Analyse
Læsetid: 5 min.

Ugens EU-topmøde bliver skæbnetimen for det europæiske fællesskab

EU-topmødet i denne uge kan ende i nervesammenbrud: Budgetvedtagelse, vetoer mod retsstatsmekanismer, uenighed om grundværdier og Europas evne til at forsvare sig selv – dyb uenighed og mangel på handlekraft skæmmer en union i splid med sig selv
EU-tilhængere i polske Gdansk protesterede i weekenden imod den polske regerings erklærede veto mod EU’s budget for de næste syv år. Demonstranterne kalder vetoet første skridt mod et såkaldt ’Polexit’. 

EU-tilhængere i polske Gdansk protesterede i weekenden imod den polske regerings erklærede veto mod EU’s budget for de næste syv år. Demonstranterne kalder vetoet første skridt mod et såkaldt ’Polexit’. 

Vadim Pacajev/Ritzau Scanpix

Udland
7. december 2020

Lige nu er alt kørt op i en spids for EU. Fundamentale problemstillinger og konflikter, som er blevet fejet ind under gulvtæppet, udskudt eller ignoreret, står i lys lue.

Har vi en union, som bygger på fælles grundværdier eller på økonomiske interesser? Hvem skal betale regningerne? Hvordan kan EU bedst forsvares, hvis USA ikke længere er en pålidelig partner? Hvad med Tyrkiet?

Og så er der jo det fandens Brexit. Intet under, at iagttagere advarer om overhængende fare for en europæisk nedsmeltning.

Alle de spørgsmål vil være på dagsordenen, når EU i denne uge holder ’dommedagstopmøde’. Faren for fatale splittelser er større end i mands minde. Men selv hvis topmødet som så ofte før skulle ende som en fuser uden klare konklusioner, vil dette ikke denne gang kunne redde det europæiske projekt ud af akutte alvorlige vanskeligheder.

Den endelige godkendelse og implementering af EU’s budget for de følgende syv år på 1.100 milliarder euro og af en COVID-19-genopretningsfond til 750 milliarder euro kan ikke udskydes længere. Ikke desto mindre synes to stater – Polen og Ungarn – opsat på at blokere vejen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Simon Tisdall

Det er måske ikke så tosset en idé den portugisiske premierminister António Costa kom frem med. Danmark plus Sverige, Finland, Holland & Østrig plus de 4 lande i Visegradgruppen udskilles fra kernen af EU, der så kan fortsætte integrationen.

Bjørn Pedersen

@Torben Lindegaard
Problemet med den model ville jo være at det vil være "kernen", der sætter kursen for hvad EU skal være og blive til. To-trins modellen forudsætter at det er "formålet" med EU at landene "integrere" mere, altså afgiver mere suverænitet, men hvis DK, S, F, NL, AU, og Visegradgruppen skulle agere "andenrangsholdet" i EU, ville det ikke længere være tale om nogen europæisk union.

Hele problemet med EU som det er nu, er at ingen gider at kommunkerer klart hvad det er vi overhovedet "integrerer" os ind i og mod. Er det gamle Spinellis vision om et føderalt EU, som er "integrationen" og dens mål? Altså at svække demokratiet, blåstemple elitisme og politisk aristokrati på tværs af grænser, og fremelske et vammelt ideal om os selv som "europæere", men hvor det er Kommissionens bureaukrat-aristokrater, der fastsætter at en "ægte" europæer er sådan én der går helhjertet ind for mere, og mere og mere "integration"?

Alvin Jensen, Jacob Nielsen, Nille Torsen, Flemming Berger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bjørn Pedersen 06. december, 2020 - 22:37

Det nuværende EU_27 er ret så gumpetungt.

Der er en række områder, som nogle lande ønsker medtaget i EU-samarbejdet; imens andre lande slår 7 kors for sig.
Nogle lande ønsker et mere beslutningsdygtigt EU med flertalsafgørelser; imens andre lande holder fast i konsensusprincippet.

Det er den sikre opskrift på evigt ævl og kævl.

Hvis Danmark starter med at kalde Kommissionens budgetforslag for gak-gak og afviser en solidarisk hæftelse for Corona-fonden - og har 4 forbehold, der betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik - så skal vi bare ikke være med i det udvidede samarbejde, som nogle lande ønsker.

Hvis EU blev opsplittet i 2 dele, der henholdsvis ønskede og ikke ønskede en bredere og dybere integration, så havde vi da det mindre at kævles om.

Bjørn Pedersen

@Torben Lindegaard
"..så havde vi mindre at kævles om". Og det skulle være så forfærdeligt? At kævle? Det er jo det man gør i demokratier. Man kævler, i stedet for at gå efter ensretning. Danskere ville også have mindre at kævles om, hvis de eneste lovlige partier var Venstre og Socialdemokraterne. Andre partier kunne så være på det andet "trin", hvor de skal melde sig ind i et af de to partier, hvis de har håb om at påvirke dansk politik.

Jeg kan godt forstå motivet for den idé du fremfører. Hvis man brænder for et projekt, er det en model der godt kan forveksles med et kompromis. Men det er det ikke hvis "kernen" kun skal/bør udgøres af dem, der ønsker mere integration.

Alvin Jensen, Jacob Nielsen, Flemming Berger, Hanne Utoft og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bjørn Pedersen 07. december, 2020 - 07:24

Det er António Costa's idé at udskille de lande, der ønsker yderligere integration i dybden og i bredden fra de lande, der ønsker det modsatte.

Danmark er drivanker på andre landes ønsker om mere integration i dybden og i bredden - og det skal vi ikke være. De lande, der ønsker yderligere integration skal kunne integrere sig uden dansk modstand - eller modstand fra f. ex. resten af Sparebanden eller Visegrad-gruppen.

Det er ikke værdigt for Danmark, at starte budgetforhandlinger med at kalde Budgetforslaget gak-gak - og så lade os spise af med et hold-kæft bolche i form en rabat på kr. 1 mia på BNI-bidraget. Så hellere stå endnu mere udenfor EU-kernen sammen med de andre lande fra Sparebanden plus Visegrad-landene.

Steffen Gliese, Gert Romme, Michael Hullevad og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Så er den europæiske union igen ved at bryde sammen. I Information. En eller anden dag kan avisen eller dens spåmænd få ret, og så vil de antagelig udbryde, "hvad sagde vi"....

På grundlag af hvad vi ved, kommer unionen ikke til at bryde sammen i denne omgang, og euro'en vil forresten heller ikke gøre det. Foreløbig er der lige en sej runde med UK, og hvis det mod forventning ender med noget et forhandlingsophør uden en aftale, så vil sagen blive taget op igen. Hvis ikke andet, så kan man have en hvis beundring for politikere, som er i stand til at pumpe luft i selv helt flade hjul.

Steffen Gliese, Erik Karlsen, Gert Romme og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

EU har aldrig været andet end økonomiske interesser. Det er derfor Danmark meldte sig ind i 1972, ligsom bl.a. Polen og Ungarn gjorde det i 2004. Økonomiske interesser for de velhavende vel at mærke. Prisen har de lavtlønnede betalt i årtier. Særligt ved at udkonkurrer hinanden på lavest mulig løn under de værst mulige arbejdsforhold. Hvilket indtil videre er kulmeneret i Storbritanniens udmeldelse af EU. Der tales igen og igen fra ledende højtstående EU politikere om at indføre en mere retfærdig økonomisk politik, samt mere økonomisk lighed så de lavtlønnede ikke udbyttes. Sådanne "taler" hører vi hver gang der er ballade i luften som nu de gule veste i Frankrig. Vi har IKKE et EU for folket. Men det sker ikke og kommer heller aldrig til at ske.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Nille Torsen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Mogens Bach Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Hvis jeg blot, stilfærdigt, må minde om hvad alternativet til et samarbejdende europa er !!!
Ja se så, - Det projekt SKAL lykkes
Nå ja hvis nogen skulle være i tvivl alternativet, ja så tænk lige ca 75 år tilbage :-(

Carsten Munk, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Gert Romme og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

For kommentatorerne er EU altid i krise, det er normalen i demokratiske processer. Alternativet til demokrati/demokratiske processer er diktatur som er den stærkestes ret. Uden EU ville Europa have endnu større problemer/uenigheder uden udsigt til (fælles) løsninger.

Dan D. Jensen, Steffen Gliese, Erik Karlsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

EU og især EURO er fejlkonstruktioner som drives af politikkere med "visioner" om et EUSSR.
Planøkonomi har altid ført til økonomisk ruin, ineffektivitet og korruption. Tyskland er ALT for stor til at være lederen i et europæisk snævert samarbejde. Det er nok grunden til beskyldninger om EU= Det Fjerde Rige som i historiens klare lys er utænkelig. Tilbage til EF med et twist: ECU anvendes til samhandel inden for fællesskabet, Euro anvendes uden for. Et fædrelandenes Europa.!

"For kommentatorerne er EU altid i krise, det er normalen i demokratiske processer. Alternativet til demokrati/demokratiske processer er diktatur som er den stærkestes ret. Uden EU ville Europa have endnu større problemer/uenigheder uden udsigt til (fælles) løsninger."

Kritikken af EU går jo på at der føres skindemokratiske processer i systemet, hvormed der ikke finder mere demokrati sted, end forhandlinger og armvridninger mellem elitære politikere. Alternativet til dette system, som end ikke er funderet på det indirekte konkurrencedemokratis principper, er mere deltagende demokrati - og mere direkte demokrati, herunder øget nærdemokrati.

Vi skal altså, i øvrigt (og apropos henvisningen til diktatur), ikke mange år tilbage, før en vis Trojka dikterede den økonomiske politik for flere sydeuropæiske lande. Udsagnet om at uden EU ville alt være værre, er uden reelle holdepunkter; vi aner ikke hvordan en alternativ udvikling i Europa ville have været, eller hvad den kunne have bragt med sig - specielt hvis demokratiudvikling reelt havde været af interesse for de politiske eliter og økonomiske magthavere.

Alvin Jensen, Nille Torsen, Flemming Berger, Bjørn Pedersen og William Mannicke anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Dan D. Jensen
Hvem i alverden skulle have noget mod et "samarbejdende Europa"? Man kan jo sagtens samarbejde uden at skulle "integrere" sig tættere imod en føderal, eller blot konføderal union. Er det trods alt umuligt at samarbejde med ikke-EU lande, medmindre alle lande forener sig i en "Verdens Union"? Retorisk at ligne EU med "samarbejde" holder simpelthen ikke logisk set. Og EU er fint så længe det netop fokuserer på SAM-arbejde. Ikke på "integration", ikke på ulækre ideer om at være "europæere" (altså nogen der støtter mere EU integration), fælde tårer over den blå fane til en musikalsk mishandling af Ode an die Freude.

Jacob Nielsen, Nille Torsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Polen og Ungarn er blot symptomer på den overdrevne progressive der dagsorden der sejrer sig selv i graven fordi den ikke har tid til ikke-kulørte emner jobskabelse og masseindvandring. Jeg støtter ikke det der sker i de to lande men jeg forstår det.

Torben Lindegaard

@Bjørn Pedersen 07. december, 2020 - 20:32

Nogle lande vil alene samarbejde på de bestående områder.
Andre lande ønsker samarbejdet udvidet i bredden og i dybden.

Strengt taget har vi alle accepteret, at EU skal udvikle sig hen imod en stadig snævrere Union:

I Lissabontraktatens præambel står der:
.... videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, i hvilken beslutnin-gerne træffes så nært på borgerne som muligt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

I Traktaten om Den Europæiske Unions artikel 1 hedder det:
Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadigsnævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.
citat fra
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/euu/eu-note/35/1609084/index.htm

Men det lader vi ligge.

Vi kan blot følge António Costa’s idé om et EU i 2 hastigheder.

Jeg kan ganske enkelt ikke se, at Danmark eller andre lande fra Sparebanden eller Visegrád-gruppen har nogen ret til at hindre Middelhavslandene Frankrig, Spanien, Italien & Grækenland plus Portugal i at forfølge et mål, der er så klart opstillet i de Traktater, som vi alle har tiltrådt.

Bjørn Pedersen

@Torben Lindegaard
"Strengt taget har vi alle accepteret, at EU skal udvikle sig hen imod en stadig snævrere Union".

"Vi alle" har ikke tolket "snævrere union" som en mere statsdannelses-agtig union. Og vi stemte som bekendt aldrig på Lissabontraktaten i en folkeafstemning. Så medmindre dit "vi alle", er et "alle os politikere", så

Vi har ganske enkelt en ret til at hindre dem, fordi det også ER VORES EU. Er det virkelig så svært at forstå. De har sgu da ikke ret til at dele VORES EU op på den måde, og sige at det er os der allernådigst må få lov at "køre i en langsommere hastighed" mod DERES, og kun deres, mål. Som om det er os der skal "følge med" dem. Vi er Europa. EU er bare en organisation der som alle andre nationalistiske bevægelser gennem tiden, har ønsket at tage patent på og få magt ved, det at være "europæer".

Dem der vil bytte deres frihed til lidt mere sikkerhed, fortjener ingen af delene.

Det er skrækkeligt, at vi ikke deltager fuldt ud. Det er dog endnu værre, at det er Lissabontraktaten, vi foreløbig er endt med - det må være på tide at komme et andet sted hen; men det er bare om muligt i den værste situation for forandring, da forandringerne jo møder en massiv modstand fra de lande, der ikke imødekommer kravene for medlemskab allerede nu.
Frihed uden sikkerhed er en tom frihed.

Jørgen Mathiasen

»Lige nu er alt kørt op i en spids for EU.«

Lige nu har den britiske premierminister besluttet sig for at rejse til Bruxelles for i et personligt møde med von der Leyen at prøve at få en aftale i hus. Her skal man lige erindre sig de utallige gange, hvor briterne har erklæret, at de godt kunne leve med WTO-betingelser (=no deal). Dem kunne de få på et øjeblik, hvis de ville, men for at forhindre at det sker, har den britiske regering også tilbudt at moderere lovforslaget, som bryder med aftalen om den irske ø. Det er kørt op i en spids for premierminister Johnson.

Danmark kan være nogenlunde sikker på at tabe fiskerettigheder i britisk farvand uanset resultatet, men vil næppe nedlægge veto: Der er gynger og karusseller i politik, og det gælder for hele EU. Fremtidens forhold til UK kan kun være det sekundære forhandlingsmål. Det primære er unionen selv.

EU var faktisk inde i en god, sund og progressiv udvikling frem til 1990-erne, hvor nogle lande begyndte at lade en nationalistisk politik for deres vælgere præge forholdet til andre lande.

Og nu er der altså gået 20-25 år med dette. Så for at stoppe den nuværende statement i EU er det min opfattelse, at det er på tide at lade EU udvikle sig i flere hastigheder.

Det er da indlysende, at de lande, der ikke vil mere EU, skal kunne fortsætte uændret. Men så må det også være lige så klart, at de lande der vil integrere sig mere. også skal have ret til at gøre det. Og de lande, der i nutiden ikke ønsker mere EU, skal selvklart har mulighed for senere at kunne ændre stilling, og overgå til gruppen af mere progressive lande.

Men - det må være lige så indlysende, at de fælles midler, der placeres i de 2 grupper, skal blive i disse grupper. Og på denne måde kan man godt se det som 2 forskellige individuelle EU-organisationer.

Torben Lindegaard

@Bjørn Pedersen 07. december, 2020 - 23:16

"Strengt taget har vi alle accepteret, at EU skal udvikle sig hen imod en stadig snævrere Union"

Med "vi" alle menes, at alle 27 landes Lovgivende Forsamlinger har tiltrådt både Lissabontraktaten og "Traktaten om Den Europæiske Union" i overensstemmelse med de forfatningsmæssige bestemmelser i hvert land - i Danmark vedtaget ved Lov i Folketinget.

Ad Bjørn Pedersen.
Der findes givet nogle ganske få som ikke ønsker et samarbejdende europa.
Det jeg taler for, er at vi ikke samarbejder mindre !
Mindre samarbejde glider desværre umækeligt over i et modarbejde - den alvorligeste udgave af modarbejde hedder krig !
Ja ja godt ord igen, men det er altså retningen, som bekymre mig