Note
Læsetid: 8 min.

Tyve år og millioner timers forhandlinger skabte en global klimaaftale – i morgen fylder Parisaftalen fem år

At verden for fem år siden fik en global og bindende klimaaftale, har sat gang i de helt store drej i den grønne omstilling, mener Connie Hedegaard
En række ngo'er er gået sammen om at lave en menneskekæde ved Eiffel-tårnet den 12. december, 2015 i Paris under COP 21.

En række ngo'er er gået sammen om at lave en menneskekæde ved Eiffel-tårnet den 12. december, 2015 i Paris under COP 21.

Alain Jocard

Udland
11. december 2020

Med Parisaftalen fik verden en global og bindende klimaaftale, og det har været afgørende for at kunne tro på, at den globale, grønne omstilling kan lykkes.

Det siger Connie Hedegaard, der som tidligere dansk klimaminister selv stod i spidsen for et af de FN-klimatopmøder, der ledte frem til Parisaftalen, ligesom hun som tidligere EU-kommissær for klima igennem fem år sad midt i de globale forhandlinger om en fælles klimaaftale.

»Selvfølgelig er det ikke sådan, at intet ville være sket uden en Parisaftale, men det at hele verden siger, at nu er vi enige om en fælles retning, det har skabt en bevægelse.«

Connie Hedegaard peger på, at bevægelsen – omstillingen – i dag er langt tydeligere end for blot få år siden. Det viser eksempelvis det faktum, at man ikke kan blive valgt som kommissionsformand for EU, hvis ikke man støtter en green deal. Men også at pensionskasserne afvikler fossile investeringer i stor stil, og at de store olieselskaber ligger i intern strid om deres grønne ambitionsniveau – alt det peger på, at noget er sket over de seneste fire-fem år.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

»Når den kinesiske leder Xi Jinping fra FN’s talerstol lover, at Kina i 2060 vil være CO2-neutral, så er det jo også, fordi der er grænser for, hvor mange gange man kan stå og love en masse uden at levere.«

Når Connie Hedegård mener, at Xi Jinping ved at love CO2-neutralitet i 2060, derved er gået fra “at love en masse” til “at levere”, så er det udtryk for måske det egentlige problem i klimadebatten: Disse fjernmål i enten 2050 eller 2060 er ikke det papir værd de er skrevet på.

Mange lande står i disse måneder i kø med fjernmål om CO2-neutralitet i 2050. Det er måske i Connie Hedegårds opfattelse “at levere”.

Men realiteten er desværre, at disse fjernmål ikke er udtryk for handlingsvilje. Tværtimod er de udtryk for at udskyde problemerne og køre videre med næsen nede i den vante plovfure uden at erkende klimaproblemets kolossale omfang.

Thjaaa. Indsatsen skulle være startet i 1950. Hundrede år før. Det bliver lidt af en omgang Climate Backsliding der venter os.

EU arbejder med en plan, der, på forskellig måde, skal reducerer udslippet med 55% inden 2030.

Og der er solide indikationer på, at co2-afgifter er med i toppen af disse planer, der senere skal præsenteres for Ministerrådet. Så inden man investerer i noget omkring co2, skal man nok lige afvente disse planers godkendelse.