Nyhed
Læsetid: 9 min.

Sverige undrer sig: Hvordan kunne en mand isolere sig i 28 år i sin mors lejlighed? Og tre andre historier fra verden

I det normalt så gennemregulerede Sverige er der foreløbig ingen god forklaring på, hvorfor myndighederne aldrig opdagede, at en 13-årig dreng blev taget ud af skolen og tilsyneladende aldrig siden forlod sin mors lejlighed
Manden blev fundet, mens moren var indlagt på et hospital. Lejligheden var ulåst, så hans søster kunne selv lukke sig ind. Det rapporterer Expressen. »Da han så mig, rejste han sig op og hviskede mit navn igen og igen. Jeg ved ikke, hvordan han kunne genkende mig efter alle disse år,« sagde søsteren til SVT.

Manden blev fundet, mens moren var indlagt på et hospital. Lejligheden var ulåst, så hans søster kunne selv lukke sig ind. Det rapporterer Expressen. »Da han så mig, rejste han sig op og hviskede mit navn igen og igen. Jeg ved ikke, hvordan han kunne genkende mig efter alle disse år,« sagde søsteren til SVT.

10090 Claudio Bresciani/TT

Udland
5. december 2020

En gruopvækkende historie vakte i denne uge opsigt i medier verden over. Ikke mindst fordi den i første omgang blev præsenteret som en svensk variant af Fritzl-affæren. Eller syntes at handle om den slags mareridtsvæsener, man ellers kun kan læse om i kriminalromaner af Stig Larsson og Henning Mankell.

I 2008 kom det frem, at østrigske Josef Fritzl havde holdt sin datter Elisabeth indespærret i 24 år i en lydtæt kælder under familiens hus. Tirsdag kunne Stockholms politi meddele, at det havde anholdt en 70-årig kvinde fra Haninge Kommune, syd for den svenske hovedstad, som man mistænkte for at have holdt sin 41-årige søn indespærret i 28 år.

På dette tidspunkt så det ud til, at kvinden ville blive sigtet for »ulovlig frihedsberøvelse og grov legemsbeskadigelse« – det udtalte politianklager og efterforskningsleder Emma Olsson til svenske medier. Den anholdte kvinde nægtede sig skyldig.

Den 41-årige søn blev søndag fundet af sin søster, som straks underrettede myndighederne. Den 41-årige blev derpå indlagt på Karolinska Universitetsjukhuset til behandling for de »fysiske skader«, man havde konstateret på ham, forklarede Olsson.

Manden blev fundet, mens moren var indlagt på et hospital. Lejligheden var ulåst, så hans søster, hvis navn ikke er oplyst, kunne selv lukke sig ind. Det rapporterer Expressen.

Søsteren har til SVT, det svenske fjernsyn, udtalt, at »det var som at træde ind i en skrækfilm«: »Der var urin og snavs og støv overalt« og »en stank af råddenskab«.

Hun fortæller, at hun fandt manden sammenkrøbet på tæpper og puder i en mørk krog. Han var underernæret, tandløs, havde sår over hele kroppen og svært ved at tale rent.

»Da han så mig, rejste han sig op og hviskede mit navn igen og igen. Jeg ved ikke, hvordan han kunne genkende mig efter alle disse år,« sagde søsteren til SVT.

Overbeskyttelse

SVT rapporterer, at sønnen blev taget ud af skolen, da han var 13 år og gik i 7. klasse, og i de følgende 28 år skal han ikke være kommet uden for lejligheden. Morens »overbeskyttende« adfærd skyldtes ifølge søsteren, at hun havde mistet sin første søn, da han var lille – sin næste søn, den senere indespærrede mand, gav hun samme navn som den mistede søn.

Men efter politiafhøringer af sønnen onsdag blev moren overraskende sat på fri fod. Efterforskningsleder Emma Olsson udtalte torsdag, at kvinden ikke længere er mistænkt. Til Aftonbladet sagde hun, at politiet »ikke har fundet beviser, som styrker teorien om en forbrydelse. Vi fandt ikke tegn på, at han blev bundet fast eller på anden måde forhindret i at forlade lejligheden. Han siger selv, at han kunne forlade lejligheden, hvis han ville«.

Aftonbladets journalister har talt med naboer i lejlighedens opgang, men ingen af disse har på noget tidspunkt hørt eller set noget til den i dag 41-årige mand.

Sagen er nu ikke længere et anliggende for retsvæsnet, men overdraget til de sociale myndigheder, skriver Aftonbladet. Dog fortsætter politiets undersøgelser. De vil nu rette sig imod, hvilke kontakter familien har haft til Socialtjänsten.

I et solointerview med Expressen torsdag beretter moren, at hendes og hendes børns liv har været »meget hårdt«, og at hendes daværende mand jævnligt udsatte hende og børnene for vold. Det var angiveligt manden, der afskærmede dem mod omverdenen.

»Det begyndte, da børnene var små. Jeg blev groft mishandlet af min mand, og børnene så det,« siger hun. Volden skal have været grunden til starten på familiens destruktive liv. Moren siger til Expressen, at »jeg forstår, at jeg er syg og behøver hjælp«.

Et spørgsmål står tilbage: Hvorfor gik der 28 år, før myndighederne i et så gennemreguleret samfund som det svenske fik kendskab til sagen? Hvilken type ’systemfejl’ kan der være sket?

Ifølge Haninges borgmester, Meeri Wasberg, er forklaringen muligvis, at den isolerede mand er »havnet mellem to stole«, måske på grund af de forskellige myndighedinstansers »tavshedspligt«.

Over for SVT uddyber hun: »Vi har vores opgaver i kommunen, mens regionale eller statslige myndigheder har deres. Måske har personer har været i kontakt med forskellige myndigheder på forskellige tidspunkter, men fordi vi hver især arbejder med vores, bliver det svært at samle puslespillet.«

 

Iran eskalerer atomprogram

Waleed Safi

Det iranske parlament vedtog onsdag en lov, der betyder, at landet straks øger berigelsen af uran til 20 procent. Det er nogenlunde samme niveau som før atomaftalen fra 2015, som Donald Trump valgte at droppe i 2018.

Samme dag bekendtgjorde parlamentet, at Iran agter at suspendere internationale inspektørers adgang til landets atomanlæg, hvis ikke de amerikanske sanktioner ophæves i begyndelsen af februar kort efter Joe Bidens indsættelse som præsident.

Den seneste udvikling sker som reaktion på likvideringen af Irans topatomforsker Mohsen Fakhrizadeh i fredags. Iran beskylder Israel for at stå bag mordet, og iranske embedsmænd har offentligt lovet at hævne atomforskeren.

Den moderate præsident Hassan Rouhani har dog kaldt loven kontraproduktiv.

»Regeringen er ikke enig i denne lov og finder den ødelæggende for diplomatiet,« sagde Rouhani onsdag, lige inden loven officielt blev vedtaget.

Uanset om præsident Rouhani bryder sig om det eller ej, er hans regering altså nu forpligtet til at gennemføre den.

Pres på Biden

Analytikere siger, at Iran med vedtagelsen af loven forsøger at lægge pres på Joe Biden.

Siden Donald Trump blev præsident, har USA ført en aggressiv politik med hårde sanktioner mod Iran, der har ødelagt landets økonomi.

Teheran håber, at man kan få Biden til at føre en anden politik.

»Jeg tror, at loven er et tydeligt tegn på, at Teheran ikke vil nøjes med en ’vent og se’-holdning til Bidens Iran-politik,« siger Henry Rome, Iran-analytiker hos Eurasia Group, til The New York Times.

»Teheran ønsker at være øverst på dagsordenen hos den nye administration, og eskaleringen af atomprogrammet er en sikker måde at gøre det på.«

Joe Bidens talsmænd har endnu ikke kommenteret på den iranske lov.

»Vi nægter at kommentere på udviklingen, fordi vi respekterer princippet om, at der kun er en præsident ad gangen,« sagde Ned Price, talsmand for Bidens overgangshold til nyhedsmedier torsdag.

David Albright, direktør for Institut for Videnskab og International Sikkerhed i Washington – og hvis job går på at overvåge atomspredning – siger, at det kan tage Iran cirka seks måneder at øge uranniveauet til 20 procent.

»De ved, hvordan man gør,« siger han til The New York Times.

Det kræver beriget uran på omkring 90 procent, før man potentielt kan benytte det til kernevåben. Den officielle udmelding fra Iran er, at atomprogrammet udelukkende skal anvendes til fredelige formål.

 

EU søger fælles alliance rettet mod Kina

Martin Gøttske

Den Europæiske Union ønsker et langt tættere samarbejde med USA med det specifikke mål at modstå det voksende pres fra Kina.

Det viser udkastet til en politisk plan, som er blevet lagt på bordet i Bruxelles, og som er del af et forsøg på at bløde op for de spændinger, der har været hen over Atlanterhavet i løbet af Trump-æraen, nu hvor Joe Biden er blevet valgt til amerikansk præsident.

»Selv om vi ikke altid er enige om taktikken, så er EU og USA som åbne demokratiske samfund og markedsøkonomer enige om den strategiske udfordring, som Kinas voksende selvhævdende internationale fremfærd udgør,« hedder det i udkastet, som avisen Financial Times har set.

Det er endnu et udtryk for, at fronterne de seneste år er blevet trukket stadig skarpere op mellem Europa og Kina. Det er især sket som en konsekvens af, at EU-landenes tålmodighed er ved at være opbrugt, når det kommer til Beijings unfair handelspolitik, forsøg på at udbrede propaganda og desinformation og indsats for at udøve politisk indflydelse i europæiske nationer og skabe splid internt i EU.

Spionage med 5G

Det er EU-Kommissionen, som har forfattet det nye udspil med titlen ’En ny EU-USA-dagsorden for global forandring’, der har som sigte at gøre den demokratiske verden i stand til at forsvare egne interesser over for »autoritære magter« og deres »lukkede økonomier«.

Der lægges op til øget samarbejde inden for digital teknologi og screening af udenlandske investeringer inden for områder, hvor den nationale sikkerhed kan være på spil. Det vil være en del af et forsøg på at forhindre Kina i at etablere sig som en dominerende faktor inden for økonomisk og strategisk vigtige sektorer.

Der er allerede nervøsitet over, at kineserne får overtaget inden for eksempelvis 5G-teknologier, og der lyder anklager om, at teknologien kan bruges af det kinesiske regime til at udføre spionage i Europa.

»Ved at gøre brug af vores fælles styrke så bør et transatlantisk teknologisamarbejde udgøre ryggraden for en bred koalition af ligesindede demokratier,« lyder det i udspillet, som ifølge Financial Times skal godkendes af EU’s medlemslande i første halvdel af december.

Alarmklokkerne ringer

Styret i Beijing har i længere tid anklaget USA for at forsøge at bremse Kinas fremfærd, blandt andet ved at indrullere Europa i et forsøg på at inddæmme den asiatiske stormagt.

Udspillet fra Bruxelles vil også blive set af Beijing som et nederlag for indsatsen for at opdyrke tættere bånd til Europa, og alarmklokkerne ringer formentlig for alvor i Kina, da fortællingen om en alvorlig kinesisk trussel har bidt sig fast i Vesten.

Det ser man yderligere ved, at det i denne uge også er kommet frem, at NATO nu vil kaste flere ressourcer ind i forsøget på at bekæmpe sikkerhedstruslen fra Kina.

»Kina investerer massivt i ny våbenteknologi og kommer tættere på os, fra Arktis til Afrika. Kina deler ikke vores værdier og respekterer ikke fundamentale menneskerettigheder og forsøger at intimidere andre lande,« sagde den militære alliances generalsekretær, Jens Stoltenberg, da han mandag præsenterede rapporten ’NATO 2030’ om NATO’s fremtid.

Selv om Kina ikke udgør en direkte militær trussel for Europa, så er der ifølge rapporten blandt andet grund til at være påpasselig over for Kinas forsøg på at udbrede sin indflydelse i Arktis, og man bør desuden forstærke forsvaret af Europas digitale infrastruktur.

»NATO skal bruge meget mere tid og mange flere politiske ressourcer på de sikkerhedsudfordringer, som Kina udgør,« hedder det ifølge avisen Wall Street Journal i rapporten.

 

I Italien græder minkavlerne også

Martin Gøttske

»Tro mig, jeg har grædt hele morgenen. 40 års arbejde er gået op i røg med enorme økonomiske konsekvenser til følge,« siger minkavler Giovanni Boccù til avisen Corriere della Sera.

Det er ikke kun i Danmark, at minkavlerne har grund til at græde over, at deres dyr aflives på grund af frygt for coronavirussen.

Avisen Il Fatto Quotidiano skriver, at man i Italien er »rædselsslagen for at opleve den samme situation som i Danmark«.

Og ligesom det har været tilfældet i Danmark, så er der blandt italienske avlere også en enorm utilfredshed over regeringens håndtering af minksmitten, som de anklager for at være »ideologisk« motiveret.

Der har i Italien været fokus på den danske håndtering af minkfarmene – fra risikoen for virusmutationer og deres eventuelle effekt på coronavaccinerne til anklager om grundlovsbrud og statsminister Mette Frederiksens tårer.

I slutningen af november underskrev Italiens sundhedsminister et dekret om, at minkavl midlertidigt skal suspenderes, og alle besætninger, hvor der er blevet fundet coronasmitte, skal aflives. I en pressemeddelelse skriver ministeriet, at selv om der er få minkfarme i landet, så vælger man at følge »et princip om maksimal forsigtighed«.

Allerede tilbage i august fandt man første gang coronasmitte på italienske farme.

’En undskyldning’

Den italienske regerings beslutning har ført til en diskussion, som på mange måder minder om den, man har oplevet i Danmark.

Giovanni Boccù er Italiens største minkavler med lidt under 30.000 dyr. Men nu skal hele hans besætning i Cremona i den nordlige region Lombardiet slås ned.

Det sker efter, at tre dyr i sensommeren testede positiv for COVID-19. Den sidste positive test var dog i oktober, og siden da har man ikke fundet tegn på virus blandt dyrene.

»Det er derfor tydeligt, at alt her bliver brændt på et ideologisk bål. Dyrerettighedsaktivister har længe ledt efter en undskyldning for at udfordre vores avlsarbejde,« siger Giovanni Boccù til Corriere della Sera.

»Hvis der havde været smittede dyr, så ville jeg give op for folkesundhedens skyld, men her er ingen smitte.«

Som man også har hørt i Danmark, så mener italienske avlere, at konsekvensen af at aflive minkavl som erhverv i Italien blot vil føre til, at produktionen vil flytte andetstedshen.

»De vil bare lave pels i andre lande, som ingen regler har, og i mellemtiden vil vi miste vores arbejde, og man vil miste den kvalitet, vi står for,« siger Boccù.

Ud over i Danmark og Italien er der blevet fundet coronasmitte på minkfarme i Sverige, USA, Spanien, Frankrig, Grækenland, Polen og Holland, hvor man helt vil forbyde minkavl fra marts 2021.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans søster har åbenbart aldrig spurgt ind til broderen eller undret sig over hvor han forsvandt hen som 12-årig.

Staklen må lide af Stockholm-syndrom efter alle de år i fangenskab og psykisk mishandling.

Peter Beck-Lauritzen

Lad da Iran få a-bomber, hvad sker der ved det? Det er der jo så mange der har, men ingen, nå, ja, bortset fra USA, har villet bruge dem! Måske det kunne regulere adfærden hos regionens "gadedreng"!