfundet. I den arabiske/muslimske verden anses de som fjender af styret.

Dertil kommer, at enhver organisation, som kalder sig sekulær, i den arabiske/muslimske verden straks påkalder sig befolkningens og imamernes vrede. Ingen politiske partier, som søger indflydelse, tør sige: ”Vi mener, at oplyste mennesker er bedre til at forme vores fremtid end de mennesker, som mener, at mennesker ikke kan forbyde, hvad Allah har tilladt. eller tillade, hvad Allah har forbudt”.

Kig blot på den fantastiske modtagelse, som den sunnimuslimske prædikant, Yusuf al-Qaradawi, fik på Tahrir Square i Cairo i 2011 eller på stemmetallene ved det egyptiske parlamentsvalg i 2011 – 2012, hvor Det Muslimske Broderskab og salafister fik 74% af stemmerne.

Jan Fritsbøger

jeg kan godt følge både svend og gustav i deres tanker, men jeg vil dog ikke uden videre give hverken de arabiske folks manglende erfaring med begrebet civilsamfund, eller islam skylden for det forfejlede "forår",
jeg er tilbøjelig til at mene at pengemagten, både her og hisset er den egentlige hindring for menneskers frihed, for pengemagten holder med pengene og dermed med dem som besidder dem,

og pengemagten er aldeles ligeglad med mennesker, og da foråret i bund og grund handlede om menneskers vilkår, som i sin natur altid strider imod pengenes "behov" for profitmaximering,
kvalte pengemagten rutinemæssigt foråret som den altid gør når mennesker vil kaste åget af sig.
og ja vestens pengemagt var selvfølgelig en aktiv deltager på trods af vestlige (rent virtuelle) idealer.

Det er klart at tingene går skævt hvis de der styrter despoten gruppevis selv er ude efter uindskrænket magt.
Demokrati er en svær ting; Det kræver at man er villig til at dele magten og at man er villig til at sætte magten på spil i regulære frie valg og derfor selvfølgelig respekteret folkets beslutning.
Demokrati dur ikke hvis det udmønter sig i flertalsdiktatur; Det skal læres

At give "Vesten" skylden for alle ulykker i hele verden holder ikke.

Peter Beck-Lauritzen,
Diplomatiske forbindelser mellem USA og Saudi-Arabien etableredes i begyndelsen af 1930erne, olieudvindingen i Saudi-Arabien begynder sidst i samme årti. Petrodollarsystemet og den aftale mellem USA og Saudi-Arabien, du omtaler, er fra 1970erne, og hvis nogen Guggenheim har spillet en rolle i den forbindelse, har det været et andet medlem af familien end den Benjamin Guggenheim, der gik ned med Titanic i 1912.

FREMRAGENDE ARTIKEL(SERIE)!