Lov sætter på ny ’kærlighedsjihad’ til debat i Indien

21-årige Uwaish Ahmed blev pågrebet i sidste uge. Han sidder fængslet i den indiske delstat Uttar Pradesh. Han er muslim og den første anholdte under en netop indført lov. Inden politiet førte ham væk, nåede han at sige et par ord til den indiske avis The Print.

»Jeg er blevet arresteret i henhold til loven om ’kærlighedsjihad’. Jeg har ingen forbindelse til kvinden, hun blev gift for et år siden. Jeg er uskyldig,« udtalte han.

Begrebet ’kærlighedsjihad’ er opfundet af radikale hindugrupper, der i årevis har promoveret en påstand om et muslimsk komplot med det formål at konvertere hinduistiske kvinder til islam gennem ægteskab.

Blandt de mange antimuslimske tiltag, hinduradikale kræfter i Indien disse år sætter på den politiske dagsorden, er fænomenet blandt de mest konspirationsteoretiske. Flere indiske myndigheder har afvist ideen om en sådan sammensværgelse.

Alligevel valgte Uttar Pradesh, der er Indiens største delstat med et indbyggertal på 204 millioner, herunder 44 millioner muslimer, at indføre den nye lov. Den foreskriver, at en mand og en kvinde, der tilhører forskellige religioner, skal give en distriktsdommer to måneders varsel, før de bliver gift. Loven betyder også, at personer, der tvinger andre til at konvertere, kan straffes med op til ti års fængsel.

»I dag besluttede regeringen i Uttar Pradesh at indføre et dekret mod ulovlige religiøse omvendelser. Flere end 100 tilfælde af ’kærlighedsjihad’ er blevet rapporteret de seneste par måneder i Uttar Pradesh. Snart vil der blive taget skridt mod sådanne sager,« udtalte en af delstatens ministre, Sidhart Nath Singh, på et pressemøde efter vedtagelsen.

Senere samme dag faldt anmeldelsen, der førte til anholdelsen af Uwaish Ahmed. Den blev indgivet af faderen til en af den muslimske mands tidligere medstuderende. Han hævdede i sin politianmeldelse, at hans datter var blevet forsøgt omvendt til islam ved tvang af Uwaish Ahmed, og at forsøgene fortsatte, selv om hun allerede var blevet gift med en anden mand. De nærmere omstændigheder forbundet med forløbet er endnu ikke kommet frem. Siden har flere anholdelser under den nye lovgivning fundet sted rundt omkring i Uttar Pradesh – og det kan vise sig kun at være begyndelsen på landsplan.

Flere delstater på vej

Yderligere fire delstater har meldt ud, at de også vil indføre lovgivning på området. Men at Uttar Pradesh blev den første, er ikke en tilfældighed.

Delstaten er ledet af Yogi Adityanath fra det hindunationale politiske parti Bharatiya Janata Party (BJP), der sidder på regeringsmagten i Dehli. Yogi Adityanath vandt delstatsvalget i Uttar Pradesh i 2017. Ud over at være en rutineret politiker er han hindupræst og kendt for sine markante holdninger om alt fra hellige køer til islam.

Han har tidligere udtalt, at Indiens muslimer burde forlade landet. Den seneste udvikling vidner om, at nogle af de mest yderliggående hindunationale mærkesager, der før var forbundet med de mest radikale grupperinger, er ved at blive politisk accepteret på nationalt plan.

Tidligere blev begrebet ’kærlighedsjihad’ hovedsageligt fremført af grupper på den yderste højrefløj som eksempelvis organisationen Hindu Janajagruti Samiti, der på sin hjemmeside kalder til kamp for etableringen af en hindustat.

Her kan man også finde en guide til ’anti-kærlighedsjihad’. Den består af en række forholdsregler, kvinder bør tage. Hindukvinder kan med fordel lære en kampsport og bør huske at markere deres religion med en safranplet i panden, så andre hinduer kan kende dem og komme til undsætning, skulle det blive nødvendigt. Et tredje råd lyder kort og godt på at holde afstand til muslimer.

På en såkaldt faktaside om ’kærlighedsjihad’ advarer Hindu Janajagruti Samiti om, hvordan muslimske mænd benytter udspekulerede teknikker som hypnose, og at de hjernevasker uskyldige hindupiger.

Familier, hvis døtre er blevet lokket i fordærv, bør fordrive negative energier ved at bede og vifte med røgelsespinde rundt om den pågældende person og foretage ofringer i et hindutempel. Hos ekstreme grupper som Hindu Janajagruti Samiti bliver de antimuslimske holdninger lagt frit frem. Her bliver muslimske mænd fremstillet som voldelige, patriarkalske, intolerante og ortodokse over for deres koner. Derfor er det den hinduistiske mands ansvar at beskytte kvinderne fra den tvivlsomme skæbne at indgå et ægteskab med en muslim, lyder budskabet.

Den nye lov i Uttar Pradesh forbyder ikke ægteskab mellem hinduer og muslimer, men indfører klare begrænsninger på den enkeltes friheder, forklarer Atreyee Sen, lektor i antropologi ved Københavns Universitet.

»Den handler ikke kun om ægteskab på tværs af religioner, den handler om, at alle former for omvendelse overvåges stærkt, og tværreligiøse ægteskaber er bare en del af det. Alle, der konverterer, skal indgive ansøgninger måneder i forvejen, gennemgå kontrol, bevise, at de ikke tvinges, og så kan de alligevel risikere at blive nægtet tilladelse til at udøve deres frihed,« siger hun.

Når BJP og dets hindunationale følgere advarer om ’kærlighedsjihad’, bliver det italesat som et forsvar for hinduismen over for islams fremmarch. Hinduer udgør 80 procent af Indiens 1,3 milliarder indbyggere, mens muslimer tegner sig for omkring 14 procent. Alligevel er et centralt argument, at hinduerne risikerer at komme i undertal, hvis de ikke udviser agtpågivenhed. En frygt, der ikke er ny, og som kan dateres tilbage til, før hindunationalismen blev en politisk magtfaktor under betegnelsen Hindutva, forklarer Atreyee Sen.

»Opfattelsen af, at muslimer og kristne ønskede at omvende inderne og ville bruge finansiering fra hvide og islamiske nationer til at muliggøre det, har været bredt anerkendt i Indien i lang tid – også lang tid før Hindutva blev så fremtrædende i almindelig politik. Det her er bare et nyt mærkat til at skabe nye bekymringer,« siger hun.

Indiske normer

’Kærlighedsjihad’ blev for alvor et nationalt debatemne i forbindelse med en kontroversiel sag fra den sydindiske delstat Kerala. Den startede i 2015, hvor en ung kvinde ved navn Hadiya giftede sig med en muslimsk mand – og konverterede til islam.

Hendes forældre var stærkt imod ægteskabet og gik til domstolene, hvor de påstod, at deres datter var blevet tvunget til at skifte religion. I en opsigtsvækkende dom valgte retten i Kerala at annullere ægteskabet. Retten mente, at 24-årige Hadiya umuligt kunne have konverteret af egen fri vilje, og at der måtte have været indoktrinering involveret.

Af dommen fremgik det derudover, at Hadiya ikke fik specielt gode karakterer på sine studier og givetvis ikke selv vidste, hvad hun ville med sit liv. Retten beordrede hende derefter til at flytte hjem til sine forældre. Hadiyas mand ankede afgørelsen. Sagen fortsatte hele vejen til den indiske højesteret, der i 2018 slog fast, at parrets ægteskab var legalt. Sagen blev diskuteret vidt og bredt i Indien – og gav nyt liv til påstandene om en muslimsk sammensværgelse. Men forløbet udstillede også dybe og fastgroede normer i det indiske samfund.

»Indien har en meget lang historie, hvad angår arrangerede ægteskaber, hvor familien træffer beslutning om forholdet mellem bruden og brudgommen. Enhver overtrædelse af den praksis eller ideen om et kærlighedsægteskab tolereres kun i nogle af de øverster klasser eller liberale kredse. Så mænd og kvinder, der gifter sig på tværs af kaste, klasse, religiøse, sproglige og endda regionale linjer, accepteres normalt ikke,« forklarer Atreyee Sen.

Den nye lov fra Uttar Pradesh ser hun som endnu et middel til at fastholde normer og traditionelle kønsroller.

»Kvinder og kasteløse i Indien, der står over for de værste grusomheder i et patriarkalt samfund, anses for at være så infantile og godtroende, at staten kan antage, at de er ude af stand til at tage kontrol over deres eget valg af religion og ægteskab,« siger hun.