Sådan blev Det Arabiske Forår til nye krige – og en fredsaftale mellem gamle fjender
En varm sommerdag i august 2014 letter to emiratiske kampfly fra en militærbase i Egyptens vestlige ørken og sætter kursen mod Libyens hovedstad Tripoli 1.300 kilometer vestpå. I sigtekornet har de militante islamister fra Gaddafis hjemby Misrata. Kampflyene udfører som planlagt et dusin angreb og vender hjem til luftbasen i den egyptiske ørken.
Luftbombardementerne er en kæmpe succes, men missionen skaber stor utilfredshed i Washington.
Emiraterne og Egypten – begge tætte amerikanske allierede – er gået solo i Libyen uden at informere amerikanerne om bombardementerne – som protokollerne ellers foreskriver. De efterlader daværende præsident Barack Obamas generaler målløse på sidelinjen. Den type brud på de gensidige aftaler er aldrig sket før.
Den sommerdag i august markerede missionen mere eller mindre et nyt kapitel i kampen om Mellemøsten efter revolutionerne under Det Arabiske Forår i 2010-11. Ved hjælp af medier, diplomati og luftangreb eskalerede Emiraterne, Saudi-Arabien og Egypten for alvor deres projekt om at genoprette den gamle orden, og ingen skulle stå i vejen, heller ikke selveste Barack Obama.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Hvor ville jeg ønske at journalister i fremtiden fokuserede på menneskene og deres aspirationer, liv, meninger og vilkår i stedet for at ignorere dem for kun at blive plads til herskerne og deres magtkampe.
Den slags journalistik forstærker herskernes magt og mindsker befolkningernes stemmer verden over, til stor skade for fred og retfærdighed.
Man burde kunne finde en vej hvor befolkninger ALTID blev givet en stemme, sideordnet med herskerne i alle journalistiske artikler. Den nuværende form fører til opblæste herskere, som blot får bekræftet deres status, modsat alle de liv som ingen stemme får.