Analyse
Læsetid: 3 min.

Biden lover at »lægge hele sin sjæl« i at forene amerikanerne i en kamp mod had og løgn

Den nye præsident trådte onsdag gennem den samme dør, som en pøbel to uger forinden havde brugt, da de brød ind i Kongressen, for at blive sværget ind som USA’s 46. præsident. En symbolik, der prægede Bidens indsættelsestale
Udland
21. januar 2021
Joe Biden bliver sværget ind som USA’s 46. præsident. »I dag,« sagde Biden, »lover jeg, at jeg vil lægge hele min sjæl ind i at forene alle amerikanere i at bekæmpe vrede, bitterhed, had, ekstremisme, sygdom, arbejdsløshed og håbløshed – for uden enhed er der ingen fremskridt.«

Joe Biden bliver sværget ind som USA’s 46. præsident. »I dag,« sagde Biden, »lover jeg, at jeg vil lægge hele min sjæl ind i at forene alle amerikanere i at bekæmpe vrede, bitterhed, had, ekstremisme, sygdom, arbejdsløshed og håbløshed – for uden enhed er der ingen fremskridt.«

Andrew Harnik

Det var uundgåeligt, at Joseph R. Biden, Jr. i sin første tale som USA’s 46. præsident ville fejre sit lands demokrati. Det gør alle præsidenter ved deres indsættelse på vestsiden af kongresbygningen i Washington, D.C.

Denne præsident havde imidlertid særdeles gode grunde til at glæde sig over en fredelig overdragelse af magten fra afgående præsident Donald Trump.

Præcist to uger forinden herskede der usikkerhed om, hvorvidt det ville ske, da en pøbel på flere tusind Trump-tilhængere brød ind i Kongressen ad samme dør, som Biden gik igennem onsdag formiddag lokal tid for at blive svoret ind.

I sin 20 minutter lange tale – der startede syv minutter inden han officielt overtog magten fra Trump kl. 12 middag – kritiserede Biden flere gange indirekte sin forgænger.

»De seneste par uger har demonstreret, at der findes sandhed, og der findes løgn. Ledere, som har svoret at overholde forfatningen, er forpligtede til at forsvare sandheden og besejre løgne,« lød det formanende fra den nye præsident.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Hvis den norske Nobelkomite fortsætter den linje der blev lagt i forbindelse med Obamas indsættelse som præsident, vil JB kunne se frem til at modtage prisen. Ikke fordi Trump startede nogen krig, tværtimod, men fordi JB ikke er Trump. Og ham kan vi ikke lide. Så derfor fejrer vi at han ikke længere er ved magten, ved at tildele hans modsætning æren.

Obama var de spildte muligheder, lad os se hvad JB kan udrette. Jeg tvivler.

Jesper Edinger Andersson, erling jensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Svoret, ikke sværget.

Nils Jørgensen

Nå, jeg kan se, at der er kommet en ny præsident i U.S.A.,
så skal vi igen til at se danske politikere danse rundt som
skabekrukker, der tror, de er interessante i U.S.A.

Beklager min mistro, men sådan har jeg det, når en politiker lover noget ”godt”, men vil kun blive glad, hvis jeg tager fejl.

Når man følger bare lidt med i denne kulturkamp... så kan det aflæses på flere måder. Og jeg vælger at aflæse den ud fra den ”gode” selvretfærdig identitetspolitiske ånd.

”Kamp mod løgn.”
Der henviser han vel til sin egen sides "sandhed" og imod sine modstanders opfattelse af sandheden, for det har været retorikken end til videre.

”Kamp mod had.”
Men selv støtter sin egen identitetspolitiske dagsorden, som er meget gode til at råbe had af alle deres modstander. Hvor bare det at være imod noget kan betegnes som had, såsom: at sige der kun er 2 køn (en mand og en kvinde), eller at kvinder er dem, der kan bløde.
At definere had, er meget subjektivt.

”At forene amerikanerne.” (vi skal bare alle se tingene ens)
Som Trump ellers havde forbudt Kritisk Race Teori, så vil Biden vel tillade dette hjernevasknings fænomen igen? (af hvad jeg har hørt)
Eller som nogle vil have, "AOC making the case for re-education camps in America"

Fra hestens mund af, som beviser lidt om denne identitetspolitik.
”"Our priority will be Black, Latino, Asian, and Native American owned small businesses, women-owned businesses, and finally having equal access to resources needed to reopen and rebuild." — President-elect Biden ”

"Believe those who are seeking the truth; doubt those who find it"
- André Gide

Emil Davidsen

Bidens største og eneste fordel er at han ikke Trump. Tror dog måske mine forventninger er så langt nede under gulvbrædderne at jeg kun kan blive positivt overrasket efterhånden. Hvis man ikke er blevet hærdet kyniker af de sidste 20-30 års amerikansk politik og kultur dominans så er man godt afskærmet.

Morten Larsen, Jacob Nielsen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Biden sagde også at covid har taget flere amerikanske liv end de to verdenskrige tilsammen. Men hvordan er det med aldersfordelingen; hvor mange af disse ofre er unge mænd og kvinder som kun lige er begyndt på livet?

thomas jørgensen

søren kristensen. De mangler lige lidt over 100,000 for at nå der op men hvem ved.

erling jensen

Grundet rejserestriktioner i forbindelse med Covid vil USA kun forsøge kup i dets egen hovedstad. Normal global service vil blive genoptaget hurtigst muligt.

Demokrati, menneskerettigheder og frihed, som det blev fremhævet af Biden i hans svulstige indsættelsestale, har altid været solgt som hovedhjørnesten i amerikansk udenrigspolitik, og som det uafladeligt bliver fremhævet i vestlige massemedier, er naturligvis rendyrket propaganda. Under hans tale fortsatte USA med uformindsket kraft dets bombardementer af 7 muslimske lande, herunder Syrien, som USA i dets forsøg på regimeskift startede for en del år siden, og som indtil i dag har kostet over en halv million mennesker livet og drevet 10-15 millioner på flugt.

Det mindste tilløb til en seriøs debat om USAs skyld i forfærdelige overgreb på demokratiske spilleregler og drab på millioner af uskyldige mennesker har altid været ekstremt tabubelagt og uden for legitim debat.

Hvad angår massemedier, i Danmark som i resten af den vestlige verden, i det politiske system og i den akademiske verden, har USAs rolle ALTID været betragtet som motiveret af de smukkeste intentioner og dedikeret til mennneskelig fremgang, trods lejlighedsvise "fejltagelser" under implementeringen af denne politik.

Krigsforbrydelser er kun noget, som de andre begår - nazister, kommunister i USSR, iranere, irakere, afghanere, kinesere og naturligvis terrorister, men aldrig USA. Når man udpeger massemordere kan man være sikker på, ved siden af Stalin og Mao, også at finde en Pol Pot i Cambodia, som anklages for folkemord på 1,7 mio. mennesker fra 1975-1978, men aldrig USA, som fra 1962-1975, under Vietnamkrigen, slog 4-5 mio. vietnamesere, cambodianere og laoter ihjel.

Erling Jensen, cand.jur.

Estermarie Mandelquist, Jan Bisp Zarghami, Morten Larsen, Jeppe Bundgaard, Torsten Jacobsen, Jesper Edinger Andersson, Pietro Cini, Anders Graae, kjeld hougaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Joe Biden: "Jeg sætter altid sandhed over fakta", og så kan det vist ikke siges med større intellektuelt skarpsyn, fremsat af den nyeste præsident over there, som vil lade "sandhed og transparens" være et væsentligt grundlag for sin virksomhed.

Alle er yderste velkomne til egne holdninger, men ikke til egne kendsgerninger, og de står skrevet med flammeskrift og for alle politikere, journalister, meningsdannere og politiske analytikere at se, hvis de havde den mindste vilje til at indstille deres moralske kompas, og ikke kun lade indoktrineringsteknikker og den mest primitive propaganda styre deres verdensbillede.

Arven fra amerikanske ulovligheder har sin oprindelse helt tilbage til republikkens tidligste dage, mens den koloniale udryddelse af den oprindelige befolkning begyndte for alvor - en proces, som hvide, europæiske kolonisatorer så på som en gudgiven mission af oplysning og socialt fremskridt.

Kolonisatorerne efterlod et spor af systematisk erobring, slaveri og krigsførelse, alt retfærdiggjort som en variant af den "hvide mands byrde", (Kipling), senere identificeret som the Manifest Destiny, som vel bedst kan beskrives som herrefolkets "naturgivne" ret til at røve og plyndre. Denne ideologi var ikke alene baggrunden for indianerkrigene, men slaveøkonomien, erobring af det halve af Mexico i midten af det 19. årh., og senere amerikansk ekspansion ind i Latinamerika og Asien med erobringen af Philippinerne i 1898-1902, som for dette lands vedkommende alene kostede en halv mio. mennesker livet.

En indiansk befolkning blev reduceret med op mod 10 mio. og lå i begyndelsen af det 19. årh. på 250.000, en amerikansk holocaust, som aldrig bliver nævnt med et ord i vestlig diskurs. For "belæste" europæere og amerikanere er der kun en holocaust.

I det 19.årh. udførte USA militære operationer i adskillige lande mere end 100 gange, et præludium til senere interventioner og invasioner i Latinamerika og Karibien, hvor de besatte flere lande igennem en årrække, op til invasionerne i nullerne i Irak og Afghanistan, som indtil i dag har kostet over en million livet og stadig pågår, og forgæves forsøg på regimeskift i Syrien og de katastrofale følger denne politik har haft for millioner.

Erling Jensen, cand.jur.

Estermarie Mandelquist, Pietro Cini og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar
erling jensen

Det er en eklatant vildfarelse at drage den konklusion, at Trumps politik på nogen måde har afveget fra sine forgængeres, som den har udspillet sig over den ganske verden, selv om han i enhver henseende har fremstået som en frastødende person, med egenskaber på det personlige plan, man ikke umiddelbart finder hos en Bush, Obama eller en Biden - politikken, hans og deres, er ikke til at skelne fra hinanden.

USAs rekord for brutale invasioner, med drab på millioner af uskyldige mennesker, i Vietnam, Cambodia, Laos, Irak eller Afghanistan, for at nævne nogle få, omvæltning af demokratiske regeringer, det mest intime samarbejde med de værste diktaturer og etablering af disse, er ikke ny og kan ikke tilskrives Trump, selv om hans adfærd for mange mennesker med et overfladisk kendskab til amerikansk udenrigspolitik, når til den konklusion, at han knæsatte en helt ny og frygtindgydende æra i USAs historie. Han har ikke tilnærmelsesvis kunnet matche sine forgængeres kolossale forbrydelser.

Utallige lande rundt på kloden har mærket de katastrofale virkninger af USAs påståede forsøg på at "bistå" dem med at opnå en amerikansk form for demokrati, om de ønskede det eller ej. Når først amerikanske ledere, fra Eisenhower til Kennedy, Nixon, Carter, Reagan, Clinton, Bush far og søn, Obama og det seneste skud på stammen, Trump, har besluttet sig for at sætte en bestemt politik i værk over for andre lande, ofte med de mest voldelige metoder, om det så drejer sig om kontrol over andre landes olie, eller at straffe et land, der har haft den utilgivelige frækhed at vælge en demokratisk regering, er der ingen nation eller sammenslutning af lande, eksempelvis EU, der kan stoppe dem, eller endsige har viljen til det.

Erling Jensen, cand.jur.

Supplerende læsning: Peter Frankopan, De nye silkeveje, 2019

erling jensen

USAs krigsbudget er ude af kontrol.

Det undergraver alvorligt landets evne til at tackle klimaforandringer, udbygning af infrastruktur, sundhed for alle amerikanere og andre nationale udfordringer. Massemedier som New York Times og Washington Post bidrager til problemet med militærbudgetter ved at underspille de reelle omkostninger ved at have verdens absolut største krigsmaskine.

Journalister, akademikere med relevant specialeviden og meningsdannere henviser regelmæssigt til det amerikanske "forsvarsbudget" som større end de næste 8 på listen. Det er det rene og skære sludder og vrøvl. Landets militærbudget, med inddragelse af alle poster, overgår resten af verdens lande. Budgettet er større end 1.000 milliarder $, og de to partiers støtte til denne vanvittige og svimlende post, selv med en Biden ved roret, sikrer fortsatte forøgelser. Trump fik en årlig forøgelse, der var større end Ruslands samlede militærbudget, hvilket gør denne nation, hvad angår konventionelle militære midler, til en lilleput til sammenligning med USA, og som følgelig på ingen måde kan skabe grundlag for det skrækscenarie, vestlige politikere tæppebomber deres befolkninger med om truslen fra en russísk krigsmaskine..

De fleste estimater om militærbudgettet citerer kun den del af budgettet, som vedrører Pentagon, som peger imod 750 mia. $, men ikke energiministeriet (30 mia. $), eller Department for Homeland Security (70 mia. $, efterretningsorganer (70 mia. $), som alle bidrager væsentligt til forsvaret. Veteranadministration (200 mia. $) er også en del af de militære udgifter. Det koster på det menneskelige plan at føre krig, med mange sårede og dybt traumatiserede soldater, som skal sikres behandling i den tid, de har tilbage af deres ofte miserable liv.

USA har over 800 militære baser spredt over hele kloden, med hundredtusinder af militært personel stationeret på disse baser. Til sammenligning har Kina kun 1 mindre oversøisk base på Kap Horn, og Rusland har kun beskedne luft- og flåde militær tilstedeværelse i Syrien.

En af de bedst bevarede hemmeligheder i de sidste 60 år har været de enorme omkostninger ved at producere og vedligeholde nukleare våbensystemer - i omegnen af 5-6 milliarder, hvilket repræsenterer mellem 25 og 30% af de overordnede militære udgifter. Totalt svarer det til de totale økonomiske midler, som man har brugt på hær og flåde siden Anden Verdenskrig. Da USA begyndte at udvikle og deployere atomvåben, understregede det militærindustrielle kompleks, at de uhyre investeringer i nukleare systemer ville tillade en mindre hær og flåde. Trods denne udmelding er hæren og flåden blevet endnu større og mere bekostelig for skatteborgerne, hvilket indebærer, at midler til andre ekstremt nødvendige føderale udgiftsposter som klima, sundhed og infrastruktur bliver prioriteret helt i bund.

Erling Jensen, cand.jur.

nils valla, Jacob Nielsen og Stella Lystlund anbefalede denne kommentar

Man må snart acceptere verden består af flere sandheder, den ene ikke mere sand end en anden.
Trumpś sandheder er Biden-tilhængernes løgne og vice-versa.