Status: »Klimaændringerne fortsatte deres ubønhørlige fremmarch i 2020«

Forleden meddelte brandmyndighederne i den amerikanske stat Colorado, at den såkaldte Cameron Peak Fire var bragt under kontrol. En længe ventet nyhed formidlet til statens indbyggere af avisen The Coloradoan.
Branden, den største skovbrand i Colorados historie, har hærget uafbrudt i fire måneder, siden rekordhøje temperaturer og tørke ramte regionen i begyndelsen af august. Et areal som halvanden gange Bornholm er brændt af, over 460 bygninger er gået op i flammer, titusinder er drevet på flugt.
»Ansporet af det ændrede klima er rekordsprængende brande blevet normen i det 21. århundredes Colorado. Byer som Fort Collins må ligesom forvaltere af det åbne land indstille sig på en øget sandsynlighed for sådanne flammehav i fremtiden,« lyder den lakoniske besked til borgerne på den statsligt støttede informationshjemmeside Colorado Encyclopedia.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »