Nyhed
Læsetid: 8 min.

Næsten et år med coronalukkede skoler: »Det er en katastrofe for vores fremtid«

Forhåbentligt vil pandemien snart ebbe ud, men skolelukningerne vil fortsætte med at skabe ravage mange årtier ud i fremtiden. Coronatidens unge kan opleve et tab af viden, øget ulighed og et stort fald i indtægt helt frem til pensionsalderen – ikke mindst i Italien, hvor skolerne har været lukket i længere tid end noget andet sted i Europa
I protest over skolelukninger samles elever – på behørig afstand med mundbind – foran skoler i blandt Milano, hvor de laver lektier og får fjernundervisning.

I protest over skolelukninger samles elever – på behørig afstand med mundbind – foran skoler i blandt Milano, hvor de laver lektier og får fjernundervisning.

Marco Passaro

Udland
17. december 2020

»Jeg er meget bekymret for fremtiden. Vi har næsten spildt et helt år,« siger Matteo Galanti.

Den 18-årige gymnasieelev fra Milano har egentlig aldrig været synderligt begejstret for at gå i skole. Men nu demonstrerer han for at komme tilbage i det klasselokale, som coronanedlukningen har holdt ham ude af det meste af året.

Hver fredag samles han med klassekammerater og andre elever foran skoler og kommunekontorer i protest. Men i stedet for at råbe paroler, sidder de stille med mundbind på i behørig afstand fra hinanden med deres computere og laver lektier og får fjernundervisning.

Selv i snevejr møder de op og sidder i vinterjakker under paraplyer og teltduge, og bag dem hænger hvide lagner med deres budskaber: »Prioritér skolerne« og »genbesæt skolerne«.

Her er de kommet siden begyndelsen af november. Nogle gange dukker enkelte lærere også op og underviser i det fri.

»Det giver en god følelse at se både klassekammerater og lærere igen,« siger Paola di Lauro, der går i det, der svarer til 2.g. »Vi vil tilbage i skolen. Og vi vil tilbage til en bedre skole.«

Coronapandemien har skabt kaos for millioner af italienske børn og unge i snart et helt år.

I et desperat forsøg på at dæmme op for virussen blev skolerne som det første lukket ned i hele Italien den 5. marts – i Milano og flere regioner i Norditalien allerede et par uger forinden – og de blev holdt lukket frem til midten af juni, hvor en tre måneder lang sommerferie begyndte. Da skolen igen åbnede i september gik der blot en måned, før dørene lukkede på ny, da anden smittebølge begyndte at rulle ind over landet.

Matteo Galanti, Paola di Lauro og alle andre elever i Milanos mellemskoler og gymnasier er dermed blot blevet undervist i deres klasselokaler i sammenlagt to og en halv måned i hele 2020.

De får fjernundervisning, »men det fungerer slet ikke lige så godt som i klasselokalet med klassekammeraterne og lærerne«, siger Paola di Lauro »Det er svært at motivere sig og koncentrere sig, når man sidder alene hjemme på værelset. Det bliver hurtigt kedeligt, fjernt og ligegyldigt. Jeg savner at møde vennerne og være i stand til at stille spørgsmål til lærerne ansigt til ansigt.«

Et tab, der er umuligt at indhente

Myndighederne siger, at skolerne skal holdes lukket for at forhindre smittespredning. Og virussen har også et stramt greb om Italien i disse uger. Over 65.000 italienere er døde – næsten 5.000 alene den sidste uge.

Især Lombardiet, regionen, hvor Milano er hovedbyen, er hårdt ramt. Men eleverne føler, at de betaler en uforholdsmæssig høj pris, og de har følelsen af, at skolerne og deres uddannelse ikke betyder noget.

»Politikerne mener åbenbart, at det er uden omkostninger at lukke skolerne, men det har enorme omkostninger for os,« siger Matteo Galanti.

Også eksperter advarer om, at skolelukningerne rent faktisk ikke kun har enorme, langvarige konsekvenser for de individuelle børn og unge, men for hele samfundet. Det er ikke mindst tilfældet i Italien, hvor skolerne har været lukket i længere tid end noget andet sted i Europa, og mens mange af pandemiens andre katastrofer på et tidspunkt vil ebbe ud, kan effekten af skolelukningerne fortsætte med at skabe ravage mange årtier ud i fremtiden.

»Situationen er en katastrofe for vores fremtid,« siger Antonio Schizzerotto, professor emeritus i sociologi fra Trento Universitet og ansat ved researchinstituttet FBK-IRVAPP. »Børn og unges viden og indlæring er uden tvivl ved at blive reduceret på dramatisk vis. Det samme vil ske for deres sociale kompetencer.«

Antonio Schizzerotto, der i sin forskning fokuserer på uddannelse og arbejdsmarkedet, advarer om, at det ikke bliver let at rette op på den nuværende udvikling, når coronakrisen engang er overstået.

»Det er næsten umuligt at indhente tabet. Læringsprocessen er kumulativ, og problemet er, at eleverne ikke kun mister kompetencer, koncepter og ideer, men også får nedsat evnen til at lære, når de er ude af skolen i så lange perioder og ikke har noget ordentligt samspil med lærere og klassekammerater,« siger han.

Alarmklokkerne lyder også fra FN’s børnefond, UNICEF, som peger på, at skolelukningerne ikke har været en effektiv metode til at bekæmpe COVID-19, men blot har medført store samfundsomkostninger og frataget børn en afgørende støtte og garanti for læring.

»Landsdækkende skolelukninger skal undgås for enhver pris,« sagde Robert Jenkins, chef for FN-agenturets globale uddannelseskontor, i en meddelelse tidligere i december.

»Der er beviser for, at skolerne ikke tilfører pandemien energi, men alligevel ser vi en alarmerende tendens til, at regeringer igen lukker skolerne som det første frem for det sidste træk. Børn fortsætter med at lide under de store konsekvenser, det har for deres indlæring og deres psykiske og fysiske trivsel og sikkerhed.«

Livslange konsekvenser

Det koster også kroner og øre at lukke skolerne – ikke kun lige nu og her, hvor forældrene har sværere ved at arbejde, da de også skal tage sig af deres børn i skoletiden, men også langt ud i fremtiden.

Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD påpeger, at alene skolelukningerne i foråret »førte til tab i indlæring, som det ikke vil være let at indhente, selv hvis skoler hurtigt vender tilbage til deres tidligere niveau«, og dette vil have »langvarige økonomiske konsekvenser, både for de berørte elever og nationer«.

Ifølge OECD kan de første måneders nedlukning potentielt føre til, at coronatidens elever kan forvente at få tre procent lavere indkomst gennem hele deres levetid, end det ellers ville have været tilfældet, og for nationalstater kan elevernes lavere personlige indkomst føre til, at det årlige BNP vil ligge 1,5 procent lavere resten af dette århundrede.

Forskere fra researchinstitutionen Brookings kommer med ligeledes negative forudsigelser. I tråd med eksisterende forskning går de ud fra, at for hvert ekstra uddannelsesår kan en person gennemsnitligt forvente en fremtidig indkomststigning på ti procent, og på den baggrund regner de sig frem til, at eksempelvis en amerikansk elev ved en fire måneder lang skolenedlukning kunne se frem til et indkomsttab på 1.337 dollar hvert eneste år i løbet af et 45 år langt arbejdsliv. For USA sammenlagt vil det føre til et økonomisk tab på 2.500 milliarder dollar.

Mangel på ressourcer og evner

Skolerne i Italien har naturligvis ikke været fuldstændigt lukket ned. Eleverne har fået fjernundervisning. Men det er langt fra lige så optimalt som undervisning i et klasselokale, fordi det hjemme er sværere for elever at koncentrere sig og for lærere at fastholde elevernes opmærksomhed og motivation.

Og især i et land som Italien, hvor problemerne forstørres af, at en fjerdedel af Italiens familier ifølge landets statistikbureau ikke havde adgang til internettet i begyndelsen af pandemien, at mange familier ikke ejede de nødvendige computere, og at Italien næsten ligger helt i bund blandt europæiske lande, når det kommer til graden af digitalisering. 

Desuden er der også store forskelle på, i hvor høj grad forældre er i stand til at give deres hjemmestuderende børn den nødvendige hjælp.

»Der er en stor mangel på ressourcer og på evner, og det gør det svært at gøre fjernundervisning succesfuld,« mener Antonio Schizzerotto, der også understreger, at det tog lang tid, før fjernundervisningen overhovedet begyndte at komme ordentligt i gang, da det hele skulle starte fra nul.

Psykolog Michele Poletti, der er chef for afdelingen for børn- og ungepsykiatrien hos sundhedsmyndighederne i Reggio Emilia, efterlyser mere research på de langsigtede effekter, men »det er helt sikkert, at lockdown og skolelukningen har en indflydelse på indlæringen og den psykiske trivsel«, siger han.

Michele Poletti er alarmeret over, at skolelukningerne og fjernundervisningen skaber større social ulighed, da elever uden ressourcestærke forældre falder endnu mere bagud, da de ikke har adgang til computere, internetforbindelser, plads i hjemmet til at studere eller forældre, som er i stand til at støtte dem. Det fører direkte til, at en stor andel af eleverne bliver tabt på gulvet.

»Den første research viser, at 20-30 procent af eleverne næsten er forsvundet, da de næsten ikke eller slet ikke deltager i fjernundervisningen,« siger han.

Mister vigtig del af livet

For familien Galanti i Milano har den lange skolenedlukning også været lidt af en prøvelse. Ud over forældrene lever den 18-årige gymnasieelev Matteo Galanti også under samme tag som sin 16-årige bror, Filippo, og 13-årige Tommaso.

»I løbet af den første nedlukning var alt nyt. Vi var tvunget til at leve på en ny måde. Pludselig skulle min kone og jeg arbejde hjemmefra, og jeg skulle købe computere, så der var til alle tre drenges fjernundervisning. Vi kunne klare det, da vi troede, det ville vare i kort tid,« siger faren Michele Galanti.

»Men her i anden omgang er det rigtig hårdt og virkelig et problem. Drengene keder sig og savner deres venner. Nu sidder de alene på værelserne, og det er svært at motivere dem. De er nervøse og skændes med hinanden, eller de bruger deres tid på at stirre ned i deres mobiltelefoner og spille videospil.«

Ingeniøren Michele Galanti erkender, at han og konen er ved at blive godt og grundigt bekymrede, også fordi fjernundervisningen ikke fungerer – »den italienske skole er gammel, lærerne er gamle, mentaliteten er gammel, og det hele passer ikke sammen med digital undervisning«, mener han.

»Vi ved ikke, hvor lang tid den negative oplevelse vil præge dem i fremtiden. Et år? Fem år? Ti år? Lige nu føles det, som om vores drenge mister en vigtig del af deres liv, hvor de skulle vokse som mennesker i skolen og sammen med deres venner. De mister en vigtig del af deres vækst, og min kone og jeg føler, at de ikke vokser op på en god måde,« siger Michele Galanti.

»Coronavirussen er farlig, men det her virker som en alt for stor pris at betale.«

»Jeg ved ikke, om politikerne forstår konsekvenserne af det, de har gjort. De lader ikke til at se skolerne som en produktiv sektor, og når de lukker skolen, kan man ikke med det samme se konsekvenserne i statistikkerne, men skal vente årevis, så det er ikke noget, de umiddelbart fokuserer på,« siger faren til de tre teenagedrenge.

En flodbølge

Psykiatriprofessor Andrea Raballo fra Perugias Universitet stiller også spørgsmål ved, om det italienske politiske system i begyndelsen af coronakrisen – og stadig – forstår, hvor afgørende skolerne er.

»I foråret var vi fuldstændig paralyserede og blev ved med at være det i månedsvis. Der var ingen planer andet end bare at lukke det hele ned. Der var ingen snak om, hvor vigtige skolerne er som innovationsmaskine, som et afgørende element i velfærdsstaten og som et værdifuldt, produktivt aktiv,« siger Andrea Raballo.

»Politikerne behandlede i stedet udelukkende skolerne som en smitterisiko, og da de sendte børnene hjem, forstod de aldrig, at det var en katastrofe, ikke kun for børnene, men også for forældrene, der skulle lægge arbejdet til side for at passe deres børn. De skabte en flodbølge, der ramte hele samfundet med voldsom kraft.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Endelig en artikel i Information som sagligt gør rede for nogle restriktioners meget uheldige virkninger. Det anskueliggøres at skolelukninger er et forkert tiltag i forsøget på at beskytte folk mod at blive meget syge og i værste fald dø af Corona.

Det er fuldkommen overvurderet. Mennesket er en helt enormt tilpasningsdygtig skabning, og det er altså ikke alt om at gøre at være så pernittengrynet med skolen - i en tid, hvor historien skrives ude i virkeligheden, og det bare handler om at følge så godt med som muligt.

Kirsten Lindemark, Torben Bruhn Andersen, William Mannicke, Maiken Guttorm, Rune Mariboe, Carsten Munk, David Adam og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Tænk, hvis man havde gennemført forårets geniale nedlukning, indtil det faktisk var ansvarligt at begynde at genåbne - og man så havde genåbnet i et tempo, som faktisk havde være ansvarligt....

Kirsten Lindemark, Steffen Gliese og David Adam anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er fint at få bagsiden vendt og ja bagklogskaben er vel altid nemmere.
Men der er altså børn og unge på hele kloden, som aldrig får chancen for at sidde bag en computer og hvor pligten som arbejder allerede starte ri 5 års alderen, bl.a. for at vi i denne del af verden kan få billige varer, så vi har råd til at have den luksus at få viden i velindrettede klasseværelser og streamet undervisning..
Så slap af, mon ikke disse unge nok skal klare sig og de er i samme båd som tusindvis af andre.
Vi kan få viden hele livet, hvis man gider og livet bør vel være læring til det sidste, siger manden på 75 bag disse tangenter. Og ja jeg havde pligter som ca 5 årig.

Kirsten Lindemark, Nike Forsander Lorentsen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Rune Mariboe, Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, Birte Pedersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg vil give Viggo Okholm fuldstændig ret. Min Far fortsatte sin læring og blev bl.a. uddannet i en alder af 42 på Teknologisk Institut som eksaminerede varmemester. Min bror lige så, kom i lære som voksen lærling i en alder af 31 som blikkenslager. I dag er der ovenud langt flere muligheder for de unge på mange niveauer, end der var dengang, så tag en tudekiks, undskyld.

Kirsten Lindemark, Nike Forsander Lorentsen, Viggo Okholm, Bent Nørgaard, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Rune Mariboe og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis det ydermere kan være med til at slå hul i de konforme rammer om skole og studier, der dikterer, at man nærmest skal være færdig, før man får begyndt, er det lige før, at vi kan høste fordele af situationen.

Kirsten Lindemark, Viggo Okholm og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Man kan altid male fanden på væggen. Hvis de bare lærer selv en lille smule at tilegne sig viden, vil jeg, som tidligere lærer, nærmere tro at det kan være en gevinst :-)

Kirsten Lindemark, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen og William Mannicke anbefalede denne kommentar

Endnu en gang kan vi klappe i vores små danske hænder. For på grund af den Socialdemokratiske danske velfærdsstat er vi slet ikke så hårdt ramt på nogen måder andet end afkald på lidt socialt samvær. Og det går såmen nok med det uden at betegne det som katastrofe. Det samme gjorde sig gældende under den globale finanskrise udløst af en dereguleret kapitalisme i 2008, som kostede mange millioner mennesker deres hjem og pension. Men ikke i velfærdsstaten Danmark. Nej do. Her røg den bare uden om og kunne nærmest ikke mærkes som det indhug den gjorde i verden omkring os. Vi har virkelig noget at være stolte af her. Uanset partifarve.

Og velfærdstaten er ikke et spørgsmål om økonomi. Den er udelukkende et politisk spørgsmål. Noget vi giver til hinanden. Hvad enten det er et menneske i økonomisk nød, sundhedsmæssig nød eller en virksomhed rart af corona restriktioner. Der bliver taget hånd om ALLE, når det gælder. En kultur, et fællesskab, et tillidsforhold, en enorm stor social kapital. Og den får vi brug for for fremtiden i en global mere og mere usikker verden.

Vi skal passe på vores værdier. Ikke ødelægge dem. Det kommer vi alle til at værdsætte. Særligt vores børn.

At betale SKAT til vores fællesskab er ikke en hån - Som blå blok vil gøre det til. Det er en gave.

Kirsten Lindemark, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
William Mannicke

De årgange der gik i skole fra 1940-1945 har haft meget mere turbulens i de 5 år end de nuværende årgange i 2020.
Og årgangene fra 40-45 har da klaret sig meget godt

Blandt andet bygget fundamentet for de nuværendes velstand og velfærd.

Så lidt ro og perspektiv på, tak.

Kirsten Lindemark, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen, Jeppe Lindholm og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar