Klumme
Læsetid: 3 min.

Jeg har opdaget den perfekte coronakrisedæmper i min hverdag: trampolinen

I sin kamp mod lockdownblues og coronaklamt vintermørke er tysklandskorrespondent Mathias Sonne begyndt at hoppe på trampolin og genlæse Camus – en perfekt cocktail af insisterende fjol og prætentiøs heroisme, der peger mod lysere tider. Dette er låge nummer 19 i årets julekalender, Informations selvhjælpspakke
I sin kamp mod lockdownblues og coronaklamt vintermørke er tysklandskorrespondent Mathias Sonne begyndt at hoppe på trampolin og genlæse Camus – en perfekt cocktail af insisterende fjol og prætentiøs heroisme, der peger mod lysere tider. Dette er låge nummer 19 i årets julekalender, Informations selvhjælpspakke

Dalva Skov

Udland
18. december 2020

»Kampen for at nå op til tinderne er nok til at fylde et menneskehjerte. Man må tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand«.

Ja ja, man skal hverken tage Albert Camus eller sig selv alt for alvorligt. Så meget måtte jeg småfornærmet medgive en god ven, da vi for nylig fordrev en gusten fredag aften efter ungernes sengetid med sekt i køkkenet og hjemmerul på balkonen. For alle barer, cafeer, dansesteder, biografer og teatre, ja egentlig al den urbane adspredelse, som gør Berlin så fantastisk, er lukket ned.

Alt efter hvilket humør man er i, virker Camus jo afgrundsdyb og knivskarp – eller på kanten af det patetiske: Som straf for sin fornærmelse af guderne må Sisyfos som bekendt skubbe en enorm sten op ad et bjerg, men hver gang han når toppen, ruller den atter ned. Og netop i denne absurditet skulle lykken ifølge Camus altså ligge, for Sisyfos kender sin skæbne.

»Sisyfosmyten som billede på din hverdag med corona,« lød min vens kommentar med et lidt for højt grin.

»Ja, man skal ikke sætte sit lys under en skæppe.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her