Interview
Læsetid: 6 min.

Suzanne Brøgger: »2020 har været solidaritetens år«

De mange har ofret deres frihed for at redde de få. Og Europas lande har rent faktisk samarbejdet. 2020 har været solidaritetens år, mener forfatter Suzanne Brøgger, der netop er kåret til Årets Europæer. Nu er faren, at Europa glemmer, hvad der har gjort os stærke, og fortaber os i identitetspolitik
»I stedet for kritik har vi fået debat. I stedet for den kritiske samfundsborger, der kan tænke ud over sin egen næsetip og ikke bare vil have sine egne meninger på markedet, men faktisk forsøger at bidrage til nogle større sammenhænge, er vi blevet identiteter,« siger Suzanne Brøgger.

»I stedet for kritik har vi fået debat. I stedet for den kritiske samfundsborger, der kan tænke ud over sin egen næsetip og ikke bare vil have sine egne meninger på markedet, men faktisk forsøger at bidrage til nogle større sammenhænge, er vi blevet identiteter,« siger Suzanne Brøgger.

Emilie Lærke Henriksen

Udland
23. december 2020

»Unge mennesker var klar til at miste deres job, fordi gamle mennesker kunne miste livet. Det har man ikke set før,« siger Suzanne Brøgger.

Hun sidder på det lille loftværelse øverst under taget på den nedlagte skole ikke så langt fra Slagelse, hvor hun har boet i mange år.

Uden for vinduet ligger haven med sine visne syrener, fortæller hun mig i telefonen. Bag haven de nypløjede marker, bag markerne den tørlagte mose og bag mosen de bløde bakker med bronzealdergrave.

»Jeg har selv oplevet det som gammel, at unge tager umådeligt stort hensyn. De er næsten mere forsigtige, end de gamle er. De unge vil ikke risikere at smitte. Og det viste sig faktisk, at befolkning og samfund kan fungere på en anden måde. Man kan indrette livet på en anden måde end hamsterhjulet,« siger Brøgger og tænker sig om et øjeblik.

»Jeg synes, 2020 har været solidaritetens år,« siger hun så.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Susanne, Susanne, jeg elsker Susanne
Susanne og hendes strålende overblik

hun blev skabt af en særdeles gavmild gud
hun har altid set totalt godt ud

Karen Møller E., Josephine Kaldan, Inger Jensen, Mads Bech Madsen, Tino Rozzo, Anders Graae og Jakob Andersen anbefalede denne kommentar

Suzanne, sorry. korrektur du ved..

Kom ned fra glastårnet, Boomer!
For det første har vi intet nyt gjort. Hvis vi intet havde gjort, havde det været nyt.
Det vi har gjort, er det vi plejer. Nemlig at pleje vores syge og begrave vores døde.
Og har vi alligevel gjort noget nyt, er det netop omvendt sådan, at det i denne sammenhæng ikke var af solidaritet. Tænk bare på den umiddelbare reaktion d. 11. marts...
Jeg kan love, at for de flestes vedkommende har den drivende kraft været frygt.
Enten for sygdommen selv, eller for den sociale død man ville risikere ved at undlade at følge lov og opfordring.
Og det er i øvrigt selvsamme europæiske tankegods og historie der har produceret det altid rastløse og uendeligt stræbende individ, der er årsag til hele miseren.
D'oh!

Jesper Frimann Ljungberg, Mads Kjærgård og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar

Jeg har meget respekt for Suzanne Brøgger, ligesom jeg i øvrigt har det for alle andre, der har en vision, eller tror på noget.

Men i relation til mine geografiske lokaliseringer har jeg 3 forskellige perspektiver, og jeg har egentlig ikke set nogen udpræget solidaritet, hverken mellem generationer, samfundsklasser, geografisk eller kulturmæssigt. På visse områder tvært imod endda.

Måske kommer solidariteten med erfaring og rutine, for WHO har lige offentliggjort, at man må forvente flere pandemier i fremtiden.

Jan Morgils, Josephine Kaldan, Ete Forchhammer og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar

Anders Dahl:
Her er det vist pessimisten og kynikeren der udtaler sig, jeg læste lige artiklen, og den i min fordom lidt højkulturelle forfatter fik ellers lige et par point.
Måske hun hylder vores kultur lidt for meget i forhold til Kina, som jo lige nu er der hvor vores frygt vendes imod ud over en del menneskers ide om muslimsk overtagelse.
Måske du ser mere rigtigt, men lad os håbe du ikke gør.

Anders Dahl:
Her er det vist pessimisten og kynikeren der udtaler sig, jeg læste lige artiklen, og den i min fordom lidt højkulturelle forfatter fik ellers lige et par point.
Måske hun hylder vores kultur lidt for meget i forhold til Kina, som jo lige nu er der hvor vores frygt vendes imod ud over en del menneskers ide om muslimsk overtagelse.
Måske du ser mere rigtigt, men lad os håbe du ikke gør.

"Unge mennesker var klar til at miste deres job, fordi ældre mennesker kunne miste livet. Det har man ikke set før".
Stand-up komikeren Morten Wichmann en aften i Comedy Zoo, da man stadig kunne komme der:
"Det er sødt af jer unge, at I tager så meget corona-hensyn til de gamle. I kan være sikre på, at de havde ikke gjort det samme for jer".
(Citeret efter hukommelsen).

Karen Møller E. og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

"»I stedet for kritik har vi fået debat. I stedet for den kritiske samfundsborger, der kan tænke ud over sin egen næsetip og ikke bare vil have sine egne meninger på markedet, men faktisk forsøger at bidrage til nogle større sammenhænge, er vi blevet identiteter. Nu indtager folk ’positioner’, som de forsvarer, mens de bekæmper andres positioner. Det gælder primært om at have og forsvare en identitet: Man er sort, rød, hvid eller blå, højre eller venstre, og så bekæmper man de andres position. Og det er i mine øjne ikke nogen kritisk, intellektuel proces. Det er mere sport,« siger hun."

Rimeligt enig i ovenstående iagttagelse og konklusion; man kunne også tale om at intrinsiske værdier (som f.eks. oplysning) fremfor identitet (som f.eks. at være oplyst) i stigende grad ekstrinsificeres når mennesker er, så at sige, på markedet.

Mht. Corona-komplekserne, så er det formentligt en relativt frygtinduceret solidaritet, som Brøgger identificerer - hvilket forklarer det tilsyneladeende paradoks.

Mads Kjærgård

Det er jo godt vi er så solidariske, når nu FN har proklameret, at vi står overfor en kæmpe hungersnød katatrofe. At 10.000.000 børn vi dø inden de fylder 5 år, når over 1. milliard mennesker lever uden sanitære forhold, når børn fra Syrien dør i vinterkulder i flygtningelejre, når...ja man kunne blive ved, men solidariteten gælder vist mest for hvide indfødte! Så tillykke med at være blevet til en Corona ignorant Suzanne. Og mange af de ældre vi "redder" ville rimeligvis hellere dø i frihed, sammen med deres familier end at være spærret inde på et plejehjem!

Jesper Frimann Ljungberg

@Anders Dahl
"Kom ned fra glastårnet, Boomer!"
Jeg må indrømme at det også var lidt mit første indtryk. Solidariteten har været meget envejs, og hvis den ikke har været 'stor nok' så har de yngre generationer fået kærligheden at føle.
Der er stadig ingen tvivl om, hvem der stadig sidder på magten i samfundet.

// Jesper