Danmark deler stadig mere viden med Kina – nu skal samarbejdet granskes

Med enorme investeringer og en yderst målrettet indsats er Kina på rekordtid blevet integreret i det globale videnssamfund. Det er forbundet med muligheder for danske forskere – men i stigende grad også risici. Regeringen vil kortlægge truslerne i det internationale forskningssamarbejde og forebygge, at dansk viden misbruges
Kina stormer frem inden for blandt andet forskning i kunstig intelligens og overvågning. Herhjemme er et udvalg er nu i gang med at afdække potentielle faldgruber for internationalt forskningssamarbejde, og Danmark er langtfra det eneste land, der spejder nervøst mod øst: Arbejdet med at sikre nationale forskningsinstitutioner og -miljøer mod utilsigtede kinesiske overraskelser er noget nær en global trend.

Kina stormer frem inden for blandt andet forskning i kunstig intelligens og overvågning. Herhjemme er et udvalg er nu i gang med at afdække potentielle faldgruber for internationalt forskningssamarbejde, og Danmark er langtfra det eneste land, der spejder nervøst mod øst: Arbejdet med at sikre nationale forskningsinstitutioner og -miljøer mod utilsigtede kinesiske overraskelser er noget nær en global trend.

Hector Retamal

Udland
29. januar 2021

Hen over sommeren kunne man i Politiken og Jyllands-Posten læse, hvordan dansk forskning har gavnet den kinesiske hær og overvågningsindustri. Danske universiteter har blandt andet bidraget til at udvikle algoritmer, der kan misbruges til masseovervågning og samarbejdet med en kinesisk militæringeniør om at forfine elektriske komponenter, der anvendes i strømsystemer på skibe og ubåde.

Eksemplerne vidner om, hvordan dansk-kinesisk samarbejde risikerer at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder eller til at modernisere Folkets Befrielseshær. Det har vakt opsigt i akademiske kredse og bekymring på Christianborg. Derfor skal den kinesiske appetit på viden – og de danske implikationer – nu granskes.

I efteråret nedsatte regeringen et udvalg, der skal afdække potentielle faldgruber for internationalt forskningssamarbejde. Udvalget skal identificere risici forbundet med brud på principper om forskningsintegritet, etiske udfordringer, udenlandsk indblanding og tyveri samt dilemmaer relateret til misbrug af forskningsresultater.

Inden årets udgang skal det afrapportere til uddannelses- og forskningsministeren og fremlægge nye retningslinjer. Kina bliver ikke nævnt direkte i regeringens oplæg, men Danmark er langtfra det eneste land, der spejder nervøst mod øst. Arbejdet med at sikre hjemlige forskningsinstitutioner og -miljøer mod utilsigtede kinesiske overraskelser er noget nær en global trend. Og flere lande er længere fremme end Danmark.

Hollandsk tjekliste

For to år siden bad det hollandske Udenrigsministerium tænketanken The Hague Centre for Strategic Studies om at kortlægge udfordringer ved akademisk samarbejde med kinesiske partnere. Det blev til en 18-siders tjekliste for universiteter og beslutningstagere baseret på interviews med forskere og universitetsmedarbejdere i Holland, Polen, Tyskland og Danmark. Ifølge rapportens hovedforfatter, sikkerhedseksperten Frank Bekkers, er det for det første vigtigt at vide, hvordan Kina og den kinesiske ledelse ser på viden og teknologi.

»Kombinationen af politik og økonomi er en anden i Kina. I Vesten er akademisk samarbejde et spørgsmål om i fællesskab at bringe videnskaben fremad. I Kina er teknologisk udvikling først og fremmest et redskab til at stimulere økonomien og skabe en national fordel i konkurrencen mellem stater og magtblokke. Det er noget, vestlige akademikere ikke har været gode til at forstå, selv om det er blevet bedre over de seneste par år,« forklarer Frank Bekkers til Information.

For kommunistpartiet er teknologisk avancement en afgørende del af landets strategiske målsætning. Det kommer til udtryk i store politiske satsninger som det udenrigs- og handelspolitiske silkevejs-initiativ og industriplanen Made in China 2025, der blev lanceret for fem år siden for at gøre Kina til en teknologisk supermagt.

Den hollandske tjekliste består af ti spørgsmål, som forskere og institutioner bør stille sig selv, inden de indgår i et kinesisk samarbejde. Det gælder eksempelvis, om der er styr på, hvor finansieringen kommer fra, om den akademiske frihed er sikret, hvem der har adgang til forskningsresultater, og om involverede parter risikerer at blive udsat for politisk pression.

Som det også er tilfældet i oplægget givet til det danske udvalg, fremgår det af rapporten, at den ikke er et forsøg på at hindre eller besværliggøre samarbejde, men at skabe øget opmærksomhed.

Bredt samarbejde

For småstater med et højt vidensniveau som Danmark og Holland er det afgørende at have adgang til den viden, der skabes i resten af verden. Og en stigende del af den viden bliver produceret i Kina. Det har danske forskere for længst fået øjnene op for. Der eksisterer i dag et veletableret dansk-kinesisk samarbejde inden for en række områder som energi, vand, miljø, fødevarer og sundhed. Ifølge en analyse lavet af det danske innovationscenter i Shanghai, der er en del af Udenrigsministeriet, er Danmarks samarbejde med Kina inden for forskning, uddannelse og innovation »bredt, dybt og stadigt accelererende«.

Stigningen i mængden af videnskabelige publikationer med mindst én dansk og én kinesisk forsker er sigende for udviklingen. I perioden fra 2010 til 2018 skete der en femdobling af antallet af fællespublikationer fra godt 400 i 2010 til knap 2.000 i 2018.

Ansporet af den verserende debat har Københavns Universitet sat sig for at lave en lignende undersøgelse af bredden og omfanget af dansk-kinesisk forskningssamarbejde på universitetet. De foreløbige resultater viser, at 356 forskere de seneste fem år har publiceret sammen med kinesiske partnere 1.340 gange. 928 af publikationerne hører under de naturvidenskabelige fag, 404 er inden for det sundhedsvidenskabelige, mens humaniora og samfundsvidenskab fylder meget lidt.

»Samarbejder starter ofte med, at unge kinesiske forskere kommer til Danmark og bliver ansat som ph.d. eller postdoc, hvor de indgår i projekter og fællespubliceringer, hvorefter de fleste tager tilbage til Kina. Så har man den kontakt, og så fortsætter samarbejdet,« forklarer Jørgen Delman, der er professor i kinastudier på Københavns Universitet og initiativtager til undersøgelsen.

Han beskriver Kinas udvikling inden for forskning og innovation som en »videnskabelig revolution«, der begyndte i 1980’erne. På det tidspunkt brugte kineserne donorpenge fra Japan og USA til at købe udstyr og sende forskere til udlandet for at finde ud af, hvordan man bedriver forskning og udvikler forskningsmiljøer.

Efter den første fase investerede den kinesiske stat enorme beløb og oprettede samtidig gunstige ordninger for at tiltrække kinesiske forskere fra udlandet.

»Fra dansk side har man set en række muligheder. Både for at finde folk til at bemande laboratorier herhjemme, men også for at komme til Kina og indgå i samarbejder, der finder sted i en anden skala. Og så har Kina investeret i meget avanceret udstyr i deres kernelaboratorier, der ikke altid findes i Danmark,« forklarer Jørgen Delman. Han vurderer, at universiteterne de senere år er blevet bedre til at forholde sig kritisk til kinesisk forskningssamarbejde.

»Debatten har gjort, at folk bliver mere opmærksomme, men generelt tænker de fleste, at vores sunde videnskabelige fornuft hjælper os. Og de forskere, vi har talt med, er ikke forskere, der typisk vil komme i karambolage med regler om forsvarsmæssige eller militære trusler,« siger han.

Skandaler i udlandet

Danmark har hidtil været forskånet for større skandaler om spionage eller andre ulovligheder. I Australien har truslen været af en anden karakter. Det fik i sommeren 2019 regeringen til at udarbejde retningslinjer for at imødegå udenlandsk indblanding i universitetssektoren.

I USA har FBI lanceret kampagnen »Kina-initiativet« mod kinesisk spionage. Sidste år oplyste FBI, at man har 1.000 efterforskninger kørende i samtlige industrier og sektorer, herunder også universiteterne.

De fleste sager involverer kinesiske forskere og specialister, men flere amerikanske navne er også på FBI’s liste. Det mest prominente har til dato været Harvard-professoren Charles Lieber. Han var dekan for fakultetet for kemi og biokemi og et stort navn inden for nanoforskning.

I dag er han sigtet for at have løjet om sin tilknytning til et universitet i Kina, der fra 2011 og en årrække frem betalte ham 50.000 dollar om måneden plus leveomkostninger på en million kroner. Det skete under Kinas såkaldte »Tusinde talenters plan«, der er et nationalt program designet til at tiltrække topforskere.

Programmet retter sig primært mod kinesere uddannet ved eliteuniversiteter i udlandet, der har haft succes som iværksættere og forskere, men inkluderer også udlændinge. Og det er kun toppen af en meget bredt forgrenet og systematisk kinesisk rekrutteringsindsats. ’De tusinde talenters’ plan er det mest prestigefulde tiltag, men der findes hundredvis af lokale varianter.

Typisk samarbejder lokalregeringer med kinesiske foreninger i udlandet om at finde og tiltrække topforskere og projekter. Tænketanken Australian Strategic Policy Institute udgav sidste år en rapport om emnet.

Uden for Kina er der meget dårlig forståelse for de kinesiske rekrutteringsmekanismer, advarer den australske tænketank. Det gælder især koblingen mellem kommunistpartiet og oversøiske kinesiske grupper. Rapporten indeholder en liste over 600 såkaldte rekrutteringsstationer oprettet i udlandet. Det gælder også en i København mellem den kinesiske millionby Chengdu og Foreningen for Kinesiske Eksperter i Danmark. I forbindelse med etableringen i 2016 beskrev lokale medier i Chengdu en kontant belønningsordning for at skaffe forskertalenter til byen på op til 100.000 kroner pr. forsker.

Foreningen for Kinesiske Eksperter i Danmark blev stiftet i 2000 og skriver på sin hjemmeside, at den er en uafhængig organisation for ingeniører og professionelle, der har kinesisk baggrund og bor i Danmark. Ifølge foreningens præsident, Deng Zhiguang, har den aftaler med flere kinesiske lokalregeringer.

»Der er en meget stor konkurrence i Kina mellem de store byer som Chengdu, Hangzhou, Shanghai og Beijing om at tiltrække talenter. De har adgang til stor funding til det formål,« siger han, men afviser i samme ombæring at have rekrutteret individer i Danmark.

»Problemet i Danmark er, at der ikke er så mange forskere sammenlignet med Storbritannien og Tyskland. Men det handler også om dansk mentalitet. I forhold til for eksempel USA er danskerne ikke så internationale og entreprenante og villige til at flytte til Kina for at arbejde,« forklarer han.

Foreningen for Kinesiske Eksperter i Danmark er medlem af den europæiske sammenslutning af kinesiske ekspertforeninger, der har hjemme i Frankfurt. Den europæiske sammenslutning tæller 62 foreninger med 20.000 medlemmer og har tætte bånd til Kinas kommunistparti.

Det kommer blandt andet til udtryk i samarbejder med Den Kinesiske Forening for Teknologi og Videnskab, der er en del af partiets paraplyorganisation Den Forenede Front. Både hjemme i Kina og i udlandet har organisationer underlagt Den Forenede Front en opgave om at fremme partiets interesser. Da den københavnske rekrutteringsstation blev etableret i 2016, besøgte en delegation fra Chengdu Danmark anført af det øverste medlem af Chengdus Forenede Front, fremgår det af lokale medier. Over for Information forklarer Deng Zhiguang fra den danske ekspertforening, at aftalen med Chengdu er med bystyret og ikke med Den Forenede Front.

Antallet af kinesiske rekrutteringsstationer i udlandet er steget drastisk inden for de seneste fem år. Det sker samtidig med, at den kinesiske præsident og partichef, Xi Jinping, har fremhævet vigtigheden af Den Forenede Front og kaldt dets virke for et »magisk våben for Kina«.

»Den Forenede Fronts rækkevidde uden for Folkerepublikken Kinas grænser – herunder i udenlandske, politiske partier, diasporasamfund og multinationale selskaber – er en eksport af kommunistpartiets politiske system,« skriver tænketanken Australian Strategic Policy Institute i sin rapport. Også hollandske Frank Dekker fremhæver konsekvensen af den udvikling.

»Vi har bemærket en stigning i presset på individuelle kinesiske udviklingsstuderende og forskere i Vesten. Det er taget til de seneste år under den siddende kinesiske regering under Xi Jinping,« siger han.

Men samtidig advarer han mod at se en trussel i alt kinesisk.

»Vi skal være forsigtige og kende risici, men vi skal også være opmærksomme på ikke at lukke ned for alt kinesisk, fordi Kina bliver set som den store fjende.«

Den kinesiske udfordring

I Vesten troede vi, at voksende velstand ville få Kina til at ligne os, men i stedet er landet blevet mere autoritært og mindre villig til at acceptere den eksisterende verdensorden. Så hvordan håndterer vi et frembrusende Kina, der ikke deler vores værdier? I EU og USA bliver en kinakritisk linje stadig skarpere, men vi har også brug for Kina til at løse fælles udfordringer, ikke mindst på klimaområdet. I en serie spørger Information politikere og eksperter om, hvad vi stiller op med den kinesiske udfordring.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

' I Vesten er akademisk samarbejde et spørgsmål om i fællesskab at bringe videnskaben fremad. I Kina er teknologisk udvikling først og fremmest et redskab til at stimulere økonomien og skabe en national fordel i konkurrencen mellem stater og magtblokke.'
Er teknologisk udvikling ikke også et redskab der kan stimulere dansk økonomi? Norsk? Amerikansk? Tjekkisk...? Kan økonomisk udvikling i disse lande ikke også skabe en national fordel i konkurrencen med andre stater og magtblokke? Lever vi ikke alle i konkurrencestater? Det troede jeg var et liberalt gode?
Endnu en anti-kinesisk artikel i Information. Man merkt die Absicht und wird verstimmt..

Søren Dahl, kjeld hougaard og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Gert Romme. Ja, heldigvis kan universiteterne gøre det - endnu. Vi må stå sammen om fri forskning og meningsudveksling på tværs af grænserne. Og på trods af regeringers leflen for stormagternes modstand.

Jeppe Lindholm

Kineserne har en langsigtet strategisk nøje tilrettelagt vision. En intelligent tilgang helt uden politiske og økonomiske krav i en win/win situation. Sådan en vision mangler EU fuldkommen. Her mener særligt den blå blok, at det kapitalistiske marked løser alle problemer. En kæmpe fejl, hvor det kun er muligheden for den kortfristede økonomiske gevinst, som tæller. Samfundet overordnet set tæller ikke og det er fuldstændig blottet for strategi og visioner. På sigt en taber vej uden samlet holdepunkt. Det er her kineserne er den kapitalistiske model total overlegen. Her i vesten bygger vi på den individuelle helt, mens kineserne bygger på en samlet list i interesse for helheden.

Vesten vil blive overhalet venstre om i en fart og et tempo som vil komme helt bag på os. Hvis det ikke allerede er sket.

kjeld hougaard

Edison: Nej, jeg gjorde ikke 3000 forsøg for at forstå hvordan man skaber er glødelampe. Jeg gjorde kun ėt – de 3000 viste hvordan man ikke skal gøre det”. En illustration af et Deng dictum og basis for Deng-dynastiet: ”Praksis er det eneste kriterium for sandhed”. Fra Maotidens rand af Kinas kollaps til dagens Kina med verdens højeste GDP-PPP? Kan ingen vel benægte at Kina har fundet en vej der fungerer for dem?
Lee Hsien Loong [Singapore] i Davos tale i går: ”Kina er blevet en stor magt – samarbejde og konkurrence er at foretrække for konfrontation, et senere vil gøre os alle fattigere. Dette bliver specielt svært for USA [og Danmark] som efter Sovjetunionens sammenbrud var den eneste store magt i verden, og de kunne bestemme alt".
Information følger USA's konfrontation linje – og om det fungerer til vores bedste? Så er det, det helt rigtige, for os. Om ikke? Finder vi nok ud af det hen ad vejen.

jens christian jacobsen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I Tyskland ryster man i bukserne for at kineserne allerede har opkøbt for meget tysk knowhow. Kineserne investere enormt i Tyskland. Ikke for at skabe tyske arbejdspladser, men for at opkøbe hele teknologiske virksomheder med hud og hår. Og som mange andre er tyskerne hoppet på fristelsen for den hurtige kortsigtede gevinst. Typisk kapitalistisk uden syn for fremtiden, hvor det fremadrettet så er kineserne, som sider på knowhow, patenter og den fremtidige indtjening og arbejdspladser. Alle jublede over kinesiske investeringer. Men da virkeligheden efterfølgende ramte forstumte jublen. Og det tabte vender ALDRIG tilbage. Det er tabt for evigt.

Jeppe Lindholm

I vesten tænker vi "nu har vi outsourcet til billig arbejdskraft i Kina".

Kineserne derimod tænker "nu har vi fået knowhow overført fra vesten til Kina. Og det helt uden omkostninger".

Sådan var det jo ikke meningen med kapitalismen. Vel. Ha ha ha

»Kombinationen af politik og økonomi er en anden i Kina. I Vesten er akademisk samarbejde et spørgsmål om i fællesskab at bringe videnskaben fremad. I Kina er teknologisk udvikling først og fremmest et redskab til at stimulere økonomien og skabe en national fordel i konkurrencen mellem stater og magtblokke. Det er noget, vestlige akademikere ikke har været gode til at forstå, selv om det er blevet bedre over de seneste par år,« forklarer Frank Bekkers til Information.
"... forklarer Frank Bekkers til Information". Er det seriøst? Er det en vittighed, en parodi, ironi, satire? Eller er det bare rystende naivt? Som om det var en åbenbaring, en øjenåbner, en sensation, en afsløring eller en dyb erkendelse. Prøv også at læse denne sætning igen "I Kina er teknologisk udvikling først og fremmest et redskab til at stimulere økonomien og skabe en national fordel i konkurrencen mellem stater og magtblokke". Jamen dog. Er det kun i Kina, de er så maliciøse, at de anvender forskning som grundlag for økonomisk udvikling?
Helge Sanders: ”Kortest vej fra forskning til faktura” viser, at han så i virkeligheden var kineser indeni eller måske det, der var være...???