De voldsomme billeder og dramatiske personlige vidnesbyrd fra den fire timer lange belejring af kongresbygningen onsdag i sidste uge kunne have ført til en voldelig magtovertagelse i USA, mener dele af befolkningen og politikere i Kongressen.
Det uafklarede spørgsmål er imidlertid, hvad Kongressen og eventuelt Justitsministeriet kan og bør gøre for at sikre, at de ansvarlige bliver straffet, og at noget lignende aldrig sker igen.
Et håndfast svar haster, mener demokraterne, ikke mindst fordi der på sociale medier svirrer med rygter om nye, voldelige demonstrationer i Washington, D.C., planlagt fra søndag den 17. januar og frem til Joe Bidens indsættelse som præsident onsdag den 20. januar.
Søndag skrev formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i et brev til sine demokratiske kolleger:
»Vi må handle i hast for at beskytte vor forfatning og vort demokrati, fordi denne præsident udgør en overhængende trussel mod begge. Som tiden går, stiger rædslen over angrebet på vort demokrati, som blev begået af præsidenten; der er behov for øjeblikkelig handling.«
Demokraterne i Repræsentanternes Hus er overbevist om, at de intet valg har. Præsident Trump skal stilles for en rigsret, igen. Anklageskriftet blev færdiggjort i fredags. I det bliver han sigtet for »forsætligt at have opildnet til voldsudøvelse mod USA’s regering« i en tale, han holdt for sine tilhængere, kort inden at de gik mod kongresbygningen og stormede den.
I talen gentog Trump desuden sine påstande om, at han vandt valget i november, men blev snydt for sejren. Den tekst, demokraterne nu er klar til at sende til afstemning, henviser også til Trumps tidligere forsøg på at omgøre valgresultatet.
»Med alt dette har præsident Trump på alvorlig vis bragt sikkerheden for USA og dets regeringsinstitutioner i fare,« lyder det i resolutionen. »Han har truet det demokratiske systems integritet, forstyrret den fredelige magtoverdragelse og bragt en ligestillet statsmagt i fare.«
Mandag satte det demokratiske flertal processen i gang, som efter planen vil ende med en afstemning om anklageskriftet i Repræsentanternes Hus onsdag. Forslaget har langt større opbakning i den demokratiske gruppe end anklageskriftet fra december sidste år. Ud af de 222 demokrater i kammeret har 218 underskrevet sig som medforslagsstillere. Det kræver 217 stemmer at opnå flertal.
Indignationen og vreden rettet mod Trump er så intens og så udbredt i Repræsentanternes Hus, at en del republikanere efter forlydender planlægger at stemme ja til at rejse tiltale mod præsidenten; andre vil give udtryk for deres protest ved at undlade at stemme.
Men inden det kommer så vidt, har Pelosi i sinde at tilbyde republikanerne en udvej. Tirsdag vil hun fremsætte en resolution, hvori vicepræsident Mike Pence opfordres til at indkalde medlemmerne af regeringen og bruge 25. forfatningstilføjelse til at afsætte præsidenten. Det kræver simpelt flertal i regeringskabinettet.
En galge til Pence
Det er uvist, hvad Pence og ledende medlemmer af Trump-regeringen, som udenrigsminister Mike Pompeo og finans- og økonomiminister Steven Mnuchin, agter at gøre. Både Pence og Pompeo nærer ambitioner om at stille op til præsidentvalget i 2024. Tør de sætte støtte fra Trumps hårde kerne af tilhængere på spil?
Pence var tæt på at blive konfronteret med de voldelige uromagere under stormangrebet på kongresbygningen. Den var ikke kun på jagt efter Nancy Pelosi. Bøllerne ledte ifølge amerikanske medier også efter Pence, som Trump i en tale til demonstrationen foran Det Hvide Hus kort forinden havde opfordret til at »gøre det rigtige« og omstøde valgresultatet.
Med sit typiske ordbrug citerede Trump sig selv fra en tidligere samtale med Pence: »Mike, det kræver ikke noget mod at gøre det. Det modige ville være intet at gøre.«
De to mænd har ikke talt sammen siden i onsdags. Pence har ifølge forlydender forskanset sig i vicepræsidentens officielle residens. Men der er ingen officiel bekræftelse om hans opholdssted. Trump har ikke ytret et ord fra sit eksil i Mar-a-Lago i Florida.
Pence og ministrene får i resolutionen tilbudt et døgn fra tirsdag til onsdag. Hvis de afviser opfordringen til at afsætte præsidenten, vil Repræsentanternes Hus stemme onsdag om at rejse tiltale mod Trump.
Nervøse demokrater
I demokraternes rækker hersker der imidlertid en del nervøsitet over at starte en rigsretssag så sent i Trumps præsidentskab.
Selv om partiledere og almindelige kongresmedlemmer har ført samtaler i de seneste par dage med nogle republikanske kolleger om en fælles strategi, er der intet ønske lige nu hos demokraterne om at søge forsoning med Trumps loyale lovgivere i Repræsentanternes Hus og i Senatet. Den generelle holdning er, at retfærdighed bør komme før forsoning.
En anden betænkelighed er risikoen for, at Bidens regering kommer fra start i en atmosfære af skærpet politisk polarisering mellem de to partier og med fuldt fokus på Trump i stedet for Bidens politik og de problemer forårsaget af pandemien, som den nye regering skal håndtere.
En retssag vil desuden optage værdifuld tid i Senatet, der kunne blive brugt til at vedtage en økonomisk stimuluspakke og bevilge flere penge til vaccinering af befolkningen.
Juraprofessor ved George Washington University, Jonathan Turley, har desuden sat spørgsmålstegn ved, om Trump faktisk har begået handlinger, som berettiger til at stille ham for en rigsret.
Den ideelle løsning for demokraterne ville være, hvis Trump træder tilbage frivilligt, eller at han bliver afsat af sin egen regering. Spørgsmålet er, hvad han kan få ud af at blive siddende i de sidste ni dage, i en situation hvor han har mistet adgang til Twitter, Facebook og andre sociale medier, og hvor de færreste republikanere ønsker at blive set sammen med præsidenten.
Bidens nære politiske allierede, Jim Clyburn, kongresmedlem fra South Carolina og nummer tre i demokraternes ledergruppe i Repræsentanternes Hus, har foreslået, at Pelosi venter med at sende anklageskriftet til Senatet indtil foråret. Først efter Bidens 100 dage i Det Hvide Hus vil Senatet stille ekspræsident Trump for en rigsret.
Den idé er imidlertid ikke særlig populær blandt mange demokratiske lovgivere. De frygter, at Trump endnu en gang vil slippe for at blive straffet for sine brud på forfatningen. Frem for alt forlanger de, at republikanerne bryder deres tavshed og fremsætter forslag om, hvordan præsidenten og hans medløbere skal drages til ansvar for stormangrebet på Kongressen og forsøget på at sabotere de to kamres verificering af valgresultatet.
En mulighed er at vedtage en resolution i begge kamre, som formelt fordømmer præsidenten for hans rolle i den voldelige opstand. Republikanske partiledere regner med, at en sådan fordømmelse vil opnå tværpolitisk opbakning. Men i demokraternes øjne er det slet ikke tilstrækkeligt.
Nogle af Trumps loyale tilhængere i Repræsentanternes Hus – den gruppe på 150, der stemte nej til godkendelsen af Pennsylvanias valgresultat – begrunder deres modstand mod en rigsretssag med det akutte behov i dette historiske øjeblik for at samle frem for at splitte nationen.
I en kommentar til The Washington Post siger det demokratiske kongresmedlem Dean Phillips fra Minnesota:
»Vi venter stadig på svar fra republikanerne på, hvordan de vil drage Trump til ansvar. Mange af dem taler om enhed. Men hvis det er det, de stiler efter, så opfordrer jeg dem til at leve op til konservative principper som ansvarlighed og konsistens.«
Gangbare muligheder
Selv om toget ser ud til at være kørt, og Trump styrer direkte mod en ny rigsretssag med alle de medfølgende ubekvemme politiske konsekvenser for en Biden-regering, er der imidlertid stadig muligheder for at finde kompromiser mellem de to politiske fløje.
Den republikanske flertalsleder Mitch McConnell, som først overdrager sin magt til den næste flertalsleder, demokraten Chuck Schumer, den 20. januar, kan for eksempel skifte mening og hasteindkalde Senatet allerede på torsdag. I et brev i sidste uge skrev han, at Senatet ifølge regulativerne ikke må træde sammen før den 20. januar.
Men forfatningsretseksperten Norman Eisen siger til The Yorker Magazine, at McConnell i nødsituationer kan finde en vej uden om Senatets strikse regulativer.
»Når det kommer til stykket, kan Senatet nå at gennemføre en rigsretssag inden den 20. januar,« siger Eisen, der var rådgiver for demokraterne under den første rigsretssag.
En anden mulighed er at lade Repræsentanternes Hus rejse tiltale og derved kaste endnu en mørk skygge over Trumps eftermæle som den eneste præsident i USA’s historie, der to gange er blevet anklaget for, hvad forfatningen kalder »High Crimes and Misdemeanors«.
Efterfølgende kan Bidens justitsministerium undersøge, hvorvidt Trump har overtrådt love mod at »opildne til oprør mod USA’s regering.«
Og for at sikre, at Trump ikke genopstiller til præsidentposten, kan Kongressen ifølge 14. forfatningstilføjelse forbyde præsidenten og andre valgt til politisk embede at genopstille, hvis de har gjort sig skyldig i at »have opildnet til oprør mod forfatningen eller at have hjulpet dens fjender.«
Et sådant skridt skal vedtages med et flertal på to tredjedele i hvert kammer.
Hvis amerikanerne (demokrater, ikke-trumpist-republikanere) lader det at have støttet eller deltaget i kupforsøget stå som et ikke-dårligt karriere-træk, kommer republikken til at have en ret kort levetid fra nu af.
Hvis ikke et tilstrækkeligt antal republikanere vil være med til at fremskaffe de nødvendige to-tredjedeles flertal i begge kamre for at holde Trump ude af det ovale værelse 'for good', vil det være et indirekte 'endorsement' til hans næste valgkampagne, som han vel allerede er i gang med at skrue sammen med hjælp fra Cruz, Stone, Giuliani - ja, hvem ved, måske kan Bannon komme ind i varmen igen ....
Republikanerne står vel også i et dilemma. Støtter man Trump, mister man moderate og går man imod Trump får man de mest yderliggående på nakken.
Det bliver under alle omstændigheder et par turbolente måneder.
Gert, der diskuteres allerede 14. Amendment for de aller værste Trump støtter, der stemte imod certificeringen af valget, så som Ted Cruz og Josh Hawley.
Resten dømmes forhåbentlig af folket ved midtvejsvalget i 2022.
Ok. Demokraterne kan vælge mellem retfærdighed eller forsoning.
Mon ikke de vælger vælgermaksimering......
Retfærdighed eller forsoning er et ret lille dilemma, eftersom det er et valg imellem retfærdighed over Trump og eventuelt over et mindre antal af hans støtter eller forsoning med millioner af amerikanske vælgere.
Både en rigsretssag og at fjerne ham før hans naturlige afgang om kun 8 dage vil give ham alt for gode muligheder til at påtage sig rollen som martyr for MAGA-bevægelsen. Samtidigt vil en tvunget afgang og især en rigsretssag også give ham en masse ekstra taletid i medierne som han vil kunne bruge til at erstatte sin mistede SoMe-adgang. Der er ikke meget tvivl om hvorvidt eller hvordan han vil bruge sådanne muligheder. Hvis demokraterne vælger at køre den hårde linje overfor Trump nu, så kan resultatet meget let blive som at hugge hovedet af en hydra.
Det kloge træk vil være at lægge følelserne og forargelsen til side og bare lade Trumps præsidentperiode ende d. 20. januar.
"Not with a bang but a whimper."
Det dummeste vil være bare at lade Trumps præsidentperiode ende den 20. januar.
Handlinger skal have en konsekvens. Hvis der ikke er en konsekvens, bliver det endnu vildere næste gang.
Et hurtigt spørgsmål til dem, der mener, at man bare skal lade Trump være - at man skal dysse ned og søge forsoning:
- Hvis Kongressen var blevet invaderet af bevæbnede sorte mennesker under BLM-demonstrationerne og 5 mennesker var døde, ville I så også mene, at man skulle lade deres ledere gå fri, dysse ned og søge forsoning? Eller ville I mene, at man burde dømme alle involverede for at undgå, at det skete igen?
Enten er du med os, eller imod os. En del demokrater vil have blod. For de ønsker en udrensning og censur af Trump og hans støtter, både inde og ude for politik.
"Demokraterne" er gode til at tillægge Så stor betydning og overtænker alt retorik som Trump gør, (det giver stemme og skabe frygt og klik) . Men de anser deres egen retorik som fuldt ud i orden og retfærdig. Og de gør dette med vores medie hjælp og velsignelse.
Og nej jeg er ikke ude på at forsvar "The orange man" jeg ser frem til han forsvinde. Men der forgå klart en doble standret, som er meget tydeligt. Når vi snakke om at splitte landet, og i hvad man må og ikke må gøre, og hvordan ting bliver vinklet i offentligheder fra begge sider af..
Det er allerede nu tydeligt, at man ihvertfald ikke kan anklage Trump for et decideret kupforsøg, selvom de borgerligt-liberale medier hungrer efter det. Det samme fandt sted ifht til den "russiske indblanding" i det amerikanske valg. Den centrum-borgerlige venstrefløj degenererede til ren ønsketænkning, hvor man skulle have dømt en siddende præsident for at have fået magten med russiske twitter opslag! Det var en helt grotesk overdrivelse af situationens politiske muligheder.
Kan Trump dømmes for noget, så skal han gerne dømmes for noget. Demokraterne bruger dog desværre oftest de her situationer, som en undskyldning for at erstatte god fordelingspolitik, der kan afhjælpe polariseringen, med vulgære dæmoniseringer, ævl og kævl om fascisme, mccarthistiske påstande om alliancer med den russiske fjende og hvad man ellers har.
Alle disse overvejelser fortæller kun, at for mange holder fast i et korrumperet syn på politik og statsræson. Han skal arresteres og kastes i et fangehul til d. 20., hvor han lænket kan få lov at traske efter Joe Bidens stridsvogn, fulgt af alle hans lænkede og afklædte tilhængere.
Man er nødt til at gøre spektakulært op med demokratiets fjender! Dels for at give de retfærdige den oprejsning, de fortjener, dels for at demonstrere de betydelige omkostninger, den enkelte pådrager sig i et anslag mod staten. Der bør være tale om konfiskation af ejendom, indre eksil, hårdt fysisk arbejde.
ja det er faktisk uhyggeligt så meget destruktive magthavere kan ødelægge som efterfølgende synes uopretteligt, man kan jo desværre ikke fortryde med tilbagevirkende kraft, også her i Danmark har vi jo af og til uheldige eksemplarer på topposter, ingen nævnt men ingen glemt, og også her er skaden jo sket.
tjah Gustav du har ret i vi ikke kan anklage Trump, på trods af at han er absolut skyldig, for han er jo virkelig kompetent når det gælder om at holde egen ræv fri og lade andre tage skraldet.
Jens Jensen 12. januar, 2021 - 10:06
Hvis der er nogen der vil se blod, er det Trump selv. I sine sidste måneder i præsidentembedet har han sat gang i eksekveringen af gamle dødsdomme i et omfang, man ikke har set i mange, mange år. Det er som om, at han vil hævne sig på de indsatte på dødsgangen for sit valgnederlag.
Trump og hans støtter burde ideelt set stilles til ansvar. Blot er der noget langt større - og væsentlig alvorligere - på spil. Mere end halvdelen af alle de vælgere, der stemte på Trump i 2016 er fuldstændig overbeviste om, at de ikke lever i et demokrati og at det seneste præsidentvalg var fusk, iscenesat af Demokraterne og 'The deep state' i uskøn forening. En rigsretssag mod Trump vil blot bestyrke dem i deres vildfarelser.
Det er nemt at latterliggøre en flok tosser, men man er en ansvarsløs idiot hvis man smider 40-50 millioner vælgere på historiens mødding.
Jeg googlede manden bag det i mine øjne fantastiske fotografi, uanset hvad man mener om politik- og fandt dette :
https://edition.cnn.com/interactive/2017/05/politics/trump-foreign-trip-...
Efter selfies-oprøret i onsdags får jeg længsel efter de dage, hvor en fotografs øjne og en sober avis kunne give et meningsgrundlag.
I øvrigt var det første Trump gjorde som ny præsident: at eskalere fængselsindustrien, kulindustrien og fracking.
DVS de mange millioner af fængslede i Amerika som arbejder uden betaling, og som, selvom de bliver løsladt, stadig er frataget alle rettigheder, - selvfølgelig fik endnu værre forhold.
"It is unknown why there was not a greater show of force in front of the Capitol building, given all that was known about the plans of Trump’s supporters. In the summer, the national guard from several states parked armoured cars in the Washington streets and stood in full body armour in serried ranks on the steps of the Lincoln Memorial – all ahead of protests calling for the law to be upheld and an end to impunity for the police killing of Black Americans".
Se i nedenstående artikel billederne fra henholdsvis BLM-demonstrationerne og stormen på the Capitol 6. Januar.
Kontrasten er skærende.
www.theguardian.com/us-news/2021/jan/06/capitol-mob-police-trump-george-...
Millions are turning to the Guardian for open, independent, quality news every day, and readers in 180 countries, including Denmark, now support us financially.
"Independent quality news"....Siger de efter at have bragt den billedserie. Så tror jeg hellere, jeg vil støtte Vogue med Kamala Harris på forsiden.
René Arestrup 12. januar, 2021 - 11:22
Jeg er enig. Selv om det i første omgang kun er et indenrigspolitisk problem i USA, kan vi ikke være ligeglade med det i Europa. Det må anses for at være en virkelig mulighed, at USA bliver så lammet af interne stridigheder, at landet ikke længere kan eller vil interessere sig for begivenheder i resten af verden.
I Tyskland har man undersøgt det geografiske kontinuitetsforhold mellem landlige regioner, som stemte på Hitler i begyndelsen af 1930'erne og i nutiden stemmer på det højrenationale AfD. Der viste sig at være et delvist sammenfald. I begge tilfælde var det sådan, at først Hitler og siden AfD fik vælgere til stemmeurnerne i de pågældende landområder, som ellers normalt ikke deltog i valg.
Der var og er tale om fast vælgergruppe, der plejer at boykotte valg, ikke (kun) af politikerlede, men fordi de af princip foragter demokratiet som system. Når der kommer nogle autoritære cheftyper på stemmesedlen, vælger de alligevel at deltage i valgene, udelukkende fordi de øjner muligheden for at få afskaffet demokratiet.
Derfor er det i øvrigt også en overfladisk ting, når nogle folk automatisk sætter høj valgdeltagelse lig med blomstrende demokrati. Målt alene på vælgerdeltagelse var Weimarrepublikkens sidste frie parlamentsvalg en stor succes, men deres virkning var at bane vejen for det 3. rige.
Man skal simpelthen holde fast, stille og roligt, ikke bruge unødvendig vold, men heller ikke give efter.
Trump er jo ganske let at aflæse og hans hang til storhedsvanvid kan også udnyttes af hans republikanske kolleger. Nu vil mange gerne af med manden - han er og bliver en outsider i det republikanske parti, selv om han i øvrigt har leveret på skattelettelser til de rige og de fleste af deres mærkesager. Blandt disse kolleger er den drevne formand for senatet Mitch McConnel.
Det er noget af en gåde at der ikke var tilkaldt mere politi foran kongressen - det kunne McConnel have sørget for. Faktisk bad borgmesteren om styrker udefra, men blev afvist. Man vidste på forhånd at der kunne opstå problemer.
At det var en storm på kongressen - ja det fik i hvert fald uheldige konsekvenser for mindst 5 personer - som kunne have været forhindret.
Der findes optagelser der viser at politiet fjernede afspærringerne så demonstranterne kunne komme tæt på og trænge ind i bygningen. Der er også optagelser der viser hvordan demonstranterne holdt sig til de afmærkede gangarealer da de først var kommet ind. - måske havde de ikke forstillet sig at det ville være så let. Måske et par enkelte knuste ruder ellers ingen vild rasering af inventaret i bygningen.
Dette er selvfølgelig en kærkommen mulighed for at stramme terrorlovgivningen nu vendt mod egne borgere, hvilket bliver en af Bidens første opgaver. Nu er flokken hiudset op så der er grønt lys. Hvad bliver det næste. Trump var blot et symptom på en i forvejen udrullet fremtid.
Prøv istedet off-guardian med efternavnet org
En medie vejviser er vist nødvendig i disse tider se den her
swprs med efternavnet org og tilføj /media-navigator
Jeg kan ikke sende kommentarer med links.
Jan Weber,
Kan du komme i tanke om et kup i moderne historie, der foregik uden direkte støtte fra militær, politi eller i det mindste toneangivende politikere? Alle tre skal gerne være i spil, men glemmer jeg et bestemt kup, så må du endelig nævne det.
Demokraterne får intet ud af overdrive begivenhedens karakter. Hvad der skete var klart ulovligt og kan formentlig retsforfølges - men ikke som kup. For det var ikke et kup.
Det er synd at folk i dag primært engagerer sig politisk, hvis de kan overdramatisere deres samtid. Skulle man tro alle påstandene om fascisme, totalitarisme og Trump, så måtte man tro, at Nuremberg processerne var endt med en suspendering af Hitler's twitterprofil. Den massive manipulation og oprigtige kupforsøg, der foregik i Latinamerika på amerikansk foranledning kunne ligeledes reduceres til "amerikanske twitterbots".
Jeg synes dele af den postmoderne politiske sensibilitet er decideret ynkelig, og hvad værre er, skadelig for reel, radikal venstrefløjspolitik.
Det er vel kun retfærdighed, som resulterer i forsoning?
Af uretfærdigheder følger uvægerligt konflikt.
Demokraternes dilemma består fortrinsvist i at de ikke selv beskæftiger sig med retfærdighed på andet end et symbolsk bekvemt plan; hvis der skal øves retfærdighed overfor den amerikanske forfatning og den amerikanske befolkning, så må ikke blot Trump og Republikanerne bringes til rette iht. dennes forbrydelser mod forfatningen og folket, men også Biden og Demokraterne. Ingen af parterne har rene hænder, og diskussionen finder derfor sted på et pseudo-grundlag.
Men den er en meget bekvem afledning for de demokratiske elitepolitikere, som nu på femte år er så optaget af at bekæmpe Trump og dermed skabe et narrativ, de er på 'den rigtige side' af - og samtidig slipper man for at diskutere realpolitik med sin egen vælgerbase (hvoraf over 80% ønsker en offentlig sygesikring, næsten lige så mange et opgør med bl.a. fracking og næsten lige så mange som disse at penge/donorer skal ud af politik - men dette afviser partiets ledelse blankt - og dette bøjer dets kongresmedlemmer sig for).
@Anders Thornvig Sørensen
Ja trump er også slem, men jeg forstår ikke, hvor du vil hen med dine pointer?
For min pointer er om den propaganda og vinkling der foregår, og som vi sluger råt. For som jeg skrev "hvordan ting bliver vinklet i offentligheder fra begge sider af..", så jeg ser ikke nogen, der er gode i dette spil.
Eller bare den med censur er en gode ting, når "vi" gør det.
For jeg er så stærk imod den censur der foregår mod politiske modstandere, såsom sagen med at Parler der er blevet lukket ned eller ”Facebook has just banned #WalkAway”
hvis man får frataget sin stemme, så er der kun kamp tilbage..
"Målt alene på vælgerdeltagelse var Weimarrepublikkens sidste frie parlamentsvalg en stor succes, men deres virkning var at bane vejen for det 3. rige."
Hitler og NSDAP gik +30 mandater tilbage ved det sidste frie valg i Weimarrepublikken - og den egentlige årsag til at han kom til magten var de traditionelt magtbærende, borgerlige partiers beslutning om at han (i januar 1933) udpegedes til kansler, hvilket medvirkede til at hans popularitet og fortællingen om ham som 'rette mand' styrkedes. En af hovedårsagerne til at Hitler udpegedes var den udbredte bekymring hos bl.a. borgerskabet og storkapitalen for at kommunister og socialdemokrater ville vinde magten ved kommende valg - og stærke industri- og kapitalkræfter havde da også flere gange opfordret de borgerlige politikere til at sætte Hitler i spidsen for Tyskland.
Udpegningen af Hitler var et kynisk og hensynsløst 'kompromis', et konkurrencedemokratisk kup, udført af den besiddende klasses håndlangere - og støttet af bl.a. hvad der kan betegnes som Tysklands daværende prekariat (hér kunne godt være en analogi til vore dages trumpisme). Muligvis havde selv Weimar-republikkens ringe fungerende, indirekte konkurrencedemokrati have hindret den nazistiske magtovertagelse; havde det ikke været for en omfattende korrumpering i det borgerlige Tyskland (samt Europa, for dén sags skyld).
Muligvis kunne selv Weimar-republikkens ringe fungerende, indirekte konkurrencedemokrati have hindret den nazistiske magtovertagelse ... skulle der stå.
Vi skal væk fra gadens parlament og lynchmoben i medierne og på internettet for at kunne føre normal politik igen. Helt uacceptabelt om at stå og skrige på at folk skal retsforfølges, miste arbejdet eller storhånes, bare man er uenig i deres politik eller holdninger. Vi skal væk fra det og fra at være nød til at have spindoktorer for at kunne virke som politiker.
Til det kunstige strategispørgsmål; retfærdighed eller forsoning:
Demokraterne har mulighed for at ændre deres realpolitik i form af en tilbagevenden til f.eks. partiets historiske epoke, som denne formuleredes under Jesse Jackson's ledelse altså lige op til Clinton's overtagelse og neoliberalismens indtog). Ad denne vej ville man kunne eliminere grundlagt for trumpismen ... og samtidig foretage den nødvendige selvransagning iht. det demokratiske projekt. En konsekvens af en sådan selvransagelse ville give Demokraterne mulighed for at blive mere lyttende til også visse af Trump-tilhængernes berettigede krav om inddragelse i politiske processer, bedre livsvilkår og en mindre formynderisk myndighedsudøvelse i USA - foruden at demokratiudvikling vil virke forebyggende på konfliktudviklinger mellem befolkningsgrupper. Det vil en langt mindre ulighed givet også.
Det er ikke muligt for Demokraterne at udvikle genuin forsoning mellem fraktionerne i den amerikanske befolkning - og det er heller ikke muligt for dem at skabe retfærdighed; det samme gælder Republikanerne; medmindre at man involverer befolkningen og aktivt gør noget for at stille den godt. Give den ordentlige levevilkår. Men det er muligt at skabe en fortælling om at man udøver retfærdighed ved at jagte Trump juridisk - eller forsoning, hvis man af strategiske årsager undlader dette. Kun en realpolitik, som fokus på at udvikle demokrati, lighed og bæredygtighed - og lykkes med at skabe noget sådant, vil kunne afbøde den igangværende kurs (som altså ER forudset af et hav af kritisk tænkende iagttagere; under Obama-administrationens virke blev der heftigt advaret om at en fastholdelse af de udvidede præsidentielle beføjelser ville kunne misbruges (hvilket det faktisk også blev af Obama selv) - men dét ville man slet ikke høre tale om i DNC, som tværtom støttede udviklingen af overvågningspolitikker, whistleblower-forfølgelser og krigspolitikker m.m.).
Flemming Olsen
Jamen jeg tror da også, at du får mere ud af støtte Vogue. The Guardian er en seriøs og af og til lidt krævende avis at læse.
@Hanne Utoft
Din analyse af Weimarrepublikkens undergang er kun delvis rigtig. Du glemmer behændigt, at kommunisterne ikke forsømte en eneste lejlighed til at undergrave den demokratiske republik, ikke blot i parlamentet, men også ved målrettede udenoms-parlamentariske metoder. Fuldstændig lige som NSDAP.
René Arestrup - behændigt at forsøge at lægge ansvaret for den borgerlige politikeelites samarbejde med Hitler over på kommunisterne, men er det i den historisk-politiske sammenhæng ikke illustrativt at Rosa Luxemburg i konsekvens af samfundsomstyrtende politiske aktiviteter blev henrettet uden rettergang, mens Hitler i konsekvens af et militært, planlagt forsøg på statskup, blot fik en kort fængselsdom - og siden kunne fortsætte karrieren?
De tyske rigsdagsvalg i juli og november 1932,
partiernes stemmeandele i %; kun de største partier medtaget.
Rigsdagsvalget juli 1932
Nazister 37,3 %
Socialdemokrater 21,6 %
Katolikker / bayerske konservative 15,7 %
Kommunister 14,3 %
Nationalkonservative 5,9 %
Republikkens modstandere tilsammen: 37,3 + 14,3 + 5,9 = 57,5 %
Rigsdagsvalget november 1932
Nazister 33,1 %
Socialdemokrater 20,4 %
Kommunister 16,9 %
Katolikker / bayerske konservative 15,0 %
Nationalkonservative 8,3 %
Republikkens modstandere tilsammen: 33,1 + 16,9 + 8,3 % = 58,3 %
To valg i streg var nazisterne det suverænt største parti;
to valg i streg fik demokratiets modstandere tilsammen 58% af stemmerne;
efter normal parlamentarisk skik skulle nazisterne som det største parti danne regering;
der var intet alternativt flertal til at stille mod nazisterne, bl.a. fordi socialdemokrater og kommunister ikke ønskede at have noget med hinanden at gøre.
Trump har ikke konkret bedt nogen om at samle en hammer op og banke den ind i kongresbygningen. Derfor vil en retsag kun betyde yderligere taletid. Han skal fryses ud og de konkret handlende skal retsforfølges one by one. Villiigheden til at gøre det vil være lakmusprøven på holdbarheden af det amerikanske demokrati.
Jens Jensen 12. januar, 2021 - 15:27
Andetsteds har jeg støttet udelukkelsen af Trump fra Twitter og givet begrundelser herfor.
Om han skal afsættes eller umyndiggøres som præsident, er det ikke op til mig at vurdere. Hvis jeg har lov at have en mening om den sag, så er det vigtigste for mig først og fremmest, at man får optrevlet netværk og offentligt får sat navn på involverede personer.
For yderligere at forebygge evt. misforståelser: jeg ser kun meget sjældent CNN, og siden 2016 har jeg kun forholdsvis sjældent læst NYT. Jeg er nemlig enig med dig i, at dækningen af Trump i disse medier gør et manisk og monotont indtryk. Ikke kun i den forstand, at dækningen altid skulle have en negativ drejning trukket ned over sig. Men også fordi avisen fuldstændigt har fået den mand på hjernen. Forestil dig at du kommer hjem og finder, at der har været indbrud i dit hus. Din medfølgende ledsager kan godt se indbruddet, men holder alligevel ikke op med at snakke i ét væk om bomuldsdyrkning i Centralasien. Det er sådan, jeg oplevede Trump-dækningen i New York Times og ligesindede medier. Men der er andre medier, som jeg har brugt i stedet for. Bl.a. lokale og regionale medier over hele USA.
Det hænger igen sammen med noget andet i min holdning til Trump. Det er ikke sådan, at jeg er lodret uenig med manden i alting. På nogle punkter er jeg måske endda mere enig med ham end med Demokraterne. Det vil jeg ikke gå i detaljer med her. Men alligevel ønsker jeg ham væk fra præsidentposten. Ikke alene fordi han rent faktisk tabte valget, men også fordi han står for en lyst til magtmisbrug, som byder mig grundlæggende imod, og som han aldrig har lagt skjul på.
@Hanne Utoft
Jeg gentager:
'Din analyse af Weimarrepublikkens undergang er kun delvis rigtig.'
Men du foretrækker øjensynlig selektiv læsning for at holde gryden i kog....
René Arestrup,
Den selektive læsning består da i at fokusere på KPD, som om deres aktiviteter grundliggende var udslagsgivende for Weimarrepublikkens fald. Det er ikke en lødig historisk analyse, hvorfor rettelsen ifht deres indflydelse også kommer til at virke irrelevant.
@Gustav Alexander
Jeg tror vist ikke jeg har skrevet 'udslagsgivende', men vil blot gøre opmærksom på, at KDP spillede en væsentlig rolle i republikkens fald. Det er end ikke en omstridt historisk kendsgerning.
René Arestrup, alle betydende partier og bevægelser i pgl. tidsepoke kan man tilskrive betydning for at historiens gang blev som den blev - men fakta er at den siddende regering, hverken af kommunister eller af NSDAP's valgresultater (som Anders Thornvig Sørensen forsøger at give indtryk af), var tvunget til at bøje sig for industriens, kapitalens og Hitlers kontinuerlige pres - men det er evident at det overvejende fremstilles sådan i vores historieskrivning (omend kapitalens og industriens pres for at få Hitler til magten er underbelyst).
Weimarrepublikkens historie er fyldt med mindretalsregeringer og et virvar af skiftende koalitioner; der var intet som hindrede endnu en mindretalsregering (socialdemokrater og borgerlige havde dannet flere koalitioner i årene op til 1932) - specielt efter at NSDAP var gået tilbage ved det såkaldt desperate novembervalg. Og i øvrigt var Weimarrepublikken nok et indirekte konkurrencedemokrati efter deliberativ forskrift, men dens forfatning gav også en præsident en række enevældige kompetencer, som var at ligne med statskuprettigheder. Dette forhold var ét af de væsentlige kritikpunkter af Weimarrepublikken fra venstreradikalt (og mere alment venstreorienteret) hold - men der var flere, som medvirkede til at skabe grundlaget for en fascistoid magtovertagelse. Om Weimarrepublikkens arkitektur var tænkt særligt godt igennem, eller blot endnu et ubegavet og hensynsløst kompromis fra reaktionære og imperialistiske, europæiske stormagters side, skal jeg ikke udtale mig om - men hvis de konkurrencedemokratiske strukturer i 1930'ernes Tyskland skal tildeles (med)ansvar for NSDAP's og Hitlers magtovertagelse, så er det ihvertfald væsentligt at gøre sig klart at de på afgørende punkter adskiller sig fra den nordiske tradition for konkurrencedemokrati, som vi underforstår når der tales om demokrati.
Jeg har i øvrigt stor forståelse for at der i Weimarrepublikken udvikledes stigende radikalisering til både højre og venstre, men jeg finder de venstreradikale sigtelinjer og mål, som handlede om demokratiudvikling, et opgør med den private ejendomsrets ukrænkelighed og et proletariatets diktatur (som Marx skitserede det, ikke (og det er vigtigt at gøre sig klart) som Lenin og Stalin praktiserede det) langt mere fornuftige end de højreradikales overvejende nationalkonservative, fascistoide og etnocentriske ditto. Og jeg vil gerne gentage at der er en hel del historisk læring i at iagttage hvilke legemlige og juridiske skæbner hhv. Luxemburg og Hitler for deres politiske aktivisme/kupforsøg tildeltes af det borgerlige Tyskland.